Profit og bæredygtighed i ny forening

Bæredygtig ledelse handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

For ti år siden sagde man, at bæredygtig ledelse var nice to have, og så smilede man venligt og afvæbnende, for det var ikke need to have. Men bæredygtig ledelse er fremtidens ledelsestænkning. Det er det i dag og i morgen.

Der smiles ikke længere. Tvært imod: Der spørges, forskes, undervises, reflekteres, sammenlignes, investeres. Det er nye ledelsestider, og de nye løsninger findes uden for de eksisterende regneark. Det går hurtigt. Og skal man tro det store flertal af eksperter, skal det gå hurtigt. 

Vi har i adskillige år talt om den tredobbelte bundlinje og om CSR. Det har været vigtigt. Det har været en vigtig øvelse og træning. Nu handler det om mere. Vi skal op i et andet gear. Det handler dybest set om den planet, som vi alle er ét hundrede procent afhængige af. Den og dens planter, dyr og mennesker, dens bio- og atmosfære må vi ikke skade i vores iver efter at tilfredsstille alle vore egne, umiddelbare og i øvrigt velbegrundede ønsker og behov.

Vi skal styre os. Vi skal styre vore ønsker og adfærd, så vi hele tiden – i alt, hvad vi foretager os – indtænker planeten Jorden og hensynet til den. Det er, hvad bæredygtighed handler om.

Der hviler et tungt ansvar, der dog rummer enorme potentialer, på alle private virksomheder i verden, fordi det er disse virksomheder og deres ledelser, der træffer alle de milliarder af beslutninger, der til syvende og sidst bestemmer den reelle grad af bæredygtighed, der bliver resultatet af alle produktions-, udviklings- og serviceprocesser i virksomhederne.

Og i lige måde: Der påhviler politikerne et stort ansvar for at udforme, tydeliggøre og fastholde rammer og vilkår for virksomhederne og deres ledelser, rammer og vilkår, der modvirker ikke-bæredygtig adfærd og fremmer bæredygtig adfærd. Det handler om lovgivning, om skatter, afgifter, betingelser og krav i forbindelse med tilbudsgivning og indkøb i offentlige virksomheder, men også om bestemmelser vedrørende produktion, indkøb og salg i og imellem virksomheder.

De love, som dette handler om, vil blive overholdt af mange og overtrådt af andre. Det véd vi, og sådan vil det altid være. Man kan ikke lovgive sig til bæredygtighed, men lovgivning er vigtig og nødvendig. Private virksomheder skal have rammer at agere inden for.

Mere retvisende regnskaber

De økonomiske love og logikker, derimod, er det meget få, der overtræder og negligerer, så derfor skal de økonomiske logikker og lovmæssigheder, der eksisterer og virker, fremme bæredygtig adfærd. Bæredygtig produktion vil blive og skal blive økonomisk fordelagtig for virksomhederne. Det skal ske ved, at virksomhederne af egen vilje, men også presset og hjulpet af lovgivning, markedskræfter og opinions- og kulturændringer, begynder at kalkulere anderledes, end de hidtil har gjort.

De fleste kalkuler og regnskaber i private virksomheder verden over har ikke været og er i øjeblikket ikke retvisende. De medregner ikke alle de positive og i særlig grad ikke alle de negative konsekvenser, der er forbundet med produktionen og aktiviteten i de pågældende virksomheder, og derfor træffes der millioner af forkerte og ikke-bæredygtige beslutninger.

Kalkuler og regnskaber skal derfor ændres – både af udefrakommende årsager og af årsager, der udspringer af ændret og ny ledelses- og strategitænkning inde i virksomhederne. Det skal og vil blive uøkonomisk og uacceptabelt at producere ikke-bæredygtigt. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men på ti år vil vi opleve revolutioner.

Lovgiverne skal medvirke. Markedskræfterne vil begynde at prissætte varer, tjenesteydelser, råstoffer, forurening og ressourceforbrug anderledes og i stedse mere bæredygtig retning. Og markedet vil i stigende grad, med stigende styrke og hastighed afvise ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Forbrugere verden over vil efterspørge bæredygtige produkter og ydelser og belønne de ansvarlige virksomheder bag disse produkter og ydelser. Dette er ikke en usikker gisning. Vi ser det allerede, og det vil brede sig som steppebrande. Forbrugerbevægelser, foreninger, ngo’er, politiske partier og bevægelser og andre vil gå foran, og vi vil se – og ser allerede – at virksomhederne selv melder sig ind i dette kapløb og selv afviser f.eks. at markedsføre og sælge forskellige ikke-bæredygtige produkter og ydelser. Vi skal ikke tage fejl. Der er en hastig udvikling i gang.

