Sådan tænker den global arbejdsstyrke

Stadig flere mennesker arbejder internationalt eller har lyst til at rejse ud for at få et job. Men selvom mange arbejder på kryds og tværs af landegrænser, er talenter verden over drevet af vidt forskellige faktorer, når de søger job i udlandet.

Der er både tydlige forskelle nationaliteterne imellem, når det kommer til, hvor stor udlængslen er, hvilke destinationer der lokker, og hvad folk mener, der skal til for at få et godt job. Forskelle som både arbejdsgivere og politiske beslutningstagere med et ønske om at tiltrække internationale talenter med fordel kan have for øje, når de udarbejder strategier, som skal lokke dem til landet.

Det viser en ny undersøgelse, som det internationale konsulentfirma The Boston Consulting Group og The Network, en global sammenslutning af jobportaler, har foretaget blandt 203.756 ansatte, arbejdsløse, studerende, praktikanter og selvstændige fra 189 lande – herunder 1.658 danskere.

At arbejde i udlandet er for mange blevet en helt naturlig del af karrierevejen. Hver femte respondent har allerede international erfaring, og 64 pct. er villige til at flytte til et andet land efter arbejde.

I et land som Pakistan, hvor den politiske ustabilitet er stor, svarer hele 97 pct., at de gerne vil rejse til udlandet for et job. Men også i mere stabile lande er interessen for omverdenen stor. Over 90 pct. af respondenterne fra Holland, Frankrig, Saudi Arabien og Jamaica er åbne for muligheden for at pakke kufferten og rejse ud i verden.

Tyskere, amerikanere og danskere er blandt de mindst begejstrede, når det gælder at arbejde andre steder end i hjemlandet. I alle tre lande har under halvdelen af de adspurgte en interesse for at søge ud.

Også blandt generationer er der forskelle på, hvor meget udlandet trækker. I USA er ungdommen eksempelvis langt mere rejselysten end de ældre generationer. Men i udvalgte lande som Grækenland, Kina og Vietnam er billedet imidlertid stik modsat – her er de unge mindre parate til at rejse ud end gennemsnittet af befolkningen.

USA trækker

Den amerikanske drøm lever stadig, i hvert fald blandt verdens globale talenter. 42 pct. af dem vil nemlig gerne til de forenede stater for at arbejde. Derefter kommer Storbritannien (37 pct.) og Canada (35 pct.). Det er særligt folk fra Mexico, Frankrig og Indien, der drømmer om at komme til USA, mens Kineserne helst vil til Storbritannien. Canada er favoritdestinationen blandt franskmænd, sydkoreanere og saudiere.

Længere nede på listen finder man Danmark på en 27. plads - langt efter vores nabolande Tyskland og Sverige, der indtager en henholdsvis fjerde- og tiendeplads.

På trods af deres imponerende vækstrater og lovende udvikling er landene i Sydøstasien og stillehavsregionen heller ikke så eftertragtede arbejdsmål blandt de internationale talenter, som man kunne forestille sig. Mange af dem ser den sproglige barriere, som en hindring for at få et vellykket ophold.

For en stor del af talentmassens vedkommende (ca. 66 pct.) handler det at arbejde i udlandet om personlig udvikling for både dem selv og deres familie. Der er noget horisontudvidende over at arbejde sig vej gennem verden og lade børnene gå i internationale skoler, hvor de lærer om forskellige levemåder og kulturer. Lige så mange ønsker at rejse ud eller er allerede af sted, fordi det giver dem en unik joberfaring, som kan bruges derhjemme eller til at rejse videre.

Det er mindre entydigt, hvor meget spørgsmålet om løn er en drivende faktor for at komme af sted. Knap en fjerdedel fra lande med velfungerende økonomier som Tyskland og Schweiz siger, at løn er et motivationsparameter, mens 56 pct. af hele respondentgruppen svarer, at højere løn er en lokkende faktor.  

Værdsættelse er vigtigst

Uanset hvor på kloden de kommer fra, er der en tendens til at talenterne prioriterer bløde værdier som anerkendelse og arbejdsmiljø højt, når de skal forklare, hvad der er vigtigst for et godt arbejdsliv, og derfor hvad de kigger efter, når de søger job i udlandet.

[graph title="Det vigtigste ved jobbet er…" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e9ad0-next_fig01_det-vigtigste-ved-jobbet-er_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ff673-next_fig01_det-vigtigste-ved-jobbet-er_0.png" text="Hvordan et drømmejob ser ud, afhænger af, hvor du kommer fra. Franskmænd mener, at et godt forhold til den overordnede er vigtigst, mens tyskere og danskere er mest optagede af at have et godt kollegaskab."]Kilde: “Decoding Global Talent”, The Boston Consulting Group og The Network, oktober 2014. [/graph]

På tværs af de 189 nationaliteter, der indgår i undersøgelsen, angiver flest, at det vigtigste for dem er at føle sig værdsat for det arbejde, de udfører. At arbejdspladsen påskønner deres indsats er med andre ord den enkeltstående faktor, som betyder mest for jobtilfredsheden. Derefter fremhæver respondenterne, at godt kollegaskab og muligheden for at balancere arbejde og fritid på fornuftig vis, er afgørende aspekter, som de kigger efter, når de overvejer at arbejde i udlandet.

Det betyder, at ting som jobsikkerhed og økonomisk kompensation er faldet i baggrunden og nu ligger på en henholdsvis ottende- og syvendeplads.

Alt efter hvilket land de kloge hoveder kommer fra, er der igen tydelig forskel på, hvad der er vigtigst for arbejdsglæden. Se figur. Behovet for at blive værdsat på arbejdspladsen er særligt vigtigt for talenter fra Italien, Taiwan, Tyrkiet og Brasilien, mens gode relationer til ens kolleger spiller den største rolle for briter, tyskere og danskere.

Spørgsmålet om godt kollegaskab er ikke på topfem blandt hverken amerikanere, indere eller russere. Til gengæld går både amerikanerne og russerne op i, hvorvidt deres arbejdsplads har en stabil økonomi. Belgierne er et af de folkefærd, hvor for hvem en god balance mellem arbejde og familieliv betyder alverden, mens de fra Sverige er mest optagede af, om der er et spændende indhold i de opgaver, de løser på arbejdet.

Kilde: ”Decoding Global Talent”, The Boston Consulting Group og The Network, oktober 2014.

Forrige artikel Finansiel nationalisme har kostet Europa dyrt Næste artikel Ledelsesguruer: Resultatmål giver stress og dårlig ledelse

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.