Analyse af 
Lisbeth Knudsen

Selvkritisk tilstandsrapport fra medie- og kommunikations­branchen

Dansk Journalistforbund har ladet en ekspertgruppe kigge på medie- og kommunikationsfagenes fremtid. Var det en tilstandsrapport for et hus, ville man sige, at det var et håndværkertilbud med rigtig spændende potentiale til forbedringer.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

"Stram op" er den enkle, men dækkende karakteristik af anbefalingerne i tre delrapporter om medie- og kommunikationsfagenes fremtid.

Medie- og kommunikationsbranchen står i et kaos af teknologiske, brugeradfærdsmæssige, økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige omvæltninger. Det er i den kontekst, man skal læse en kritisk rapport fra en uafhængig ekspertgruppe, som Dansk Journalistforbund har bestilt og betalt.

Ekspertgruppen fokuserer på en kvalitetsopstramning af journalistikken. De kalder på en solid revitalisering af forholdet mellem medier og borgere og en etisk oprustning helt generelt. Og de afdækker et massivt efteruddannelsesgab i branchen og et teknologisk kompetenceefterslæb, der skriger til himlen i forhold til fremtiden.

Rapportens opfordringer til at stramme op gælder ikke kun Dansk Journalistforbund, men også politikerne, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne og kollegerne i andre forbund, som organiserer medie- og kommunikationsfolk.

Journalisternes ansvar

Rammer rapporten så skiven? Ja, den rammer i hvert fald i høj grad det, der er efterspurgt fra mange sider: at branchens udøvere selv tager at aktivt medansvar for at højne kvalitet, troværdighed og fagenes identitet og etik. At branchens udøvere selv gør noget aktivt for at sørge for efteruddannelse, før det er for sent, og de står med en fyreseddel i hånden eller er blevet erstattet af en robot. Så uanset om man nu er enig i alle forslagene, så sætter de tilsammen en modig retning og en god ambition.

"Fremtidens journalist må have andre kompetencer og en anden indstilling til sit fag end nutidens. Det er nødvendigt, hvis journalistikken i fremtiden skal have høj værdi, troværdighed og relevans for borgerne – og hvis de professionelle journalister selv ønsker at spille en hovedrolle i fremtidens kommunikationslandskab. Ingen af delene er nemlig givet på forhånd: Hverken at journalistikken har høj værdi, eller at det først og fremmest er journalister, der leverer den."

Så klart er budskabet formuleret i delrapporten om journalistikkens fremtid.

Eksperterne anbefaler, at journalisterne:

  • Involverer sig aktivt i udviklingen af nye forretningsmodeller og ikke overlader det til de kommercielle afdelinger
  • Styrker journalistikkens kerneværdi for at øge dens troværdighed
  • Øger journalistikkens relevans ved at rykke tættere på borgerne
  • Skærper deres teknologiske kompetencer
  • Ruster sig til et fleksibelt arbejdsmarked.

Politikernes, uddannelsernes og mediernes ansvar

Derudover anbefaler eksperterne, at politikerne indfører redaktionelle regnskaber som en forudsætning for mediestøtte, og at uddannelsesinstitutionerne indfører et fagligt løft for nyuddannede om journalistikkens kerneværdier og faglige idealer.

Endelig opfordres landets medievirksomheder til at styrke fokus på input og kvalitet frem for output og kvantitet og dermed udgøre en forskel til de ikke-publicistiske medier og platforme.

For mange efteruddanner sig ikke

Rapporten konstaterer, baseret på en undersøgelse blandt DJ's medlemmer, at journalistik ikke er tilstrækkeligt udviklingsorienteret. 38 procent af Danmarks journalister og 41 procent af de visuelle formidlere har ikke modtaget nogen form for efteruddannelse det seneste år, og det har ikke ændret sig de seneste tre år, skønnes det i rapporten. Og ny teknologi står overhovedet ikke højt på dagsordenen for den efteruddannelse, der har fundet sted, men ligger helt i bunden.

Ekspertudvalget opfordrer til, at begge grupper ruster sig til et fleksibelt arbejdsmarked med flere freelancere og projektansættelse eller kortere ansættelser.

30 kommunikationsuddannelser

I 2019 er der omkring 30 uddannelser på kandidat, bachelor- eller professionsbachelorniveau, som fokuserer på kommunikation. Kommunikation dækker nu virkelig mange forskellige discipliner fra strategisk rådgivning til almindeligt pressearbejde og arbejde med sociale medier.

Kravene til kommunikationsfolkene vil i fremtiden være at skabe tydelig værdi og effekt for deres opdragsgivere, at være teknologisk "adrætte" og at finde en kerne af kommunikationsfaglighed, der kan dyrkes.

60 procent af kommunikationsfolkene siger i rapportens analyse, at efteruddannelse vil være afgørende for at beholde jobbet eller få et nyt. Alligevel har en tredjedel svaret, at de ikke har været på kompetenceudvikling det seneste år, og kun én procent har efteruddannet sig i for eksempel brug af robotter inden for kommunikation.

Etisk kodeks

En konkret anbefaling fra ekspertudvalget er etableringen af et Kommunikationsfagenes Hus, hvor de faglige organisationer med medlemmer inden for kommunikationsbranchen kan arbejde sammen om for eksempel et etisk kodeks og et kommunikationsetisk råd samt en årsrapport om kommunikationsfagenes udvikling, udfordringer og etik. Alt sammen glimrende forslag, som sagen om Falck og Bios kun yderligere har understreget behovet for.

Det store spørgsmål er nu: Hvad skal det anerkendelsesværdige og grundige røntgenbillede af medie- og kommunikationsbranchen bruges til?

Det er medlemmerne af de faglige organisationer, der skal mobiliseres og reagere, tage ansvar og tage aktion. Nytænkning, kvalitetsforbedring, øget troværdighed, større kreativitet, flere kompetencer og bedre etik kan ikke dikteres af arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne eller politikerne.

Det starter hos den enkelte udøver, og det forudsætter, at rammerne og mulighederne for at gøre præcis de nødvendige ting, der peges på, er til stede på arbejdspladserne.

11 udfordringer for medie- og kommunikationsbranchen

1. En teknologisk forandringshastighed, der tvinger kommunikations-og medieprofessionelle til konstant at tilegne sig nye redskaber til at researche, formidle og distribuere

2. Et overload af information, som gør det stadig sværere at trænge igennem med budskaber og information, og som kræver stadig mere præcis og relevant formidling

3. En svækkelse af mellemleddet i kommunikationen i samfundet, hvilket udvider borgeres og organisationers muligheder for at kommunikere direkte med hinanden uden om de traditionelle mediers mellemkomst og indblanding

4. En sammensmeltning af lyd, billeder og tekst, hvilket betyder, at medie- og kommunikationsprofessionelle i fremtiden skal kunne beherske og skifte mellem forskellige formater og formidlingsformer

5. En automatisering af en lang række arbejdsfunktioner i medie- og kommunikationsbranchen, hvilket betyder overflødiggørelse af bestemte jobtyper og udvikling af helt nye

6. En dominans af store udenlandske teknologivirksomheder, hvilket indskrænker ikke mindst nyhedsmediernes kommercielle muligheder og handlefrihed

7. En dataficering af kommunikationsstrømmene i samfundet, hvilket øger mulighederne for – og kravene til – at målrette og måle formidlingen af nyheder og budskaber

8. En nicheficering af kommunikationen i samfundet, hvilket vil kræve stadig større præcision og personalisering og relevans af al professionel formidling

9. En genre- og brancheglidning, som betyder, at skellene mellem journalistik, reklame og professionel kommunikation kommer under pres og måske udviskes

10. En atomisering af arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at stadig flere medie- og kommunikationsprofessionelle vil blive freelancere, selvstændige eller midlertidigt beskæftiget

11. En tillidskrise, som rammer samfundets toneangivende aktører, og som gør troværdighed til et bærende krav for alle medie- og kommunikationsprofessionelle.

Fremtidsprojekt for kommunikations- og mediebranchen

Kald det modigt, dybt kontroversielt eller et udtryk for helt nødvendig fremsynethed, når en faglig organisation som Dansk Journalistforbund (DJ) lader en uafhængig ekspertgruppe på 11 personer komme med deres uforgribelige meninger og anbefalinger om fagenes fremtid i medie- og kommunikationsbranchen.

Rapporten sætter et befriende selvkritisk lys på udøverne af medie- og kommunikationsfagene og dermed DJ’s egne medlemmer.

Rapporten består af et overbliksagtigt kapitel om tendenser. Derudover tre kapitaler om henholdsvis journalistfagets, kommunikationsfagets fremtid og de visuelle fags fremtid.

Karakteristisk for de tre delrapporter er, at fremtiden tegner overskyet for journalistfagets fremtid med en nedgang i antal udøvere, og det samme gælder for de visuelle fag, hvor amatører tager over på en række områder.

Kommunikationsfagets udøvere ser til gengæld lyst på fremtiden, og antallet af kommunikationsuddannede er 20-doblet fra 1990 til 2017.

Rapporten er forfattet af:

  • Troels Mylenberg, vært på TV 2 News, tidligere chefredaktør på Jysk Fynske Medier, har fungeret som gruppens formand.
  • Jannie Møller Hartley, lektor, tidligere studieleder for Journalistik på RUC
  • Anna Rørbæk, indehaver af Rørbæk Kommunikation, pressetalsperson for Danmarks Indsamling og tidligere chef for Kommunikation og Public Affairs i Børnefonden.
  • Aske Kammer, lektor ved IT-universitetet og formand for Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark
  • Marchen Neel Gjertsen, journalist, redaktør og formand for Folketingets Presseloge
  • Louise Roug, international redaktør hos Huffington Post
  • Claus Skytte, iværksætter og forfatter
  • Rasmus Ibfelt, kreativ direktør og partner i designbureauet e-Types
  • Magnus Bjerg, projektleder for digitalt indhold, TV 2, formand for Danish Online News Association, udtrådt af gruppen i august 2018
  • Trine Nielsen, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, udtrådt af gruppen i november 2018
  • Nilüfer Sahin, kommunikationschef hos Rockwool Nordics, indtrådt i gruppen i august 2018
  • Henrik W. Jørgensen, områdechef for de visuelle uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, indtrådt i gruppen i november 2018
  • Søren Schultz Jørgensen, selvstændig medieforsker, indehaver af rådgivningsvirksomheden Kontrabande, har været projektleder for gruppens arbejde og pennefører for projektets rapporter.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024