Regionsdirektør: "Vi styrer for meget og leder for lidt"

Som topchef for en koncern med 45.000 ansatte giver regionsdirektør Hjalte Aaberg sit bud på, hvordan sundhedsvæsenet skal styres på patienternes præmisser, hvorfor der skal luges ud i regler og vejledninger, og hvorfor han om nogle år hellere vil undersøges af en supercomputer som Watson end af en specialist.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Da Hjalte Aaberg begyndte som direktør i Region Hovedstaden og bad om at få et overblik over regionens strategi og mål, fik han et USB-stik på 104 megabyte stukket i hånden.

De 104 MB tekst svarer til 20 gange Shakespeares samlede værker.

”Så er det, man får lyst til at feje det hele til side. Det overbeviste mig ikke. Ingen organisation lever jo efter det,” siger Hjalte Aaberg og lader begge sine hænder køre tværs hen over bordet for at dumpe en usynlig bunke papirer ned på gulvet.

Og det var så det, han gjorde, dumpede de fleste af de mange megabyte.

”De 104 megabyte består nu reelt af fire mål, nogle ganske få driftsmål, så vi kan følge med i, hvad der sker, og så fire politikker, som vi er ved at formulere: Én om åbenhed, én om tillid, én om helhedssyn og én om professionalisme. Slut. Mere skal der ikke til for at drive en koncern på 45.000 mennesker. Og hvis folk prøver at bilde jer noget andet ind, så er det, fordi de leger, at de kan styre noget, de ikke kan styre. Vi styrer for meget og leder for lidt,” siger Hjalte Aaberg.

Mandag Morgen har sat den 50-årige topembedsmand stævne for at tale om styring og ledelse i en sektor under stor forandring. Hvor styrer vi hen? Hvordan styrer man et sundhedsvæsen, hvor en robot måske snart er dygtigere end den dygtigste speciallæge? Hvordan kan sundhedsvæsenets mange forskellige parter blive bedre til at spille sammen? Og hvad mener han om et af tidens populære begreber – værdibaseret styring?

Hjalte Aaberg

Født 1966. Søn af Finn Aaberg, afdød tidligere S-borgmester i Albertslund i 1978-2009.

1993: Cand.polit. fra Københavns Universitet

1993-1996: Fuldmægtig i Sundhedsministeriet

1996-1999: Konsulent for folketingsgruppen i Socialdemokratiet

1999-2002: Udviklingschef i Miljøkontrollen, Københavns Kommune

2002-2006: Direktør i Miljøkontrollen, Københavns Kommune

2006-2012: Adm. direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

2013-: Regionsdirektør, Region Hovedstaden.

Politik:
1998-2005: Socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund.

Privat:
Hjalte Aaberg er gift med hustruen Kamilla Aaberg og har to hjemmeboende bonusbørn samt to voksne børn fra et tidligere ægteskab.

En regel ind = tre regler ud

Hvor andre embedsmænd ligger lavt i terrænet og vejer alle ord på en vægt af guld for at undgå at havne i centrum for en offentlig debat, er Hjalte Aaberg ikke bange for at sige sin mening.

"Vi er nødt til at tale om virkeligheden. Vi er nødt til at insistere på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer vi står over for. Det er en af vejene til at bedrive bedre velfærd," siger han.

Fra sin stol i koncerndirektionen i regionshuset i Hillerød hører han jævnligt læger og sygeplejersker klage over ekstra dokumentation, meningsløse vejledninger og omfattende papirarbejde. Og han forstår dem langt hen ad vejen.

”Jeg har generelt fokus på, at når vi indfører en ny regel, bør vi fjerne mindst tre. Jeg er også meget optaget af, at ligegyldig hvad vi gør, så skal det at gå på arbejde ikke blive sværere. Det skal være nemmere. Nogle gange synes jeg, vi bruger lige lovlig mange ressourcer på det forkerte i vores system. Det kan være for at parere for brok, ballade og dårlige pressehistorier. Eller fordi vi ikke tager det ledelsesmæssige ansvar på os hele vejen gennem kæden,” siger han.

Da han tiltrådte som direktør i januar 2013, havde regionen op imod 35.000 forskellige retningslinjer. Alene Rigshospitalet havde 354 forskellige vejledninger for brug af antibiotika.

”Der er selvfølgelig en lille forskel afhængig af, hvad du fejler. Og jeg skal ikke gøre mig klog på, om der bør være 10 eller 50. Men når vi taler om 354 forskellige vejledninger, må jeg bare sige ’hold da op’,” siger Hjalte Aaberg.

Nu er regionen nede på at have under 25.000 vejledninger. Det er stadig mange, og tallet skal da også meget længere ned.

”Der er på alle niveauer – både i staten, regionerne og kommunerne – en inerti i systemet, som bare genererer mere og mere styring, og som har taget et omfang, der er meningsløst, hvis I spørger mig. Med alle de dygtige medarbejdere, vi har i dag, og den teknologi, vi har adgang til, skal vi have ryddet op,” siger direktøren.

Han er fortaler for at have størst mulig gennemsigtighed og transparens i organisationen. Når han i disse uger og måneder kæmper med at få implementeret sundhedsplatformen – et af Danmarks største it-projekter til 2,8 milliarder kr., og som volder store problemer – lægger han det åbent ud på regionens hjemmeside, hvad de største udfordringer er. For som han siger:

”Vi skal som topembedsmænd gå forrest. Trapper bliver nu engang vasket bedst fra toppen af. Hvordan skal jeg få mine ansatte til at vise større åbenhed, hvis jeg selv går og putter med virkeligheden?”

Fejl er skræmmeeksempel

Et andet eksempel på Hjalte Aabergs ambition om større åbenhed og mere fokus på ledelse frem for styring er de mange fejl, som hver dag begås på landets hospitaler. Langt de fleste er heldigvis små fejl uden dramatiske konsekvenser for patienterne. Men de mere alvorlige tilfælde har store konsekvenser og fører i værste tilfælde til døden.

"Vi har omkring tre millioner behandlinger om året i regionen. 200 af dem går rasende galt. Det er dem, vi kalder ’alvorlige utilsigtede hændelser’. Når medierne skriver om enkelte af dem, er det, som om det er de eneste eksempler, men der er formentlig 700-800 af dem i kongeriget om året. Altså to-tre stykker hver dag. Problemet er, at vi diskuterer disse såkaldte utilsigtede hændelser på et forkert grundlag," siger Hjalte Aaberg.

Han har selv dykket ned i mange af de ’utilsigtede hændelser’ i regionen for at finde ud af, hvordan den tacklede sagerne. Og det, han fandt frem til, bekymrede ham.

"Det typiske svar var, at nu skriver vi en vejledning, en ny instruks eller en standard. Sådan skal man jo gøre, for at alle kan have hver sit på det tørre. Men hjælper det? Nej. Det var mindst halvdelen af svarene, som ikke skulle gives på sådan en måde. For hvis det ikke bliver implementeret ude i virkeligheden, fordi der er 30.000 andre vejledninger, hverdagen er for travl, eller en ledelse ikke følger op, så er det jo fløjtende ligegyldigt," siger Hjalte Aaberg og konkluderer:

"Det politiske og administrative univers reagerer på samme tumpede måde hver gang. Vi ser en fejl eller risiko. Hvad gør vi? Vi bygger mere styring op. Men det er ikke nødvendigvis styringsmæssige elementer, der er svaret på f.eks. alvorlige utilsigtede hændelser. Det handler derimod om ledelse, kultur, organisation og personligt ansvar. Det kan være, at ledelsen skal tage affære. Er der to medarbejdere, som skal have mere uddannelse? Er der nogen, som svigter? Får vi for mange patienter op fra skadestuen? Har vi for travlt på den forkerte måde? Styring er godt, og sundhedsvæsenet er nok det mest velstyrede i hele den offentlige sektor med enorme mængder af data og evidensbåret behandling. Men vi skal have meget mere ledelse og mindre styring."

Når computeren overhaler lægen

Fremtidens hospitaler bliver spækket med avanceret teknologi, kunstig intelligens og smarte digitale løsninger. Det åbner for oceaner af muligheder og talrige risici, og det udfordrer de fagprofessionelles arbejdskultur.

”Jeg ser ny teknologi som en del af løsningen,” siger Hjalte Aaberg.

Han fremhæver som eksempel supercomputeren Watson. Den er testet af kræftlægerne på Rigshospitalet. Den kan tygge sig gennem flere millioner sider forskning på få minutter og anbefale en behandling. Lægerne kan diskutere med Watson, hvis de er uenige, og så kommer Watson frem med en række artikler, der bakker dens påstand op.

”Det varer ikke lang tid, før jeg hellere vil diagnosticeres af en computer som Watson end af selv den bedste speciallæge i Region Hovedstaden. Den verden kommer buldrende lige om lidt. Vi kommer til at se, hvordan en læge kan sidde i Frankfurt og operere en patient i København alene via skærmteknologi og alt mulig andet. Det vil være et markant anderledes sundhedsvæsen, vi ser ind i om bare 10-15 år,” siger Hjalte Aaberg.

Han lægger ikke skjul på, at han er udfordret i denne tid, hvor det store it-projekt – Sundhedsplatformen – er ved at blive implementeret på sygehusene. Det skal erstatte 30 forældede it-systemer på samtlige hospitaler i både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

[quote align="right" author="Hjalte Aaberg, regionsdirektør, Region Hovedstaden"]Det varer ikke lang tid, før jeg hellere vil diagnosticeres af en computer som Watson end af selv den bedste speciallæge i Region Hovedstaden.[/quote]

”Det er et kæmpe system, vi er ved at implementere. Der er ingen tvivl om, at medierne vil kunne skrive dårlige historier om det de første par år,” siger direktøren.

Men han er overbevist om, at læger, sygeplejersker og andre vil opfatte det som en kæmpe gevinst, når det først er oppe at køre. De vil få hurtigere og lettere adgang til patienternes data og kan følge dem hele vejen gennem systemet, fra det første besøg hos den praktiserende læge til udskrivningen. Sådan er det ikke i dag.

Værdi for patienten

Hjalte Aaberg er også varm fortaler for at gennemføre et stort paradigmeskifte af styringen af sundhedsvæsenet. Fremover skal sygehusene ikke længere styres efter den nuværende model, hvor de får penge efter, hvor mange patienter der kommer på operationsbordet eller i ambulatoriet. Fremover skal de styres efter, hvor gode resultater de skaber for patienterne.

"Næsten alle regimer har en ende, og sådan har jeg det med det nuværende regime. Vi har brugt en masse år på at tale om DRG, aktivitet og flere mennesker gennem maskinen. Det har tjent et formål. Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet har haft en fantastisk produktivitetsudvikling i forhold til den øvrige del af den offentlige sektor. Men vi kan også se nogle af de utilsigtede resultater af det. På nogle punkter er det blevet lidt perverteret. Nogle gange bliver en patient behandlet, selv om en slankekur måske ville give det bedste resultat. Andre gange laver man en ekstra ambulant kontrol for at holde aktiviteten oppe, i stedet for at sige til patienten, at ´du er færdigbehandlet. Du skal bare blive hjemme’," siger regionsdirektøren.

Planen om værdibaseret styring er tidens store globale buzzword inden for sundhedsvæsenet. Det vil omfatte opgaver for over 100 milliarder kr. årligt og betyde et fundamentalt opgør med det omstridte økonomistyringssystem DRG, som i årtier har været brugt til at analysere omkostninger og aktiviteter på landets sygehuse.

Hjalte Aaberg argumenterer ikke for at skylle hele det nuværende DRG-system ud med badevandet. Nogle dele skal måske. Men det handler først og fremmest om at nytænke systemet og skifte fokus fra aktivitet til værdi for patienterne.

”Vi bliver nødt til at have DRG som en del af vores beslutningsgrundlag – det skal vi ikke slippe. Og selvfølgelig skal vi udvikle os i produktiv retning, men det skal være en produktivitet baseret på merværdi for patienten. Ingen har patent på løsningen. Vi skal udvikle det sammen for at få knust udfordringen.”

[quote align="left" author="Hjalte Aaberg, regionsdirektør, Region Hovedstaden"]På nogle punkter er det blevet lidt perverteret. Nogle gange bliver en patient behandlet, selv om en slankekur måske ville give det bedste resultat.[/quote]

Den store klinge

Hjalte Aaberg har selv sat flere skibe i søen i Region Hovedstaden for at få nytænkt styringen af sundhedsvæsenet. Bornholms Hospital har f.eks. fået lov til at køre på frihjul i to år for at høste værdifulde erfaringer med styring efter, hvad der giver mest værdi for patienterne. Det samme har Hjertecentret på Rigshospitalet.

Men Hjalte Aabergs vision for en ny styring af sundhedsvæsenet rækker endnu længere end til ’bare’ at ændre finansieringsmodellen. Vi skal op på den store klinge, der går på tværs af sundhedens famøse trekant – regioner, kommuner og praktiserende læger.

Han mener, at opgaver kan flyttes rundt mellem sektorerne. Der kan oprettes fælles budgetter til øremærkede og prioriterede opgaver som f.eks. diabetespatienter. Og så skal ansvaret for nogle opgaver placeres på andre skuldre end i dag.

"Vi bruger ikke vores sundhedspenge optimalt i dag, og slet ikke, hvis vi kigger på tværs af sektorer – altså hospitalsvæsenet, kommuner og praksissektor. Når vi taler om værdi for patienterne, skal vi abstrahere fra sektorerne. Regionerne er meget åbne over for, at nogle af de opgaver, vi i dag laver i hospitalsvæsenet, ikke skal ligge der fremover. Nogle ting skal lægges ud i kommunerne, andre skal flyttes ud i praksissektoren,” siger Hjalte Aaberg.

Han skynder sig dog også at tilføje, at en opgaveglidning mod kommuner og praksissektor forudsætter mere data og transparens i de to sektorer. Han forudser, at fremtidens sundhedsvæsen vil give kommunerne en anden og langt mere aktiv rolle end i dag. Mange af de kronikere og patienter, som i dag bliver behandlet på sygehusene, skal fremover behandles derhjemme. De praktiserende læger vil få en stærkere rolle som tovholder og gatekeeper. Og sygehusene kommer til at klare deres opgaver hurtigere og hurtigere, og smartere og smartere.

”Det er den vej, det kommer til at gå. Og det er også den rigtige. Folk skal da ikke ligge og kigge op i loftet 12 dage i træk og føle, at det eneste, de kan finde ud af at læse, er Mickey Mouse, hvis vi med en ny kikkertoperation kan sende dem ud igen allerede efter halvandet døgn. Jeg drømmer om, at når vi har de nye fælles akutmodtagelser, vil vi kunne vende 70 pct. af patienterne rundt i døren inden for 48 timer, frem for de 40 pct. i dag. Hospitalerne er sat i verden for at hjælpe de, som fejler noget akut.”

Om han får ret i sin vision, får vi snart det første fingerpeg om, når regeringens udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forventes at spille ud med sine anbefalinger til det, som kan blive drejebogen for fremtidens sundhedsvæsen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu