Roskilde Festival fyrer op under iværksættere

Roskilde Festival er blevet til et living lab for innovationsfremme og iværksætteri i Danmark. Til tonerne fra Foo Fighters, Savage Rose m.fl. skal fem iværksættere i denne uge teste nye forretningskoncepter. Samtidig vil Innovationsfonden suge inspiration til en ny iværksætterstrategi.

Fra børn og fulde folk skal man som bekendt høre sandheden. Begge dele findes i rigelige mål på den årlige Roskilde Festival, som samtidig er et inferno af vild kreativitet, skabertrang og frivilligt engagement. Tilsammen gør de egenskaber festivalen, der i denne uge er et midlertidigt hjem for ca. 130.000 mennesker, til et unikt laboratorium for såvel test af nye produkter og forretningskoncepter som udvikling af det offentlige erhvervs- og innovationsfremmesystem.

Det mener i hvert fald ledelsen i Innovationsfonden, der netop har indgået et strategisk samarbejde med Roskilde Festival om at finde nye måder at øge innovation og entreprenørskab i Danmark på.

”Hvis innovation og entreprenørskab skal være med til at vækste Danmark, er vi nødt til at opfinde et andet innovationsbegreb og en anden iværksætterstrategi, end vi har i dag. Vi skal have fat i folk dér, hvor de kan mærke, at de selv er kreative, og det kan de på Roskilde Festival. Der er både gæster og frivillige jo vildt kreative,” siger Hanne Harmsen, chef for talentområdet og InnoBooster-ordningen i Innovationsfonden.

Via et nyt strategisk samarbejde vil Innovationsfoden bruge Roskilde Festival som laboratorium for udvikling af nye innovationsfremmekoncepter, samt en ny strategi for, hvordan innovations- og iværksættertænkningen kan styrkes herhjemme. Samtidig vil partnerskabet give udvalgte danske iværksættere mulighed for at gennemføre strukturerede test- og udviklingsforløb af deres forretningsmodeller i det midlertidige storbymiljø, som festivalen udgør 10 dage om året.

”Når man udvikler nye produkter og koncepter, er det vigtigt, at man er i interaktion med sit marked og sine kunder. Det skal danske virksomheder have ind på rygraden, og det har mange af dem ikke i dag. I den sammenhæng er Roskilde Festival en unik testplatform for iværksættere og virksomheder med innovationsprojekter,” siger Hanne Harmsen og uddyber:

”Innovationsfonden har også selv behov for at tænke ud af boksen omkring innovation. Så det er også et mål for os at teste vores egen tænkning og forretningsmodel i samarbejde med Roskilde Festival.”

Signe Lopdrup, direktør for Roskilde Festival, er fuldt bevidst om festivalens værdi som testplatform for nye løsninger.

”Vi bygger hvert år Danmarks 4. største by op fra grunden, en by, der er på størrelse med Aalborg og har en befolkningstæthed som Shanghai, så jeg kan godt forstå, at det er et interessant sted at teste nye løsninger i en større skala,” siger Signe Lopdrup.

Hendes – og den øvrige ledelses – motivation for at indgå i samarbejdet er tosidig. Dels har Roskilde Festival det almennyttige formål at ”gøre en forskel” og at sætte sig ”varige spor” i verden. Dels har festivalen en ambition om at udvikle stadig bedre oplevelser for sine gæster.

”Vi vil gerne være platform for udvikling af og dialog om nye, smarte, bæredygtige løsninger på nogle af de udfordringer, vi som samfund står over for. Det er et strategisk indsatsområde for os. Det er der, vi kan være med til at sætte varige spor ud over selve begivenheden. Dernæst vil vi gerne udvikle og sikre den højeste kvalitet af vores begivenhed. Når vi indgår samarbejde med Innovationsfonden, er det derfor også med en ambition om, at vi kan få øje på nogle iværksættere, der har nogle interessante bud på, hvordan vi kan løse vores egne opgaver på nye, smarte, bæredygtige måder,” siger Signe Lopdrup.

Nye vinkler på innovation

Sidstnævnte har festivalen i år fem bud på. Lige fra virksomheder, der udvikler nye, smarte app-løsninger til at finde rundt i festivalens mange spontane, ikkeprogramsatte happenings og teltfester, over iværksættere, der udvikler fysiske produkter som bord- og bænkesæt med integrerede solceller og højttalere, til genbrugstøj, som indgår i en cyklisk forretningsmodel og kan fortælle deres egen historie. Se tekstboks.

Fra spontane teltfester til cirkulær økonomi

Iværksætterne er valgt fra Innovationsfondens portefølje af innovationsprojekter, hvor over 20 iværksættere har pitchet deres projekter for et panel bestående af medarbejdere fra såvel Innovationsfoden som Roskilde Festival. Alene den proces har ifølge Hanne Harmsen været lærerig for Innovationsfonden.

