Helt tilbage til da den amerikanske professor og ledelsestænker Peter Drucker undersøgte, hvordan USA i perioden 1965-85 var i stand til at skabe så mange ny job på trods af de store udfordringer, der lå i oliekrisen, recessionen m.v., har entreprenørskab og innovation fået langt mere opmærksomhed.

Entreprenørskab er til stadighed af voksende betydning for ikke blot den nationale, men også internationale, vækst og udvikling. Og mange meninger gør sig gældende inden for området, hvor der findes utallige tiltag, som skal understøtte den foretagsomme tankegang.

Et af dem er Global Entrepreneurship Congress, som efter kun få år på banen er blevet en stor event og en anerkendt platform for udvikling af entreprenørskab og iværksætteri. I år blev kongressen afholdt i Rio de Janeiro med 2.000 deltagere fra 130 lande. Globalt set har kongressen i dag omkring 24.000 partnerorganisationer.

Et andet eksempel er nonprofit-organisationen Endeavor. Et internationalt funderet initiativ, hvor der gives støtte til innovative og vækst-fokuserede entreprenører, så de kan ekspandere og udvikle produkter til nye markeder.

Der synes i det hele taget at være en utrolig mængde iværksættertiltag på både lokalt, nationalt og internationalt plan, alt fra uddannelser over offentlige ordninger til private og frivillige initiativer, priser, konkurrencer og støtteordninger.

Iværksætterindustrien

I et samfundsperspektiv er det vigtigt at spørge, hvorvidt denne dyrkelse af og ikke mindst investering i iværksætterkulturen giver et fornuftigt afkast. Altså, får vi nok ud af det, som vi investerer i forskellige iværksætterinitiativer?

En rapport udgivet af Europa-Kommissionen i februar 2013 peger på, at investeringer i uddannelse inden for entreprenørskab er en af de mest udbytterige investeringer, politikere i Europa kan give sig i kast med, hvis de ønsker at skabe vækst og nye virksomheder.

Samtidig er vi dog nået dertil, hvor man så småt kan begynde at overveje, om denne uendelige række af – sikkert ganske velmenende – iværksætterinitiativer i sig selv er blevet en industri?

Der er jo et marked for disse initiativer, men er det ved at blive så stort og omfattende, at det næsten er blevet en hæmsko for nye iværksættere? Og er industrien i virkeligheden med til at holde iværksætterne tilbage, fordi den gør dem afhængige af sine velgørende midler?

I forlængelse heraf må man håbe, at Drucker har ret, når han hævder, at ”kraften i entreprenøren altid er stærkere end den nuværende økonomis tilstand”. Således at iværksættermiljøet ikke passiviseres af velmenende initiativer.

Import af innovative hjerner

En ny udviklingstendens, som kan ses som en nytænkning af den traditionelle støtte til iværksætteri, er en bevægelse væk fra udelukkende at arbejde med de iværksættere og vilkår, der findes i eget land, og mod en import af entreprenører fra andre lande.

F.eks. tilbyder Canada et iværksætter-visa-program for at tiltrække entreprenører fra hele verden til at udvikle virksomheder og bosætte sig i landet.

Canada er ikke det eneste land med sådanne ordninger. Og når flere og flere lande anerkender behovet og ser mulighederne i at udveksle talenter, vil der ikke blot komme flere iværksættere, som benytter sig af muligheden, men også større forventninger til de ordninger, landene tilbyder.

Samtidig vil støtten til ivæksætterne flytte sig fra lokale eller nationale ordninger til globale initiativer, rettet mod iværksættere og investorer fra hele verden. Fokus vil flytte sig fra det nationale udbytte til det internationale potentiale.

I Frihedsgudinden står disse linjer fra Emma Lazarus’ digt fra 1883 indgraveret: ”Giv mig dine trætte, dine fattige, dine sammenkrøbne masser, som længes efter at ånde frit”. Men det er nok ikke længere tidssvarende.

Når vi begynder at importere innovative hoveder, burde inskriptionen måske nærmere lyde: “Giv mig dine dygtige, dine privilegerede, dine berigende potentialer, som ønsker at få det endnu bedre”.

Der er nok brug for et både-og. Og spørgsmålet er, om ikke Howard Stevensons definition af entreprenørskab også favner de forskellige sider af sagen: “Entrepreneurship is the pursuit of opportunity without regard to resources currently controlled.”

Læs flere af Christer Windeløv-Lidzélius’ indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.