Vi er klar.

Sådan lyder det stort set samstemmende fra de danske pensionsselskaber og fonde. De står klar med millioner af kroner til at skyde ind i den nye sociale finansieringsfond, som alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten var enige om at etablere som led i årets satspulje.

Partierne har afsat 50 millioner kr. til den nye fond. Planen er at få pensionsselskaber, fonde og andre private investorer til at kaste penge ind i fonden. Pengene skal f.eks. investeres i at få flere unge til at gennemføre en uddannelse, så flere hjemløse kan få tag over hovedet, eller færre ender i en kriminel løbebane.

Pensionsselskabet Skandia er en af de private investorer, som gerne vil investere i velfærdsopgaver. Koncernen er en af frontløberne på området og har med stor succes udviklet den såkaldte Skandia-model, så kommuner kan se potentialet ved at satse på forebyggelse frem for behandling.

Skandia regner med at investere mindst 500 millioner kr. i sociale indsatser i de kommende år, hvoraf den største del dog formentlig vil ende i udenlandske projekter. Det oplyser adm. direktør Morten Halborg fra Skandia Asset Management.

”Sociale investeringer med fokus på forebyggelse frem for behandling er en del af vores dna. Vi har en ambition om at investere mindst en halv milliard kr. i dette område inden for en forholdsvis kort årrække. Der skal en vis størrelse på, for at det giver mening for os. Vi har derfor en tosporet motorvejstilgang til området. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer ind med et trecifret millionbeløb i et par internationale projekter for at få skala, og at vi i samme periode investerer måske 50 millioner kr. i danske projekter,” siger Morten Halborg.

Koster 45 mia. kr. årligt

Det er netop denne form for sociale investeringer, som de politiske partier i Folketinget drømmer om at få ind i den nye sociale investeringsfond.

En del af de 50 mio. kr. i den nye sociale investeringsfond – 30 mio. kr. – skal bruges på at investere og udbrede veldokumenterede sociale indsatser. Der skal ligge en klar business case for den pågældende indsats, før den slipper gennem fondens nåleøje.

Tanken er, at pensionsselskaber som Skandia kan indskyde flere millioner kroner i fonden og dermed for alvor få sat turbo på at skalere lovende og perspektivrige sociale projekter ud over hele landet.

Lykkes det at opnå en række aftalte mål, kan de private investorer få deres indskud retur samt et økonomisk afkast af en vis størrelse.

Stort set resten af pengene – dvs. 18 millioner kr. – skal bruges på at udvikle og modne nye innovative indsatser. Det kan f.eks. være en kommune, der går sammen med en almennyttig fond og en stor civilsamfundsorganisation for at udvikle ny og banebrydende hjælp til en særlig gruppe af ledige, som har svært ved at få job.

Det er ikke sikkert, at disse projekter vil give et økonomisk afkast i første omgang. Men de kan måske høste nogle værdifulde erfaringer, som på sigt kan bredes ud til større dele af landet.

Præcis hvilke målgrupper, temaer og sociale indsatser, som fonden vil støtte, er der endnu ikke taget stilling til. Det skal først afklares senere i politiske forhandlinger mellem partierne.

Finansministeriet er også først i disse dage ved at afklare, om der er juridiske barrierer i forhold til bl.a. udbudsret, kommunalfuldmagt og statsstøtte. Derfor vil der formentlig først ligge et endeligt lovforslag klar til foråret.

Skandia har regnet ud, at det koster det danske samfund omkring 45 milliarder kr. hvert eneste år, at mange ender på samfundets sidelinje som misbrugere, kriminelle, psykisk syge, langtidsledige og andre former for såkaldt udenforskab. Se figur 1.

Derfor er der et kæmpemæssigt økonomisk potentiale – ud over det rent menneskelige – ved at sætte tidligt ind med forebyggelse. Denne tilgang vil også komme til at afgøre, hvilke sociale indsatser koncernen vil skyde penge ind i med den nye fond, fortæller Morten Halborg.

”Hvis vi f.eks. kan øge antallet af unge, som får en ungdomsuddannelse, vil det alt andet lige hjælpe på antallet af folk, som ender i udenforskab. Som det fungerer i dag, får de elever i 8. og 9. klasse, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, måske en mentor. Men hvis vi nu allerede satte ind før, dvs. når eleverne går i 3. eller 4. klasse, hvor vi allerede kan se, hvem der med meget stor sandsynlighed vil falde i udenforskab, vil hitraten øges massivt,” siger Morten Halborg. 

De lavthængende frugter først

Bikubenfonden er en af de erhvervsdrivende fonde, som godt kan forestille sig at skyde penge ind i den nye sociale investeringsfond for at være med til at udvikle helt nye og perspektivrige velfærdsløsninger. Fonden er allerede en central spiller i dag, og alene for i år regner man med at nå op på at donere over 50 millioner kr. til det sociale område.

Direktør i Bikubenfonden, Søren Kaare-Andersen, mener, at det er nødvendigt at gå helt nye veje for at udvikle gode og effektive sociale initiativer.

”Vi bruger som samfund stort set det samme beløb hvert år på sociale indsatser, men opnår kun marginale forbedringer. På områder som unge hjemløse og anbragte børn går det endda den forkerte vej. Kommunerne gør langt hen ad vejen et godt stykke arbejde. Men der er også en grænse for, hvad de kan nå. Som fond bidrager vi ikke med investeringer, men med bevillinger og skal således ikke have et afkast, som pensionsselskaberne skal. Vores bidrag er risikovillig kapital, som ikke skal tilbagebetales. Vi er interesseret i at være med til at afprøve nye metoder og gøre tingene anderledes end hidtil for at skabe positiv forandring på området. Og vi følger disse indsatser nøje for at finde ud af, hvordan vi f.eks. kan få nogle af de unge i gang, som hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse,” siger Søren Kaare-Andersen.

Bikubenfonden er i forvejen partner i et andet stort og nyskabende socialt investeringsprojekt ’Vækst med social bundlinje – Payment by Results’ sammen med bl.a. andre fonde, lokale virksomheder samt en stribe kommuner som Kolding, Herning, Frederiksberg og Rudersdal. Her eksperimenterer parterne med nye måder til at koble vækst og social ansvarlighed.

De tester også, om de sociale indsatser kan sættes på en investeringsformel – altså en form for payment by results-model – hvor det offentlige betaler for resultaterne frem for indsatsen ud fra devisen, at jo flere og tungere udsatte unge, som kommer i job, jo større afkast til investorerne.

TrygFonden er med i dette payment by results-projekt og ser også store perspektiver i den nye sociale investeringsfond. Direktør Gurli Martinussen fra TrygFonden håber, at den nye fond på sigt kommer til at omfatte en bred palet af sociale indsatser, men mener også, at den i første omgang bør koncentrere sig om indsatser, hvor det er forholdsvist let at måle effekten og de økonomiske besparelser.

”For at lave nogle principper for betalingsmekanismer skal det være nemt at måle og sætte kroner og øre på besparelserne. Jeg tror derfor, at man i første omgang bliver nødt til at koncentrere sig om områder, hvor man meget hurtigt kan måle gevinsten. Det kan f.eks. være på det kriminalpræventive område, hvor man kan måle, hvor meget man sparer ved, at folk ikke ryger tilbage i fængsel. Det kan også være udsatte ledige i beskæftigelse. Det er sværere, når det handler om f.eks. forebyggelse for børn og unge,” siger Gurli Martinussen.

En af de store udfordringer på det sociale område er, at erfaringerne fra nye og lovende indsatser ikke bliver samlet op og spredt til andre kommuner. Gurli Martnissen opfordrer derfor til at forankre den nye sociale investeringsfond i et stærkt sekretariat.

”Det er vigtigt, at der kommer et slagkraftigt sekretariat, så al den viden, som kommer ud af de innovative forsøgsprojekter, bliver opsamlet, perspektiveret og bredt ud til alle kommuner,” siger Gurli Martinussen.