Om planetarisk husholdning og forvalterskab

Den politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog, hvor alt gøres op i penge. Det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker, samfund, kloden og fremtidige generationer, at økonomer er de eksperter, der lyttes mest til.

En betydelig del af den produktion, der i dag finder sted i millioner af virksomheder verden over, er ikke-bæredygtig.

For at forstå, hvorledes det går til, skal man forstå, hvorledes der træffes beslutninger i virksomheder. Det er i virksomhederne, at de beslutninger træffes, der er afgørende for, i hvilket omfang og i hvilket tempo bæredygtig adfærd fremmes eller ikke fremmes.

De politiske beslutninger er selvfølgelig afgørende for de rammer og vilkår, som virksomhederne agerer inden for og må respektere, men det er i virksomhederne selv, at det konkret afgøres, hvilken udvikling der finder sted i verden på bæredygtighedsområdet. Det er nemlig her, at alle indkøbs-, produktions-, salgsbeslutninger og andre beslutninger træffes.

Enhver seriøs strategisk ledelsesproces indeholder nogle bestemte elementer. For det første en situationsbeskrivelse og vurdering af den situation, som den pågældende organisation befinder sig i eller er karakteriseret ved i udgangssituationen. For det andet en mål- og visionsbeskrivelse af, hvor organisationen vil hen, hvad den vil opnå, og hvilke mål og visioner den har for sin eksistens og videre udvikling.

Dernæst vil den strategiske proces for det tredje indeholde en biografisk-historisk beskrivelse og analyse af den historie, de begivenheder og beslutninger i fortiden, der har ført organisationen frem til den nuværende situation. For det fjerde vil det strategiske arbejde indeholde en mere eller mindre omfattende beskrivelse og analyse af de omgivelser, som organisationen befinder sig i, og som den dermed selv er en del af. Og endelig er det femte element en juridisk-institutionel dimension, der afgrænser organisationens handlingsrum i forhold til den nationale og internationale lovgivning og de aftalesystemer, som organisationen er undergivet og part i, og som den derfor må leve op til.

Tilsammen fører en sådan strategisk ledelsesproces frem til en indkredsning af et handlingsrum for organisationen, inden for hvilket det er muligt at operere og træffe både strategiske og operationelle beslutninger. Vi kalder det virksomhedens strategiske råderum.

Afgrænsningen af dette råde- eller handlerum og de kriterier og den lovgivning, virksomhederne træffer deres beslutninger ud fra, er selvsagt afgørende for, hvilke konkrete beslutninger virksomhederne træffer. Holdningen og forståelsen har hidtil i langt de fleste lande i verden været, at enhver virksomhed kan udfylde dette rum på lige netop den måde, som virksomheden finder, er bedst for den – men altid under den forudsætning, at gældende love og aftaler overholdes.

Ansporer til ikke-bæredygtig adfærd

Vi taler om et liberalt syn på den private virksomhed og dens muligheder og opgaver, og dette syn har i praksis været karakteriseret ved åbne og frie markeder i store dele af verden, hvor virksomheder har udbudt produkter og ydelser, som et marked dernæst har efterspurgt.

Eller omvendt: Et marked har efterspurgt ydelser og produkter, som private virksomheder herefter har svaret på ved at producere og levere det efterspurgte til markedet. Og på baggrund af denne såkaldt frie prisdannelse bliver og er milliarder af handler eller transaktioner blevet indgået. Vi taler altså om frie markeder, om fri prisdannelse, om en fri markedsøkonomi.

Inden for lovens rammer har virksomhederne meget vide rammer for, hvad de vil udvikle, producere, markedsføre og sælge. Om de ville sælge usund, måske sundhedsfarlig, mad eller økologiske, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer, var op til virksomhedernes ledelser. Hvis de ville udvikle og producere våben til børn, var det i visse lande op til virksomhederne. Om de ville udvikle kemikalier, hvis virkninger for mennesker og dyr man ikke havde nogen sikker – om nogen – viden om, var også op til virksomhederne.

Op gennem 1900-tallet blev der på den måde udviklet ca. 100.000 nye kemikalier i Europa, hvis virkninger man ikke havde og ikke har nogen sikker viden om. 

