Roskilde Festival fyrer op under iværksættere

Roskilde Festival er blevet til et living lab for innovationsfremme og iværksætteri i Danmark. Til tonerne fra Foo Fighters, Savage Rose m.fl. skal fem iværksættere i denne uge teste nye forretningskoncepter. Samtidig vil Innovationsfonden suge inspiration til en ny iværksætterstrategi.

Fra børn og fulde folk skal man som bekendt høre sandheden. Begge dele findes i rigelige mål på den årlige Roskilde Festival, som samtidig er et inferno af vild kreativitet, skabertrang og frivilligt engagement. Tilsammen gør de egenskaber festivalen, der i denne uge er et midlertidigt hjem for ca. 130.000 mennesker, til et unikt laboratorium for såvel test af nye produkter og forretningskoncepter som udvikling af det offentlige erhvervs- og innovationsfremmesystem.

Det mener i hvert fald ledelsen i Innovationsfonden, der netop har indgået et strategisk samarbejde med Roskilde Festival om at finde nye måder at øge innovation og entreprenørskab i Danmark på.

”Hvis innovation og entreprenørskab skal være med til at vækste Danmark, er vi nødt til at opfinde et andet innovationsbegreb og en anden iværksætterstrategi, end vi har i dag. Vi skal have fat i folk dér, hvor de kan mærke, at de selv er kreative, og det kan de på Roskilde Festival. Der er både gæster og frivillige jo vildt kreative,” siger Hanne Harmsen, chef for talentområdet og InnoBooster-ordningen i Innovationsfonden.

Via et nyt strategisk samarbejde vil Innovationsfoden bruge Roskilde Festival som laboratorium for udvikling af nye innovationsfremmekoncepter, samt en ny strategi for, hvordan innovations- og iværksættertænkningen kan styrkes herhjemme. Samtidig vil partnerskabet give udvalgte danske iværksættere mulighed for at gennemføre strukturerede test- og udviklingsforløb af deres forretningsmodeller i det midlertidige storbymiljø, som festivalen udgør 10 dage om året.

”Når man udvikler nye produkter og koncepter, er det vigtigt, at man er i interaktion med sit marked og sine kunder. Det skal danske virksomheder have ind på rygraden, og det har mange af dem ikke i dag. I den sammenhæng er Roskilde Festival en unik testplatform for iværksættere og virksomheder med innovationsprojekter,” siger Hanne Harmsen og uddyber:

”Innovationsfonden har også selv behov for at tænke ud af boksen omkring innovation. Så det er også et mål for os at teste vores egen tænkning og forretningsmodel i samarbejde med Roskilde Festival.”

Signe Lopdrup, direktør for Roskilde Festival, er fuldt bevidst om festivalens værdi som testplatform for nye løsninger.

”Vi bygger hvert år Danmarks 4. største by op fra grunden, en by, der er på størrelse med Aalborg og har en befolkningstæthed som Shanghai, så jeg kan godt forstå, at det er et interessant sted at teste nye løsninger i en større skala,” siger Signe Lopdrup.

Hendes – og den øvrige ledelses – motivation for at indgå i samarbejdet er tosidig. Dels har Roskilde Festival det almennyttige formål at ”gøre en forskel” og at sætte sig ”varige spor” i verden. Dels har festivalen en ambition om at udvikle stadig bedre oplevelser for sine gæster.

”Vi vil gerne være platform for udvikling af og dialog om nye, smarte, bæredygtige løsninger på nogle af de udfordringer, vi som samfund står over for. Det er et strategisk indsatsområde for os. Det er der, vi kan være med til at sætte varige spor ud over selve begivenheden. Dernæst vil vi gerne udvikle og sikre den højeste kvalitet af vores begivenhed. Når vi indgår samarbejde med Innovationsfonden, er det derfor også med en ambition om, at vi kan få øje på nogle iværksættere, der har nogle interessante bud på, hvordan vi kan løse vores egne opgaver på nye, smarte, bæredygtige måder,” siger Signe Lopdrup.

Nye vinkler på innovation

Sidstnævnte har festivalen i år fem bud på. Lige fra virksomheder, der udvikler nye, smarte app-løsninger til at finde rundt i festivalens mange spontane, ikkeprogramsatte happenings og teltfester, over iværksættere, der udvikler fysiske produkter som bord- og bænkesæt med integrerede solceller og højttalere, til genbrugstøj, som indgår i en cyklisk forretningsmodel og kan fortælle deres egen historie. Se tekstboks.

Fra spontane teltfester til cirkulær økonomi

Iværksætterne er valgt fra Innovationsfondens portefølje af innovationsprojekter, hvor over 20 iværksættere har pitchet deres projekter for et panel bestående af medarbejdere fra såvel Innovationsfoden som Roskilde Festival. Alene den proces har ifølge Hanne Harmsen været lærerig for Innovationsfonden.

