Set for nylig

Jeg ser faktisk aldrig musicals. Der er noget ved genren, som bare ikke spiller for mig, men siden jeg var meget ung, har jeg været kæmpefan af den amerikanske komponist Jim Steinman. Jeg har dog i mange år gået lidt stille med det. Det er jo en smule bad taste, flødeskum og virkelighedsflugt. Men der ér også bare noget med den måde, han skruer sine melodier sammen på. For nogle uger siden var jeg derfor på Det Ny Teater og se deres opførelse af Steinmans ’Dance of the Vampires’. Det er superflot og overdådigt sat op, og dem på scenen er enormt dygtige til det, de gør. Især selvfølgelig Peter Jorde som ’overvampyr’.

Hørt for nylig

Der er jo det med vampyrer, at de oftest er halvgamle mænd. Lige for tiden hører jeg vældig meget albummet ’How Did I Find Myself Here?’ med bandet Dream Syndicate, som i den grad består af halvgamle mænd. De var kæmpestore – i hvert fald i min verden – i 1980’erne, da jeg var ung.

Da de forrige år spillede i Vega, var en af mine venner gået forbi spillestedet før koncerten, hvor køen gik til langt ud på gaden med masser af unge mennesker. Vi var sikre på, at nu fik de endelig det velfortjente comeback. Det viste sig at være en rapper i Store Vega. Vores helte var i den lille sal – og publikum var kun mænd over 45 år. Da jeg mødte forsangeren i baren bagefter, var det eneste, jeg kunne finde på at sige til min store helt fra dengang, hvorfor de ikke havde spillet et nummer, som jeg havde ventet på. ”OK boomer” hedder det vist på nudansk.

Læst for nylig

Temaet har vist udviklet sig til at være halvgamle, småsure mænd: Jeg er nemlig meget glad for amerikansk ’mandelitteratur’ a la Auster, Steinbeck og Hemingway. Men et rigtig godt take på den genre er Michel Houellebecqs ’Serotonin’ fra sidste år. Den gjorde et kæmpe indtryk og er klart den bog, jeg har været mest begejstret for efter sidste side de seneste år. Det er svært at forklare, hvad den handler om, og hvad pointen egentlig er, men grænsefatalistisk misantropi kunne være et bud. Først og fremmest er den utroligt velskrevet og sine steder meget morsom. Jeg overvejede, om jeg kunne forsvare at citere eller referere en passage her, men det tør jeg simpelthen ikke af hensyn til mit renommé. Det vil man forhåbentlig kunne forstå, hvis man har læst den.