Om planetarisk husholdning og forvalterskab

Den politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog, hvor alt gøres op i penge. Det har vidtrækkende konsekvenser for mennesker, samfund, kloden og fremtidige generationer, at økonomer er de eksperter, der lyttes mest til.

En betydelig del af den produktion, der i dag finder sted i millioner af virksomheder verden over, er ikke-bæredygtig.

For at forstå, hvorledes det går til, skal man forstå, hvorledes der træffes beslutninger i virksomheder. Det er i virksomhederne, at de beslutninger træffes, der er afgørende for, i hvilket omfang og i hvilket tempo bæredygtig adfærd fremmes eller ikke fremmes.

De politiske beslutninger er selvfølgelig afgørende for de rammer og vilkår, som virksomhederne agerer inden for og må respektere, men det er i virksomhederne selv, at det konkret afgøres, hvilken udvikling der finder sted i verden på bæredygtighedsområdet. Det er nemlig her, at alle indkøbs-, produktions-, salgsbeslutninger og andre beslutninger træffes.

Enhver seriøs strategisk ledelsesproces indeholder nogle bestemte elementer. For det første en situationsbeskrivelse og vurdering af den situation, som den pågældende organisation befinder sig i eller er karakteriseret ved i udgangssituationen. For det andet en mål- og visionsbeskrivelse af, hvor organisationen vil hen, hvad den vil opnå, og hvilke mål og visioner den har for sin eksistens og videre udvikling.

Dernæst vil den strategiske proces for det tredje indeholde en biografisk-historisk beskrivelse og analyse af den historie, de begivenheder og beslutninger i fortiden, der har ført organisationen frem til den nuværende situation. For det fjerde vil det strategiske arbejde indeholde en mere eller mindre omfattende beskrivelse og analyse af de omgivelser, som organisationen befinder sig i, og som den dermed selv er en del af. Og endelig er det femte element en juridisk-institutionel dimension, der afgrænser organisationens handlingsrum i forhold til den nationale og internationale lovgivning og de aftalesystemer, som organisationen er undergivet og part i, og som den derfor må leve op til.

Tilsammen fører en sådan strategisk ledelsesproces frem til en indkredsning af et handlingsrum for organisationen, inden for hvilket det er muligt at operere og træffe både strategiske og operationelle beslutninger. Vi kalder det virksomhedens strategiske råderum.

Afgrænsningen af dette råde- eller handlerum og de kriterier og den lovgivning, virksomhederne træffer deres beslutninger ud fra, er selvsagt afgørende for, hvilke konkrete beslutninger virksomhederne træffer. Holdningen og forståelsen har hidtil i langt de fleste lande i verden været, at enhver virksomhed kan udfylde dette rum på lige netop den måde, som virksomheden finder, er bedst for den – men altid under den forudsætning, at gældende love og aftaler overholdes.

Ansporer til ikke-bæredygtig adfærd

Vi taler om et liberalt syn på den private virksomhed og dens muligheder og opgaver, og dette syn har i praksis været karakteriseret ved åbne og frie markeder i store dele af verden, hvor virksomheder har udbudt produkter og ydelser, som et marked dernæst har efterspurgt.

Eller omvendt: Et marked har efterspurgt ydelser og produkter, som private virksomheder herefter har svaret på ved at producere og levere det efterspurgte til markedet. Og på baggrund af denne såkaldt frie prisdannelse bliver og er milliarder af handler eller transaktioner blevet indgået. Vi taler altså om frie markeder, om fri prisdannelse, om en fri markedsøkonomi.

Inden for lovens rammer har virksomhederne meget vide rammer for, hvad de vil udvikle, producere, markedsføre og sælge. Om de ville sælge usund, måske sundhedsfarlig, mad eller økologiske, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer, var op til virksomhedernes ledelser. Hvis de ville udvikle og producere våben til børn, var det i visse lande op til virksomhederne. Om de ville udvikle kemikalier, hvis virkninger for mennesker og dyr man ikke havde nogen sikker – om nogen – viden om, var også op til virksomhederne.

Op gennem 1900-tallet blev der på den måde udviklet ca. 100.000 nye kemikalier i Europa, hvis virkninger man ikke havde og ikke har nogen sikker viden om. 

