Ready for takeoff: Førerløse taxafly kommer i 2020

Store flyproducenter som Boeing og Airbus gør klar til en fremtid uden piloter. I Dubai har man gennemført de første test med førerløse taxafly, og førerløse regulære passagerfly er målet allerede i 2030. Branchen forventer at spare 35 mia. dollar årligt, når piloterne er væk.

Menneskeheden er knapt nok blevet fortrolig med førerløse biler, før den næste store transportrevolution er på vej. Denne gang i de højere luftlag.

Alverdens flyproducenter arbejder lige nu intensivt på at udvikle førerløse fly, som vil gøre det muligt at gennemføre selv de længste ruteflyvninger uden piloter ombord. Teknikken er så langt fremme, at det allerede om få år vil være muligt at indsætte selvflyvende passagerfly.

Lige nu handler det om transport i noget mindre skala. Det vil sige med små et- og topersoners taxafly, som mest af alt ligner forvoksede droner. I slutningen af september gennemførtes eksempelvis en opsigtsvækkende testflyvning af det nye taxafly fra tyske Volocopter, som bl.a. Daimler står bag.

Blandt passagererne var ingen ringere end Dubais prins Hamdan bin Mohammed, der håber at gøre byen til et hotspot for førerløse fly. Jomfrurejsen med Volocopter bragte kronprinsen 200 meter op i luften over emiratets futuristiske skyline og varede sammenlagt fem minutter.

Volocopter 2X kan angiveligt holde sig selv i luften i 30 minutter med en maksimumhastighed på 100 km i timen og allerede i 2018 venter man at være klar til officiel lancering. Ifølge Volocopters adm. direktør, Florian Reuter, går der dog op mod fem år, før man for alvor er klar med den flyvende taxaservice i hele Dubai. Til den tid vil kunderne kunne booke taxadronen via en app, som koordinerer både rute og bookingreference.

Uber Air?

Også franske Airbus har planer om at lancere deres taxadroner til kortere byture, der går under navnet Vahana. Selskabet planlægger elektriske passagerdroner, der kan flyve 230 km i timen, og målet er kommerciel lancering i 2020.

Endvidere indledte kinesiske Ehang sidste år testflyvninger i Nevada af verdens første passagerdrone i samarbejde med bl.a. Nevada Institute for Autonomous Systems (NIAS). Ehang forudser, at man vil kunne transportere mennesker lidt på samme måde som Googles selvkørende biler.

Måden, systemet fungerer på, er at passageren ganske simpelt taster destinationen ind, hvorefter passagerdronen klarer resten af koordineringen selv og stiger stort set lodret op for så at flyve i en højde af ca. 3,5 km med en hastighed på op til 100 km i timen.

Selv Uber er involveret i udviklingen af førerløse taxafly og tests i både Dubai og Dallas-Fort Worth, men forventer dog i første runde at have piloter ombord.

Endelig er der amerikanske Boeing, der i forbindelse med Paris Air Show bebudede, at man reelt allerede nu har de basale byggeklodser til at bygge et større selvflyvende passagerfly.

Boeings vicepræsident, Mike Sinnett, forklarede således, at man nu er så langt i udviklingen af kunstig intelligens, at den rigtige software gør maskinerne i stand til ”at træffe de selvsamme beslutninger, som en menneskelig pilot ville gøre”.

Og af samme grund indledte Boeing i sommer de første simulatorflyvninger. Boeing har desuden netop købt Aurora Flight Sciences, der bl.a. står bag automatiserede droner, som markerer, at Boeing for alvor rykker ind i udviklingen af førerløse fly.

Pilotmangel skubber til udvikling

Flybranchen har flere gode grunde til at satse på en fremtid helt uden piloter. Med den nuværende globale vækst i både turist- og forretningsrejser, er der udsigt til en voldsom mangel på piloter i nær fremtid.

Dertil kommer en enorm vækst i fragtflyvning, så der mellem 2017 og 2036 bliver brug for at erhverve 41.000 nye fly for at kunne følge med det voksende transportbehov. Boeing estimerer, at hvis den prognose holder, har industrien brug for 637.000 nye piloter i løbet af de næste 20 år.

