Ready for takeoff: Førerløse taxafly kommer i 2020

Store flyproducenter som Boeing og Airbus gør klar til en fremtid uden piloter. I Dubai har man gennemført de første test med førerløse taxafly, og førerløse regulære passagerfly er målet allerede i 2030. Branchen forventer at spare 35 mia. dollar årligt, når piloterne er væk.

Menneskeheden er knapt nok blevet fortrolig med førerløse biler, før den næste store transportrevolution er på vej. Denne gang i de højere luftlag.

Alverdens flyproducenter arbejder lige nu intensivt på at udvikle førerløse fly, som vil gøre det muligt at gennemføre selv de længste ruteflyvninger uden piloter ombord. Teknikken er så langt fremme, at det allerede om få år vil være muligt at indsætte selvflyvende passagerfly.

Lige nu handler det om transport i noget mindre skala. Det vil sige med små et- og topersoners taxafly, som mest af alt ligner forvoksede droner. I slutningen af september gennemførtes eksempelvis en opsigtsvækkende testflyvning af det nye taxafly fra tyske Volocopter, som bl.a. Daimler står bag.

Blandt passagererne var ingen ringere end Dubais prins Hamdan bin Mohammed, der håber at gøre byen til et hotspot for førerløse fly. Jomfrurejsen med Volocopter bragte kronprinsen 200 meter op i luften over emiratets futuristiske skyline og varede sammenlagt fem minutter.

Volocopter 2X kan angiveligt holde sig selv i luften i 30 minutter med en maksimumhastighed på 100 km i timen og allerede i 2018 venter man at være klar til officiel lancering. Ifølge Volocopters adm. direktør, Florian Reuter, går der dog op mod fem år, før man for alvor er klar med den flyvende taxaservice i hele Dubai. Til den tid vil kunderne kunne booke taxadronen via en app, som koordinerer både rute og bookingreference.

Uber Air?

Også franske Airbus har planer om at lancere deres taxadroner til kortere byture, der går under navnet Vahana. Selskabet planlægger elektriske passagerdroner, der kan flyve 230 km i timen, og målet er kommerciel lancering i 2020.

Endvidere indledte kinesiske Ehang sidste år testflyvninger i Nevada af verdens første passagerdrone i samarbejde med bl.a. Nevada Institute for Autonomous Systems (NIAS). Ehang forudser, at man vil kunne transportere mennesker lidt på samme måde som Googles selvkørende biler.

Måden, systemet fungerer på, er at passageren ganske simpelt taster destinationen ind, hvorefter passagerdronen klarer resten af koordineringen selv og stiger stort set lodret op for så at flyve i en højde af ca. 3,5 km med en hastighed på op til 100 km i timen.

Selv Uber er involveret i udviklingen af førerløse taxafly og tests i både Dubai og Dallas-Fort Worth, men forventer dog i første runde at have piloter ombord.

Endelig er der amerikanske Boeing, der i forbindelse med Paris Air Show bebudede, at man reelt allerede nu har de basale byggeklodser til at bygge et større selvflyvende passagerfly.

Boeings vicepræsident, Mike Sinnett, forklarede således, at man nu er så langt i udviklingen af kunstig intelligens, at den rigtige software gør maskinerne i stand til ”at træffe de selvsamme beslutninger, som en menneskelig pilot ville gøre”.

Og af samme grund indledte Boeing i sommer de første simulatorflyvninger. Boeing har desuden netop købt Aurora Flight Sciences, der bl.a. står bag automatiserede droner, som markerer, at Boeing for alvor rykker ind i udviklingen af førerløse fly.

Pilotmangel skubber til udvikling

Flybranchen har flere gode grunde til at satse på en fremtid helt uden piloter. Med den nuværende globale vækst i både turist- og forretningsrejser, er der udsigt til en voldsom mangel på piloter i nær fremtid.

Dertil kommer en enorm vækst i fragtflyvning, så der mellem 2017 og 2036 bliver brug for at erhverve 41.000 nye fly for at kunne følge med det voksende transportbehov. Boeing estimerer, at hvis den prognose holder, har industrien brug for 637.000 nye piloter i løbet af de næste 20 år.

Et voldsomt antal, hvor det endda kan være et spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet kan leve op til efterspørgslen.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra UBS, at flyindustrien kan spare 35 mia. dollar om året, hvis – eller rettere når – man skifter til førerløse fly. UBS vurderer, at teknologien til masseudbredelse af autonome fly kan være klar i 2025, mens vi skal på den anden side af 2030, før man er klar til fuld udbredelse af automatiserede forretningsfly, helikoptere og omfattende kommerciel flyvning uden piloter.

”De nye teknologier, som er under udvikling, vil gøre det muligt at afhjælpe piloter i alle flyvningens faser, sådan at man til sidst helt kan undvære piloter ved alle manuelle styringsfunktioner og alle typer af situationer,” hedder det i rapporten. Med andre ord kan piloter gå hen at blive helt overflødige om måske blot 15 år.

Og da de store flyselskaber i dag har ansat 10 piloter i snit per fly, vil bare en mindre nedgang i antallet af medarbejdere betyde store reduktioner i omkostninger til uddannelse, løn og andet.

Autopiloten klarer det meste

Inden vi dog ser de fuldt selvflyvende langdistancefly, så bliver der højst sandsynligt tale om en overgangsfase, hvor man i første omgang skærer ned på antallet af piloter i de store fly – fra to til en pilot. Det forklarede Stephen Rice, professor ved Embry-Riddle Aeronautical University i Daytona Beach, forleden til NBC News.

Samtidig vil alle cockpits blive redesignet, så de netop bliver tilpasset til enkel pilot-flyvning. Muligvis kombineret med en fjernstyring fra landjorden i tilfælde af en nødsituation ombord, eksempelvis hjerteanfald.

Det vil så ikke være første gang, at luftfartsindustrien skærer ned på bemandingen. I 1950’erne krævede det fem personer ombord at flyve en større flyvemaskine – to piloter, en flyingeniør, en radiooperatør og en navigatør.

I 1960’erne forsvandt radiooperatøren og navigatøren. Og i 1990’erne var det farvel til flyingeniøren. Og derfor er det ikke usandsynligt, at vi bevæger os i retning af fuldt automatiserede flyvninger.

Stephen Rice påpeger, at allerede nu sker det meste af flyvningen helt automatisk.

”På en gennemsnitlig flyvetur er det kun omkring tre til seks minutter, hvor piloterne reelt styrer flyet manuelt – resten af tiden foregår det med autopilot.”

Ulykker skyldes oftest mennesker

Hvorvidt menneskeheden så er klar til at lade sig transportere i luften helt uden piloter af kød og blod er en anden ting. En nylig amerikansk undersøgelse fra UBS viste, at blot 17 pct. er parate til at hoppe ombord på et førerløst fly. Mens 54 pct. svarede, at de højst sandsynligt ikke skal nyde noget af et førerløst fly.

Og det til trods for, at en stor del af flyveturen som nævnt allerede i dag sker ved hjælp af avancerede computersystemer.

Sammenligner man i øvrigt luftfart med alle andre transportformer, så er det en af de mest sikre transportformer. Alene i USA døde der i 2015 mere end 38.000 mennesker i bilulykker – mens antallet af mennesker, der omkommer i flyulykker, sjældent overstiger 50 om året.

I de fleste år er antallet faktisk nul. Når der endelig sker dødsulykker med flymaskiner, så er det oftest på grund af pilotfejl. Altså menneskelig indblanding.

Tre ulykker i nyere tid vidner da også om, at det er piloterne, som er det svage led. I 2013 styrtede et UPS fragtfly ned i Alabama og dræbte begge piloter. En undersøgelse slog fast, at ulykken skyldtes træthed og pilotfejl.

I 2014 forsvandt et fly fra Malaysian Airlines og styrtede angiveligt ned i det indiske ocean. Og i 2015 styrtede et Germanwings-fly ned i alperne og dræbte alle 150 ombord. Senere viste det sig, at andenpiloten var mentalt forstyrret og med vilje valgte at styrte flyet.

Men måske vænner vi os alligevel langsomt til tanken om at flyve uden piloter, ligesom det skete med den førerløse metro i København.

Forrige artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Næste artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.