Om planetarisk husholdning og forvalterskab

Den politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog, hvor alt gøres op i penge. Det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker, samfund, kloden og fremtidige generationer, at økonomer er de eksperter, der lyttes mest til.

En betydelig del af den produktion, der i dag finder sted i millioner af virksomheder verden over, er ikke-bæredygtig.

For at forstå, hvorledes det går til, skal man forstå, hvorledes der træffes beslutninger i virksomheder. Det er i virksomhederne, at de beslutninger træffes, der er afgørende for, i hvilket omfang og i hvilket tempo bæredygtig adfærd fremmes eller ikke fremmes.

De politiske beslutninger er selvfølgelig afgørende for de rammer og vilkår, som virksomhederne agerer inden for og må respektere, men det er i virksomhederne selv, at det konkret afgøres, hvilken udvikling der finder sted i verden på bæredygtighedsområdet. Det er nemlig her, at alle indkøbs-, produktions-, salgsbeslutninger og andre beslutninger træffes.

Enhver seriøs strategisk ledelsesproces indeholder nogle bestemte elementer. For det første en situationsbeskrivelse og vurdering af den situation, som den pågældende organisation befinder sig i eller er karakteriseret ved i udgangssituationen. For det andet en mål- og visionsbeskrivelse af, hvor organisationen vil hen, hvad den vil opnå, og hvilke mål og visioner den har for sin eksistens og videre udvikling.

Dernæst vil den strategiske proces for det tredje indeholde en biografisk-historisk beskrivelse og analyse af den historie, de begivenheder og beslutninger i fortiden, der har ført organisationen frem til den nuværende situation. For det fjerde vil det strategiske arbejde indeholde en mere eller mindre omfattende beskrivelse og analyse af de omgivelser, som organisationen befinder sig i, og som den dermed selv er en del af. Og endelig er det femte element en juridisk-institutionel dimension, der afgrænser organisationens handlingsrum i forhold til den nationale og internationale lovgivning og de aftalesystemer, som organisationen er undergivet og part i, og som den derfor må leve op til.

Tilsammen fører en sådan strategisk ledelsesproces frem til en indkredsning af et handlingsrum for organisationen, inden for hvilket det er muligt at operere og træffe både strategiske og operationelle beslutninger. Vi kalder det virksomhedens strategiske råderum.

Afgrænsningen af dette råde- eller handlerum og de kriterier og den lovgivning, virksomhederne træffer deres beslutninger ud fra, er selvsagt afgørende for, hvilke konkrete beslutninger virksomhederne træffer. Holdningen og forståelsen har hidtil i langt de fleste lande i verden været, at enhver virksomhed kan udfylde dette rum på lige netop den måde, som virksomheden finder, er bedst for den – men altid under den forudsætning, at gældende love og aftaler overholdes.

Ansporer til ikke-bæredygtig adfærd

Vi taler om et liberalt syn på den private virksomhed og dens muligheder og opgaver, og dette syn har i praksis været karakteriseret ved åbne og frie markeder i store dele af verden, hvor virksomheder har udbudt produkter og ydelser, som et marked dernæst har efterspurgt.

Eller omvendt: Et marked har efterspurgt ydelser og produkter, som private virksomheder herefter har svaret på ved at producere og levere det efterspurgte til markedet. Og på baggrund af denne såkaldt frie prisdannelse bliver og er milliarder af handler eller transaktioner blevet indgået. Vi taler altså om frie markeder, om fri prisdannelse, om en fri markedsøkonomi.

Inden for lovens rammer har virksomhederne meget vide rammer for, hvad de vil udvikle, producere, markedsføre og sælge. Om de ville sælge usund, måske sundhedsfarlig, mad eller økologiske, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer, var op til virksomhedernes ledelser. Hvis de ville udvikle og producere våben til børn, var det i visse lande op til virksomhederne. Om de ville udvikle kemikalier, hvis virkninger for mennesker og dyr man ikke havde nogen sikker – om nogen – viden om, var også op til virksomhederne.

Op gennem 1900-tallet blev der på den måde udviklet ca. 100.000 nye kemikalier i Europa, hvis virkninger man ikke havde og ikke har nogen sikker viden om. 

Tænkningen er, at alt er tilladt, indtil det er bevist, at det er skadeligt for mennesker og dyr. Det siger sig selv, at hvis millioner af virksomheder verden over hver dag på den måde træffer globalt set uhensigtsmæssige beslutninger, så lider kloden derved og en række problemer akkumuleres i kølvandet på en sådan globalt set uhensigtsmæssig strategisk adfærd fra de private virksomheders side. 

Megen lovgivning verden over ansporer virksomheder til ikke-bæredygtig adfærd. Megen efterspørgsel fra forbrugere verden over fremmer ikke-bæredygtig produktion. Mange interesseorganisationer og tusindvis af lobbyister verden over arbejder hver dag systematisk og ensidigt for at fastholde og udbygge ikke-bæredygtig produktion og adfærd. Og det på trods af, at der på første række sammen med rådgivere og eksperter sidder økonomer og ude i periferien står fysikere, kemikere, pædagoger, psykologer, sundheds- og ernæringseksperter og mange andre slags eksperter og advarer.

Verden er fyldt med udredninger og analyser, der klargør og dokumenterer, hvor skadelig denne adfærd fra virksomhedernes side er, og vi har samtidig tilgængelig viden, der viser, hvorledes vi kan dreje verdens udvikling i en anden retning.

Økonomiens sprog er fattigt

Kate Raworth, der er tilknyttet Oxford University og beskriver sig selv som en frafalden økonom, taler i sin bog ’Doughnut Economics’ om, at ”økonomi er det offentlige livs og den offentlige sektors og politiks forståelsesramme, og det er den, der former de moderne samfund.

Selv i disse første årtier af det 21. århundrede er det økonomiske antagelser, værdier og trossætninger, der bestemmer, hvad og hvordan vi tænker, føler, beslutter og gør. Det har vidtrækkende konsekvenser, at økonomer er de eksperter, der lyttes mest til. For økonomer ser verden med de dominerende økonomiske teoriers begrebsverden, og denne begrebsverden gør alt op i penge”. 

Til denne begrebsverden hører ikke barnets eller kvindens skrig, sygdom, sult og lidelser; økonomer måler ikke dyrenes lidelser og udryddelse, måler ikke en række af de ofre, der er forbundet med det moderne erhvervslivs høje produktivitet. Og intet kan være de økonomiske modeller mere ligegyldigt end den globale ressource- og klimasituation, for ikke at tale om de fremtidige generationer.

Tværtimod har lande og virksomheder udarbejdet regnskaber, der kun indeholdt en del af de omkostninger, der er forbundet med at producere de varer og gennemføre de aktiviteter, der var virksomhedens og samfundenes opgaver og felt. En lang række omkostninger eller ofre forbundet med den aktuelle produktion og aktivitet blev og bliver ikke medregnet i virksomhedernes og landenes regnskaber. Man taler i den sammenhæng bl.a. om eksternaliteter; det gælder f.eks. det CO2-udslip, der er en følge af virksomhedens aktiviteter. 

Klassiske økonomer og klassiske ledelsesteoretikere er blevet forenet i en forståelse af, at mennesket kan og skal tage magten over naturen. Det er en forståelse af, at naturen er menneskets redskab og middel, som vi mennesker kan bruge til hvad som helst. Til at underbygge og formidle denne forståelse har økonomer og ledelsesforskere opbygget en række simple og urealistiske modeller og teorier. Resultatet er, at vi driver rovdrift på naturen, og der er næsten ingen grænser for, på hvilke områder mennesker tror, at de kan intervenere i naturens processer og sammenhænge – alene ud fra kortsigtede økonomiske betragtninger.

Ordet økonomi kommer af de græske ord oikos og nomos, der betyder henholdsvis husholdning og normer, altså normer eller regler for husholdning. I de mellemliggende mange år har vi glemt, at økonomi dybest set handler om at holde ordentligt hus med det hele, med hele huset. I virkeligheden peger det frem mod det, som vi i dag vil kalde planetarisk husholdning og planetarisk lederskab eller forvalterskab. Det handler om alle ressourcer og om alle familiemedlemmer, hvoraf der lige nu er knap 7,5 milliarder. Det handler om kloden. Men i stedet for at holde hus ødelægger vi faktisk huset. 