”Vi har meget velskolede folk til at kigge på nye virksomheder og innovationsprojekter. De har set på mange hundrede projekter. Alligevel var det min oplevelse, at Roskilde Festival kunne bidrage med nye vinkler og kunne se nogle andre muligheder i projekterne. De er meget hands on og har meget fin mavefornemmelse for, hvad der er stærkt ved et projekt, så der er allerede kommet helt andre refleksioner ud af den her proces end dem, vi plejer at have internt i vores egen organisation, og med de paneler, vi plejer at bruge,” siger Hanne Harmsen.

Hun kan ikke sætte ord på præcis, hvilke nye input der er kommet ud af processen, men konstaterer blot, at perspektivet og dialogen omkring innovation og iværksætteri er blevet udvidet.

De fem udvalgte iværksættere har efterfølgende fået bistand fra Dansk Design Center (DDC) til at udvikle en plan for, hvordan de vil teste deres produkter og forretningskoncepter på festivalen. Det er en disciplin, som iværksættere og virksomheder ifølge direktøren for DDC, Christian Bason, generelt har meget svært ved og derfor forsømmer.

”Rigtig mange virksomheder og iværksættere kæmper med at få testet, afprøvet og undersøgt, hvad markedet og deres kunder egentlig vil have,” siger Christian Bason.

Han mener, at Roskilde Festival er en helt unik mulighed for at teste nye produkter og forretningskoncepter.

”Vi kan ikke selv skabe de rammer med så mange mennesker med en forholdsvis klar profil, samlet ét sted og under de vilkår. Det er unikt,” siger Christian Bason.

Samme opfattelse har Thomas W. Sjølin, medstifter af startup-virksomheden Throb, der er en af de fem virksomheder, der har fået mulighed for at bruge festivalen som testplatform. Throb udvikler på en ny social storby-app, der skal fungere som guide til uformelle begivenheder og spontane oplevelser, der ikke fanges af de utallige city-guides og -apps, der findes i dag.

”Roskilde Festival er en unik mulighed for at få den testet i et autentisk storbymiljø. Festivalen er i sig selv en midlertidig storby, der er fokuseret på oplevelser, men ud over det officielle musikprogram er der en helt masse oplevelser, som gæsterne selv tager initiativ til, der ikke bliver annonceret nogle steder,” siger Thomas W. Sjølin.

Ideen med Throb-appen er, at brugerne selv opretter her-og-nu-begivenheder, som så popper op på et kort, så andre brugere kan se, ’like’ og kommentere, hvad der sker lige nu i det område eller den by, de befinder sig i. Det er en oplagt service til gæster på Roskilde Festival, hvor spontane koncerter, fester, konkurrencer og andre events konstant opstår på det over 2.500.000 m2 store festivalområde.

Ambitionen for Throb er dog at udvikle appen til at være socialt omdrejningspunkt for den spontane puls i store metropoler som Tokyo, London og New York. For at sprede appen og teste har Throb et team på ca. 30 personer på festivalområdet.

Iværksætteri er eksperimenter

Under festivalen vil Throb og de øvrige startups kunne indsamle mængder af værdifuld information om, hvordan folk reagerer på og anvender appen og i det hele taget blive klogere på, hvordan virksomheden designer de mest udbytterige testforløb.

Et andet formål med Innovationsfondens samarbejde med Roskilde Festival er således også at ’opdrage’ danske iværksættere og virksomheder med innovationsprojekter til at gå i langt tættere samarbejde med markedet og deres kunder, end de gør i dag.

”Vi har en opgave i at få vores projekter til at forstå hele markedssiden, og at det at interagere med markedet så tidligt i et projekt som overhovedet muligt er ekstremt vigtigt. Det er der rigtigt mange, der ikke gør i dag.” siger Hanne Harmsen.

Hun mener, at der i dag er en tendens til, at udvikling af nye produkter og services mere er drevet af iværksætternes egne kæpheste end af at opfylde forbrugernes behov.

”Der er for meget technology push som i f.eks. ’Tre kloge fyre med meget tykke briller, meget dybt nede i en kælder i DTU har udtænkt noget smart-agtigt’,” som hun formulerer det.

”Det, vi gerne vil have frem, er, at du skal være mere agil, initiere og prøve af. Du skal være i interaktion med dit marked og dine kunder hele tiden,” siger Hanne Harmsen.

Den betragtning er Christian Bason enig i.

”Langt hen ad vejen handler succesfuldt iværksætteri og vækst om eksperimenter. Det handler om at være tæt på kunderne og brugerne og om at være nysgerrig, prøve sig frem og lære af sine fejl,” siger han.

I den sammenhæng mener han, at det offentlige erhvervs- og innovationsfremmesystem har en vigtig opgave i at stimulere iværksættere og virksomheder til at eksperimentere og teste.

”De offentlige midler, vi bruger på vækstdagsordenen i Danmark, bør i højere grad bruges til at stimulere eksperimenter. Det er noget af det unikke, som det offentlige kan gøre,” siger Christian Bason og peger på, at Innovationsfonden i den sammenhæng er en vigtig aktør.

”Der er ikke rigtigt andre aktører, der kan tage det langsigtede samarbejdsperspektiv i forhold til entreprenørskab, iværksætteri og vækst i bred forstand, som Innovationsfonden kan.”

Top-down møder bottom-up

Ligesom Hanne Harmsen mener Christian Bason, at Roskilde Festival ud over at være en unik testplatform for iværksættere er et godt sted at søge inspiration til en ny innovations- og iværksætterstrategi.

”Når jeg kigger på det her samarbejde mellem Innovationsfonden og Roskilde Festival, ser jeg en mere designorienteret, nysgerrig og prototypeorienteret tilgang til innovationspolitik, og det tror jeg, vi har brug for,” siger han.

Han mener i den sammenhæng, at det offentlige erhvervs- og innovationsfremme system bør tage sin egen medicin og selv blive mere eksperimenterende.

”Selvfølgelig skal vi ikke bare bruge milliarder af skattekroner på eksperimenter, men vi kan godt tage ved lære af den eksperimenterende prototypekultur, der er på og omkring Roskilde Festival,” siger Christian Bason og fortsætter: ”Når du sidder som offentlig erhvervsfremmeaktør og har ansvaret for at forvalte en masse penge, så kan der godt risikere at gå lidt for meget analyse i den med lidt for rigide KPI’er og målsætninger for at sikre, at der træffes rationelle beslutninger om anvendelsen af pengene. Der opererer Roskilde Festival mere som en just do it-kultur, hvor man prøver sig frem for at finde ud af, hvad der virker. Hvad nu, hvis Danmark bedrev innovationspolitik på den måde? Hvis der var en højere grad af eksperimenter, en højere grad af involvering, en højere grad af markedsnære test, en højere grad af tilskyndelse til just do it-kultur?”

Han mener, at Innovationsfonden og Roskilde Festival er en interessant konstellation for gensidig inspiration.

”Det er et møde mellem et rationelt, analytisk orienteret offentligt system og en praktisk just do it-kultur, som er præget af usikkerhed, turbulens, kompleksitet og utroligt mange aktører, der skal arbejde sammen og handle i samme marked. Det er en top-down-kultur, der møder en bottum-up-kultur, og det er i det krydsfelt, at det bliver interessant.”

Backstage-innovation

Netop de tanker får Christian Bason mulighed for at drøfte med udvalgte iværksættere, erhvervsfolk, investorer og øvrige erhvervsfremmeaktører ved et backstage-arrangement på torsdag arrangeret af Innovationsfonden og festivalens ledelse.

”Det er et rent eksperiment, men megastramt styret og med fokus på at komme med konkrete bud på, hvordan vi kan blive bedre til at styrke iværksætteri og entreprenørskab i Danmark,” siger Hanne Harmsen.

Hun erklærer, at det også er Innovationsfondens strategier og begreber, der skal udfordres.

”Ambitionen er at få de vildeste ideer fra folk og udfordre vores egen bestyrelse og os selv på, om ikke vi skal spille noget anderledes i det her landskab af erhvervs- og innovationsfremme,” siger hun.

Også Signe Lopdrup forventer at lære noget af mødet med det analytisk orienterede offentlige erhvervsfremmesystem.

”Vi kan lære noget om at blive meget mere systematiske på tværs i vores organisation. Det, der er interessant, er, at kreativitet, entreprenørskab og innovation findes inden for alle funktionsområder. Jeg er ret overbevist om, at samarbejdet med Innovationsfonden kan bidrage til at skærpe og flytte os, så vi bliver bedre og mere systematiske, hvad angår at få øje på innovation og iværksætteri på steder, hvor vi ellers ikke har haft blik for, at det var,” siger Signe Lopdrup.

Måske behøver festivaldirektøren ikke skue længere end til festivalens største scene for at hente inspiration. Samtidig med at backstage-arrangementet finder sted, indtager et af dansk musiklivs måske mest innovative bands, Savage Rose, nemlig Orange Scene.

Savage Rose blev dannet i 1967 og er dermed et lysende eksempel på, at selv om man er et 50 år gammelt b(r)and, så kan det gennem kreativitet og fornyelse stadig lade sig gøre at være med på noderne og begejstre en ny generation af digitalt indfødte fra hovedscenen på Europas næststørste festival.

 

Forrige artikel Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele Næste artikel "Efterlønnen er en død ordning på sigt"

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.