Tænkningen er, at alt er tilladt, indtil det er bevist, at det er skadeligt for mennesker og dyr. Det siger sig selv, at hvis millioner af virksomheder verden over hver dag på den måde træffer globalt set uhensigtsmæssige beslutninger, så lider kloden derved og en række problemer akkumuleres i kølvandet på en sådan globalt set uhensigtsmæssig strategisk adfærd fra de private virksomheders side. 

Megen lovgivning verden over ansporer virksomheder til ikke-bæredygtig adfærd. Megen efterspørgsel fra forbrugere verden over fremmer ikke-bæredygtig produktion. Mange interesseorganisationer og tusindvis af lobbyister verden over arbejder hver dag systematisk og ensidigt for at fastholde og udbygge ikke-bæredygtig produktion og adfærd. Og det på trods af, at der på første række sammen med rådgivere og eksperter sidder økonomer og ude i periferien står fysikere, kemikere, pædagoger, psykologer, sundheds- og ernæringseksperter og mange andre slags eksperter og advarer.

Verden er fyldt med udredninger og analyser, der klargør og dokumenterer, hvor skadelig denne adfærd fra virksomhedernes side er, og vi har samtidig tilgængelig viden, der viser, hvorledes vi kan dreje verdens udvikling i en anden retning.

Økonomiens sprog er fattigt

Kate Raworth, der er tilknyttet Oxford University og beskriver sig selv som en frafalden økonom, taler i sin bog ’Doughnut Economics’ om, at ”økonomi er det offentlige livs og den offentlige sektors og politiks forståelsesramme, og det er den, der former de moderne samfund.

Selv i disse første årtier af det 21. århundrede er det økonomiske antagelser, værdier og trossætninger, der bestemmer, hvad og hvordan vi tænker, føler, beslutter og gør. Det har vidtrækkende konsekvenser, at økonomer er de eksperter, der lyttes mest til. For økonomer ser verden med de dominerende økonomiske teoriers begrebsverden, og denne begrebsverden gør alt op i penge”. 

Til denne begrebsverden hører ikke barnets eller kvindens skrig, sygdom, sult og lidelser; økonomer måler ikke dyrenes lidelser og udryddelse, måler ikke en række af de ofre, der er forbundet med det moderne erhvervslivs høje produktivitet. Og intet kan være de økonomiske modeller mere ligegyldigt end den globale ressource- og klimasituation, for ikke at tale om de fremtidige generationer.

Tværtimod har lande og virksomheder udarbejdet regnskaber, der kun indeholdt en del af de omkostninger, der er forbundet med at producere de varer og gennemføre de aktiviteter, der var virksomhedens og samfundenes opgaver og felt. En lang række omkostninger eller ofre forbundet med den aktuelle produktion og aktivitet blev og bliver ikke medregnet i virksomhedernes og landenes regnskaber. Man taler i den sammenhæng bl.a. om eksternaliteter; det gælder f.eks. det CO2-udslip, der er en følge af virksomhedens aktiviteter. 

Klassiske økonomer og klassiske ledelsesteoretikere er blevet forenet i en forståelse af, at mennesket kan og skal tage magten over naturen. Det er en forståelse af, at naturen er menneskets redskab og middel, som vi mennesker kan bruge til hvad som helst. Til at underbygge og formidle denne forståelse har økonomer og ledelsesforskere opbygget en række simple og urealistiske modeller og teorier. Resultatet er, at vi driver rovdrift på naturen, og der er næsten ingen grænser for, på hvilke områder mennesker tror, at de kan intervenere i naturens processer og sammenhænge – alene ud fra kortsigtede økonomiske betragtninger.

Ordet økonomi kommer af de græske ord oikos og nomos, der betyder henholdsvis husholdning og normer, altså normer eller regler for husholdning. I de mellemliggende mange år har vi glemt, at økonomi dybest set handler om at holde ordentligt hus med det hele, med hele huset. I virkeligheden peger det frem mod det, som vi i dag vil kalde planetarisk husholdning og planetarisk lederskab eller forvalterskab. Det handler om alle ressourcer og om alle familiemedlemmer, hvoraf der lige nu er knap 7,5 milliarder. Det handler om kloden. Men i stedet for at holde hus ødelægger vi faktisk huset. 