Et voldsomt antal, hvor det endda kan være et spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet kan leve op til efterspørgslen.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra UBS, at flyindustrien kan spare 35 mia. dollar om året, hvis – eller rettere når – man skifter til førerløse fly. UBS vurderer, at teknologien til masseudbredelse af autonome fly kan være klar i 2025, mens vi skal på den anden side af 2030, før man er klar til fuld udbredelse af automatiserede forretningsfly, helikoptere og omfattende kommerciel flyvning uden piloter.

”De nye teknologier, som er under udvikling, vil gøre det muligt at afhjælpe piloter i alle flyvningens faser, sådan at man til sidst helt kan undvære piloter ved alle manuelle styringsfunktioner og alle typer af situationer,” hedder det i rapporten. Med andre ord kan piloter gå hen at blive helt overflødige om måske blot 15 år.

Og da de store flyselskaber i dag har ansat 10 piloter i snit per fly, vil bare en mindre nedgang i antallet af medarbejdere betyde store reduktioner i omkostninger til uddannelse, løn og andet.

Autopiloten klarer det meste

Inden vi dog ser de fuldt selvflyvende langdistancefly, så bliver der højst sandsynligt tale om en overgangsfase, hvor man i første omgang skærer ned på antallet af piloter i de store fly – fra to til en pilot. Det forklarede Stephen Rice, professor ved Embry-Riddle Aeronautical University i Daytona Beach, forleden til NBC News.

Samtidig vil alle cockpits blive redesignet, så de netop bliver tilpasset til enkel pilot-flyvning. Muligvis kombineret med en fjernstyring fra landjorden i tilfælde af en nødsituation ombord, eksempelvis hjerteanfald.

Det vil så ikke være første gang, at luftfartsindustrien skærer ned på bemandingen. I 1950’erne krævede det fem personer ombord at flyve en større flyvemaskine – to piloter, en flyingeniør, en radiooperatør og en navigatør.

I 1960’erne forsvandt radiooperatøren og navigatøren. Og i 1990’erne var det farvel til flyingeniøren. Og derfor er det ikke usandsynligt, at vi bevæger os i retning af fuldt automatiserede flyvninger.

Stephen Rice påpeger, at allerede nu sker det meste af flyvningen helt automatisk.

”På en gennemsnitlig flyvetur er det kun omkring tre til seks minutter, hvor piloterne reelt styrer flyet manuelt – resten af tiden foregår det med autopilot.”

Ulykker skyldes oftest mennesker

Hvorvidt menneskeheden så er klar til at lade sig transportere i luften helt uden piloter af kød og blod er en anden ting. En nylig amerikansk undersøgelse fra UBS viste, at blot 17 pct. er parate til at hoppe ombord på et førerløst fly. Mens 54 pct. svarede, at de højst sandsynligt ikke skal nyde noget af et førerløst fly.

Og det til trods for, at en stor del af flyveturen som nævnt allerede i dag sker ved hjælp af avancerede computersystemer.

Sammenligner man i øvrigt luftfart med alle andre transportformer, så er det en af de mest sikre transportformer. Alene i USA døde der i 2015 mere end 38.000 mennesker i bilulykker – mens antallet af mennesker, der omkommer i flyulykker, sjældent overstiger 50 om året.

I de fleste år er antallet faktisk nul. Når der endelig sker dødsulykker med flymaskiner, så er det oftest på grund af pilotfejl. Altså menneskelig indblanding.

Tre ulykker i nyere tid vidner da også om, at det er piloterne, som er det svage led. I 2013 styrtede et UPS fragtfly ned i Alabama og dræbte begge piloter. En undersøgelse slog fast, at ulykken skyldtes træthed og pilotfejl.

I 2014 forsvandt et fly fra Malaysian Airlines og styrtede angiveligt ned i det indiske ocean. Og i 2015 styrtede et Germanwings-fly ned i alperne og dræbte alle 150 ombord. Senere viste det sig, at andenpiloten var mentalt forstyrret og med vilje valgte at styrte flyet.

Men måske vænner vi os alligevel langsomt til tanken om at flyve uden piloter, ligesom det skete med den førerløse metro i København.

Forrige artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Næste artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen