Det er ikke nogen ny erkendelse, den amerikanske præsident er kommet frem til: Mennesker opfører sig dumt og gør hverken det, de siger, de vil, eller det, de siger, de gør. De ved godt, at de skal spise sundt og holde op med at ryge, men fortærer alligevel fed fastfood og pulser cigaretter i kaffepauser og til fester. De siger, at de arbejder 60 timer om ugen og læser Hemingway, før de går i seng, men er kun i gang i 40 timer og falder i søvn til tv-showet American Idol. De siger, at de aldrig ser porno, men pornosiderne er de mest besøgte på internettet.

Det nye er, at han tager konsekvensen af erkendelsen. Tidligere på måneden udstedte Barack Obama en præsidentiel ordre, der pålægger de amerikanske myndigheder at tænke adfærdsvidenskab ind i deres arbejde. Hvad end det drejer sig om politikudvikling, nye regler og love eller indretning af offentlige it-systemer, skal myndighederne tage udgangspunkt i, hvad borgerne faktisk gør, i stedet for hvad de siger, de gør.

Ordren er et opgør med klassisk økonomisk teori, der antager, at mennesker opfører sig fornuftigt og ved, hvad de vil. Og hvis den bliver taget seriøst og ført igennem, kan den også få gennemgribende betydning for, hvordan reguleringen i USA bliver udformet. Myndighederne bliver nødt til at teste, om og hvordan deres regler virker, før de tager dem i brug. De bliver nødt til at komme ud i virkeligheden i stedet for at sidde på embedsmandskontorerne og forsøge at regne alting ud. Det er en anden metode og tilgang end den, der er nu, og de danske politikere kan passende følge Obamas eksempel, mener velfærdsforskere og adfærdsdesignere herhjemme.

Metoderne bag eksperimenterne bliver ofte kaldt nudging: Udgangspunktet er, at mennesker træffer valg på baggrund af et sammenrend af intuition, følelser, holdninger, præferencer, impulser og en lang række andre bevidste og ubevidste faktorer. Af samme grund kan man ikke vide, hvad der virker, og derfor må man lave kontrollerede forsøg for at finde ud af det. Og selv om amerikanerne har opnået gode resultater, er de langtfra længst fremme. I det private erhvervsliv arbejde man intenst med metoderne, og i Storbritannien har premierminister David Cameron haft stor succes med samme metoder. I stedet for at sende traditionelle rykkere ud, når briterne ikke har betalt deres skat, sender man et brev og fortæller, hvor mange andre i samme by der har betalt. Den dårlige samvittighed giver langt bedre resultater end at henvise til love og regler. Det er små, tilsyneladende enkle og uskyldige tricks, der gør forskellen.

Professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve er åben over for mere af den type adfærdsregulering herhjemme:

”Det er en god ide at forsøge at præge borgernes adfærd i en bestemt retning, i stedet for at lave komplicerede systemer til at regulere den,” siger han.

Bent Greve nævner den nu afskaffede fedtafgift som et eksempel. Politikernes intention var at få folk til at spise mindre mættet fedt, men afgiften var umulig at håndtere for forhandlerne og producenterne. Derfor måtte den afskaffes. Men hvis man i stedet fik placeret de sunde varer de rigtige steder i køledisken i supermarkedet, er det ikke utænkeligt, at man kunne lykkes med projektet. De usunde varer skal stadig være i køledisken, og de skal stadig koste det samme.

”I stedet for at udstede forbud skal du give borgerne tilbud. Valget skal være frit, men vi kan tilskynde dem til at træffe det valg, det offentlige vil have,” forklarer han.

Dumme mennesker er dyre

Det har konsekvenser, at mennesker træffer ufornuftige beslutninger, forklarer Mikkel Holm Sørensen fra /KL.7.