”Vi har meget velskolede folk til at kigge på nye virksomheder og innovationsprojekter. De har set på mange hundrede projekter. Alligevel var det min oplevelse, at Roskilde Festival kunne bidrage med nye vinkler og kunne se nogle andre muligheder i projekterne. De er meget hands on og har meget fin mavefornemmelse for, hvad der er stærkt ved et projekt, så der er allerede kommet helt andre refleksioner ud af den her proces end dem, vi plejer at have internt i vores egen organisation, og med de paneler, vi plejer at bruge,” siger Hanne Harmsen.

Hun kan ikke sætte ord på præcis, hvilke nye input der er kommet ud af processen, men konstaterer blot, at perspektivet og dialogen omkring innovation og iværksætteri er blevet udvidet.

De fem udvalgte iværksættere har efterfølgende fået bistand fra Dansk Design Center (DDC) til at udvikle en plan for, hvordan de vil teste deres produkter og forretningskoncepter på festivalen. Det er en disciplin, som iværksættere og virksomheder ifølge direktøren for DDC, Christian Bason, generelt har meget svært ved og derfor forsømmer.

”Rigtig mange virksomheder og iværksættere kæmper med at få testet, afprøvet og undersøgt, hvad markedet og deres kunder egentlig vil have,” siger Christian Bason.

Han mener, at Roskilde Festival er en helt unik mulighed for at teste nye produkter og forretningskoncepter.

”Vi kan ikke selv skabe de rammer med så mange mennesker med en forholdsvis klar profil, samlet ét sted og under de vilkår. Det er unikt,” siger Christian Bason.

Samme opfattelse har Thomas W. Sjølin, medstifter af startup-virksomheden Throb, der er en af de fem virksomheder, der har fået mulighed for at bruge festivalen som testplatform. Throb udvikler på en ny social storby-app, der skal fungere som guide til uformelle begivenheder og spontane oplevelser, der ikke fanges af de utallige city-guides og -apps, der findes i dag.

”Roskilde Festival er en unik mulighed for at få den testet i et autentisk storbymiljø. Festivalen er i sig selv en midlertidig storby, der er fokuseret på oplevelser, men ud over det officielle musikprogram er der en helt masse oplevelser, som gæsterne selv tager initiativ til, der ikke bliver annonceret nogle steder,” siger Thomas W. Sjølin.

Ideen med Throb-appen er, at brugerne selv opretter her-og-nu-begivenheder, som så popper op på et kort, så andre brugere kan se, ’like’ og kommentere, hvad der sker lige nu i det område eller den by, de befinder sig i. Det er en oplagt service til gæster på Roskilde Festival, hvor spontane koncerter, fester, konkurrencer og andre events konstant opstår på det over 2.500.000 m2 store festivalområde.

Ambitionen for Throb er dog at udvikle appen til at være socialt omdrejningspunkt for den spontane puls i store metropoler som Tokyo, London og New York. For at sprede appen og teste har Throb et team på ca. 30 personer på festivalområdet.

Iværksætteri er eksperimenter

Under festivalen vil Throb og de øvrige startups kunne indsamle mængder af værdifuld information om, hvordan folk reagerer på og anvender appen og i det hele taget blive klogere på, hvordan virksomheden designer de mest udbytterige testforløb.

Et andet formål med Innovationsfondens samarbejde med Roskilde Festival er således også at ’opdrage’ danske iværksættere og virksomheder med innovationsprojekter til at gå i langt tættere samarbejde med markedet og deres kunder, end de gør i dag.

”Vi har en opgave i at få vores projekter til at forstå hele markedssiden, og at det at interagere med markedet så tidligt i et projekt som overhovedet muligt er ekstremt vigtigt. Det er der rigtigt mange, der ikke gør i dag.” siger Hanne Harmsen.

Hun mener, at der i dag er en tendens til, at udvikling af nye produkter og services mere er drevet af iværksætternes egne kæpheste end af at opfylde forbrugernes behov.

”Der er for meget technology push som i f.eks. ’Tre kloge fyre med meget tykke briller, meget dybt nede i en kælder i DTU har udtænkt noget smart-agtigt’,” som hun formulerer det.

”Det, vi gerne vil have frem, er, at du skal være mere agil, initiere og prøve af. Du skal være i interaktion med dit marked og dine kunder hele tiden,” siger Hanne Harmsen.

Den betragtning er Christian Bason enig i.

”Langt hen ad vejen handler succesfuldt iværksætteri og vækst om eksperimenter. Det handler om at være tæt på kunderne og brugerne og om at være nysgerrig, prøve sig frem og lære af sine fejl,” siger han.

I den sammenhæng mener han, at det offentlige erhvervs- og innovationsfremmesystem har en vigtig opgave i at stimulere iværksættere og virksomheder til at eksperimentere og teste.

”De offentlige midler, vi bruger på vækstdagsordenen i Danmark, bør i højere grad bruges til at stimulere eksperimenter. Det er noget af det unikke, som det offentlige kan gøre,” siger Christian Bason og peger på, at Innovationsfonden i den sammenhæng er en vigtig aktør.

”Der er ikke rigtigt andre aktører, der kan tage det langsigtede samarbejdsperspektiv i forhold til entreprenørskab, iværksætteri og vækst i bred forstand, som Innovationsfonden kan.”

Top-down møder bottom-up

Ligesom Hanne Harmsen mener Christian Bason, at Roskilde Festival ud over at være en unik testplatform for iværksættere er et godt sted at søge inspiration til en ny innovations- og iværksætterstrategi.

”Når jeg kigger på det her samarbejde mellem Innovationsfonden og Roskilde Festival, ser jeg en mere designorienteret, nysgerrig og prototypeorienteret tilgang til innovationspolitik, og det tror jeg, vi har brug for,” siger han.

Han mener i den sammenhæng, at det offentlige erhvervs- og innovationsfremme system bør tage sin egen medicin og selv blive mere eksperimenterende.

”Selvfølgelig skal vi ikke bare bruge milliarder af skattekroner på eksperimenter, men vi kan godt tage ved lære af den eksperimenterende prototypekultur, der er på og omkring Roskilde Festival,” siger Christian Bason og fortsætter: ”Når du sidder som offentlig erhvervsfremmeaktør og har ansvaret for at forvalte en masse penge, så kan der godt risikere at gå lidt for meget analyse i den med lidt for rigide KPI’er og målsætninger for at sikre, at der træffes rationelle beslutninger om anvendelsen af pengene. Der opererer Roskilde Festival mere som en just do it-kultur, hvor man prøver sig frem for at finde ud af, hvad der virker. Hvad nu, hvis Danmark bedrev innovationspolitik på den måde? Hvis der var en højere grad af eksperimenter, en højere grad af involvering, en højere grad af markedsnære test, en højere grad af tilskyndelse til just do it-kultur?”

Han mener, at Innovationsfonden og Roskilde Festival er en interessant konstellation for gensidig inspiration.

”Det er et møde mellem et rationelt, analytisk orienteret offentligt system og en praktisk just do it-kultur, som er præget af usikkerhed, turbulens, kompleksitet og utroligt mange aktører, der skal arbejde sammen og handle i samme marked. Det er en top-down-kultur, der møder en bottum-up-kultur, og det er i det krydsfelt, at det bliver interessant.”

Backstage-innovation

Netop de tanker får Christian Bason mulighed for at drøfte med udvalgte iværksættere, erhvervsfolk, investorer og øvrige erhvervsfremmeaktører ved et backstage-arrangement på torsdag arrangeret af Innovationsfonden og festivalens ledelse.

”Det er et rent eksperiment, men megastramt styret og med fokus på at komme med konkrete bud på, hvordan vi kan blive bedre til at styrke iværksætteri og entreprenørskab i Danmark,” siger Hanne Harmsen.

Hun erklærer, at det også er Innovationsfondens strategier og begreber, der skal udfordres.

”Ambitionen er at få de vildeste ideer fra folk og udfordre vores egen bestyrelse og os selv på, om ikke vi skal spille noget anderledes i det her landskab af erhvervs- og innovationsfremme,” siger hun.

Også Signe Lopdrup forventer at lære noget af mødet med det analytisk orienterede offentlige erhvervsfremmesystem.

”Vi kan lære noget om at blive meget mere systematiske på tværs i vores organisation. Det, der er interessant, er, at kreativitet, entreprenørskab og innovation findes inden for alle funktionsområder. Jeg er ret overbevist om, at samarbejdet med Innovationsfonden kan bidrage til at skærpe og flytte os, så vi bliver bedre og mere systematiske, hvad angår at få øje på innovation og iværksætteri på steder, hvor vi ellers ikke har haft blik for, at det var,” siger Signe Lopdrup.

Måske behøver festivaldirektøren ikke skue længere end til festivalens største scene for at hente inspiration. Samtidig med at backstage-arrangementet finder sted, indtager et af dansk musiklivs måske mest innovative bands, Savage Rose, nemlig Orange Scene.

Savage Rose blev dannet i 1967 og er dermed et lysende eksempel på, at selv om man er et 50 år gammelt b(r)and, så kan det gennem kreativitet og fornyelse stadig lade sig gøre at være med på noderne og begejstre en ny generation af digitalt indfødte fra hovedscenen på Europas næststørste festival.

 

Forrige artikel Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Næste artikel "Efterlønnen er en død ordning på sigt"

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.