Det økonomiske og ledelsesmæssige sprog dominerer på alle områder af samfundslivet. Værdien af alt opgøres i penge. Vort sprog og vores forståelse er, at skoler, universiteter, kulturinstitutioner som f.eks. teatre og museer, hospitaler og andre offentlige virksomheder skal levere ydelser, skal kunne betale sig, skal producere til konkurrencedygtige priser og omkostninger, og kan de ikke det, skal de konkurrenceudsættes, privatiseres eller nedlægges. Alt handler om økonomi, hvilket i den offentlige forvaltning fører til, at det er finansministerierne, der bestemmer.

Den offentlige politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog med en række fagudtryk og indforståede sammenhænge. Ofte har man det indtryk, at de, der taler dette sprog, ikke selv forstår, hvad de siger. Og ofte må man undres over, hvor primitivt økonomer taler. 

Vi skal ud af dette fængsel. Vi skal tale et meget mere nuanceret sprog. Det kræver som noget selvfølgeligt, at flere videnskaber forenes. Kald det tværfagligt samarbejde; kald det ved nye navne. Det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at der skabes en respekt – ikke bare for mennesket på jorden, men også for naturen, planter og dyr.

Får vi ikke etableret en meget mere balanceret udvikling på kloden, der bl.a. handler om respekt for biodiversiteten og om generelt og målbevidst at accelerere omstillingen til bæredygtighed, så kan vi med sikkerhed forudsige meget alvorlige begivenheder på planeten jorden.

Forrige artikel Emmanuel Macron kommer til Danmark Emmanuel Macron kommer til Danmark Næste artikel LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer? LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer?
  • Anmeld

    Pernille Stage · Marketing

    Om ordet VÆKST

    Jeg ser meget frem til den dag, hvor ordet VÆKST er udskiftet med udvikling i den politiske og økonomiske arena. Med ordet VÆKST bliver vi nemlig forført til at tænke positivt om udviklingen i økonomi og erhvervsliv - uanset om der holdes hus eller ej. Prøv engang: Negativ vækst eller bekymrende vækst. Det er jo direkte selvmodsigende.
    VÆKST er et låneord, som hører hjemme i biologien, i naturen. Det er noget vi rent instinktivt forbinder med fremgang og positiv udvikling. Og når ordet VÆKST bruges i økonomisk eller politisk sammenhæng får det os til at glemme, at der er tale om en ændringen i balancen - at her er der noget, som vokser på bekostning af noget andet.
    Vi tænker pr automatik "positiv udvikling" når vi hører ordet VÆKST. Vi glemmer at holde hus, for som udgangspunkt er alt jo godt når det vokser.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Rådgiver, Censor

    Nyt paradigme og magt til forstandige nødvendig

    Tak, Hildebrandt, fordi du påtager dig den besindige, viise, rette plads: viser vore fejl og viser retning.
    Økonomi er jo læren om knaphed og sådan er planeten ikke indrettet. Der er nok til alle. Hvis vi er menneske først. - Ikke ved at lade en gruppe magtglade mennesker, uddannet på fællesskabets regning i knaphedstanken - og stort begær om at få mere end andre mennesker for sig selv.
    Systemet er jo kørt af sporet, den politiske scene er befolket med teenage-ønsker om Lamborginier og hensynløshed overfor andre mennesker.
    Moral og etik er på vågeblus: Det er HELT OK at tage priser for varer med 6.000 % avance! Det ansås som uhæderligt, ja strafbart før midten af 1950'erne. Det diskvalificerede den handlende. Ham eller hende ville man ikke handle med - de blev frosset ud af fællesskabet.
    Det gik galt, da vore kristne værdier begyndte at blive noget, man ikke længere læner sig op ad. Hvor det var mere attråværdigt at have mange penge end at være et godt og respektabelt menneske, anerkendt for sin
    fine personlighed. Det må vi lave om på!
    Vor samlende gode etik er på vej frem hos de meget unge. De kan godt skelne sandt fra falsk. De kæmper for retfærdighed og menneskeligt ligeværd. De er hårdt presset af den afdankede politik og kortsigtede økonomiske horisont. De kan godt se, at det ikke virker. De kan godt se, at de må skabe en ny verdensorden.
    Og de er rigtig glade for at have erfarne ledere med deres etik og menneskelighed i behold ved deres side. Lad erfaring og ungdom skabe den nye, fine planetariske husholdning.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.