Seks trends for sociale investeringer
Sociale investeringer er et stadig mere omtalt bud på en løsning på de svære velfærdsudfordringer herhjemme. Men nu lurer krisen i både velfærd og økonomi, og der er voksende international kritik af ESG-investeringer for at være et woke højkonjunkturfænomen. Hvad betyder det for sociale investeringer? Og hvilke tendenser vil præge udviklingen af denne del af investeringsmarkedet og den sociale sektor fremover?
Lars Jannick Johansen er ledende partner i Den Sociale Kapitalfond, som gennem det seneste årti har arbejdet med at udvikle og forvalte sociale impact-investeringsprodukter.
Helle Øbo er administrerende direktør for Askovfonden, som udvikler sociale løsninger for udsatte og sårbare og arbejder for at sætte sociale investeringer på dagsordenen herhjemme.
Efter mange års medvind er ESG-investeringer for alvor kommet i stormvejr globalt. Det er blandt andet forårsaget af nedtur på aktiemarkederne, Ukraine-krigen og for meget uklarhed, varm luft og greenwashing blandt virksomheder og rating-bureauer, der vurderer, hvornår en investering lever op til kriterierne.
1. ESG fortsætter med at få tæsk
Regn med, at ESG-stormvejret varer ved det kommende år. Debat og kritik af ESG og impact-investeringer i det hele taget som et slags højkonjunkturfænomen vil fortsætte især internationalt (i mindre grad i Danmark). Men regn også med, at stormen holder op en dag, og at ESG på den lange bane vil holde som central investeringsdimension – ikke mindst i EU, hvor der er regulatorisk medvind.
EU's rapporteringsforordninger på området vil bane vej for et opgør med greenwashing. Statslige og private finansielle aktører vil fortsat være engagerede og holdes ansvarlige for bekæmpelsen af miljømæssige og sociale problemer, og modsat The Economist vurderer vi, at den sociale dimension, S’et, fremover vil fylde mere og mere, da sociale problemer i stigende grad afkræver handling på tværs af sektorer. Og så giver det altså markedsmæssig mening at indtænke både sociale og miljømæssige risici og muligheder i sine investeringer.
2. Impact-investeringer vinder frem
Omvendt: Mens stormvejret raser internationalt om ESG-investeringer på især aktiemarkederne, vurderer vi, at de mere rendyrkede impact-investeringer, som decideret målsætter konkrete, positive sociale og miljømæssige effekter som del af investeringsstrategien, fortsætter sin fremgang. Gode impact-investeringer adresserer væsentlige samfundsmæssige behov og udfordringer, som de virksomheder og løsninger, der investeres i, bidrager til at opfylde og overkomme. Det ved professionelle investorer godt.
Efterhånden som markedet modnes, forventer vi dog stadig højere krav til målsætninger, målemetoder og for eksempel performancebaseret aflønning på ikke alene de økonomiske, men også sociale og/eller miljømæssige resultater hos udbyderne af impact-investeringsprodukter.
Den trend vil vinde frem, både fordi investorerne vil undgå anklager om green- og socialwashing, og fordi det vil matche krav fra blandt andet EU's SFDR-forordning og ønsker om at have de såkaldte Artikel 9-fonde i porteføljerne hos store professionelle investorer som pensionskasser.
Selvom ESG-investeringer er til debat, tror vi derfor fortsat på ”den rene vare” i form af impact-investeringer som en stærk trend – og vi forudser også, at vi vil se minimum én dedikeret impactfond blandt de ti største fundraisings i Norden i løbet af 2022.
Selvom ESG-investeringer er til debat, tror vi fortsat på ’den rene vare’ i form af impact-investeringer som en stærk trend – og vi forudser også, at vi vil se minimum én dedikeret impactfond blandt de ti største fundraisings i Norden i løbet af 2022.
3. Flere sociale effektinvesteringer
Den seneste aftale mellem regeringen og KL betyder et stramt budget for kommunerne de kommende år. Det betyder, at kommunerne bliver nødt til at få andre aktører til at medvirke til at løse de tunge sociale opgaver. Det kan være civilsamfundet, som har løsninger, der rækker ud over kommunens kapacitet. Det forudsætter et større fokus på monitorering af effekt, så kommunerne kan måle og benchmarke deres egne indsatser op imod civilsamfundets tilbud.
Det vil skubbe til trenden for at få flere sociale effektinvesteringer, som er et godt værktøj i samarbejdet mellem kommuner og sociale organisationer. De penge, vi på sigt sparer ved at give mennesker den rette hjælp på det rette tidspunkt, vil komme både kommuner, region og stat til gode.
