Politiske lappeløsninger forlænger krisen

Politiske lappeløsninger kan forlænge krisen, og der skal mere end nye bankpakker til at løse den økonomiske vækstkrise.

De voldsomme uroligheder i engelske storbyer, hvor vrede og desperate unge har sat ild til biler og løbet stormløb mod butikker, kan meget vel være et ubehageligt varsel om, hvad fremtiden vil byde på. Den økonomiske krise, stigende arbejdsløshed og nedskæringer skaber en stemning af tilbagegang, hvor selv tilfældige hændelser i gaderne – en anholdelse, et overgreb eller noget tredje – pludselig får den sociale trykkoger til at eksplodere, og opildnende meddelelser på Facebook og andre sociale medier får ilden og protestbevægelsen til at sprede sig som en steppebrand.

Vi har før set voldsomme sociale protester: i franske storbyer, fra Spaniens unge indignerede, fra Israels camperende demonstranter og i Nordafrikas jasminrevolutioner. Men det engelske “shoppingoprør” fra de uformuende og udstødte, der har stjålet mobiltelefoner, elektronikvarer, sportsudstyr og alkohol, har fået en ekstra dimension, fordi det er brudt ud samtidig med, at investorerne på verdens aktiemarkeder er blevet grebet af panik. Eller som Dominique Moïsi fra Det Franske Institut for Internationale Relationer skrev i Financial Times: “Når man betragter voldsscenerne i England, mens det franske aktiemarked falder i en nedadgående spiral, virker det som om, at der er et omvendt forhold mellem flammernes højde og dybden i den økonomiske panik, og som franskmand kan man ikke undgå følelsen af, at man iagttager en scene fra Wagners Götterdämmerung.”

De unges anarki, selvtægt og kriminelle handlinger er udtryk for, at de har opgivet troen på de traditionelle politiske institutioner som kanal for at skabe forandringer. I den henseende er deres protest en udkrystallisering af den dybe mistillid til de politiske ledere, som også et flertal af vælgerne har givet udtryk for i en række meningsmålinger. Men shoppingoprørernes ekstreme aktioner må på moralsk og politisk grundlag fordømmes af både politikere og medborgere, fordi de ikke respekterer demokratiets og retsstatens fundamentale spilleregler.

Finansmarkedets investorer opererer anderledes. De overholder de spilleregler, som politikerne har opstillet, men som de unge i gaderne har også de mistet tilliden til, at de politiske institutioner og ledere formår at tøjle krisen og gennemføre de nødvendige reformer. Lyset for enden af tunnelen, som nogle hævdede at have set i 2010 og foråret 2011, har vist sig at være et nyt modgående tog, og markedet reagerer med panik.

Det såkaldte frygtindeks, VIX, er steget til over 40 og er på vej op mod niveauet i det kaotiske efterår 2008. Andre har jagtet såkaldt sikre havne i schweizerfranc eller australske dollar, og guldpriserne har undervejs nået nye højder, fordi dollaren ikke længere – og heller ikke euroen – betragtes som et sikkert anker.

New York Times har sammenlignet voldsomheden af de nuværende kurssvingninger med udviklingen i 1928. S&P 500-aktieindekset har tidligere bevæget sig mellem tab og gevinster på over 4 pct. på bare fire dage. Op til aktiekrakket i oktober 1987 og i november 2008 var kurssvingningerne lige så store, men dengang var mønsteret, at to gevinstdage blev fulgt af to tabsdage. De nærværende udsving har i stedet lignet 1928-panikken med skiftende gevinst- og tabsdage. Vi er definitivt rykket ind i turbulensens tidsalder.

Markedsdeltagernes frygt kan ikke bare afskrives som hysteriske kællingers selvsving. Bag frygten findes en række realøkonomiske forklaringer. Men investorernes handlinger – masseudsalget og det voksende spekulationspres mod en række store europæiske økonomier, kan øge det samfundsmæssige hysteri og risikoen for flere sociale uroligheder og protestbevægelser. Den politiske handlingslammelse har nemlig bredt sig, og selv om politikere i bl.a. Frankrig, Spanien og Italien er i fuld gang med at lave nye skrappe spareplaner, er markedets frygt for yderligere fald taget til.

Spareplanerne, der kan være nødvendige for at genoprette tilliden på lang sigt, kan på kort sigt forværre de økonomiske vækstudsigter. Tal fra Frankrig viser, at den franske vækstrate i det seneste kvartal er faldet til nul. Politikerne er fanget i en catch-22-situation. Og det er de delvist selv ude om.

