Med ryggen til fremtiden

Selv om Danmark har brug for politiske løsninger, der forholder sig til morgendagens udfordringer, bliver næsten al dansk politik – uddannelses-, miljø-, landbrugs- og forsvarspolitik – til med et stift blik i bakspejlet.

Generaler forbereder sig efter sigende altid på den sidste krig de tabte, aldrig på den næste krig, som kommer. Det klassiske eksempel er Frankrig i mellemkrigstiden, der byggede Maginot-linjen mod sin østlige grænse for at imødegå en gentagelse af Første Verdenskrig. De franske generaler og politikere forberedte sig på endnu en langvarig udmattelseskrig og havde ikke taget højde for tyskernes nyudviklede, mobile blitzkrieg, der gennem en dristig manøvre nord om fæstningslinjen gennem Ardennerne satte de franske styrker skakmat på få uger.

En dansk parallel er befæstningen af København og konstruktionen af Vestvolden rundt om hovedstaden i slutningen af 1800-tallet. Et forsøg på at undgå en gentagelse af tidligere kriges ydmygende bombardementer af København. Desværre var fæstningsanlægget, der på daværende tidspunkt var danmarkshistoriens største enkeltinvestering, blevet forældet af nye langtrækkende kanoner, allerede kort tid efter at byggeriet stod færdigt.     

Ser vi på Danmarks aktuelle udfordringer, er vi desværre fortsat tilbøjelige til at se på fortiden, når vi skal forberede os på fremtiden.

Uddannelse til fortiden

Et eksempel er uddannelsespolitikken eller måske manglen på samme. Uddannelse af fremtidens talenter er altafgørende for en lille nation som vores, dels af hensyn til konkurrenceevnen, men også fordi succes i uddannelsessystemet er blevet en forudsætning for en plads på arbejdsmarkedet, et aktivt medborgerskab og et liv uden for kriminalitetsstatistikkerne. De sidste årtier har vores politikere og embedsværk stirret sig blinde på PISA’s rigide og bagudskuende ranglisteplaceringer, som utallige reformer ikke har formået at gøre synderligt ved, imens vi har forsømt uddannelsessystemets største udfordring, nemlig marginaliseringen og ekskluderingen af en stadig voksende gruppe utilpassede drenge.

Vi har ignoreret og udsultet erhvervsuddannelserne, vi har fortrængt manglen på de afgørende elevpladser, og vi har indrettet en folkeskole, der er forbeholdt de stille og veltilpassede. Og vi glemmer strategisk at forholde os til, at de fleste af de jobtyper, som venter vores unge talenter, slet ikke er opfundet endnu. Danmarks tidligere førerposition på uddannelsesfronten er delvist sat over styr gennem et dysfunktionelt samspil mellem faglige territorialkrige, politisk fedtspil og bureaukratisk vanetænkning.       

Et andet trist eksempel er miljø- og landbrugspolitikken, hvor velmenende men kortsigtede hensyn til den etablerede landbrugsindustri har sat nødvendige langsigtede strategier skakmat. En konservativ branches forsøg på at fastholde 80’ernes priskonkurrence og statsstøtte har fanget store dele af dansk landbrug i en industriel tankegang, med store omkostninger for både miljø, dyrevelfærd, folkesundhed og den enkelte landmand, der har sværere og sværere ved at få økonomien til at hænge sammen ved konventionel produktion.

I mange år har vi manglet visionære og modige planer, der kan drive de nødvendige omlægninger til bæredygtig produktion samt sætte en stopper for den voksende trussel fra multiresistent smitte. Der sker mange positive ting på fødevarefronten i Danmark i disse år, men det er en udvikling, som vi først og fremmest kan takke private pionerer og ildsjæle for – ikke politikere eller branchen.

