Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Af Robin Vickery 
Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi

Disciplinen adfærdsdesign buldrer derudaf. Konsulenthuse og kommunikationsbureauer står klar, når vi med et nænsomt puf, nudging, ønsker at forandre borgernes adfærd. Men alt imens denne bølge ruller, er der opstået den såkaldte replikationskrise.

Krisen består i, at det har vist sig at være overordentlig svært at gentage mange af de klassiske eksperimenter, som blandt andet adfærdsdesign bygger videre på.

Replikationskrisen har rystet fundamentet på en række videnskabsområder. Særligt hårdt er det gået ud over socialpsykologien. Robuste forskningsresultater, som vi tog for givet, ser pludselig ud til ikke at holde længere. Metoder, som vi var sikre på havde en stor effekt, viser sig i replikationsstudier at have nul effekt. Forskere på feltet taler om en “korthusagtig følelse”. “Quite frankly I don't know what to believe any longer,” lød den følelsesladede kommentar fra en garvet forsker på feltet.

Replikationskrisen i psykologien tog for alvor fart, da en sammenslutning af forskere satte sig for at gentage 100 kendte psykologiske eksperimenter. De genskabte nøje eksperimenterne for at undersøge, om de oprindelige effekter kunne gentages. Det kunne de ikke i særlig høj grad. Det opsigtsvækkende resultat var, at kun 36 procent af eksperimenterne kunne gentages. De øvrige opnåede ikke en statistisk signifikant effekt. Og selv de eksperimenter, der kunne gentages, viste generelt en lavere effekt end de oprindelige studier.

En videnskabelig grundsten

Efterfølgende har en række større projekter kunnet bekræfte dette billede. Der er tale om en krise, da det er grundstenen i videnskabelig praksis, at eksperimenterne kan gentages. Kan de ikke det, så kan vi grundlæggende ikke basere politik og praksis på dem.

Der kan være mange forklaringer på replikationskrisen. I de mere ekstreme tilfælde har der været tale om direkte snyd og fabrikerede data.

Der var den hollandske psykologiprofessor, der selv tastede fiktive data ind og efterfølgende fik det publiceret. Hans data var dog lige lovlig perfekte, og til sidst blev han opdaget, fyret og udskammet af det videnskabelige miljø. Der er det berømte Stanford Prison Experiment, der viste, at studerende under de rette omstændigheder udviklede sig til sadistiske fangevogtere. Det stod i mange år som beviset på den iboende ondskab, der lurer i os alle. Problemet var bare, at eksperimentet var snyd – fangevogtere og fanger var blevet stærkt instrueret i, hvordan de skulle spille deres roller.

Forhåbentlig er denne form for direkte snyd ikke særligt udbredt i det videnskabelige miljø, og replikationskrisen handler i vid udstrækning om noget mindre spektakulært. Den handler om noget så kedeligt som statistiske metoder og om, at mange videnskabelige studier ender i skuffen uden at blive publiceret.

Kernen i replikationskrisen er en avanceret form for “cherrypicking” – hvor man udvælger de studier, der understøtter ens egen hypotese og ser bort fra dem, der ikke gør. Som vi skal se, er det også tilfældet i store dele af den socialpsykologiske forskning, der ligger til grund for adfærdsdesign.

Absurd store effekter

I bøger, der aktuelt udgives om nudging og adfærdsdesign, henvises der ofte til videnskabelige studier med meget opsigtsvækkende resultater.

Tag for eksempel “De sultne dommere” – et studie, der indgår i den populære bog om adfærdsdesign: ’Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’. Studiet viser, hvordan dommere giver flest prøveløsladelser, umiddelbart efter de har fået frokost eller pause.

Dommernes mentale udmattelse gør, at de giver færre prøveløsladelser til de uheldige indsatte, jo nærmere vi når en tiltrængt pause. Forklaring er, at prøveløsladelser er komplicerede og mere tidskrævende, og i udmattet tilstand er det nemmest blot at give afslag.

Studiet er med til at underbygge en pointe, der går igen i litteraturen om adfærdsdesign: At vi træffer irrationelle beslutninger, når vi er “mentalt udmattede”. Det har imidlertid fået flere forskere til at slå øjnene op. Ikke mindst fordi det er en helt absurd stor effekt, der stort set bryder skalaen for effektstørrelser. Og endda meget bekymrende, eftersom det er rigtige mennesker af kød og blod, der misser muligheden for et liv i frihed – antageligvis fordi dommerne er blevet trætte i hovederne, eller fordi rumlende maver gør dem ude af stand til at gennemføre en retfærdig domsafsigelse.

Problemet er bare, at studiet næppe holder vand. I bedste fald er det stærkt overdrevet. Andre forskere har nemlig gået det kritisk igennem og kan vise, at andre faktorer er mere sandsynlige forklaringer på fænomenet. Den rækkefølge, hvormed de indsatte kommer op for dommerne er nemlig ikke tilfældig og planlægges forud af dommerne selv. Inden for hver session er det almindelig praksis, at borgere med en beskikket advokat kommer først til, hvilket typisk også er dem, der har størst chance for en prøveløsladelse. Altså er der også en lavpraktisk og kedelig forklaring på effekten: Det handler om, at dommerne kan planlægge rækkefølgen, og hvornår der skal holdes pause – næppe deres mentale udmattelse eller sultne maver.

Eller tag et andet eksempel fra samme bog. Ifølge et videnskabeligt studie giver dommere hårdere straffe, hvis de har fået en time mindre på øjet. Studiet viser, hvordan et skift fra vinter til sommertid (hvor man ”mister” en time) resulterede i, at dommerne gav signifikant højere straffe mandagen efter. Igen er det et opsigtsvækkende resultat – tænk, at en smule reduceret søvn kan få så alvorlige konsekvenser for dem, der uheldigvis skal op foran dommeren denne mandag.

Men også her er der grund til at se studiet kritisk efter i sømmene. Andre forskere har vist, at dette resultat kun kan opnås, hvis man træffer en række uholdbare metodiske valg. For eksempel at man helt undlader at medtage data fra efter 2003, og at man udelukker borgere af spansk oprindelse. Det viser sig med andre ord, at der må foretages en række valg og fravalg, der ikke kan forsvares rent metodisk. Følger man almindelige metodiske standarder, er der ingen sleepy monday-effekt.

Eksemplerne illustrerer en tendens inden for adfærdslitteraturen. Man vælger de eksperimenter, der passer godt med den historie, man fortæller. Men ofte ligger der en skov af studier bagved, der enten helt afkræfter fænomenet eller komplicerer den ellers gode historie.

Fundamentet smuldrer?

Studier af sultne og søvnige dommere er blot enkelte kuriøse eksempler inden for adfærdsvidenskaben. De rykker næppe ved fundamentet.

Replikationskrisen er imidlertid begyndt at gøre indhug på de mere fundamentale dele af adfærdsvidenskaben.

Tag fænomenet priming. Priming handler om, at når vi præsenteres for bestemte ord eller stimuli, så gøder det jorden for, hvordan vi efterfølgende handler. Det er et centralt begreb i bogen ’Thinking – Fast and Slow’ af nobelprismodtageren Daniel Kahneman – hvilket nok er det nærmeste, vi kommer adfærdsvidenskabens bibel.

Kahneman henviser til et eksperiment, hvor en gruppe studerende bliver præsenteret for en række ord, der er associeret med gamle mennesker – såsom glemsom, skaldet, grå eller rynker. Efterfølgende kunne forskerne så observere, at de studerende rent fysisk bevægede sig langsommere, da de gik fra et lokale til et andet. Altså at de ord, de blev præsenteret for, ubevidst primede dem til en bestemt adfærd.

Priming bliver ligeledes fremhævet som et stærkt virkemiddel i bogen ’Nudge’ af Thaler og Sunstein, der satte hele adfærdsdesignbølgen i gang. Priming er efterfølgende blevet en del af den obligatoriske værktøjskasse i adfærdsdesign, og det indgår i lærebøger som et centralt virkemiddel i nudging.

Kahneman selv var meget fast i mælet omkring priming. Om de videnskabelige studier bag priming slog han fast “... at der ikke er noget at diskutere. Resultaterne er ikke konstruerede, og de er heller ikke udtryk for statistiske tilfældigheder. Du har intet andet valg end at acceptere, at disse undersøgelsers konklusioner er korrekte.”

Det viste sig dog, at der var en hel del at diskutere. Spring fem år frem i tiden og priming-forskningen bliver af nogle beskrevet som vraget fra et afsporet tog. I dag er der alvorlig tvivl om, hvorvidt primingstudierne kan gentages, og om det overhovedet er et virkeligt fænomen.

Bias blandt forskere

En årsag til, at priming-forskningen er kørt af sporet, er, at man har identificeret såkaldt publikationsbias. Det er en bias, der opstår, hvis det hovedsageligt er de positive resultater, der er blevet publiceret. Det kaldes også ’the filedrawer effect’, da mange videnskabelige studier ender i et arkivskab og aldrig publiceres. Disse studier vil typisk være dem, der ikke har fundet positive resultater, og dermed bliver vi præsenteret for et skævt billede af virkeligheden.

En anden sandsynlig årsag er, at forskere har “hacket” sig til et interessant resultat – såkaldt “p-hacking”. Det kan for eksempel være, at forskere løbende kigger på de data, de indsamler, og vælger at stoppe analysen, netop når resultatet er signifikant. Eller at de analyserer data på mange forskellige måder, indtil de finder et spændende resultat.

