Professor slår alarm før historisk biodiversitetslov: “Vi er ved at tømme landet for naturværdier”

Landbruget befinder sig i kernen af diskussionen.

47 procent af danskerne svarer i en undersøgelse fra 2025 udarbejdet af Upstream Partners, at landbrugsmarker er ’god natur’.

”Jeg får personligt en naturoplevelse af at stå ved en rapsmark, der blomstrer,” som daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sagde til Jyllands-Posten i 2016.

”Vi haft en idé om, at vi både kunne lave produktion og natur på samme tid. Det er jo enormt smart, hvis det kunne lade sig gøre at fortsætte business as usual, men al forskning viser, at det kan man ikke. Produktion koster,” siger Carsten Rahbek.

Uanset hvordan man definerer natur og biodiversitet, ser tallene ikke gode ud. 17 procent af alle arter i Danmark er truede. 25 procent af alle verdens fugle er forsvundet.

En statusrapport til EU om bevaringsstatussen for naturtyper og arter med beskyttelse under EU’s habitatdirektiv tegner et dystert billede af døende sommerfugle og tabte levesteder.

Den få millimeter lange og orangerøde stellas mosskorpion, der ofte lever i gamle løvtræer, skjult fra menneskets blik, er en af de truede arter.

Bevaringsstatussen for sommerfuglen hedepletvinge med de gulsorte, solnedgangsagtige farver på vingerne er ”stærkt ugunstig”, som der står i rapporten.

Og sådan kan man fortsætte; for havtorn og grårisklitter langs de ellers uberørte danske kyster; for enekræt, kalkoverdrev, kildevæld og avneklippemose.

For blomster, planter, fugle, biller, eng, hedelandskab, moser og skov. For hele det yndige land.

”Da jeg var dreng i omegnen af København, gik jeg til skole, mens sanglærken sang over hovedet. Det gør man ikke i Københavnsområdet længere. Vi har mistet 50 procent af alle viber, der flaksede over markerne. Vi har haft et kæmpe naturtab. Vi er ved at tømme landet for naturværdier,” siger Carsten Rahbek.

Grisen på disken

Fra landbruget lyder det, at omstillingen er i fuld gang.

Anders Panum Jensen, direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, mener, at den grønne trepartsaftale skaber rammerne for et landbrug, der tager hensyn til biodiversiteten, selvom han erkender, at det ikke er aftalens hovedformål, og at aftalen afvejer flere grønne ambitioner. De kommende års udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder agerer som en slags ”byggeklodser” for mere sammenhængende natur, siger han.

”Hvis vi skal have vendt tilbagegangen for biodiversitet i Danmark, er et af de allervigtigste redskaber at få skabt nogle større, sammenhængende naturområder. Trepartsaftalen er meget ambitiøs, idet den vil omdanne 400.000 hektarer til ny skov og natur. Når vi drøfter natur og biodiversitet, er forskerne enige om, at de tre vigtigste udfordringer var plads, plads, plads. Med trepartsaftalen adresserer vi hovedudfordringen,” siger Anders Panum Jensen.

Danmark har forpligtet sig på at foretage en massiv omlægning af landskabet inden 2030. Både FN’s biodiversitetspagt og EU’s biodiversitetsstrategi sigter efter, at 30 procent af det samlede areal til den tid skal være beskyttet natur.

Mere natur og mere plads giver flere arter, det er en ”biologisk naturlov”, som Carsten Rahbek og kollegaer fra Københavns Universitet skriver i en rapport om, hvordan Danmark bringer naturgrundlaget tilbage i en god tilstand. Ifølge Biodiversitetsrådet er højst syv procent af det danske landareal beskyttet natur.

I rapporten udpeger forskerne 239 store naturområder, der dækker 20 procent af det danske landareal, og som kan hjælpe med biodiversiteten på land og til vands. Men det vil koste op til fire milliarder årligt og 11 procent af det nuværende landbrugsareal.

”Vi bruger en meget stor del af landbrugsarealet til at lave foder til dyr og til at sprede gylle ud. Det vil sige, at vi bruger rigtig meget af vores areal til at lave kødproduktion og komme af med affald fra den,” siger Carsten Rahbek, der ikke mener, at Danmark kan leve op til sine internationale aftaler med den nuværende landbrugsproduktion.