Derfor tror vi på, at der vil komme pres på for at få flere og bedre målinger af reel social effekt, flere benchmarks af, hvor gode kommunerne er til at hjælpe udsatte borgere, og måske endda en statslig outcome-fond for sociale effektinvesteringer.
En social impact-investering er en investering med det formål at skabe både finansielt afkast og målbar social effekt. Det kan for eksempel være i virksomheder, der skaber sociale resultater via deres produkter og services eller måden, de drives særligt ansvarligt på. Det kan også være i sociale startups med nye velfærdsløsninger, i sociale effektinvesteringer eller ”social impact bonds”, i mikrolån eller lignende.
4. Nye incitamentsordninger på arbejdsmarkedet og i erhvervspolitikken
Krise, trængte finanser og voksende arbejdsløshed kombineret med mangel på hænder i flere sektorer betyder øget fokus på beskæftigelsespolitik som politisk værktøj. Men som blandt andet Reformkommissionen har påpeget, er mange traditionelle beskæftigelsespolitiske værktøjer med pisk og gulerod (og mere pisk) overfor ledige ved at have udtømt deres potentiale. Vi håber og tror derfor, at vi blandt andet fra Reformkommissionen vil se flere nye udspil, der vil samtænke beskæftigelsesindsatser og erhvervsindsatser for at styrke incitamenterne i virksomhederne til fordel for ledige – herunder udsatte ledige.
En ide til fri afbenyttelse kunne for eksempel være forsøgsordninger, hvor man deler lidt af det offentliges gevinst med virksomhederne, når de påtager sig et særligt socialt ansvar. Det kunne konkret udmønte sig i en renterabat på investeringslån, som gives til socialt ansvarlige virksomheder: Hvis du ansætter udsatte ledige, får du en del af gevinsten som et statstilskud i form af renterabat.
Vi tror og håber på, at Reformkommissionen kommer med flere spændende forslag, der øger incitamenterne ikke blot for individer, men også for virksomheder, organisationer og myndigheder til at gå sammen om at løse sociale problemer.
5. Farvel til jobcentre – goddag til relationer
Danmark skal blive bedre til at bryde den negative sociale arv, så børn, der vokser op i udsathed, ikke ender med at reproducere deres egne opvækstvilkår i voksenlivet. Det er der generel politisk enighed om. Uenighederne handler i høj grad om hvordan. Vi vurderer imidlertid, at der i stigende grad vil være politisk opbakning til nye løsninger og tiltag, som gør op med traditionelle institutioner og tiltag på området.
Det kan blandt andet føre til et opgør med jobcentrene, som vi kender dem i dag, da effekten er for ringe set i lyset af de 13 milliarder kroner, vi årligt bruger på systemet i dag. Kommunerne bliver tvunget til at fokusere på effekten af deres indsatser og inddrage både virksomheder og civilsamfundet i fremtidens løsninger. Et godt bud er, at de mest sårbare borgere vender tilbage til socialområdet, som de var før 2016, og jobcentrene – som vi kender dem i dag – nedlægges. Relationer bliver et nøgleord i de sociale indsatser for udsatte borgere, og vi vil i højere grad se indsatser bygget op om at skabe relationer for de udsatte på tværs af sektorer.
Den teknologiske revolution rammer også den sociale sektor, selvom man ikke altid skulle tro det, når man følger den danske socialpolitiske debat, der ofte synes helt at have overset teknologipotentialet i indsatsen for udsatte grupper.
6. Social impact-tech vinder frem
Apps, der hjælper ordblinde til at læse. Hjernestimuleringer, der hjælper stofmisbrugere med at overkomme afhængighed. Og sociale effektinvesteringer, der (i Sydkorea – men endnu ikke i Danmark som vi ellers forudsagde sidste år) sættes på blockchain for at nedbringe transaktionsomkostninger samt muliggøre likvide eller ”salgbare” sociale obligationer.
Den teknologiske revolution rammer også den sociale sektor, selvom man ikke altid skulle tro det, når man følger den danske socialpolitiske debat, der ofte synes helt at have overset teknologipotentialet i indsatsen for udsatte grupper. Samtidig har den offentlige sektor historisk set været svært tilgængelig for eksempelvis sociale IT-startups. Nu begynder mængden af teknologiske muligheder imidlertid at være for stor til at overse.
Vi vurderer derfor, at ”social impact tech” vil være et voksende fokusområde i både den sociale sektor og for impact-investorer. Vær også klar på at sige velkommen til nye typer kolleger i den sociale og kommunale sektor – herunder at de første kommuner får en slags ”social it-chef” med ansvar for at høste sociale effekter af de teknologiske muligheder.