Det økonomiske og ledelsesmæssige sprog dominerer på alle områder af samfundslivet. Værdien af alt opgøres i penge. Vort sprog og vores forståelse er, at skoler, universiteter, kulturinstitutioner som f.eks. teatre og museer, hospitaler og andre offentlige virksomheder skal levere ydelser, skal kunne betale sig, skal producere til konkurrencedygtige priser og omkostninger, og kan de ikke det, skal de konkurrenceudsættes, privatiseres eller nedlægges. Alt handler om økonomi, hvilket i den offentlige forvaltning fører til, at det er finansministerierne, der bestemmer.

Den offentlige politiske debat er præget af et vulgært, indforstået, ofte uforståeligt, økonomisk fagsprog med en række fagudtryk og indforståede sammenhænge. Ofte har man det indtryk, at de, der taler dette sprog, ikke selv forstår, hvad de siger. Og ofte må man undres over, hvor primitivt økonomer taler. 

Vi skal ud af dette fængsel. Vi skal tale et meget mere nuanceret sprog. Det kræver som noget selvfølgeligt, at flere videnskaber forenes. Kald det tværfagligt samarbejde; kald det ved nye navne. Det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at der skabes en respekt – ikke bare for mennesket på jorden, men også for naturen, planter og dyr.

Får vi ikke etableret en meget mere balanceret udvikling på kloden, der bl.a. handler om respekt for biodiversiteten og om generelt og målbevidst at accelerere omstillingen til bæredygtighed, så kan vi med sikkerhed forudsige meget alvorlige begivenheder på planeten jorden.

Forrige artikel Emmanuel Macron kommer til Danmark Emmanuel Macron kommer til Danmark Næste artikel LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer? LO-FTF – et politisk parti med 1,5 mio. medlemmer?
  • Anmeld

    Pernille Stage · Marketing

    Om ordet VÆKST

    Jeg ser meget frem til den dag, hvor ordet VÆKST er udskiftet med udvikling i den politiske og økonomiske arena. Med ordet VÆKST bliver vi nemlig forført til at tænke positivt om udviklingen i økonomi og erhvervsliv - uanset om der holdes hus eller ej. Prøv engang: Negativ vækst eller bekymrende vækst. Det er jo direkte selvmodsigende.
    VÆKST er et låneord, som hører hjemme i biologien, i naturen. Det er noget vi rent instinktivt forbinder med fremgang og positiv udvikling. Og når ordet VÆKST bruges i økonomisk eller politisk sammenhæng får det os til at glemme, at der er tale om en ændringen i balancen - at her er der noget, som vokser på bekostning af noget andet.
    Vi tænker pr automatik "positiv udvikling" når vi hører ordet VÆKST. Vi glemmer at holde hus, for som udgangspunkt er alt jo godt når det vokser.

  • Anmeld

    Annelise Monsen · Rådgiver, Censor

    Nyt paradigme og magt til forstandige nødvendig

    Tak, Hildebrandt, fordi du påtager dig den besindige, viise, rette plads: viser vore fejl og viser retning.
    Økonomi er jo læren om knaphed og sådan er planeten ikke indrettet. Der er nok til alle. Hvis vi er menneske først. - Ikke ved at lade en gruppe magtglade mennesker, uddannet på fællesskabets regning i knaphedstanken - og stort begær om at få mere end andre mennesker for sig selv.
    Systemet er jo kørt af sporet, den politiske scene er befolket med teenage-ønsker om Lamborginier og hensynløshed overfor andre mennesker.
    Moral og etik er på vågeblus: Det er HELT OK at tage priser for varer med 6.000 % avance! Det ansås som uhæderligt, ja strafbart før midten af 1950'erne. Det diskvalificerede den handlende. Ham eller hende ville man ikke handle med - de blev frosset ud af fællesskabet.
    Det gik galt, da vore kristne værdier begyndte at blive noget, man ikke længere læner sig op ad. Hvor det var mere attråværdigt at have mange penge end at være et godt og respektabelt menneske, anerkendt for sin
    fine personlighed. Det må vi lave om på!
    Vor samlende gode etik er på vej frem hos de meget unge. De kan godt skelne sandt fra falsk. De kæmper for retfærdighed og menneskeligt ligeværd. De er hårdt presset af den afdankede politik og kortsigtede økonomiske horisont. De kan godt se, at det ikke virker. De kan godt se, at de må skabe en ny verdensorden.
    Og de er rigtig glade for at have erfarne ledere med deres etik og menneskelighed i behold ved deres side. Lad erfaring og ungdom skabe den nye, fine planetariske husholdning.