Ready for takeoff: Førerløse taxafly kommer i 2020

Store flyproducenter som Boeing og Airbus gør klar til en fremtid uden piloter. I Dubai har man gennemført de første test med førerløse taxafly, og førerløse regulære passagerfly er målet allerede i 2030. Branchen forventer at spare 35 mia. dollar årligt, når piloterne er væk.

Menneskeheden er knapt nok blevet fortrolig med førerløse biler, før den næste store transportrevolution er på vej. Denne gang i de højere luftlag.

Alverdens flyproducenter arbejder lige nu intensivt på at udvikle førerløse fly, som vil gøre det muligt at gennemføre selv de længste ruteflyvninger uden piloter ombord. Teknikken er så langt fremme, at det allerede om få år vil være muligt at indsætte selvflyvende passagerfly.

Lige nu handler det om transport i noget mindre skala. Det vil sige med små et- og topersoners taxafly, som mest af alt ligner forvoksede droner. I slutningen af september gennemførtes eksempelvis en opsigtsvækkende testflyvning af det nye taxafly fra tyske Volocopter, som bl.a. Daimler står bag.

Blandt passagererne var ingen ringere end Dubais prins Hamdan bin Mohammed, der håber at gøre byen til et hotspot for førerløse fly. Jomfrurejsen med Volocopter bragte kronprinsen 200 meter op i luften over emiratets futuristiske skyline og varede sammenlagt fem minutter.

Volocopter 2X kan angiveligt holde sig selv i luften i 30 minutter med en maksimumhastighed på 100 km i timen og allerede i 2018 venter man at være klar til officiel lancering. Ifølge Volocopters adm. direktør, Florian Reuter, går der dog op mod fem år, før man for alvor er klar med den flyvende taxaservice i hele Dubai. Til den tid vil kunderne kunne booke taxadronen via en app, som koordinerer både rute og bookingreference.

Uber Air?

Også franske Airbus har planer om at lancere deres taxadroner til kortere byture, der går under navnet Vahana. Selskabet planlægger elektriske passagerdroner, der kan flyve 230 km i timen, og målet er kommerciel lancering i 2020.

Endvidere indledte kinesiske Ehang sidste år testflyvninger i Nevada af verdens første passagerdrone i samarbejde med bl.a. Nevada Institute for Autonomous Systems (NIAS). Ehang forudser, at man vil kunne transportere mennesker lidt på samme måde som Googles selvkørende biler.

Måden, systemet fungerer på, er at passageren ganske simpelt taster destinationen ind, hvorefter passagerdronen klarer resten af koordineringen selv og stiger stort set lodret op for så at flyve i en højde af ca. 3,5 km med en hastighed på op til 100 km i timen.

Selv Uber er involveret i udviklingen af førerløse taxafly og tests i både Dubai og Dallas-Fort Worth, men forventer dog i første runde at have piloter ombord.

Endelig er der amerikanske Boeing, der i forbindelse med Paris Air Show bebudede, at man reelt allerede nu har de basale byggeklodser til at bygge et større selvflyvende passagerfly.

Boeings vicepræsident, Mike Sinnett, forklarede således, at man nu er så langt i udviklingen af kunstig intelligens, at den rigtige software gør maskinerne i stand til ”at træffe de selvsamme beslutninger, som en menneskelig pilot ville gøre”.

Og af samme grund indledte Boeing i sommer de første simulatorflyvninger. Boeing har desuden netop købt Aurora Flight Sciences, der bl.a. står bag automatiserede droner, som markerer, at Boeing for alvor rykker ind i udviklingen af førerløse fly.

Pilotmangel skubber til udvikling

Flybranchen har flere gode grunde til at satse på en fremtid helt uden piloter. Med den nuværende globale vækst i både turist- og forretningsrejser, er der udsigt til en voldsom mangel på piloter i nær fremtid.

Dertil kommer en enorm vækst i fragtflyvning, så der mellem 2017 og 2036 bliver brug for at erhverve 41.000 nye fly for at kunne følge med det voksende transportbehov. Boeing estimerer, at hvis den prognose holder, har industrien brug for 637.000 nye piloter i løbet af de næste 20 år.

