Ready for takeoff: Førerløse taxafly kommer i 2020

Store flyproducenter som Boeing og Airbus gør klar til en fremtid uden piloter. I Dubai har man gennemført de første test med førerløse taxafly, og førerløse regulære passagerfly er målet allerede i 2030. Branchen forventer at spare 35 mia. dollar årligt, når piloterne er væk.

Menneskeheden er knapt nok blevet fortrolig med førerløse biler, før den næste store transportrevolution er på vej. Denne gang i de højere luftlag.

Alverdens flyproducenter arbejder lige nu intensivt på at udvikle førerløse fly, som vil gøre det muligt at gennemføre selv de længste ruteflyvninger uden piloter ombord. Teknikken er så langt fremme, at det allerede om få år vil være muligt at indsætte selvflyvende passagerfly.

Lige nu handler det om transport i noget mindre skala. Det vil sige med små et- og topersoners taxafly, som mest af alt ligner forvoksede droner. I slutningen af september gennemførtes eksempelvis en opsigtsvækkende testflyvning af det nye taxafly fra tyske Volocopter, som bl.a. Daimler står bag.

Blandt passagererne var ingen ringere end Dubais prins Hamdan bin Mohammed, der håber at gøre byen til et hotspot for førerløse fly. Jomfrurejsen med Volocopter bragte kronprinsen 200 meter op i luften over emiratets futuristiske skyline og varede sammenlagt fem minutter.

Volocopter 2X kan angiveligt holde sig selv i luften i 30 minutter med en maksimumhastighed på 100 km i timen og allerede i 2018 venter man at være klar til officiel lancering. Ifølge Volocopters adm. direktør, Florian Reuter, går der dog op mod fem år, før man for alvor er klar med den flyvende taxaservice i hele Dubai. Til den tid vil kunderne kunne booke taxadronen via en app, som koordinerer både rute og bookingreference.

Uber Air?

Også franske Airbus har planer om at lancere deres taxadroner til kortere byture, der går under navnet Vahana. Selskabet planlægger elektriske passagerdroner, der kan flyve 230 km i timen, og målet er kommerciel lancering i 2020.

Endvidere indledte kinesiske Ehang sidste år testflyvninger i Nevada af verdens første passagerdrone i samarbejde med bl.a. Nevada Institute for Autonomous Systems (NIAS). Ehang forudser, at man vil kunne transportere mennesker lidt på samme måde som Googles selvkørende biler.

Måden, systemet fungerer på, er at passageren ganske simpelt taster destinationen ind, hvorefter passagerdronen klarer resten af koordineringen selv og stiger stort set lodret op for så at flyve i en højde af ca. 3,5 km med en hastighed på op til 100 km i timen.

Selv Uber er involveret i udviklingen af førerløse taxafly og tests i både Dubai og Dallas-Fort Worth, men forventer dog i første runde at have piloter ombord.

Endelig er der amerikanske Boeing, der i forbindelse med Paris Air Show bebudede, at man reelt allerede nu har de basale byggeklodser til at bygge et større selvflyvende passagerfly.

Boeings vicepræsident, Mike Sinnett, forklarede således, at man nu er så langt i udviklingen af kunstig intelligens, at den rigtige software gør maskinerne i stand til ”at træffe de selvsamme beslutninger, som en menneskelig pilot ville gøre”.

Og af samme grund indledte Boeing i sommer de første simulatorflyvninger. Boeing har desuden netop købt Aurora Flight Sciences, der bl.a. står bag automatiserede droner, som markerer, at Boeing for alvor rykker ind i udviklingen af førerløse fly.

Pilotmangel skubber til udvikling

Flybranchen har flere gode grunde til at satse på en fremtid helt uden piloter. Med den nuværende globale vækst i både turist- og forretningsrejser, er der udsigt til en voldsom mangel på piloter i nær fremtid.

Dertil kommer en enorm vækst i fragtflyvning, så der mellem 2017 og 2036 bliver brug for at erhverve 41.000 nye fly for at kunne følge med det voksende transportbehov. Boeing estimerer, at hvis den prognose holder, har industrien brug for 637.000 nye piloter i løbet af de næste 20 år.

