Hører du også til dem, der har siddet og revet dig i håret foran katalogerne med efteruddannelse og tænkt: ’Nu er det altså nu. Nu må jeg saftsuseme snart lære at kode’?

Det er forståeligt. Nyhedsbilledet skyller over med historier om mangel på it-ingeniører eller personer med naturvidenskabelig baggrund, de såkaldte STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Math, red.). Uden disse kompetencer på cv’et er det let at føle, at man er på vej ud på jobmarkedets evige sidespor i en tid, hvor kunstig intelligens og ny teknologi overtager rutineopgaver.

Men ro på. En ny analyse af 270.000 jobopslag indikerer, at vi her på tærsklen til den fjerde industrielle revolution stadigvæk har brug for en stribe andre og knap så tekniske kompetencer.

Gennemgangen af jobopslagene giver også et fingerpeg om, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet i stigende grad jagter. Og så sætter den en tyk streg under, at efteruddannelse i et samfund, hvor ny teknologi skyller ind over os, er ekstremt vigtig.

Undersøgelsen kommer fra Djøf, der som et led i fagforbundets indsats med titlen A Working Future har bedt konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz (HBS) om at undersøge udviklingen i kompetenceefterspørgslen på djøf-arbejdsmarkedet.

Selv om undersøgelsen hovedsageligt fokuserer på djøf-kompetencer, kan den ifølge chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, Michael Andersen også bruges bredere:

“Analysens fokus på Djøf-arbejdsmarkedet gør den selvfølgelig særlig interessant for Djøf’s medlemmer, men dens resultater er også interessante i en bredere sammenhæng.”

Ikke kun STEM-kompetencer

Undersøgelsen peger på flere opsigtsvækkende tendenser. Først og fremmest skinner det tydeligt igennem, at efterspørgslen på sociale kompetencer stiger. Se figur 1.

I analysen defineres sociale kompetencer som færdigheder relateret til mellemmenneskelige aspekter af et job såsom evnen til at koordinere andres arbejde, instruere andre, forhandle, overtale andre, have empati og yde service.

Specielt for djøf’erne gælder endvidere, at arbejdsgiverne vil have dem til at knuse problemer, og at det anses for at være en kernekompetence. Problemløsning indebærer, at man er i stand til at identificere komplekse problemer, vurdere løsningsmuligheder og vælge den rette løsning.

I de analyserede 270.000 jobopslag efterspørges der endvidere oftere medarbejdere, der er omstillingsparate, nysgerrige, proaktive og nytænkende. På en række workshops, der er blevet afholdt for at supplere analysen af de mange jobopslag, kom det ligeledes frem, at netop omstillingsparathed er en af de mest centrale kompetencer.

Formanden for Djøf Privat, Henrik Funder, kalder undersøgelsen et vigtigt indspark i debatten om fremtidens kompetencer.

“I lyset af debatten om mangel på it-ingeniører og folk med STEM-kompetencer overrasker det mig, at der i analysen er så lidt fokus på tech-delen, men at der f.eks. i meget højere grad bliver brug for sociale kompetencer. Vi ser også, at der i stigende grad bliver behov for det, der kan betegnes som en djøf’ers kernekompetence: problemløsning. Det underbygger det, som vi også ser, at rigtig mange personer med samfundsvidenskabelig baggrund efterspørges på det private arbejdsmarked,” siger han.

Netop den offentlige debat om fremtidens kompetencer har et udpræget fokus på manglen på it-specialister og personer med STEM-kompetencer.

Og kampagnen for at få flere til at søge ind på uddannelser med netop disse færdigheder har virket. Da der i begyndelsen af juli blev lukket for kvote 1-ansøgningerne til de videregående uddannelser, var andelen af ansøgere til ingeniøruddannelserne vokset.

Den nye undersøgelse fra Djøf er ikke ensbetydende med, at der ikke længere er en manko på personer med tekniske kompetencer. Men den nuancerer billedet og taler ind i en modstrøm, der lige nu er ved at opstå efter lang tids fokus på de tekniske kompetencer. F.eks. gik rektoren på IT-Universitetet, Mads Tofte, i midten af juli i et debatindlæg i Politiken i brechen for humanister. Her skrev han bl.a., at han var ”bekymret over, at den årelange kritik af humaniora underminerer et humanistisk perspektiv, som er helt uundværligt, hvis Danmark også i fremtiden skal skabe værdi med it.”

Henrik Funder mener også, at det er vigtigt med flere nuancer i debatten om fremtidens kompetencer.

“Vi skal alle være nysgerrige i forhold til nye teknologiske muligheder – og jeg vil heller ikke råde folk fra at afholde sig fra at lære at kode. Men vi kan altså også se, at det ikke er nødvendigt for os alle. Du skal vide, hvordan du kører bilen, men du behøver altså ikke selv at være mekaniker,” siger han. 

Afspejler udviklingstendens

Undersøgelsen af de mange jobopslag er imidlertid ikke kun brugbar for Djøf-segmentet, vurderer Michael Andersen, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut. Han peger især på nogle af hovedtendenserne med øget fokus på problemløsning og sociale kompetencer.

“Selv om der er tale om to meget forskellige typer kompetencer, afspejler det givetvis en udviklingstendens på det akademiske arbejdsmarked, hvor der stilles stigende krav til at kunne håndtere sociale relationer og til at kunne identificere og løse komplekse problemer,” siger han og påpeger endvidere:

“Analysen kan også være interessant for universiteter og professionshøjskoler, når de laver læringsmål og tilrettelægger undervisning. Og det gælder både i forhold til deres ordinære uddannelser og deres master- og diplomuddannelser, som retter sig mod Djøf-segmentet.”

Behov for efteruddannelse

Undersøgelsen rammer også et ømt punkt: behovet for videre- og efteruddannelse. Alene de seneste otte år har kompetencebehovet ifølge undersøgelsen ændret markant retning, og det understreger, at der løbende er brug for efteruddannelse for alle faggrupper, vurderer Henrik Funder.

“Der er i dag et krav om, at vi løbende bliver opdateret og får ny viden. Det handler ikke om, at vi skal tilbage på skolebænken og have en lang uddannelse eller en mastergrad. Men der skal være plads til kortere kurser og efteruddannelsesforløb, der giver de nødvendige kompetencer til at håndtere det nye. Et godt eksempel er GDPR (EU’s nye databeskyttelsesforordning, red.), hvor f.eks. jurister i hele landet har haft behov for at efteruddanne sig,” siger Henrik Funder.

Netop efteruddannelse stod i fjor højt på den politiske dagsorden, men interessen for emnet er siden stilnet noget af. I en årrække er andelen af danskere, der tager efteruddannelse, ellers blevet mindre og mindre, mens alle kan se, at behovet lige nu stiger.

Det førte sidste år til, at regeringen nedsatte en ekspertgruppe, der skulle se på området for voksen-, efter- og videreuddannelse, og deres rapport landede i juni 2017 med et katalog af anbefalinger.

Det var dog kun en del af dem, der blev ført videre i den tredje trepartsaftale om efteruddannelse, der blev indgået i slutningen af oktober. Her var der især fokus på ufaglærte og faglærte, mens behovet hos alle andre blev placeret i en arbejdsgruppe.

Interessen og behovet for at styrke efteruddannelsen af den eksisterende arbejdsstyrke gør sig også gældende internationalt, og flere lande arbejder på konkrete løsninger.

I Singapore f.eks. har alle borgere over 25 år i forbindelse med projektet SkillsFuture fået tildelt, hvad der svarer til 2.300 kr., af staten, penge, der er øremærket til at delfinansiere deres egen personlige efteruddannelse. Ordningen blev etableret i 2016, og i det første år valgte 126.000 singaporeanere at benytte tilbuddet.

Og i Norge understøtter det nationale program Kompetanse Norge nordmændenes livslange læring. Kompetanse Norge er sekretariat for den omfattende nationale strategi for udvikling af kompetencer.

Herhjemme kan Djøfs undersøgelse i første omgang bruges af udbyderne af efteruddannelse, vurderer Michael Andersen fra EVA:

“Måske især inden for videregående voksen- og efteruddannelse, hvor aktiviteten over en årrække er stagneret, kan mere konkret viden om, hvilke typer kompetencer offentlige og private virksomheder efterspørger, bruges til at målrette uddannelserne og gøre dem mere attraktive at deltage i.”

Men der er også behov for at tage efteruddannelsesspørgsmålet op i et større perspektiv, mener Henrik Funder.

“Uddannelsesdebatten handler ofte om de store fundamentale ændringer som en ny folkeskole eller behovet for flere STEM-uddannede. Det handler om de langsigtede løsninger. Men der er altså også brug for at se mere kortsigtet: Hvordan hjælper vi f.eks. universiteterne, så de kan udbyde relevante kurser, der er brugbare? Her ligger der en stor opgave,” siger han.