Regeringens grandiose plan: Et vækstmiljø som Berlin og London
I regeringens nye strategi for digital vækst er skabelsen af et sprudlende digitalt vækstmiljø helt centralt. Nyt notat med erfaringer fra vækstmiljøerne i Silicon Valley og Boston giver et billede af, hvor meget det kræver at skabe et miljø af den kaliber, og Danmark har langt igen.
Anders Rostgaard Birkmann
Erhvervsredaktør- Regeringen vil skabe et digitalt vækstmiljø, der kan konkurrere med London, Singapore og Silicon Valley.
- Grundfos: Danmark skal være mere digitalt ambitiøs.
- Erfaringer fra økosystemet omkring MIT i Boston afslører, at Danmark har lang vej endnu.
Det kan lyde en smule paradoksalt. I en tid, hvor man digitalt kan kommunikere fra den ene ende af verden til den anden uden knas og knitren, er en af de vigtigste faktorer for højpotente vækstmiljøers succes fysisk nærhed.
Fysisk nærhed dækker bl.a. over, at man befinder sig i gåafstand til førende forskere, møder konkurrenten i den fælles kantine og kan slå et smut omkring potentielle kunder lidt længere nede ad vejen.
At nærhed er så vigtig en faktor i et effektivt vækstmiljø, fremgår af et nyt notat med syv centrale læringspunkter fra vækstmiljøerne omkring Silicon Valley og Boston udarbejdet af Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV). Notatet blev i sidste uge sendt til Disruptionrådets medlemmer og politikere.
Og problemstillingen er højaktuel. Regeringen lancerede i sidste uge sin længe ventede digitale vækststrategi, og her er netop etableringen og udviklingen af et vækstmiljø omkring kunstig intelligens, big data og Internet of Things blandt de mange initiativer. Se tekstboks.
Danmark skal med andre ord, hvis man skal være lidt storladen, have sit eget vækstmekka svarende til det, der findes i Silicon Valley.
Digital Hub Denmark: Partnerskab for digital vækst med bl.a. etablering af et center for forskning i digitale teknologier.
SMV:Digital: Særlig indsats rettet mod små og mellemstore virksomheder.
Teknologipagten: Indsats, der skal sikre flere medarbejdere med tekniske kompetencer.
Teknologiforståelse i folkeskolen: Fireårigt forsøgsprogram, der skal undersøge, hvordan man styrker teknologiforståelsen hos elever.
Data som vækstdriver: Handler bl.a. om at åbne op for flere offentlige data.
Agil regulering: Skal gøre det muligt for nye forretningsmodeller at udfordre eksisterende lovgivning.
Løft af it-sikkerheden: Henvender sig især til it-sårbare SMV’er.
Der er indtil videre afsat midler til bl.a. den digitale platform, der skal samle de danske kræfter på området, og regeringen vil etablere et nationalt center for forskning i digitale teknologier.
Og vi vil snart se effekten af det, garanterer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
“Det skal man kunne se i løbet af relativt få år. Udfordringen er, at den teknologiske udvikling går kolossalt stærkt. Og inden for de tre områder – kunstig intelligens, Internet of Things og big data – udvikler tingene sig med eksponentiel hastighed. Vi har ikke været så gode til at gribe de muligheder, der er inden for det,” siger erhvervsministeren.
Danmark halter efter
Inden vi dykker ned i, hvilket råstof de store internationale vækstmiljøer er gjort af, så lad os først kaste et blik på, hvorfor det overhovedet er nødvendigt på regeringsniveau at initiere et vækstmiljø.
Den gode nyhed er, at vi ikke begynder på helt på bar bund i Danmark. Det Digitale Vækstpanel, der med sine anbefalinger fra maj i fjor lagde bunden til den nye digitale vækststrategi, konstaterede i sin rapport, at Danmark har mange af forudsætningerne for at skabe et sådant vækstmiljø.
Panelet pegede på, at det er let at etablere og drive virksomhed i Danmark, at vi har en it-parat befolkning, en veluddannet arbejdskraft, relativt høje investeringer i forskning og innovation og en god digital infrastruktur.
Alligevel har de eksisterende komponenter ikke været nok til, at Danmark er slået igennem som talent- og kapitalmagnet, som ellers kendetegner et vækstmiljø med saft og kraft. Og netop den kamp skal vi se at komme ind i, lød opfordringen fra panelet, der havde den nuværende Lego-topchef Niels B. Christiansen som formand.
København ligger eksempelvis på en syvendeplads efter byer som Berlin, London og Stockholm på European Digital City Index, der på en række parametre scorer, hvilke byer der er bedst til at supportere it-iværksættervirksomheder. Aarhus kommer først ind på en 22.-plads. Se figur 1.
Forklaringen er ifølge vækstpanelet, at der ikke er investeret nok i at udvikle miljøerne set i forhold til, hvad andre lande gør og lykkes med. Med målrettede investeringer i både viden og markedsføring er det lykkedes for byer som London og Singapore at slå deres navn fast som metropoler for udviklingen inden for fin-tech, de nye finansielle teknologier. Berlin fremhæves ligeledes som førende inden for onlineindhold og apps.
Det er også regeringens opfattelse, at det manglende fokus har haft negative konsekvenser og langsomt begynder at manifestere sig i statistikkerne.
For det første halter Danmark for eksempel klart efter i kapløbet om patenter, viser beregninger foretaget af regeringen på baggrund af OECD-tal.
For det andet er virksomheder i Norden generelt langsommere til at implementere nye teknologier målt i forhold til deres globale konkurrenter.
Og for det tredje er danske virksomheder ifølge tal fra EU dårligere i en nordeuropæisk sammenhæng til at udnytte den fjerde industrielle revolutions teknologier såsom Internet of Things og big data.
Pointen er, at tingene ikke kommer af sig selv. Rundt om i verden investerer byer og lande massivt i at skabe de mest attraktive vækstmiljøer, som kan tiltrække de dygtigste iværksættere og etablerede virksomheder.
International positioneringskamp
Regeringen høstede efter lanceringen af sin digitale strategi i sidste uge store roser for sit ambitionsniveau. Det store spørgsmål blev dog ikke besvaret: Hvordan skaber man et dansk vækstmiljø, der kan tage konkurrencen op med det i Berlin, London og Stockholm?
Og det er her, at ATV’s syv læringspunkter fra Boston og Silicon Valley kommer ind i billedet som et forsøg på at kvalificere debatten. Se tekstboks under artiklen. Akademiets målsætning er, at Danmark skal være blandt verdens fem førende videnregioner, og det kræver fokus og handling, siger chefkonsulent Bjarke Wiegand:
“Vi befinder os for foden af en international positioneringskamp i forhold til en ny, global arbejdsdeling, der dikteres af en eksponentielt tiltagende teknologiudvikling og nye disruptive forretningsmodeller. De virksomheder, der er bedst rustet til at gennemskue og udnytte mulighederne i den stærkt tiltagende digitalisering og de nye industri 4.0-teknologier, er fremtidens vindere.”
Grundfos-direktør: Vigtig satsning
Direktør for teknik og innovation i Grundfos, Lars Enevoldsen, har som medlem af Akademiet for Tekniske Videnskaber været med til at studere de internationale vækstmiljøer på nærmeste hold og kondensere de vigtigste læringspunkter.
Han lægger ikke skjul på, at han sætter pris på, at regeringen nu sætter gang i arbejdet med at skabe et digitalt vækstmiljø i Danmark. Det er helt nødvendigt for en virksomhed som Grundfos at være med i den hurtige digitale overhalingsbane. For nok handler det for Grundfos om at producere pumper, men det digitale lag oven på produkterne bliver et stadigt vigtigere konkurrenceparameter.
“I dag er vi nødt til at se på de muligheder, det giver for os som f.eks. nye servicemuligheder. En af de ting, som vores kunder efterspørger, er oppetid i produkterne. Når pumperne virker, er alt fint. Men når de ikke virker, er det et problem. Med andre ord er oppetid vigtigt, og det kan vi overvåge ved hjælp af digitaliseringen. Og vi kan også gøre endnu mere som eksempelvis at optimere energiforbruget,” siger han.
Lars Enevoldsen mener som sådan ikke, at der er noget hokuspokus i de store og kendte vækstmiljøer ude i verden. Men der er nogle komponenter, som synes at gå igen i de mest succesfulde af dem:
“I miljøerne etableres der et stærkt samarbejde mellem stærke universiteter, iværksættere og etablerede virksomheder. Alle aktører bidrager til at skabe et miljø, hvor de arbejder tæt sammen,” siger han.
Ofte er det fælles pejlemærke ambitiøse visioner.
“Det, der ofte driver projekterne, er store ambitioner om, ’hvad vi vil’, og de kan drives af få personer. Når Elon Musk (stifter af Tesla og mange andre tech-virksomheder, red.) vil skabe en elektrisk bil – eller lave noget andet radikalt nyt – er der en underskov af virksomheder og forskere, der støtter op om det,” siger Lars Enevoldsen.
“Vi kan godt tillade os at være mere ambitiøse i Danmark. Både som samfund og hos os i Grundfos,” siger han.
Han peger også på samarbejde på tværs af virksomheder som en komponent, det er vigtigt at få indarbejdet i et dansk digitalt vækstmiljø.
“Der er brug for, at vi har en meget mere åben tilgang til innovation, end man traditionelt har haft,” siger han og understreger vigtigheden af yderligere en komponent, adgang til risikovillig kapital.
“De mest entreprenante søger mod kapitalen. Sådan er det. Vi kan se det med en virksomhed som Universal Robots, der blev købt op for nogle år siden, og som sidste år vækstede med 70 procent. Det var formentlig ikke sket, hvis de ikke var blevet opkøbt og havde fået ny kapital i ryggen,” siger Lars Enevoldsen.
Fokus på det uhåndgribelige
Men er vi så på rette kurs, når man krydser de nye initiativer med erfaringerne fra andre dele af verden? Ifølge Akademiet for Tekniske Videnskaber er ambitionerne de rette. Men det er også vigtigt at favne de mere uhåndgribelige udfordringer.
“Regeringens nye digitaliseringsstrategi og herunder Teknologipagten samt ambitionen om at skabe en digital hub i verdensklasse er rigtige skridt på vejen. Men det er ikke gjort med det,” siger chefkonsulent Bjarke Wiegand fra ATV og uddyber:
“Det er vigtigt, at vi også arbejder på at skabe en mere entreprenant kultur, hvor man tør satse stort, tænke tværfagligt, åbne innovationsprocessen op og ikke er bange for at fejle. Det er bl.a. læren fra førende tech-regioner som Boston og Silicon Valley.”
1. Talenter som vigtigste ressource
Den vigtigste forudsætning for succes er adgang til de rette kompetencer. Kan man tiltrække de rette talenter, skaber det en selvforstærkende cocktail, fordi succes avler succes. Eller som professor Eric Demaine fra topuniversitet MIT formulerer det: “MIT er i stand til at tiltrække og rekruttere de bedste af de bedste. De bedste folk kommer til MIT, fordi de bedste folk arbejder på MIT.”
Denne selvforstærkende effekt breder sig også ud i erhvervslivet, hvor virksomheder søger derhen, hvor der er det bedste grundlag for at få adgang til førende videnskilder og for at rekruttere den bedste arbejdskraft.
2. Nærhed er afgørende
Nærhed og klynger, hvor medarbejdere fra innovative virksomheder og akademiske miljøer kan mødes fysisk, er helt afgørende. Både omkring topuniversiteterne i Boston og Silicon Valley er der en høj koncentration af globalt førende virksomheder. MIT’s Campus er arealmæssigt ikke meget større end DTU Campus i Kgs. Lyngby, men i umiddelbar nærhed af MIT har en lang række af verdens førende tech-selskaber som Facebook, Twitter, Apple, Microsoft, IBM, Samsung, Amazon og Oracle valgt at oprette afdelinger for at få adgang til topklasses viden og kompetencer. Se grafik.
3. Tårnhøjt ambitionsniveau
Verdensklasseambitioner er i sig selv en motor for fremdrift og vækst. Barren sættes tårnhøjt i såvel den akademiske verden som hos de store tech-ikoner og startups. Det høje ambitionsniveau findes overalt lige fra de mindre virksomheder over universiteter og forskningsinstitutioner til den måde, som det enkelte individ forholder sig til sit arbejde på. Fra Berkeley University i San Francisco understreges det, at den personlige holdning er afgørende: “Tekniske færdigheder er ikke nok. Det er vækst-mindsettet, der er nøglen til succes”.
4. Missioner og tværfaglig nytænkning
Løsning af store samfundsudfordringer bruges målrettet som drivkraft for tværfaglig innovation i både erhvervsliv og universitetssektor. Den missionsdrevne tilgang til at udvikle nye løsninger på store udfordringer bruges i dag i udpræget grad i både Bay Area og Boston. Der er en erkendelse af, at tværfaglighed er nødvendigt for at løse store, komplekse problemstillinger. Samtidig motiveres de mest innovative medarbejdere i høj grad af at gøre en forskel og ikke kun af mere i lønposen.
5. Åbenhed som innovationsmotor
Videndeling er en vigtig drivkraft for innovation og fremdrift. Både i Boston og Silicon Valley dyrkes en eksplicit, åben innovationskultur, hvor medarbejdere fra virksomheder og universiteter er i tæt dialog. Den gennemsnitlige anciennitet for en medarbejder i spilvirksomheden Unitys Silicon Valley-kontor er eksempelvis 18 måneder. Men det begræder selskabet ikke. Det er nemlig et led i at have en åben innovationskultur, og det resulterer i sidste ende i, at medarbejderne er på forkant med udviklingen.
6. It i alt
Data er den vigtigste råvare. It og herunder evnen til at udnytte kunstig intelligens, big data, Internet of Things osv. er derfor afgørende for enhver virksomhed og forskningsinstitution uanset branche og fagområde. Google er et godt eksempel på den omfattende digitalisering, der sker inden for alle brancher. Google er i dag således ikke kun en software- og internetvirksomhed. Det er et forretningsimperium, der konkurrerer med Danfoss om varmeregulering og bygningsautomation, med Novo Nordisk om behandling af livsstilssygdomme og med Toyota, Tesla m.fl. om selvkørende biler.
7. Risikovilje og opgør med nulfejlskultur
Risikovillige og erfarne entreprenører, der lærer af deres fejl og har skyhøje ambitioner, er til stede i rigt mål i Boston og Silicon Valley. Derfor flokkes investorer til regionerne. Opbrud og verdensklasse bygges nemlig ikke på nulfejlskultur og livrem og seler-finansiering. Det bygges på høje ambitioner, mod og risikovillige investeringer. Alene i Silicon Valley findes 50 pct. af al venturekapital i USA og flere end 2.000 business angels.
LÆS OGSÅ: Brian Mikkelsen: De her vækstpenge er kun startskuddet