Den amerikanske nobelprisøkonom Paul Krugman har i en række kommentarer opfordret politikerne til at føre en mere ekspansiv økonomisk politik efter keynesiansk forbillede, og en stribe danske økonomer har også været banen og efterlyst en vækstpakke. Det er dog tvivlsomt, om en isoleret dansk vækstpakke kan bryde den internationale konjunktur, som for tiden peger i den gale retning. En tilbagevenden til keynesianismens kure inden for nationalstatens rammer er spildte penge. Men hvis man laver fælles europæiske indgreb – eller amerikanske vækstplaner – har de politiske beslutningstagere måske muskler nok til at bevæge markederne i den rigtige retning. Problemet er bare, at man endnu ikke har gjort forsøget, og de forsøg man har gjort – herunder euro-landenes krisefond – er for små til at gøre en forskel. Euro-landenes fond, der i juli fik udvidet sin lånekapacitet til 440 milliarder euro, virker allerede for lille i lyset af den seneste markedsspekulation mod de sydeuropæiske lande.

Eller som den ansete internationale finansekspert, Satyajit Das har bemærket i Financial Times: “At redde Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Italien vil formodentlig kræve en lånefacilitet på mindst 3.000 mia. euro med en effektiv lånekapacitet på omkring 2.000 mia. euro.”

Men øget lånekapacitet er næppe nok til at løse krisen, for man er også udfordret på vækstsiden.

Den Amerikanske Forbundsbanks markedskomité har advaret om, at de økonomiske udsigter er forværret, forbruget er fladet ud, arbejdsmarkedet er forværret, og vækstraten er betydelig lavere end forventet.  Samtidig kappes politikerne i de spekulationsramte lande om at lancere nye aggressive sparepakker, og det vil efter alt at dømme svække efterspørgslen yderligere. Også erhvervslivets ledere forsøger at finde en holdbar strategi at navigere efter. En meningsmåling blandt 1.500 erhvervsledere, som Financial Times og The Economist har lavet, viser, at en tredjedel frygter en forværring af krisen i de næste seks måneder, mens under en fjerdedel tror på bedre tider. Hele 70 pct. af de adspurgte mener, at “økonomiske og markedsmæssige risici” er den største trussel mod deres virksomheder.

Spørgsmålet er bare, om de politiske beslutningstagere og regeringerne har format og viser lederskab nok til at bryde den negative stemming. Det tvivler finansmarkedets investorer på.

“Det hele kan koges ned til en tillidskrise. Vi har ikke set politikerne komme ud med en plan, der er sammenhængende, koordineret og troværdig,” lød meldingen således fra Philip Finch, der er global bankstrateg hos UBS: “Vi er nødt til at være meget forsigtige, og statskriserne eskalerer.”

Det virker som om, at politikerne er gidsler af fortidens tænkning, og opskrifterne på kriseløsninger minder om dem, der allerede er slået fejl. De fundamentale udfordringer er forblevet uløste og de nødvendige strukturreformer – der på lang sigt skal nedbringe gældsætningen og øge den økonomiske vækst – er udeblevet.

Den amerikanske økonomiprofessor Nouriel Roubini skrev for nylig, at en ny recession ikke kan afværges, men at man med den rette politik kan forhindre en økonomisk depression, som man oplevede det i trediverne. Problemet er bare, at de politiske ledere er ved at have opbrugt deres fejlkvote.

“Indtil sidste år kunne politikerne blive ved med at hive kaniner op af hatten for at puste nyt liv i aktierne og skabe økonomisk vækst i form af nul-renter, kredtillempelser, opkøb af statsobligationer og redningsaktioner for banker og finansinstitutioner for tusinder milliarder dollar. Men nu er der ikke flere kaniner i hatten,” skrev han.

Vi er sendt tilbage til det psykologiske ground zero, som verden oplevede i det dramatiske efterår 2008, hvor Lehman Brothers sank i grus. Men situationen er måske værre nu end dengang: I 2008 “havde regeringerne finansiel kapacitet til at være bagstopper for den private sektor, især finansinstitutionerne. Men krisen involverer nu nationerne. Der stilles spørgsmål ved de suveræne staters mulighed for at finansiere sig selv, og der er ingen til at være bagstopper for regeringerne,” vurderer Satyajit Das.

Staternes gældsætning er steget kraftigt under krisen, og den er mere end fordoblet i de sidste ti år. Samtidig er de private husholdninger og virksomhederne også øget gældsætningen, og ifølge konsulenthuset McKinsey er den samlede globale gæld steget fra 218 pct. af BNP til 266 pct. i BNP i 2010.

Den tidligere cheføkonom i IMF, Simon Johnson mener, at “en ny runde af betingelsesløse bail-out-planer for bankerne vil være en fejltagelse.”

Han mener, at udfordringerne er allerstørst i Europa. Selv om den amerikanske kreditværdighed er blevet sat ned til AA+, har markedet ikke sendt rentesatsen på amerikanske statsobligationer i vejret. Derimod er nervøsiteten over den europæiske statsgældskrise og politiske handlingslammelse øget i Europa.