Man kan diskutere og gisne om, hvordan og hvor hurtigt denne udvikling vil finde sted. Men det afgørende er lige nu, at den finder sted; det er synligt og tydeligt, og det er i færd med at ændre vor forståelse af, hvad det vil sige at drive en sund, social, økologisk og økonomisk virksomhed. Bundlinjerne, omgivelserne, markederne og teknologierne ændres, alt sammen i retning af ny forretningstænkning, nye forretningsmodeller, strategier, alliancer og nye måder at måle og rapportere på.

På vej mod mange bundlinjer

Vi står midt i en transformation, en revolution, og det mest konkrete og synlige bevis på og udtryk for det er FN’s 17 bæredygtighedsmål. Vi er i virkeligheden på vej fra den enkelte, over den tredobbelte og frem mod en ny 17-dimensional bundlinje. Den nye og meget konkrete definition på bæredygtighed er de 17 dimensioner og temaer i FN-målene. Disse 17 mål angiver retningerne for, hvordan der i fremtiden skal og vil blive truffet beslutninger i flere og flere virksomheder, private såvel som offentlige, verden over. Det er den realitet, vi står med.

Der vil være store forskelle, naturligvis; der vil være virksomheder, der melder totalt hus forbi, hvad dette angår; og der er og vil være virksomheder, der går all in. Et fantastisk dansk eksempel er virksomheden KLS PurePrint i Hvidovre. Den er et mønstereksempel. Virksomheden var i dyb krise for en del år siden, og endnu mens bæredygtighed kun var nice to have, satsede virksomheden alt på at blive en førende bæredygtig virksomhed. Det er den nu, og virksomheden er ved at udvikle sig til at blive én af de mest interessante mellemstore danske virksomheder på dette felt.

De store virksomheder i Danmark og i verden er i gang. De er synlige og gør sig synlige. Men det måske mest interessante er at iagttage alle de små og mellemstore virksomheder, der i det stille er i fuld gang. Det går op for flere og flere, at business as usual ikke længere er en mulighed. Og når det bliver klart for en bestyrelse og direktion, sadles der om. Man skal i den forbindelse ikke underkende betydningen af fagforeningerne. Megen inspiration og mange forslag udgår fra dem.

Profit og bæredygtighed

Dette handler om ledelse – og ledelse vil fortsat handle om: mennesker, mening, retning, innovation, aktiviteter, processer, investeringer, resultater og mål. Meget her vil være uændret. Men det, hvorom det hele handler, vil ændres og er ændret.

Og på den måde er vi på vej ind i en ny verden. Det handler ikke længere om profit for enhver pris. Det handler om profit, men med respekt for liv og bæredygtighed. Om profit og bæredygtighed i en ny forening.

Går vi et par hundrede år tilbage, var der plads til alle. Her kunne mennesker gøre stort set hvad som helst, uden at planeten Jorden tog alvorligt skade derved. Så blev vi 1, 2 og 5 milliarder flere mennesker, atomenergien, computeren og internettet blev opdaget, udviklet og opfundet, og vi befandt os – lige pludselig – i en anden verden, på godt og ondt. Verden blev op gennem 1900-tallet totalt forandret. Mange var glade. Men mange blev også holdt uden for den materielle udvikling, ja næsten eksplosion, der fandt sted.

Nu er vi i et nyt århundrede. Og her vil verden blive endnu mere forandret. Men i nye retninger. Bæredygtige, natur- og menneskevenlige retninger. Hvis dette alene handlede om Danmark og danske virksomheder, var det fortsat interessant, men af begrænset betydning. Men dette handler ikke kun om danske virksomheder, politikere og forbrugere; det handler om virksomheder og mennesker i alle lande – verden over.

Vi skal være glade for det, der sker lige nu. Glade for, at vi opdager behovet for store kursændringer. Glade for, at vi forstår og accepterer rækkevidden af og mulighederne i det, der sker lige nu. Og glade for, at mange aktører allerede er i fuld gang med at handle.

De virksomheder, som fremtidens medarbejdere, investorer, rådgivere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere vil se som interessante og attraktive, er de virksomheder, der er vågne, og som derfor retter en del af deres bevidsthed mod verden uden for sig selv, mod den verden, som de på alle tænkelige måder er fuldstændig afhængig af, og som de derfor har et medansvar for.

Konkret betyder det, at disse virksomheder, når det handler om indkøb, produktudvikling, interne processer, investeringer, ansættelser, valg af samarbejdspartnere etc., hele tiden også tænker på bæredygtighed, ikke på en enten-eller-måde, men som både og; hele tiden tænker både på økonomi og på de 17 bæredygtighedsdimensioner, som verdensmålene repræsenterer.

Det handler ikke om at fravælge økonomi, dækningsbidrag, overskud, likviditet m.m. Tvært imod: Det handler om at betragte økonomi i et andet lys, nemlig gennem bæredygtighed. Bæredygtighed er fremtidens overordnede ledelsestema. Fordi det er en god idé, og fordi det er nødvendigt.

Forrige artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.