Afskeden med produktionslandskabet, som vi kender det, kommer ikke uden omkostninger. Naturplanerne i førnævnte rapport fører til tabte omkostninger i landbrugs- og skovproduktionen for omkring 1,4 milliarder kroner inklusive landbrugsstøtte.

Når man forestiller sig et Danmark med færre konventionelle svin og landbrugsafgrøder, må man samtidig forestille sig bønder på efteruddannelseskurser og slagterimedarbejdere i kommunale afklaringsforløb.

”Der er forskel på samfundsøkonomi og husstandsøkonomi, ” siger Carsten Rahbek og nævner, at det for eksempel koster penge at bringe fjordene tilbage i god økologisk tilstand, sådan som de 23 lokale treparter i hele landet arbejder på i disse år.

”Der er en stor gevinst på samfundsniveau og et potentielt tab hos den enkelte. Og det er sådan set udfordringen. Hvis jeg var landmand, så ville jeg også sige: ’det er alt sammen fint, professor Rahbek, men min økonomi lider under det’, og det har vedkommende ret i.”

Naturturisme i landkommunerne

Der venter en omfattende transformation af landskaberne i landdistrikterne. I forvejen sigter den grønne trepartsaftale mod at omlægge 140.000 klimaskadelige lavbundsjorde og plante 250.000 hektar ny skov.

Derfor mener formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, at der ikke bør iværksættes flere tiltag for at styrke biodiversiteten end dem, der allerede ligger i den grønne trepartsaftale.

”Det er danmarkshistoriens største omlægning, og landbrugserhvervet ser ind i nogle kæmpe usikkerheder, så jeg synes ikke, det er troværdigt allerede nu at sige, at vi skal gøre yderligere,” siger Steffen Damsgaard.

Men treparten kommer ikke til at levere ”ret meget på naturen”, siger Carsten Rahbek.

”De grønne områder er alt for små. Det bliver små frimærker rundt omkring, og naturen kan simpelthen ikke overleve i små frimærker. Vi får en masse småtteri, der ikke giver nogen naturgevinst, andet end at der ikke er en kornmark på det,” vurderer professoren.

Det får dog ikke Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd til at ændre mening.

“Skulle man have den bedste løsning, skulle man have givet mere tid til at finde de arealer, hvor der er flest synergimuligheder.”

Vi har alle mulige regler for, hvad man må, og hvad man ikke må i det danske samfund. Jeg må jo heller ikke stille et atommissil op på min ejendom, selvom jeg ejer jorden.

Carsten Rahbek
Leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Københavns Universitet.

Damsgaard understreger, at når landbrugsmarker tages ud af drift – for klimaet, vandmiljøets eller naturens skyld – er det vigtigt at tænke nye arbejdspladser ind i omlægningerne.

Men øget biodiversitet rummer måske en løsning på problemet med vækst og bosætning i de dele af landet, hvor landbruget engang udgjorde samfundslimen, nævner Carsten Rahbek.

For naturen tiltrækker turister.

”Det her kunne også blive en drivkraft i at få en udvikling på landet. Landbruget giver ikke udvikling. Vi har ikke alle de husmandssteder, vi har ikke det liv mere. Natur kan give økonomi derude,” siger KU-professoren.

Forskere fra Københavns Universitet og CBS vurderer, at værdien af friluftsliv og rekreative tjenester er 8-12 milliarder kroner årligt. Men udregningerne gælder ikke for turisme.

Steffen Damsgaard ser også en alliance mellem de truede planteliv og landkommunerne.

”Noget af det, der kan arbejdes med, er naturturisme. Hvordan kan vi gøre det attraktivt at cykle, vandre, færdes i naturen. Det kræver en rekreativ infrastruktur med stiforbindelser, steder, hvor man sælger forplejning og kan overnatte. Det er vigtigt for turismen, men også bosætningen,” siger han.

Men uanset om der kommer turismeindtægter eller ej, er landbruget nødt til at fylde mindre og producere mere skånsomt. Også selvom det indskrænker bøndernes frihed, understreger Carsten Rahbek.

”Vi har alle mulige regler for, hvad man må, og hvad man ikke må i det danske samfund. Jeg må jo heller ikke stille et atommissil op på min ejendom, selvom jeg ejer jorden.”