Sådan tænker den global arbejdsstyrke

Stadig flere mennesker arbejder internationalt eller har lyst til at rejse ud for at få et job. Men selvom mange arbejder på kryds og tværs af landegrænser, er talenter verden over drevet af vidt forskellige faktorer, når de søger job i udlandet.

Der er både tydlige forskelle nationaliteterne imellem, når det kommer til, hvor stor udlængslen er, hvilke destinationer der lokker, og hvad folk mener, der skal til for at få et godt job. Forskelle som både arbejdsgivere og politiske beslutningstagere med et ønske om at tiltrække internationale talenter med fordel kan have for øje, når de udarbejder strategier, som skal lokke dem til landet.

Det viser en ny undersøgelse, som det internationale konsulentfirma The Boston Consulting Group og The Network, en global sammenslutning af jobportaler, har foretaget blandt 203.756 ansatte, arbejdsløse, studerende, praktikanter og selvstændige fra 189 lande – herunder 1.658 danskere.

At arbejde i udlandet er for mange blevet en helt naturlig del af karrierevejen. Hver femte respondent har allerede international erfaring, og 64 pct. er villige til at flytte til et andet land efter arbejde.

I et land som Pakistan, hvor den politiske ustabilitet er stor, svarer hele 97 pct., at de gerne vil rejse til udlandet for et job. Men også i mere stabile lande er interessen for omverdenen stor. Over 90 pct. af respondenterne fra Holland, Frankrig, Saudi Arabien og Jamaica er åbne for muligheden for at pakke kufferten og rejse ud i verden.

Tyskere, amerikanere og danskere er blandt de mindst begejstrede, når det gælder at arbejde andre steder end i hjemlandet. I alle tre lande har under halvdelen af de adspurgte en interesse for at søge ud.

Også blandt generationer er der forskelle på, hvor meget udlandet trækker. I USA er ungdommen eksempelvis langt mere rejselysten end de ældre generationer. Men i udvalgte lande som Grækenland, Kina og Vietnam er billedet imidlertid stik modsat – her er de unge mindre parate til at rejse ud end gennemsnittet af befolkningen.

USA trækker

Den amerikanske drøm lever stadig, i hvert fald blandt verdens globale talenter. 42 pct. af dem vil nemlig gerne til de forenede stater for at arbejde. Derefter kommer Storbritannien (37 pct.) og Canada (35 pct.). Det er særligt folk fra Mexico, Frankrig og Indien, der drømmer om at komme til USA, mens Kineserne helst vil til Storbritannien. Canada er favoritdestinationen blandt franskmænd, sydkoreanere og saudiere.

Længere nede på listen finder man Danmark på en 27. plads - langt efter vores nabolande Tyskland og Sverige, der indtager en henholdsvis fjerde- og tiendeplads.

På trods af deres imponerende vækstrater og lovende udvikling er landene i Sydøstasien og stillehavsregionen heller ikke så eftertragtede arbejdsmål blandt de internationale talenter, som man kunne forestille sig. Mange af dem ser den sproglige barriere, som en hindring for at få et vellykket ophold.

For en stor del af talentmassens vedkommende (ca. 66 pct.) handler det at arbejde i udlandet om personlig udvikling for både dem selv og deres familie. Der er noget horisontudvidende over at arbejde sig vej gennem verden og lade børnene gå i internationale skoler, hvor de lærer om forskellige levemåder og kulturer. Lige så mange ønsker at rejse ud eller er allerede af sted, fordi det giver dem en unik joberfaring, som kan bruges derhjemme eller til at rejse videre.

Det er mindre entydigt, hvor meget spørgsmålet om løn er en drivende faktor for at komme af sted. Knap en fjerdedel fra lande med velfungerende økonomier som Tyskland og Schweiz siger, at løn er et motivationsparameter, mens 56 pct. af hele respondentgruppen svarer, at højere løn er en lokkende faktor.  

Værdsættelse er vigtigst

Uanset hvor på kloden de kommer fra, er der en tendens til at talenterne prioriterer bløde værdier som anerkendelse og arbejdsmiljø højt, når de skal forklare, hvad der er vigtigst for et godt arbejdsliv, og derfor hvad de kigger efter, når de søger job i udlandet.

[graph title="Det vigtigste ved jobbet er…" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e9ad0-next_fig01_det-vigtigste-ved-jobbet-er_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ff673-next_fig01_det-vigtigste-ved-jobbet-er_0.png" text="Hvordan et drømmejob ser ud, afhænger af, hvor du kommer fra. Franskmænd mener, at et godt forhold til den overordnede er vigtigst, mens tyskere og danskere er mest optagede af at have et godt kollegaskab."]Kilde: “Decoding Global Talent”, The Boston Consulting Group og The Network, oktober 2014. [/graph]

På tværs af de 189 nationaliteter, der indgår i undersøgelsen, angiver flest, at det vigtigste for dem er at føle sig værdsat for det arbejde, de udfører. At arbejdspladsen påskønner deres indsats er med andre ord den enkeltstående faktor, som betyder mest for jobtilfredsheden. Derefter fremhæver respondenterne, at godt kollegaskab og muligheden for at balancere arbejde og fritid på fornuftig vis, er afgørende aspekter, som de kigger efter, når de overvejer at arbejde i udlandet.

Det betyder, at ting som jobsikkerhed og økonomisk kompensation er faldet i baggrunden og nu ligger på en henholdsvis ottende- og syvendeplads.

Alt efter hvilket land de kloge hoveder kommer fra, er der igen tydelig forskel på, hvad der er vigtigst for arbejdsglæden. Se figur. Behovet for at blive værdsat på arbejdspladsen er særligt vigtigt for talenter fra Italien, Taiwan, Tyrkiet og Brasilien, mens gode relationer til ens kolleger spiller den største rolle for briter, tyskere og danskere.

Spørgsmålet om godt kollegaskab er ikke på topfem blandt hverken amerikanere, indere eller russere. Til gengæld går både amerikanerne og russerne op i, hvorvidt deres arbejdsplads har en stabil økonomi. Belgierne er et af de folkefærd, hvor for hvem en god balance mellem arbejde og familieliv betyder alverden, mens de fra Sverige er mest optagede af, om der er et spændende indhold i de opgaver, de løser på arbejdet.

Kilde: ”Decoding Global Talent”, The Boston Consulting Group og The Network, oktober 2014.

Forrige artikel Finansiel nationalisme har kostet Europa dyrt Næste artikel Ledelsesguruer: Resultatmål giver stress og dårlig ledelse

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.