Det fører til diabetes, hjertekarsygdomme, trafikuheld etc. Han henviser til amerikanske forskere, der har vist, hvordan vores egne valg slår os ihjel. For ti år siden skyldtes hvert tiende for tidlige dødsfald, at mennesker traf en forkert beslutning. Resten kunne tilskrives epidemier, naturkatastrofer og andre ydre faktorer. I dag er mennesket selv skyld i cirka halvdelen af dødsfaldene: Hvis du skriver sms’er, mens du kører bil, bæller for meget rødvin, selv om du ved, det dræber, eller spiser slik i bunkevis og løber for lidt.

Der kan være mange grunde til, at det sker. For eksempel steg antallet af dødsulykker i trafikken i USA i 2002.

[quote align="right" author="Mikkel Holm Sørensen, direktør, /KL.7"]Det er ikke mennesker, der er noget galt med, men vores modeller. De antropologiske forudsætninger for økonomernes modeller er forkerte, og det betyder, at vi ofte regulerer forkert.[/quote]

”Amerikanerne valgte bilen, fordi fly blev opfattet som farlige efter terrorangrebet 11. september. I folks bevidsthed blev fly kapret af vanvittige mennesker og fløjet ind i højhuse. Det giver ingen mening at se sådan på det, men ikke desto mindre endte mange med at følge frygten og køre sig selv ihjel på vejene,” forklarer Mikkel Holm Sørensen.

Pudsigt nok var 2002 også året, hvor menneskers faktiske adfærd officielt fik en prominent plads i videnskaben. Psykologen Daniel Kahneman fik Nobelprisen i økonomi. Han dokumenterede, at mennesker ikke opfører sig rationelt, som økonomiske teorier forudsætter. Tværtimod træffer vi ofte modsatrettede beslutninger, og vi er sjældent klar over, hvorfor vi træffer de valg, vi gør. Konklusionen ligger ligefor: Dumme mennesker træffer dumme beslutninger. Men sådan kan man ikke stille det op, forklarer Mikkel Holm Sørensen.

”Det er ikke mennesker, der er noget galt med, men vores modeller. De antropologiske forudsætninger for økonomernes modeller er forkerte, og det betyder, at vi ofte regulerer forkert, laver kampagner, der ikke virker, og udvikler politik på et fejlagtigt grundlag,” siger han.

Bureaukraternes våde drøm

Partner og direktør i konsulentvirksomheden ReD Associates Mikkel B. Rasmussen er enig. For ham at se er nudging-metoderne slet ikke det interessante i Obamas nye ordre.

”Obamas ordre handler ikke om nudging, men om at forstå mennesker. Han siger, at myndighederne skal gøre en indsats for at sætte sig ind i, hvad borgerne siger og gør, og hvorfor de gør det,” siger Mikkel B. Rasmussen, der er aktuel med en dansk oversættelse af bogen ”A Moment of Clarity”, hvor han og den anden grundlægger af ReD Associates, Christian Madsbjerg, angriber virksomheder for at tænke for meget i regneark og spørgeskemaer og for lidt i det, det hele handler om: Kunderne.

[quote align="left" author="Mikkel B. Rasmussen, direktør ReD Associates"]Nudging-tilhængere kan hurtigt komme til at gøre det samme som økonomerne. De tror, de kan styre mennesker – at mennesker er billardkugler.[/quote]

Det samme kan man sige om politik, mener han. Politikere og embedsmænd tager for ofte udgangspunkt i statistikker eller makroøkonomiske analyser.

”Men når du gør mennesker til tal, abstraherer du mennesket,” siger Mikkel B. Rasmussen.

Hvis du derimod har som udgangspunkt, at du skal forstå mennesker, ændrer din tilgang sig radikalt. Som eksempel nævner han et børnehospital, hvis bygning og indretning hans virksomhed har rådgivet entreprenører om. I stedet for tage udgangspunkt i lægernes arbejde eller arkitekternes kunstneriske ambitioner, tog de udgangspunkt i dem, det hele handlede om: Børnene.

Hvordan er det at være barn på et børnehospital? De fandt ud af, at oplevelsen begynder, lang tid før de kommer ind på hospitalet. Forventningerne til opholdet på hospitalet er vigtige. Derfor skal børnene forberedes på, hvad der sker. Hvem tager imod? Hvor går man hen? Hvor lang tid tager det? Hvordan ser der ud?

Det kan eksempelvis gøres med en app eller anden form for oplysningsmateriale. De fandt også ud af, at de første fem minutter af besøget er vigtigt for, hvordan resten af opholdet bliver. Hvis børnene er utrygge de første fem minutter, er de det også de næste fem dage.

Derfor er det positivt, at Obama har sat fokus på andre måder at forstå mennesker på end ren statistik eller teori, mener Mikkel B. Rasmussen. Men hvis det eneste resultat bliver en lang række nudgingtiltag, kommer det ikke til at rykke noget fundamentalt. Tværtimod bliver det udelukkende en ny, skjult type magtanvendelse.

”Nudging-tilhængere kan hurtigt komme til at gøre det samme som økonomerne, bare med et andet udsigelsespunkt. De tror, de kan styre mennesker – at mennesker er billardkugler, man kan støde i en bestemt retning, hvis man bare forstår dem rigtigt,” forklarer Mikkel B. Rasmussen og fortsætter:

[graph title="Hitlers ufine hint" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/13e4a-van_fig03_hitlers-ufine-hint.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12f7e-van_fig03_hitlers-ufine-hint.png" text="Nudging er ikke noget nyt, og det er ikke altid lige elegant. Et klassisk eksempel er denne stemmeseddel fra 1938, hvor tyskerne blev bedt om at tage stilling til, om Østrig skulle indlemmes i det tyske rige. Selv Hitler vidste, at en større, centreret boks tiltrækker flere krydser."]Kilde: Kforum [/graph]

”Du skal være meget varsom med at bruge nudging som værktøj. Det er den onde bureaukrats våde drøm, fordi det er en skjult måde at styre folk på. Det er autoritært,” siger han og fremhæver et klassisk eksempel fra Nazityskland, hvor Hitler i 1938 med en slet skjult bias bad tyskerne om at tage stilling til, om Østrig skulle indlemmes i det tyske rige. Se figur 3.

Selv om Peter Dahler-Larsen er positiv over for, at myndighederne bliver bedre til at bruge nudging, er han ikke jubeltilhænger:

”Et godt demokratisk samfund er både effektivt og legitimt. Nudging er en effektiv måde at regulere på, men det er ikke nødvendigvis en legitim måde at udøve magt på,” forklarer han.

Derfor skal man også stille sig kritisk over for adfærdsvidenskaberne og den måde, de anvendes på, forklarer han.

”Jeg kan ikke se noget problem i, at vi præger borgerne, hvis det handler om at få dem til at smide skrald i skraldespanden. Ingen er interesseret i skrald på gaden,” fortæller han.

[quote align="left" author="Bent Greve, professor"]Valget skal være frit, men vi kan tilskynde borgerne til at træffe det valg, det offentlige vil have.[/quote]

Hvis det derimod handler om organdonation, er det en anden snak, mener han. I dag skal man aktivt tilmelde sig organregistret for at blive donor. Det har cirka 16 pct. gjort. Men hvis man spørger danskerne, om de ønsker at være donorer, svarer over 70 pct. ja. Derfor har flere foreslået, at man automatisk skal være tilmeldt registret, og så må melde sig ud, hvis man ikke ønsker at være med. Men den går ikke, mener Peter Dahler-Larsen.

”Hvis det er et etisk, værdimæssigt, ideologisk eller religiøst spørgsmål, skal politikerne ikke adfærdsregulere befolkningen på den måde. Så har vi brug for en åben debat, og vi har brug for, at de politiske valg er tydelige,” siger han.

Om den nye regering kommer til at skrue op for den subtile adfærdsregulering, ved vi ikke endnu. Men hvis Kristian Jensen (V) stadig mener, hvad han sagde i maj i år, kunne noget tyde på det. Før han blev udenrigsminister, sagde han til Politiken, at en Venstre-regering vil ”give folk et lille og kærligt puf til at føre dem i en retning, så den enkelte og den, der skubber, får en fordel ud af det”.