“Europæerne er en gang for alle nødt til at beslutte, hvilke regeringer der skal have restruktureret deres gæld, og hvilke lande der skal beskyttes af Den Europæiske Centralbank. Der er brug for en rekapitaliseringsplan i fuld skala for bankerne, samtidig med at der må foretages ledelsesudskiftninger i alle større europæiske finansinstitutioner,” fastslår han.

Han har i en større analyse for Peterson Institute i Washington påpeget, at alene i Frankrig, Italien og Tyskland skal de to største banker inden for de næste to år have refinansieret et beløb, der svarer til mellem 6 og 17 pct. af deres hjemnationers bruttonationalprodukt. Og sommerens europæiske stresstest af bankerne viste, at 90 af Europas største banker i de næste to år skal have refinansieret et beløb, der svarer til ikke mindre end halvdelen af eurolandenes bruttonationalprodukt.

Bankerne og deres aktionærer er under et alvorligt tidspres. Og det er de politiske beslutningstagere også.

Allerede i juni måned fastslog Den Internationale Valutafond i deres markedsopdatering af den globale rapport om finansiel stabilitet, at det politiske “window of opportunity” til at styrke det finansielle og økonomiske system mod potentielle systemchok var ved at løbe ud. Dette window of opportunity “kan blive lukket af markedsudviklingen gennem en pludselig stigning i risikoaversionen (muligvis udløst af urelaterede faktorer), der får markedsdeltagerne til at mindske deres tolerance over for utilstrækkelige policyløsninger.”

Det er de facto, hvad der er ved at ske. Mulighedernes vindue er ved at blive lukket, og det haster for politikerne at rykke sammen om holdbare, sammenhængende og grænseoverskridende løsninger, som kan overtrumfe markedets frygt.

Politiske lappeløsninger i de enkelte nationalstater, der udvikles med henblik på nationale valgkampe, eller som formuleres uden at spille sammen med handleplanerne i de andre europæiske lande, vil efter alt at dømme slå fejl. Og de kan forværre krisen. Det er vigtigt, som Simon Johnson, IMF, OECD og en række andre topeksperter har slået til lyd for, at få lavet en hovedrengøring i den finansielle sektor og sikre en restrukturering af de mest udsatte gældsposter. Euro-obligationer kan være en del af svaret, men det er næppe tilstrækkeligt.

Regeringerne skal også overvinde vækstkrisen. Finanskrisen kan ikke løses uden en ny offensiv vækstplan, der i det mindste samler de europæiske lande, og gerne suppleres af en offensiv vækstplan i USA.

Staterne er som individer og virksomheder nødt til at reducere det høje gældsniveau, for hvis ikke man på lang sigt har en troværdig plan for reduktion af gælden, kan de suveræne statsgældsproblemer accelerere og føre til endnu større tillidskriser og sammenbrud på finansmarkederne. Det kan kun imødegås gennem omfattende strukturreformer, herunder af pensionssystemet og af arbejdsmarkedet. Samtidig må man på kort sigt søge at nå til enighed om en mere ekspansiv finanspolitik på europæisk plan, der sikrer større investeringer i de erhverv og de teknologier, som i de kommende år kan drive væksten fremad. Kan man få lokket nogle af de skarpe hjerner, der i de sidste par årtier har brugt deres energi og intelligens på at udtænke stadig mere sofistikerede derivatinstrumenter, til at forlade finanssektoren og rykke ind i forskningen og i de producerende erhvervsvirksomheder, kan man måske også bidrage til at styrke de langsigtede vækstudsigter. General Electrics CEO, Jeffrey Immelt, har sagt, at den økonomiske krise ikke bare er “udtryk for en almindelig konjunkturcyklus. Den er udtryk for en stor genstart. Det er en følelsesmæssig og rå social og økonomisk genstart.” Og samfundstænkeren Richard Florida har efterlyst en stor genstart, der ændrer den måde, vi innoverer og producerer på.

Den slags ideer til fornyelse er der hårdt brug for, så de unge generationer og de vrede arbejdsløse i de europæiske storbyer også føler en større fremtidsoptimisme. Den negative spiral må brydes, men det kræver et stærkt, modigt og visionært politisk lederskab på tværs af nationalstaterne at bryde den. Og det kræver efter alt at dømme også et mere ansvarligt partnerskab med den finanssektor, der har været med til at føre os ud i de monumentale og historisk store gældsproblemer, vi nu slås med. Og som vi i de kommende år kommer til at betale en ubehagelig regning for.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Behøver en uddannelsesrevolution koste penge? Næste artikel I torsdags var jeg i Boulder, Colorado

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.