Et voldsomt antal, hvor det endda kan være et spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet kan leve op til efterspørgslen.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra UBS, at flyindustrien kan spare 35 mia. dollar om året, hvis – eller rettere når – man skifter til førerløse fly. UBS vurderer, at teknologien til masseudbredelse af autonome fly kan være klar i 2025, mens vi skal på den anden side af 2030, før man er klar til fuld udbredelse af automatiserede forretningsfly, helikoptere og omfattende kommerciel flyvning uden piloter.

”De nye teknologier, som er under udvikling, vil gøre det muligt at afhjælpe piloter i alle flyvningens faser, sådan at man til sidst helt kan undvære piloter ved alle manuelle styringsfunktioner og alle typer af situationer,” hedder det i rapporten. Med andre ord kan piloter gå hen at blive helt overflødige om måske blot 15 år.

Og da de store flyselskaber i dag har ansat 10 piloter i snit per fly, vil bare en mindre nedgang i antallet af medarbejdere betyde store reduktioner i omkostninger til uddannelse, løn og andet.

Autopiloten klarer det meste

Inden vi dog ser de fuldt selvflyvende langdistancefly, så bliver der højst sandsynligt tale om en overgangsfase, hvor man i første omgang skærer ned på antallet af piloter i de store fly – fra to til en pilot. Det forklarede Stephen Rice, professor ved Embry-Riddle Aeronautical University i Daytona Beach, forleden til NBC News.

Samtidig vil alle cockpits blive redesignet, så de netop bliver tilpasset til enkel pilot-flyvning. Muligvis kombineret med en fjernstyring fra landjorden i tilfælde af en nødsituation ombord, eksempelvis hjerteanfald.

Det vil så ikke være første gang, at luftfartsindustrien skærer ned på bemandingen. I 1950’erne krævede det fem personer ombord at flyve en større flyvemaskine – to piloter, en flyingeniør, en radiooperatør og en navigatør.

I 1960’erne forsvandt radiooperatøren og navigatøren. Og i 1990’erne var det farvel til flyingeniøren. Og derfor er det ikke usandsynligt, at vi bevæger os i retning af fuldt automatiserede flyvninger.

Stephen Rice påpeger, at allerede nu sker det meste af flyvningen helt automatisk.

”På en gennemsnitlig flyvetur er det kun omkring tre til seks minutter, hvor piloterne reelt styrer flyet manuelt – resten af tiden foregår det med autopilot.”

Ulykker skyldes oftest mennesker

Hvorvidt menneskeheden så er klar til at lade sig transportere i luften helt uden piloter af kød og blod er en anden ting. En nylig amerikansk undersøgelse fra UBS viste, at blot 17 pct. er parate til at hoppe ombord på et førerløst fly. Mens 54 pct. svarede, at de højst sandsynligt ikke skal nyde noget af et førerløst fly.

Og det til trods for, at en stor del af flyveturen som nævnt allerede i dag sker ved hjælp af avancerede computersystemer.

Sammenligner man i øvrigt luftfart med alle andre transportformer, så er det en af de mest sikre transportformer. Alene i USA døde der i 2015 mere end 38.000 mennesker i bilulykker – mens antallet af mennesker, der omkommer i flyulykker, sjældent overstiger 50 om året.

I de fleste år er antallet faktisk nul. Når der endelig sker dødsulykker med flymaskiner, så er det oftest på grund af pilotfejl. Altså menneskelig indblanding.

Tre ulykker i nyere tid vidner da også om, at det er piloterne, som er det svage led. I 2013 styrtede et UPS fragtfly ned i Alabama og dræbte begge piloter. En undersøgelse slog fast, at ulykken skyldtes træthed og pilotfejl.

I 2014 forsvandt et fly fra Malaysian Airlines og styrtede angiveligt ned i det indiske ocean. Og i 2015 styrtede et Germanwings-fly ned i alperne og dræbte alle 150 ombord. Senere viste det sig, at andenpiloten var mentalt forstyrret og med vilje valgte at styrte flyet.

Men måske vænner vi os alligevel langsomt til tanken om at flyve uden piloter, ligesom det skete med den førerløse metro i København.

Forrige artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Næste artikel Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen Andreas Hjorth Frederiksen ny projektdirektør hos Mandag Morgen
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.