Og vi bliver desværre nødt til at tage vores forsvarspolitik, eller snarere krigspolitik, med i opremsningen. På trods af de fejlslagne indsatser i både Afghanistan, Irak og Libyen insisterer Danmark på at skabe fred og demokrati i verden gennem luftbombardementer og landtropper. Vi forsøger mentalt at gentage og forbedre NATO’s indsats i Jugoslavien i 90’erne, i stedet for at forholde os ydmygt til de militære midlers begrænsning. En af mine tyske venner, der er pensioneret officer fra Luftwaffe, sammenligner Europas bombekampagner med, at man stikker sin hånd ned i en spand med vand og plasker løs. NATO og USA er gode til at plaske virkelig voldsomt og spilde en masse vand, men når man trækker hånden op igen, vil vandet alligevel udfylde hullet efter den plaskende hånd på et øjeblik.

Forbundne kar

Det er ikke nemt at være politiker – smalle mindretalsregeringer må kæmpe om opbakning fra sag til sag, og internationale kriser stjæler det økonomiske råderum, imens pressen interesserer sig mere for spin og den politiske kamp end for substans og visioner. Der er mange gode begrundelser og undskyldninger. Men det til trods har vi stadigvæk behov for at vende os mod fremtiden og udvikle ny politik, der forholder sig til morgendagens udfordringer.

Dette er især vigtigt, fordi de accelererende trusler spiller sammen, og fordi en forfejlet eller utilstrækkelig politik på et område har konsekvenser på mange andre felter. Således er forsvarspolitik i dag blevet skattepolitik: Vestens forfejlede militærindsats i Afghanistan, Irak og Libyen har sammen med passivitet i Syrien og utilstrækkelig bistand til FN accelereret den flygtningetilstrømning til Europa, som i dag truer de topskattelettelser, som regeringen og deres støttepartier havde gået og glædet sig til.

På tilsvarende vis er der en direkte linje fra vores mangelfulde skolepolitik til de aktuelle integrationsproblemer med unge mænd med indvandrerbaggrund, der føler sig så konsekvent ekskluderet af resten af samfundet, at de kriminelle og radikaliserede miljøer bliver deres fristed. Og får vi ikke snart taget os gevaldigt sammen på klimafronten, er alt andet ligegyldigt.

Frygten for tab

Hvorfor er det, at vi bruger så megen energi på at genkæmpe gamle krige og forsvare gamle privilegier, i stedet for at fokusere på nye muligheder og fordele? En af årsagerne ligger desværre i vores menneskelige natur, eller nærmere bestemt i den måde, vores hjerner fungerer på. Den Nobelpris-vindende psykolog Daniel Kahneman beskriver i sin forskning vores lede ved oplevelsen af tab, såkaldt ”loss aversion”. Hvis vi oplever at miste noget, som vi føler os berettiget til, så tillægger vi det omtrent dobbelt så meget værdi, som hvis vi havde fået den samme ting foræret, uden at vi havde regnet med det. Taber du 100 kroner ud af din pung, så gør ”tabet” dobbelt så ondt som din glæde ved at finde 100 kroner på gaden. Denne mentale brist eller bias påvirker os i alverdens sammenhænge, fra aktiehandlere, der holder for længe på dårlige aktier, til sportsfolk, der spiller en tand dårligere, når de føler sig sikre på, at et uafgjort resultat er hjemme.

Samfundsmæssigt og politisk giver disse mentale dynamikker os en konservativ tilbøjelighed: Truede privilegier vejes ud fra en anden skala end morgendagens fordele. Det er måske noget af forklaringen på, at Liberal Alliance er ekstra kede af udsigten til at miste deres lovede topskattelettelser, at generalerne drømmer om nye kampfly, der kunne have hjulpet dem i den sidste krig, de tabte, og at myndighederne hellere vil fastholde en kriminalisering af hash end indrømme, at årtiers misbrugspolitik har spillet fallit.

Forrige artikel Mørke udsigter for Europas flygtningekrise i 2016 Næste artikel Et civilsamfund på overførselsindkomst er uholdbart
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.