Profit og bæredygtighed i ny forening

Bæredygtig ledelse handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

For ti år siden sagde man, at bæredygtig ledelse var nice to have, og så smilede man venligt og afvæbnende, for det var ikke need to have. Men bæredygtig ledelse er fremtidens ledelsestænkning. Det er det i dag og i morgen.

Der smiles ikke længere. Tvært imod: Der spørges, forskes, undervises, reflekteres, sammenlignes, investeres. Det er nye ledelsestider, og de nye løsninger findes uden for de eksisterende regneark. Det går hurtigt. Og skal man tro det store flertal af eksperter, skal det gå hurtigt. 

Vi har i adskillige år talt om den tredobbelte bundlinje og om CSR. Det har været vigtigt. Det har været en vigtig øvelse og træning. Nu handler det om mere. Vi skal op i et andet gear. Det handler dybest set om den planet, som vi alle er ét hundrede procent afhængige af. Den og dens planter, dyr og mennesker, dens bio- og atmosfære må vi ikke skade i vores iver efter at tilfredsstille alle vore egne, umiddelbare og i øvrigt velbegrundede ønsker og behov.

Vi skal styre os. Vi skal styre vore ønsker og adfærd, så vi hele tiden – i alt, hvad vi foretager os – indtænker planeten Jorden og hensynet til den. Det er, hvad bæredygtighed handler om.

Der hviler et tungt ansvar, der dog rummer enorme potentialer, på alle private virksomheder i verden, fordi det er disse virksomheder og deres ledelser, der træffer alle de milliarder af beslutninger, der til syvende og sidst bestemmer den reelle grad af bæredygtighed, der bliver resultatet af alle produktions-, udviklings- og serviceprocesser i virksomhederne.

Og i lige måde: Der påhviler politikerne et stort ansvar for at udforme, tydeliggøre og fastholde rammer og vilkår for virksomhederne og deres ledelser, rammer og vilkår, der modvirker ikke-bæredygtig adfærd og fremmer bæredygtig adfærd. Det handler om lovgivning, om skatter, afgifter, betingelser og krav i forbindelse med tilbudsgivning og indkøb i offentlige virksomheder, men også om bestemmelser vedrørende produktion, indkøb og salg i og imellem virksomheder.

De love, som dette handler om, vil blive overholdt af mange og overtrådt af andre. Det véd vi, og sådan vil det altid være. Man kan ikke lovgive sig til bæredygtighed, men lovgivning er vigtig og nødvendig. Private virksomheder skal have rammer at agere inden for.

Mere retvisende regnskaber

De økonomiske love og logikker, derimod, er det meget få, der overtræder og negligerer, så derfor skal de økonomiske logikker og lovmæssigheder, der eksisterer og virker, fremme bæredygtig adfærd. Bæredygtig produktion vil blive og skal blive økonomisk fordelagtig for virksomhederne. Det skal ske ved, at virksomhederne af egen vilje, men også presset og hjulpet af lovgivning, markedskræfter og opinions- og kulturændringer, begynder at kalkulere anderledes, end de hidtil har gjort.

De fleste kalkuler og regnskaber i private virksomheder verden over har ikke været og er i øjeblikket ikke retvisende. De medregner ikke alle de positive og i særlig grad ikke alle de negative konsekvenser, der er forbundet med produktionen og aktiviteten i de pågældende virksomheder, og derfor træffes der millioner af forkerte og ikke-bæredygtige beslutninger.

Kalkuler og regnskaber skal derfor ændres – både af udefrakommende årsager og af årsager, der udspringer af ændret og ny ledelses- og strategitænkning inde i virksomhederne. Det skal og vil blive uøkonomisk og uacceptabelt at producere ikke-bæredygtigt. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men på ti år vil vi opleve revolutioner.

Lovgiverne skal medvirke. Markedskræfterne vil begynde at prissætte varer, tjenesteydelser, råstoffer, forurening og ressourceforbrug anderledes og i stedse mere bæredygtig retning. Og markedet vil i stigende grad, med stigende styrke og hastighed afvise ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Forbrugere verden over vil efterspørge bæredygtige produkter og ydelser og belønne de ansvarlige virksomheder bag disse produkter og ydelser. Dette er ikke en usikker gisning. Vi ser det allerede, og det vil brede sig som steppebrande. Forbrugerbevægelser, foreninger, ngo’er, politiske partier og bevægelser og andre vil gå foran, og vi vil se – og ser allerede – at virksomhederne selv melder sig ind i dette kapløb og selv afviser f.eks. at markedsføre og sælge forskellige ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Vi skal ikke tage fejl. Der er en hastig udvikling i gang.

Man kan diskutere og gisne om, hvordan og hvor hurtigt denne udvikling vil finde sted. Men det afgørende er lige nu, at den finder sted; det er synligt og tydeligt, og det er i færd med at ændre vor forståelse af, hvad det vil sige at drive en sund, social, økologisk og økonomisk virksomhed. Bundlinjerne, omgivelserne, markederne og teknologierne ændres, alt sammen i retning af ny forretningstænkning, nye forretningsmodeller, strategier, alliancer og nye måder at måle og rapportere på.

På vej mod mange bundlinjer

Vi står midt i en transformation, en revolution, og det mest konkrete og synlige bevis på og udtryk for det er FN’s 17 bæredygtighedsmål. Vi er i virkeligheden på vej fra den enkelte, over den tredobbelte og frem mod en ny 17-dimensional bundlinje. Den nye og meget konkrete definition på bæredygtighed er de 17 dimensioner og temaer i FN-målene. Disse 17 mål angiver retningerne for, hvordan der i fremtiden skal og vil blive truffet beslutninger i flere og flere virksomheder, private såvel som offentlige, verden over. Det er den realitet, vi står med.

Der vil være store forskelle, naturligvis; der vil være virksomheder, der melder totalt hus forbi, hvad dette angår; og der er og vil være virksomheder, der går all in. Et fantastisk dansk eksempel er virksomheden KLS PurePrint i Hvidovre. Den er et mønstereksempel. Virksomheden var i dyb krise for en del år siden, og endnu mens bæredygtighed kun var nice to have, satsede virksomheden alt på at blive en førende bæredygtig virksomhed. Det er den nu, og virksomheden er ved at udvikle sig til at blive én af de mest interessante mellemstore danske virksomheder på dette felt.

De store virksomheder i Danmark og i verden er i gang. De er synlige og gør sig synlige. Men det måske mest interessante er at iagttage alle de små og mellemstore virksomheder, der i det stille er i fuld gang. Det går op for flere og flere, at business as usual ikke længere er en mulighed. Og når det bliver klart for en bestyrelse og direktion, sadles der om. Man skal i den forbindelse ikke underkende betydningen af fagforeningerne. Megen inspiration og mange forslag udgår fra dem.

Profit og bæredygtighed

Dette handler om ledelse – og ledelse vil fortsat handle om: mennesker, mening, retning, innovation, aktiviteter, processer, investeringer, resultater og mål. Meget her vil være uændret. Men det, hvorom det hele handler, vil ændres og er ændret.

Og på den måde er vi på vej ind i en ny verden. Det handler ikke længere om profit for enhver pris. Det handler om profit, men med respekt for liv og bæredygtighed. Om profit og bæredygtighed i en ny forening.

Går vi et par hundrede år tilbage, var der plads til alle. Her kunne mennesker gøre stort set hvad som helst, uden at planeten Jorden tog alvorligt skade derved. Så blev vi 1, 2 og 5 milliarder flere mennesker, atomenergien, computeren og internettet blev opdaget, udviklet og opfundet, og vi befandt os – lige pludselig – i en anden verden, på godt og ondt. Verden blev op gennem 1900-tallet totalt forandret. Mange var glade. Men mange blev også holdt uden for den materielle udvikling, ja næsten eksplosion, der fandt sted.

Nu er vi i et nyt århundrede. Og her vil verden blive endnu mere forandret. Men i nye retninger. Bæredygtige, natur- og menneskevenlige retninger. Hvis dette alene handlede om Danmark og danske virksomheder, var det fortsat interessant, men af begrænset betydning. Men dette handler ikke kun om danske virksomheder, politikere og forbrugere; det handler om virksomheder og mennesker i alle lande – verden over.

Vi skal være glade for det, der sker lige nu. Glade for, at vi opdager behovet for store kursændringer. Glade for, at vi forstår og accepterer rækkevidden af og mulighederne i det, der sker lige nu. Og glade for, at mange aktører allerede er i fuld gang med at handle.

De virksomheder, som fremtidens medarbejdere, investorer, rådgivere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere vil se som interessante og attraktive, er de virksomheder, der er vågne, og som derfor retter en del af deres bevidsthed mod verden uden for sig selv, mod den verden, som de på alle tænkelige måder er fuldstændig afhængig af, og som de derfor har et medansvar for.

Konkret betyder det, at disse virksomheder, når det handler om indkøb, produktudvikling, interne processer, investeringer, ansættelser, valg af samarbejdspartnere etc., hele tiden også tænker på bæredygtighed, ikke på en enten-eller-måde, men som både og; hele tiden tænker både på økonomi og på de 17 bæredygtighedsdimensioner, som verdensmålene repræsenterer.

Det handler ikke om at fravælge økonomi, dækningsbidrag, overskud, likviditet m.m. Tvært imod: Det handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

Forrige artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

LEDELSE Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.