Roskilde Festival fyrer op under iværksættere

Roskilde Festival er blevet til et living lab for innovationsfremme og iværksætteri i Danmark. Til tonerne fra Foo Fighters, Savage Rose m.fl. skal fem iværksættere i denne uge teste nye forretningskoncepter. Samtidig vil Innovationsfonden suge inspiration til en ny iværksætterstrategi.

Fra børn og fulde folk skal man som bekendt høre sandheden. Begge dele findes i rigelige mål på den årlige Roskilde Festival, som samtidig er et inferno af vild kreativitet, skabertrang og frivilligt engagement. Tilsammen gør de egenskaber festivalen, der i denne uge er et midlertidigt hjem for ca. 130.000 mennesker, til et unikt laboratorium for såvel test af nye produkter og forretningskoncepter som udvikling af det offentlige erhvervs- og innovationsfremmesystem.

Det mener i hvert fald ledelsen i Innovationsfonden, der netop har indgået et strategisk samarbejde med Roskilde Festival om at finde nye måder at øge innovation og entreprenørskab i Danmark på.

”Hvis innovation og entreprenørskab skal være med til at vækste Danmark, er vi nødt til at opfinde et andet innovationsbegreb og en anden iværksætterstrategi, end vi har i dag. Vi skal have fat i folk dér, hvor de kan mærke, at de selv er kreative, og det kan de på Roskilde Festival. Der er både gæster og frivillige jo vildt kreative,” siger Hanne Harmsen, chef for talentområdet og InnoBooster-ordningen i Innovationsfonden.

Via et nyt strategisk samarbejde vil Innovationsfoden bruge Roskilde Festival som laboratorium for udvikling af nye innovationsfremmekoncepter, samt en ny strategi for, hvordan innovations- og iværksættertænkningen kan styrkes herhjemme. Samtidig vil partnerskabet give udvalgte danske iværksættere mulighed for at gennemføre strukturerede test- og udviklingsforløb af deres forretningsmodeller i det midlertidige storbymiljø, som festivalen udgør 10 dage om året.

”Når man udvikler nye produkter og koncepter, er det vigtigt, at man er i interaktion med sit marked og sine kunder. Det skal danske virksomheder have ind på rygraden, og det har mange af dem ikke i dag. I den sammenhæng er Roskilde Festival en unik testplatform for iværksættere og virksomheder med innovationsprojekter,” siger Hanne Harmsen og uddyber:

”Innovationsfonden har også selv behov for at tænke ud af boksen omkring innovation. Så det er også et mål for os at teste vores egen tænkning og forretningsmodel i samarbejde med Roskilde Festival.”

Signe Lopdrup, direktør for Roskilde Festival, er fuldt bevidst om festivalens værdi som testplatform for nye løsninger.

”Vi bygger hvert år Danmarks 4. største by op fra grunden, en by, der er på størrelse med Aalborg og har en befolkningstæthed som Shanghai, så jeg kan godt forstå, at det er et interessant sted at teste nye løsninger i en større skala,” siger Signe Lopdrup.

Hendes – og den øvrige ledelses – motivation for at indgå i samarbejdet er tosidig. Dels har Roskilde Festival det almennyttige formål at ”gøre en forskel” og at sætte sig ”varige spor” i verden. Dels har festivalen en ambition om at udvikle stadig bedre oplevelser for sine gæster.

”Vi vil gerne være platform for udvikling af og dialog om nye, smarte, bæredygtige løsninger på nogle af de udfordringer, vi som samfund står over for. Det er et strategisk indsatsområde for os. Det er der, vi kan være med til at sætte varige spor ud over selve begivenheden. Dernæst vil vi gerne udvikle og sikre den højeste kvalitet af vores begivenhed. Når vi indgår samarbejde med Innovationsfonden, er det derfor også med en ambition om, at vi kan få øje på nogle iværksættere, der har nogle interessante bud på, hvordan vi kan løse vores egne opgaver på nye, smarte, bæredygtige måder,” siger Signe Lopdrup.

Nye vinkler på innovation

Sidstnævnte har festivalen i år fem bud på. Lige fra virksomheder, der udvikler nye, smarte app-løsninger til at finde rundt i festivalens mange spontane, ikkeprogramsatte happenings og teltfester, over iværksættere, der udvikler fysiske produkter som bord- og bænkesæt med integrerede solceller og højttalere, til genbrugstøj, som indgår i en cyklisk forretningsmodel og kan fortælle deres egen historie. Se tekstboks.

Fra spontane teltfester til cirkulær økonomi

Iværksætterne er valgt fra Innovationsfondens portefølje af innovationsprojekter, hvor over 20 iværksættere har pitchet deres projekter for et panel bestående af medarbejdere fra såvel Innovationsfoden som Roskilde Festival. Alene den proces har ifølge Hanne Harmsen været lærerig for Innovationsfonden.