Tænkningen er, at alt er tilladt, indtil det er bevist, at det er skadeligt for mennesker og dyr. Det siger sig selv, at hvis millioner af virksomheder verden over hver dag på den måde træffer globalt set uhensigtsmæssige beslutninger, så lider kloden derved og en række problemer akkumuleres i kølvandet på en sådan globalt set uhensigtsmæssig strategisk adfærd fra de private virksomheders side. 

Megen lovgivning verden over ansporer virksomheder til ikke-bæredygtig adfærd. Megen efterspørgsel fra forbrugere verden over fremmer ikke-bæredygtig produktion. Mange interesseorganisationer og tusindvis af lobbyister verden over arbejder hver dag systematisk og ensidigt for at fastholde og udbygge ikke-bæredygtig produktion og adfærd. Og det på trods af, at der på første række sammen med rådgivere og eksperter sidder økonomer og ude i periferien står fysikere, kemikere, pædagoger, psykologer, sundheds- og ernæringseksperter og mange andre slags eksperter og advarer.

Verden er fyldt med udredninger og analyser, der klargør og dokumenterer, hvor skadelig denne adfærd fra virksomhedernes side er, og vi har samtidig tilgængelig viden, der viser, hvorledes vi kan dreje verdens udvikling i en anden retning.

Økonomiens sprog er fattigt

Kate Raworth, der er tilknyttet Oxford University og beskriver sig selv som en frafalden økonom, taler i sin bog ’Doughnut Economics’ om, at ”økonomi er det offentlige livs og den offentlige sektors og politiks forståelsesramme, og det er den, der former de moderne samfund.

Selv i disse første årtier af det 21. århundrede er det økonomiske antagelser, værdier og trossætninger, der bestemmer, hvad og hvordan vi tænker, føler, beslutter og gør. Det har vidtrækkende konsekvenser, at økonomer er de eksperter, der lyttes mest til. For økonomer ser verden med de dominerende økonomiske teoriers begrebsverden, og denne begrebsverden gør alt op i penge”. 

Til denne begrebsverden hører ikke barnets eller kvindens skrig, sygdom, sult og lidelser; økonomer måler ikke dyrenes lidelser og udryddelse, måler ikke en række af de ofre, der er forbundet med det moderne erhvervslivs høje produktivitet. Og intet kan være de økonomiske modeller mere ligegyldigt end den globale ressource- og klimasituation, for ikke at tale om de fremtidige generationer.

Tværtimod har lande og virksomheder udarbejdet regnskaber, der kun indeholdt en del af de omkostninger, der er forbundet med at producere de varer og gennemføre de aktiviteter, der var virksomhedens og samfundenes opgaver og felt. En lang række omkostninger eller ofre forbundet med den aktuelle produktion og aktivitet blev og bliver ikke medregnet i virksomhedernes og landenes regnskaber. Man taler i den sammenhæng bl.a. om eksternaliteter; det gælder f.eks. det CO2-udslip, der er en følge af virksomhedens aktiviteter. 

Klassiske økonomer og klassiske ledelsesteoretikere er blevet forenet i en forståelse af, at mennesket kan og skal tage magten over naturen. Det er en forståelse af, at naturen er menneskets redskab og middel, som vi mennesker kan bruge til hvad som helst. Til at underbygge og formidle denne forståelse har økonomer og ledelsesforskere opbygget en række simple og urealistiske modeller og teorier. Resultatet er, at vi driver rovdrift på naturen, og der er næsten ingen grænser for, på hvilke områder mennesker tror, at de kan intervenere i naturens processer og sammenhænge – alene ud fra kortsigtede økonomiske betragtninger.

Ordet økonomi kommer af de græske ord oikos og nomos, der betyder henholdsvis husholdning og normer, altså normer eller regler for husholdning. I de mellemliggende mange år har vi glemt, at økonomi dybest set handler om at holde ordentligt hus med det hele, med hele huset. I virkeligheden peger det frem mod det, som vi i dag vil kalde planetarisk husholdning og planetarisk lederskab eller forvalterskab. Det handler om alle ressourcer og om alle familiemedlemmer, hvoraf der lige nu er knap 7,5 milliarder. Det handler om kloden. Men i stedet for at holde hus ødelægger vi faktisk huset. 

Det økonomiske og ledelsesmæssige sprog dominerer på alle områder af samfundslivet. Værdien af alt opgøres i penge. Vort sprog og vores forståelse er, at skoler, universiteter, kulturinstitutioner som f.eks. teatre og museer, hospitaler og andre offentlige virksomheder skal levere ydelser, skal kunne betale sig, skal producere til konkurrencedygtige priser og omkostninger, og kan de ikke det, skal de konkurrenceudsættes, privatiseres eller nedlægges. Alt handler om økonomi, hvilket i den offentlige forvaltning fører til, at det er finansministerierne, der bestemmer.

Den offentlige politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog med en række fagudtryk og indforståede sammenhænge. Ofte har man det indtryk, at de, der taler dette sprog, ikke selv forstår, hvad de siger. Og ofte må man undres over, hvor primitivt økonomer taler. 

Vi skal ud af dette fængsel. Vi skal tale et meget mere nuanceret sprog. Det kræver som noget selvfølgeligt, at flere videnskaber forenes. Kald det tværfagligt samarbejde; kald det ved nye navne. Det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at der skabes en respekt – ikke bare for mennesket på jorden, men også for naturen, planter og dyr.

Får vi ikke etableret en meget mere balanceret udvikling på kloden, der bl.a. handler om respekt for biodiversiteten og om generelt og målbevidst at accelerere omstillingen til bæredygtighed, så kan vi med sikkerhed forudsige meget alvorlige begivenheder på planeten jorden.

Forrige artikel Emmanuel Macron kommer til Danmark Emmanuel Macron kommer til Danmark Næste artikel LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer? LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer?
  • Anmeld

    Pernille Stage · Marketing

    Om ordet VÆKST

    Jeg ser meget frem til den dag, hvor ordet VÆKST er udskiftet med udvikling i den politiske og økonomiske arena. Med ordet VÆKST bliver vi nemlig forført til at tænke positivt om udviklingen i økonomi og erhvervsliv - uanset om der holdes hus eller ej. Prøv engang: Negativ vækst eller bekymrende vækst. Det er jo direkte selvmodsigende.
    VÆKST er et låneord, som hører hjemme i biologien, i naturen. Det er noget vi rent instinktivt forbinder med fremgang og positiv udvikling. Og når ordet VÆKST bruges i økonomisk eller politisk sammenhæng får det os til at glemme, at der er tale om en ændringen i balancen - at her er der noget, som vokser på bekostning af noget andet.
    Vi tænker pr automatik "positiv udvikling" når vi hører ordet VÆKST. Vi glemmer at holde hus, for som udgangspunkt er alt jo godt når det vokser.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Rådgiver, Censor

    Nyt paradigme og magt til forstandige nødvendig

    Tak, Hildebrandt, fordi du påtager dig den besindige, viise, rette plads: viser vore fejl og viser retning.
    Økonomi er jo læren om knaphed og sådan er planeten ikke indrettet. Der er nok til alle. Hvis vi er menneske først. - Ikke ved at lade en gruppe magtglade mennesker, uddannet på fællesskabets regning i knaphedstanken - og stort begær om at få mere end andre mennesker for sig selv.
    Systemet er jo kørt af sporet, den politiske scene er befolket med teenage-ønsker om Lamborginier og hensynløshed overfor andre mennesker.
    Moral og etik er på vågeblus: Det er HELT OK at tage priser for varer med 6.000 % avance! Det ansås som uhæderligt, ja strafbart før midten af 1950'erne. Det diskvalificerede den handlende. Ham eller hende ville man ikke handle med - de blev frosset ud af fællesskabet.
    Det gik galt, da vore kristne værdier begyndte at blive noget, man ikke længere læner sig op ad. Hvor det var mere attråværdigt at have mange penge end at være et godt og respektabelt menneske, anerkendt for sin
    fine personlighed. Det må vi lave om på!
    Vor samlende gode etik er på vej frem hos de meget unge. De kan godt skelne sandt fra falsk. De kæmper for retfærdighed og menneskeligt ligeværd. De er hårdt presset af den afdankede politik og kortsigtede økonomiske horisont. De kan godt se, at det ikke virker. De kan godt se, at de må skabe en ny verdensorden.
    Og de er rigtig glade for at have erfarne ledere med deres etik og menneskelighed i behold ved deres side. Lad erfaring og ungdom skabe den nye, fine planetariske husholdning.


Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.