Sådan tænker den global arbejdsstyrke

Stadig flere mennesker arbejder internationalt eller har lyst til at rejse ud for at få et job. Men selvom mange arbejder på kryds og tværs af landegrænser, er talenter verden over drevet af vidt forskellige faktorer, når de søger job i udlandet.

Der er både tydlige forskelle nationaliteterne imellem, når det kommer til, hvor stor udlængslen er, hvilke destinationer der lokker, og hvad folk mener, der skal til for at få et godt job. Forskelle som både arbejdsgivere og politiske beslutningstagere med et ønske om at tiltrække internationale talenter med fordel kan have for øje, når de udarbejder strategier, som skal lokke dem til landet.

Det viser en ny undersøgelse, som det internationale konsulentfirma The Boston Consulting Group og The Network, en global sammenslutning af jobportaler, har foretaget blandt 203.756 ansatte, arbejdsløse, studerende, praktikanter og selvstændige fra 189 lande – herunder 1.658 danskere.

At arbejde i udlandet er for mange blevet en helt naturlig del af karrierevejen. Hver femte respondent har allerede international erfaring, og 64 pct. er villige til at flytte til et andet land efter arbejde.

I et land som Pakistan, hvor den politiske ustabilitet er stor, svarer hele 97 pct., at de gerne vil rejse til udlandet for et job. Men også i mere stabile lande er interessen for omverdenen stor. Over 90 pct. af respondenterne fra Holland, Frankrig, Saudi Arabien og Jamaica er åbne for muligheden for at pakke kufferten og rejse ud i verden.

Tyskere, amerikanere og danskere er blandt de mindst begejstrede, når det gælder at arbejde andre steder end i hjemlandet. I alle tre lande har under halvdelen af de adspurgte en interesse for at søge ud.

Også blandt generationer er der forskelle på, hvor meget udlandet trækker. I USA er ungdommen eksempelvis langt mere rejselysten end de ældre generationer. Men i udvalgte lande som Grækenland, Kina og Vietnam er billedet imidlertid stik modsat – her er de unge mindre parate til at rejse ud end gennemsnittet af befolkningen.

USA trækker

Den amerikanske drøm lever stadig, i hvert fald blandt verdens globale talenter. 42 pct. af dem vil nemlig gerne til de forenede stater for at arbejde. Derefter kommer Storbritannien (37 pct.) og Canada (35 pct.). Det er særligt folk fra Mexico, Frankrig og Indien, der drømmer om at komme til USA, mens Kineserne helst vil til Storbritannien. Canada er favoritdestinationen blandt franskmænd, sydkoreanere og saudiere.

Længere nede på listen finder man Danmark på en 27. plads - langt efter vores nabolande Tyskland og Sverige, der indtager en henholdsvis fjerde- og tiendeplads.

På trods af deres imponerende vækstrater og lovende udvikling er landene i Sydøstasien og stillehavsregionen heller ikke så eftertragtede arbejdsmål blandt de internationale talenter, som man kunne forestille sig. Mange af dem ser den sproglige barriere, som en hindring for at få et vellykket ophold.

For en stor del af talentmassens vedkommende (ca. 66 pct.) handler det at arbejde i udlandet om personlig udvikling for både dem selv og deres familie. Der er noget horisontudvidende over at arbejde sig vej gennem verden og lade børnene gå i internationale skoler, hvor de lærer om forskellige levemåder og kulturer. Lige så mange ønsker at rejse ud eller er allerede af sted, fordi det giver dem en unik joberfaring, som kan bruges derhjemme eller til at rejse videre.

Det er mindre entydigt, hvor meget spørgsmålet om løn er en drivende faktor for at komme af sted. Knap en fjerdedel fra lande med velfungerende økonomier som Tyskland og Schweiz siger, at løn er et motivationsparameter, mens 56 pct. af hele respondentgruppen svarer, at højere løn er en lokkende faktor.  

Værdsættelse er vigtigst

Uanset hvor på kloden de kommer fra, er der en tendens til at talenterne prioriterer bløde værdier som anerkendelse og arbejdsmiljø højt, når de skal forklare, hvad der er vigtigst for et godt arbejdsliv, og derfor hvad de kigger efter, når de søger job i udlandet.

[graph title="Det vigtigste ved jobbet er…" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e9ad0-next_fig01_det-vigtigste-ved-jobbet-er_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ff673-next_fig01_det-vigtigste-ved-jobbet-er_0.png" text="Hvordan et drømmejob ser ud, afhænger af, hvor du kommer fra. Franskmænd mener, at et godt forhold til den overordnede er vigtigst, mens tyskere og danskere er mest optagede af at have et godt kollegaskab."]Kilde: “Decoding Global Talent”, The Boston Consulting Group og The Network, oktober 2014. [/graph]

På tværs af de 189 nationaliteter, der indgår i undersøgelsen, angiver flest, at det vigtigste for dem er at føle sig værdsat for det arbejde, de udfører. At arbejdspladsen påskønner deres indsats er med andre ord den enkeltstående faktor, som betyder mest for jobtilfredsheden. Derefter fremhæver respondenterne, at godt kollegaskab og muligheden for at balancere arbejde og fritid på fornuftig vis, er afgørende aspekter, som de kigger efter, når de overvejer at arbejde i udlandet.

Det betyder, at ting som jobsikkerhed og økonomisk kompensation er faldet i baggrunden og nu ligger på en henholdsvis ottende- og syvendeplads.

Alt efter hvilket land de kloge hoveder kommer fra, er der igen tydelig forskel på, hvad der er vigtigst for arbejdsglæden. Se figur. Behovet for at blive værdsat på arbejdspladsen er særligt vigtigt for talenter fra Italien, Taiwan, Tyrkiet og Brasilien, mens gode relationer til ens kolleger spiller den største rolle for briter, tyskere og danskere.

Spørgsmålet om godt kollegaskab er ikke på topfem blandt hverken amerikanere, indere eller russere. Til gengæld går både amerikanerne og russerne op i, hvorvidt deres arbejdsplads har en stabil økonomi. Belgierne er et af de folkefærd, hvor for hvem en god balance mellem arbejde og familieliv betyder alverden, mens de fra Sverige er mest optagede af, om der er et spændende indhold i de opgaver, de løser på arbejdet.

Kilde: ”Decoding Global Talent”, The Boston Consulting Group og The Network, oktober 2014.

Forrige artikel Finansiel nationalisme har kostet Europa dyrt Næste artikel Ledelsesguruer: Resultatmål giver stress og dårlig ledelse

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.