”Vi har meget velskolede folk til at kigge på nye virksomheder og innovationsprojekter. De har set på mange hundrede projekter. Alligevel var det min oplevelse, at Roskilde Festival kunne bidrage med nye vinkler og kunne se nogle andre muligheder i projekterne. De er meget hands on og har meget fin mavefornemmelse for, hvad der er stærkt ved et projekt, så der er allerede kommet helt andre refleksioner ud af den her proces end dem, vi plejer at have internt i vores egen organisation, og med de paneler, vi plejer at bruge,” siger Hanne Harmsen.

Hun kan ikke sætte ord på præcis, hvilke nye input der er kommet ud af processen, men konstaterer blot, at perspektivet og dialogen omkring innovation og iværksætteri er blevet udvidet.

De fem udvalgte iværksættere har efterfølgende fået bistand fra Dansk Design Center (DDC) til at udvikle en plan for, hvordan de vil teste deres produkter og forretningskoncepter på festivalen. Det er en disciplin, som iværksættere og virksomheder ifølge direktøren for DDC, Christian Bason, generelt har meget svært ved og derfor forsømmer.

”Rigtig mange virksomheder og iværksættere kæmper med at få testet, afprøvet og undersøgt, hvad markedet og deres kunder egentlig vil have,” siger Christian Bason.

Han mener, at Roskilde Festival er en helt unik mulighed for at teste nye produkter og forretningskoncepter.

”Vi kan ikke selv skabe de rammer med så mange mennesker med en forholdsvis klar profil, samlet ét sted og under de vilkår. Det er unikt,” siger Christian Bason.

Samme opfattelse har Thomas W. Sjølin, medstifter af startup-virksomheden Throb, der er en af de fem virksomheder, der har fået mulighed for at bruge festivalen som testplatform. Throb udvikler på en ny social storby-app, der skal fungere som guide til uformelle begivenheder og spontane oplevelser, der ikke fanges af de utallige city-guides og -apps, der findes i dag.

”Roskilde Festival er en unik mulighed for at få den testet i et autentisk storbymiljø. Festivalen er i sig selv en midlertidig storby, der er fokuseret på oplevelser, men ud over det officielle musikprogram er der en helt masse oplevelser, som gæsterne selv tager initiativ til, der ikke bliver annonceret nogle steder,” siger Thomas W. Sjølin.

Ideen med Throb-appen er, at brugerne selv opretter her-og-nu-begivenheder, som så popper op på et kort, så andre brugere kan se, ’like’ og kommentere, hvad der sker lige nu i det område eller den by, de befinder sig i. Det er en oplagt service til gæster på Roskilde Festival, hvor spontane koncerter, fester, konkurrencer og andre events konstant opstår på det over 2.500.000 m2 store festivalområde.

Ambitionen for Throb er dog at udvikle appen til at være socialt omdrejningspunkt for den spontane puls i store metropoler som Tokyo, London og New York. For at sprede appen og teste har Throb et team på ca. 30 personer på festivalområdet.

Iværksætteri er eksperimenter

Under festivalen vil Throb og de øvrige startups kunne indsamle mængder af værdifuld information om, hvordan folk reagerer på og anvender appen og i det hele taget blive klogere på, hvordan virksomheden designer de mest udbytterige testforløb.

Et andet formål med Innovationsfondens samarbejde med Roskilde Festival er således også at ’opdrage’ danske iværksættere og virksomheder med innovationsprojekter til at gå i langt tættere samarbejde med markedet og deres kunder, end de gør i dag.

”Vi har en opgave i at få vores projekter til at forstå hele markedssiden, og at det at interagere med markedet så tidligt i et projekt som overhovedet muligt er ekstremt vigtigt. Det er der rigtigt mange, der ikke gør i dag.” siger Hanne Harmsen.

Hun mener, at der i dag er en tendens til, at udvikling af nye produkter og services mere er drevet af iværksætternes egne kæpheste end af at opfylde forbrugernes behov.

”Der er for meget technology push som i f.eks. ’Tre kloge fyre med meget tykke briller, meget dybt nede i en kælder i DTU har udtænkt noget smart-agtigt’,” som hun formulerer det.

”Det, vi gerne vil have frem, er, at du skal være mere agil, initiere og prøve af. Du skal være i interaktion med dit marked og dine kunder hele tiden,” siger Hanne Harmsen.

Den betragtning er Christian Bason enig i.

”Langt hen ad vejen handler succesfuldt iværksætteri og vækst om eksperimenter. Det handler om at være tæt på kunderne og brugerne og om at være nysgerrig, prøve sig frem og lære af sine fejl,” siger han.

