Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi

I Silkeborg Kommune baner socialøkonomiske virksomheder vej for job til udsatte borgere.

1. maj 2015 forpligtede John Kvistgaard, projektleder på det socialøkonomiske område i Silkeborg Kommune, sig til, at der i 2020 skal være etableret 20 nye socialøkonomiske virksomheder i kommunen med mindst 150 stillinger til udsatte borgere. Og han er allerede tæt på at indfri målet. I dag er der 18 socialøkonomiske virksomheder med i alt 67 medarbejdere.

Når han skal sætte ord på denne udvikling, taler han om en positiv spiral.

Velfærdens 2025-plan

”Vi har en kommune, der virkelig vil fremme socialøkonomiske virksomheder, og så oplever vi, at jo mere fokus der er på de socialøkonomiske virksomheder, des flere er interesserede i at komme i gang eller flytte aktiviteter til kommunen,” siger han.

I sin strategi satser kommunen på linje med en række andre kommuner på, at rammevilkårene for socialøkonomiske virksomheder skal være på plads.

”Vi kan se, at socialøkonomiske virksomheder ofte har brug for professionel rådgivning. Det kan være for at få styr på bundlinjen, for at øge omsætningen eller måske for at udvikle forretningen. Så finder vi, sammen med ErhvervSilkeborg, den rigtige coach,” siger John Kvistgaard.

Han forklarer, at der allerede nu er gode erfaringer med, at virksomhederne bruger samarbejdet med rådgivere og coaches fra ErhvervSilkeborg til at trimme virksomheden.

Opererer med to bundlinjer

Dette er særligt afgørende, fordi socialøkonomiske virksomheder har to bundlinjer: De skal levere både sociale og økonomiske resultater. Og det er langtfra sikkert, at et plus på den sociale bundlinje også giver et plus på den økonomiske.

Hvor rådgivningen er et af strategiens i alt syv indsatsområder, er indkøbspolitikken et andet. Her kan en kommune for alvor åbne et marked, hvor socialøkonomiske virksomheder kan byde ind. Et eksempel kan være drift af en kantine, et andet eksempel afholdelse af konferencer og et tredje en form for pedeltjeneste.

John Kvistgaard er ikke et øjeblik i tvivl om, at en kommune som Silkeborg med godt 90.000 indbyggere kan spille en afgørende rolle for at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i lokalsamfundet. Han mener, at kommunen har en egeninteresse i det.

Silkeborg tjener stort på social­økonomiske virksomheder

Figur 1 | Forstør   Luk

Det er en god investering for Silkeborg Kommune at sende i alt 150 udsatte borgere i job som følge af kommunens strategi for etablering af socialøkonomiske virksomheder. Frem mod 2020 forventer kommunen en fortjeneste på ca. ni millioner kr.

Kilde: Silkeborg Kommune

”Der er et meget stort pres på alle kommuner for at finde virksomheder, der kan rumme grupper af borgere, der har det svært på det almindelige arbejdsmarked. Vi tror på, at socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde nye typer beskæftigelse og dermed bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked,” siger han.

Det er altså muligt at skabe job til borgere, der ellers ville have svært ved at finde beskæftigelse. Derudover viser en business-case, at det også kan blive en god forretning for kommunen. Se figur 1.

Silkeborg-strategien retter sig mod både socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder. En mulighed er, at virksomhederne udskiller hidtil kommunale funktioner og opgaver i en særlig virksomhed med et socialøkonomisk formål. En anden, at de etablerer arbejdspladser til udsatte borgere inden for deres egne rammer.

”Mange socialøkonomiske virksomheder er rigtig gode, men hos os beskæftiger de typisk mellem tre og fire ansatte. Kunne vi få almindelige virksomheder til at give plads til grupper af borgere, der ellers ville være langt væk fra arbejdsmarkedet, ville det være en større kilde til inklusion,” siger John Kvistgård.

LÆS OGSÅ:

Sociale virksomheder skal skabe tusindvis af job til udsatte borgere

Autister brygger Mikkeller-øl

Forrige artikel Vestens gamle stormagter er syge Vestens gamle stormagter er syge Næste artikel Autister brygger Mikkeller-øl Autister brygger Mikkeller-øl