Hvis man ser Danmark i et globalt perspektiv, så er der ingen tvivl. Vi ligger helt i top, når det gælder bæredygtig byudvikling, grøn teknologi og løsninger, der sætter mennesket i centrum. Det viser blandt andet den seneste rapport fra Verdensbanken, RISE (Regulatory Indicators for Sustainable Energy).

Og sådan lyder det også fra Danmarks største filantropiske bidragsyder til innovation, den almennyttige erhvervsdrivende forening, Realdania, som gang på gang har argumenteret for, at verdens storbyer kan lære af Danmark. Senest har Realdania involveret sig i at støtte forskningen i Smart Cities og Smart Buildings sammen med Innovationsfonden.

Men smart city-begrebet er ikke svaret på alle byproblemer. Det kan heller ikke løse alle udfordringer, understreger Jesper Nygård, adm. direktør for Realdania.

”Der er ingen tvivl om, at smart city på en vis strækning kan skabe en bedre by, være med til at reducere byens energiforbrug og skabe bedre flow i byen. Men smart city er ikke erstatning for en fornuftig boligpolitik. Det er heller ikke erstatning for langsigtet planlægning, eller for en fornuftig skattepolitik eller en omfordelingspolitik,” siger Jesper Nygård.

Han advarer derfor mod at se begrebet smart city som et universalmiddel, der kan løse alle de store udfordringer, vi står over for i de kommende år, hvor verdens byer ventes at vokse med tre mia. mennesker frem mod 2050, og hvor mere end to tredjedele af verdens befolkning vil leve i byer.

Markedsmekanismer er udfordringen

”Vores banale synspunkt er, at når urbaniseringen er et grundvilkår, så kommer byerne af sig selv. Men gode byer kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Og gode byer kræver politisk lederskab og vilje til at skabe plads til alle – og dermed både mangfoldighed og sammenhængskraft,” siger Jesper Nygård og tilføjer:

”Og jeg er ikke i tvivl om, at i et markedsdrevet samfund vil gentrificeringen og det, at der også sker en segregering, hvor der ikke altid er plads til alle, være en hovedudfordring. Men det er ikke et resultat af smart cities. Hovedudfordringen skyldes de helt almindelige markedsmekanismer, når så mange rykker sammen i byerne. Det kan man prøve at korrigere for gennem god planlægning og en visionær boligpolitik, hvor der skabes boliger til alle samfundslag og plads til en mangfoldighed af beboere i de enkelte kvarterer. Og selvfølgelig betyder det også noget, hvordan man i det hele taget vælger at fordele goderne i vores samfund,” siger han.

Realdania-direktøren tilslutter sig koret af kritikere, som mener, at begrebet smart cities i stigende grad anvendes for vilkårligt og for bredt.

”Det er rigtigt, at byer har det grundvilkår i den vestlige verden, at det nogle gange over tid er sværere for visse befolkningsgrupper at få plads. Og der tror jeg, at man kan foretage rigtig mange greb over for at bekæmpe hjemløshed og skabe større sammenhængskraft. Ligesom der er brug for at bygge boliger og bruge planværktøjer, der kan sørge for, at de enkelte bykvarterer har mangfoldigheden og dermed plads til både de velhavende, mellemklassen og lavindkomstgrupper.”

Jesper Nygård vurderer dog, at spørgsmålet om at være et inkluderende samfund står uhyre højt på dagsordenen i Danmark.

”Og jeg synes samfundet bestræber sig rigtig meget på at have plads til alle. Når vi i Realdania laver nogle af vores projekter, som handler om marginaliserede udsatte grupper, så er det en dagsorden, som meget store del af samfundet er indstillet på at støtte. Derfor er vi et samfund med en meget stor grad af inklusion. Og det er jeg personligt rigtig glad for,” siger han.