I den sammenhæng mener han, at det offentlige erhvervs- og innovationsfremmesystem har en vigtig opgave i at stimulere iværksættere og virksomheder til at eksperimentere og teste.

”De offentlige midler, vi bruger på vækstdagsordenen i Danmark, bør i højere grad bruges til at stimulere eksperimenter. Det er noget af det unikke, som det offentlige kan gøre,” siger Christian Bason og peger på, at Innovationsfonden i den sammenhæng er en vigtig aktør.

”Der er ikke rigtigt andre aktører, der kan tage det langsigtede samarbejdsperspektiv i forhold til entreprenørskab, iværksætteri og vækst i bred forstand, som Innovationsfonden kan.”

Top-down møder bottom-up

Ligesom Hanne Harmsen mener Christian Bason, at Roskilde Festival ud over at være en unik testplatform for iværksættere er et godt sted at søge inspiration til en ny innovations- og iværksætterstrategi.

”Når jeg kigger på det her samarbejde mellem Innovationsfonden og Roskilde Festival, ser jeg en mere designorienteret, nysgerrig og prototypeorienteret tilgang til innovationspolitik, og det tror jeg, vi har brug for,” siger han.

Han mener i den sammenhæng, at det offentlige erhvervs- og innovationsfremme system bør tage sin egen medicin og selv blive mere eksperimenterende.

”Selvfølgelig skal vi ikke bare bruge milliarder af skattekroner på eksperimenter, men vi kan godt tage ved lære af den eksperimenterende prototypekultur, der er på og omkring Roskilde Festival,” siger Christian Bason og fortsætter: ”Når du sidder som offentlig erhvervsfremmeaktør og har ansvaret for at forvalte en masse penge, så kan der godt risikere at gå lidt for meget analyse i den med lidt for rigide KPI’er og målsætninger for at sikre, at der træffes rationelle beslutninger om anvendelsen af pengene. Der opererer Roskilde Festival mere som en just do it-kultur, hvor man prøver sig frem for at finde ud af, hvad der virker. Hvad nu, hvis Danmark bedrev innovationspolitik på den måde? Hvis der var en højere grad af eksperimenter, en højere grad af involvering, en højere grad af markedsnære test, en højere grad af tilskyndelse til just do it-kultur?”

Han mener, at Innovationsfonden og Roskilde Festival er en interessant konstellation for gensidig inspiration.

”Det er et møde mellem et rationelt, analytisk orienteret offentligt system og en praktisk just do it-kultur, som er præget af usikkerhed, turbulens, kompleksitet og utroligt mange aktører, der skal arbejde sammen og handle i samme marked. Det er en top-down-kultur, der møder en bottum-up-kultur, og det er i det krydsfelt, at det bliver interessant.”

Backstage-innovation

Netop de tanker får Christian Bason mulighed for at drøfte med udvalgte iværksættere, erhvervsfolk, investorer og øvrige erhvervsfremmeaktører ved et backstage-arrangement på torsdag arrangeret af Innovationsfonden og festivalens ledelse.

”Det er et rent eksperiment, men megastramt styret og med fokus på at komme med konkrete bud på, hvordan vi kan blive bedre til at styrke iværksætteri og entreprenørskab i Danmark,” siger Hanne Harmsen.

Hun erklærer, at det også er Innovationsfondens strategier og begreber, der skal udfordres.

”Ambitionen er at få de vildeste ideer fra folk og udfordre vores egen bestyrelse og os selv på, om ikke vi skal spille noget anderledes i det her landskab af erhvervs- og innovationsfremme,” siger hun.

Også Signe Lopdrup forventer at lære noget af mødet med det analytisk orienterede offentlige erhvervsfremmesystem.

”Vi kan lære noget om at blive meget mere systematiske på tværs i vores organisation. Det, der er interessant, er, at kreativitet, entreprenørskab og innovation findes inden for alle funktionsområder. Jeg er ret overbevist om, at samarbejdet med Innovationsfonden kan bidrage til at skærpe og flytte os, så vi bliver bedre og mere systematiske, hvad angår at få øje på innovation og iværksætteri på steder, hvor vi ellers ikke har haft blik for, at det var,” siger Signe Lopdrup.

Måske behøver festivaldirektøren ikke skue længere end til festivalens største scene for at hente inspiration. Samtidig med at backstage-arrangementet finder sted, indtager et af dansk musiklivs måske mest innovative bands, Savage Rose, nemlig Orange Scene.

Savage Rose blev dannet i 1967 og er dermed et lysende eksempel på, at selv om man er et 50 år gammelt b(r)and, så kan det gennem kreativitet og fornyelse stadig lade sig gøre at være med på noderne og begejstre en ny generation af digitalt indfødte fra hovedscenen på Europas næststørste festival.

 

Forrige artikel Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Næste artikel "Efterlønnen er en død ordning på sigt"
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?