Et andet eksempel på, at der er sprækker i fundamentet, er fænomenet ego depletion. I bøger om adfærdsdesign kan man læse om, hvordan mental udmattelse styrer vores handlinger, ligesom i eksemplet med de sultne dommere. Et klassisk eksperiment består i, at en gruppe mennesker bliver stillet over for den mentale udfordring, at de skal afholde sig fra at spise usunde ting. Det viser sig så efterfølgende, at denne viljesakt er så mentalt udmattende, at de klarer sig dårligere i en test, hvor de skal løse en geometrisk opgave.

Eksperimentet viser med andre ord, at vores mentale viljestyrke lader til at være en begrænset ressource – et fænomen, som vækker genklang hos de fleste, da man nemt kan komme i tanke om slankekure, der kørte af sporet på dage, hvor det mentale overskud var i bund.

Indtil for nylig var der over 600 videnskabelige studier, der samlet kunne bekræfte, at ego depletion er et virkeligt fænomen. Men så begyndte dette korthus også at ramle. Det skete, da forskere statistisk kontrollerede for publikationsbias. I forhold til ego depletion er denne filedrawer effect ret afgørende. Det, der i første omgang så ud til at være en robust effekt, viste sig efter korrektion for publikationsbias “ikke at være forskellig fra nul”. Skulle du være I tvivl, er det forskerjargon for “Det har nul effekt, og ego depletion eksisterer ikke”.

Forskning skal forpligte

Hvad betyder alt dette for adfærdsdesign i praksis?

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at der er mange eksempler på nudging, der er veldokumenterede, effektive og fører til adfærdsforandringer i praksis. Men der er samtidig meget, der tyder på, at vi ikke præsenteres for et afbalanceret billede af, hvornår nudging virker, og hvornår det ikke gør.

Tag som eksempel The Behavioral Insights Team (BIT) – også kaldet “The nudge unit”. Det blev nedsat i 2010 af den britiske regering og har siden været frontløber på hele nudging-bevægelsen. Ifølge to britiske forskere har BIT gennemført 300 videnskabelige eksperimenter, men det er kun 69, der er publiceret. Det rejser naturligvis spørgsmålet, om de 69 publikationer giver et afbalanceret billede. Der er – som forskerne pointerer – en risiko for “the filedrawer effect”, hvis de knap så imponerende resultater er endt i arkivskabet. Forskere fra BIT understreger selv, at omend de presser på for at få publiceret deres studier, så lykkes det ikke altid.

Når det ikke altid lykkes for de bedste i klassen, kan man være bekymret for, hvordan det går for resten af feltet. Her er det sandsynligt, at der er en underskov af adfærdseksperimenter med et skuffende resultat, som derfor aldrig får flyvehøjde i offentligheden.

Det kan måske virke en smule desillusionerende hele tiden at pege på videnskabelige studier, der spolerer en ellers god fortælling. Når 600 videnskabelige studier underbygger, at ego depletion er virkelig, men det alligevel viser sig ikke at holde vand, ja, så har man måske mest lyst til at slå ud med armene og konkludere, at vi ikke kan vide noget som helst med sikkerhed. Hvornår har vi så nogensinde tilstrækkelig solid viden? Replikationskrisen kan således nemt skubbe selv videnskabelige hardlinere ud i en form relativisme. Passer man ikke på, så ender man i en alt-er-lige-meget-position. 

Vi skal lære at omfavne de kedelige resultater

Så hvordan undgår vi at ende i denne alt-er-lige-meget-position? En af løsningerne i det videnskabelige miljø er en sikring af, at det ikke kun er de epokegørende og fascinerende resultater, der publiceres. Organisationen Open Science Framework arbejder således for, at man som forsker præregistrerer sine videnskabelige eksperimenter, og at tidsskrifter forpligter sig til at publicere resultatet uanset hvad.

Det er det gode forskningsspørgsmål og den robuste undersøgelsesmetode, der honoreres, fremfor at det er selve resultatet, der skaffer adgang til de prestigefyldte tidsskrifter. Det er et forsøg på at skabe incitamenter, der trækker i retning af solid forskning, fremfor at man som forsker fristes til at “hacke” sig til det spændende forskningsresultat.

Det er her, der er en vigtig læring. Vi kan alle med fordel begynde at agere ud fra samme princip: Ikke at stille os tilfredse med det ene epokegørende studie, der fortæller en spændende historie, som vi gerne vil høre. Vi må væk fra, at det første ekstraordinære studie betragtes som sandheden, mens alt, der kommer efter, er kedelige korrektiver, som forbigås i tavshed.

Hvis vi oprigtigt er interesseret i den viden, der ligger i adfærdseksperimenter, så er vi nødt til aktivt at opsøge de studier, der afkræfter de fascinerende resultater. Vi må med andre ord lære at omfavne de kedelige resultater. Gør vi ikke det, så får vi et forvrænget billede af virkeligheden.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel En bunke skrald så høj som Taj Mahal En bunke skrald så høj som Taj Mahal Næste artikel Drop at være den hårde hund, mand Drop at være den hårde hund, mand

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.