Et voldsomt antal, hvor det endda kan være et spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet kan leve op til efterspørgslen.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra UBS, at flyindustrien kan spare 35 mia. dollar om året, hvis – eller rettere når – man skifter til førerløse fly. UBS vurderer, at teknologien til masseudbredelse af autonome fly kan være klar i 2025, mens vi skal på den anden side af 2030, før man er klar til fuld udbredelse af automatiserede forretningsfly, helikoptere og omfattende kommerciel flyvning uden piloter.

”De nye teknologier, som er under udvikling, vil gøre det muligt at afhjælpe piloter i alle flyvningens faser, sådan at man til sidst helt kan undvære piloter ved alle manuelle styringsfunktioner og alle typer af situationer,” hedder det i rapporten. Med andre ord kan piloter gå hen at blive helt overflødige om måske blot 15 år.

Og da de store flyselskaber i dag har ansat 10 piloter i snit per fly, vil bare en mindre nedgang i antallet af medarbejdere betyde store reduktioner i omkostninger til uddannelse, løn og andet.

Autopiloten klarer det meste

Inden vi dog ser de fuldt selvflyvende langdistancefly, så bliver der højst sandsynligt tale om en overgangsfase, hvor man i første omgang skærer ned på antallet af piloter i de store fly – fra to til en pilot. Det forklarede Stephen Rice, professor ved Embry-Riddle Aeronautical University i Daytona Beach, forleden til NBC News.

Samtidig vil alle cockpits blive redesignet, så de netop bliver tilpasset til enkel pilot-flyvning. Muligvis kombineret med en fjernstyring fra landjorden i tilfælde af en nødsituation ombord, eksempelvis hjerteanfald.

Det vil så ikke være første gang, at luftfartsindustrien skærer ned på bemandingen. I 1950’erne krævede det fem personer ombord at flyve en større flyvemaskine – to piloter, en flyingeniør, en radiooperatør og en navigatør.

I 1960’erne forsvandt radiooperatøren og navigatøren. Og i 1990’erne var det farvel til flyingeniøren. Og derfor er det ikke usandsynligt, at vi bevæger os i retning af fuldt automatiserede flyvninger.

Stephen Rice påpeger, at allerede nu sker det meste af flyvningen helt automatisk.

”På en gennemsnitlig flyvetur er det kun omkring tre til seks minutter, hvor piloterne reelt styrer flyet manuelt – resten af tiden foregår det med autopilot.”

Ulykker skyldes oftest mennesker

Hvorvidt menneskeheden så er klar til at lade sig transportere i luften helt uden piloter af kød og blod er en anden ting. En nylig amerikansk undersøgelse fra UBS viste, at blot 17 pct. er parate til at hoppe ombord på et førerløst fly. Mens 54 pct. svarede, at de højst sandsynligt ikke skal nyde noget af et førerløst fly.

Og det til trods for, at en stor del af flyveturen som nævnt allerede i dag sker ved hjælp af avancerede computersystemer.

Sammenligner man i øvrigt luftfart med alle andre transportformer, så er det en af de mest sikre transportformer. Alene i USA døde der i 2015 mere end 38.000 mennesker i bilulykker – mens antallet af mennesker, der omkommer i flyulykker, sjældent overstiger 50 om året.

I de fleste år er antallet faktisk nul. Når der endelig sker dødsulykker med flymaskiner, så er det oftest på grund af pilotfejl. Altså menneskelig indblanding.

Tre ulykker i nyere tid vidner da også om, at det er piloterne, som er det svage led. I 2013 styrtede et UPS fragtfly ned i Alabama og dræbte begge piloter. En undersøgelse slog fast, at ulykken skyldtes træthed og pilotfejl.

I 2014 forsvandt et fly fra Malaysian Airlines og styrtede angiveligt ned i det indiske ocean. Og i 2015 styrtede et Germanwings-fly ned i alperne og dræbte alle 150 ombord. Senere viste det sig, at andenpiloten var mentalt forstyrret og med vilje valgte at styrte flyet.

Men måske vænner vi os alligevel langsomt til tanken om at flyve uden piloter, ligesom det skete med den førerløse metro i København.

Forrige artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Næste artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.