Sæt politisk fokus på energirenovering

Der ligger enorme gevinster og venter, hvis den eksisterende bygnings- og boligmasse bliver energirenoveret. Men det kræver, at man fra politisk hold kraftigt signalerer, at energirenovering er noget, vi som samfund satser på, skriver Jesper Nygård, direktør i Realdania.

Et udspil til en politisk energiaftale er lige på trapperne. I de efterfølgende politiske drøftelser bør energirenovering af vores boligmasse spille en væsentlig rolle, hvis ikke vi som samfund skal forpasse oplagte gevinster. 

40 pct. af det samlede danske energiforbrug forbruges i bygninger, og af denne andel forbruges omkring 40 pct. i den private boligmasse. Der er masser af muligheder for at forbruge mindre energi i den eksisterende bygnings- og boligmasse.

Der er derfor behov for et fornyet fokus på gevinsterne ved energirenovering. Især fordi et reelt lavere forbrug vil gøre omstillingen til et CO2-neutralt energisystem og målet om nuludledning af drivhusgasser i 2050 både lettere og billigere at indfri. 

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, ’Energirenovering af den private boligmasse’, som tænketanken Concito har udarbejdet for Realdania. Rapporten kortlægger, hvordan energirenovering af boligmassen har udviklet sig siden 2011.

Den overordnede konklusion er, at det generelt går fremad. Der er over de seneste ti år gennemført en række tiltag for at reducere energiforbruget i vores boligmasse. De har dog primært haft fokus på at forbedre energistandarderne i nybyggeriet og i mindre grad på at fremme energirenovering af vores eksisterende boliger.

Trods tiltagene i det nye byggeri har energiforbruget i den samlede boligmasse faktisk ikke ændret sig. Dels fordi vi bor i stadig større boliger, dels fordi vores eksisterende bygninger og boliger udgør langt den største del af den samlede bygnings- og boligmasse.

200.000 bygninger har i dag et energimærke E eller dårligere, og omkring én mio. boliger er slet ikke energimærkede. F.eks. står 71 pct. af enfamiliehusene uden et energimærke. 

Rapporten fra Concito indeholder en række forslag til at skrue op for energirenoveringen – her er i kort form de vigtigste:

  • Langsigtede mål: Et klart politisk signal om, at energieffektivisering er et område, man vil satse på i energipolitikken. Fastlæggelse af langsigtede mål og delmål og gerne en definition af fremtidens boligstandarder.
  • Viden om bygningsreglementet: Alt tyder på, at der ikke er behov for at skærpe bygningsreglementet for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Til gengæld tyder meget på, at efterlevelsen halter, måske pga. manglende viden blandt håndværkere og boligejere, og det bør der gøres noget ved.
  • Forenklet lovgivning: Den nuværende lovgivning skal gøres enklere, f.eks. med inddragelse af ikkeenergirelaterede fordele og et dynamisk varmeregnskab. Rådgivningsmodeller og regler for involvering af huslejenævnet skal udvikles, så de i højere grad understøtter tillid mellem lejer og udlejer.
  • Udbredelse af energimærket: I dag har blot 29 pct. af alle parcelhuse og 51 pct. af etageboligerne et energimærke. Det er afgørende, at energimærket i en hel anden grad bliver en fælles rettesnor, således at tiltroen til og værdien af mærket højnes.
  • Ikkeenergirelaterede fordele: Ikkeenergirelaterede fordele er en væsentlig drivkraft bag energirenoveringer i både enfamiliehuse og lejeboliger. Der bør udvikles standarder for økonomisk værdisætning af disse fordele, og det bør tænkes sammen med styrkelsen af energimærket.
  • Rådgivning rykker: Økonomiske incitamenter betyder noget, f.eks. i form af subsidier til gode rådgivningsydelser, der samtidig knyttes til økonomiske incitamenter. Gode eksempler på denne type initiativer er BedreBolig-ordningen, Better Home-initiativet og Project Zero.

Jeg håber, at rapportens konklusioner kan inspirere i de kommende politiske forhandlinger om en energiaftale, og at branchen og boligejerne kan få et klart signal om, at vi som samfund satser mere på energieffektivisering.

Forrige artikel Store investeringer i 5G presser TDC til nye ejere Store investeringer i 5G presser TDC til nye ejere Næste artikel Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde