Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Af Robin Vickery 
Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi

Disciplinen adfærdsdesign buldrer derudaf. Konsulenthuse og kommunikationsbureauer står klar, når vi med et nænsomt puf, nudging, ønsker at forandre borgernes adfærd. Men alt imens denne bølge ruller, er der opstået den såkaldte replikationskrise.

Krisen består i, at det har vist sig at være overordentlig svært at gentage mange af de klassiske eksperimenter, som blandt andet adfærdsdesign bygger videre på.

Replikationskrisen har rystet fundamentet på en række videnskabsområder. Særligt hårdt er det gået ud over socialpsykologien. Robuste forskningsresultater, som vi tog for givet, ser pludselig ud til ikke at holde længere. Metoder, som vi var sikre på havde en stor effekt, viser sig i replikationsstudier at have nul effekt. Forskere på feltet taler om en “korthusagtig følelse”. “Quite frankly I don't know what to believe any longer,” lød den følelsesladede kommentar fra en garvet forsker på feltet.

Replikationskrisen i psykologien tog for alvor fart, da en sammenslutning af forskere satte sig for at gentage 100 kendte psykologiske eksperimenter. De genskabte nøje eksperimenterne for at undersøge, om de oprindelige effekter kunne gentages. Det kunne de ikke i særlig høj grad. Det opsigtsvækkende resultat var, at kun 36 procent af eksperimenterne kunne gentages. De øvrige opnåede ikke en statistisk signifikant effekt. Og selv de eksperimenter, der kunne gentages, viste generelt en lavere effekt end de oprindelige studier.

En videnskabelig grundsten

Efterfølgende har en række større projekter kunnet bekræfte dette billede. Der er tale om en krise, da det er grundstenen i videnskabelig praksis, at eksperimenterne kan gentages. Kan de ikke det, så kan vi grundlæggende ikke basere politik og praksis på dem.

Der kan være mange forklaringer på replikationskrisen. I de mere ekstreme tilfælde har der været tale om direkte snyd og fabrikerede data.

Der var den hollandske psykologiprofessor, der selv tastede fiktive data ind og efterfølgende fik det publiceret. Hans data var dog lige lovlig perfekte, og til sidst blev han opdaget, fyret og udskammet af det videnskabelige miljø. Der er det berømte Stanford Prison Experiment, der viste, at studerende under de rette omstændigheder udviklede sig til sadistiske fangevogtere. Det stod i mange år som beviset på den iboende ondskab, der lurer i os alle. Problemet var bare, at eksperimentet var snyd – fangevogtere og fanger var blevet stærkt instrueret i, hvordan de skulle spille deres roller.

Forhåbentlig er denne form for direkte snyd ikke særligt udbredt i det videnskabelige miljø, og replikationskrisen handler i vid udstrækning om noget mindre spektakulært. Den handler om noget så kedeligt som statistiske metoder og om, at mange videnskabelige studier ender i skuffen uden at blive publiceret.

Kernen i replikationskrisen er en avanceret form for “cherrypicking” – hvor man udvælger de studier, der understøtter ens egen hypotese og ser bort fra dem, der ikke gør. Som vi skal se, er det også tilfældet i store dele af den socialpsykologiske forskning, der ligger til grund for adfærdsdesign.

Absurd store effekter

I bøger, der aktuelt udgives om nudging og adfærdsdesign, henvises der ofte til videnskabelige studier med meget opsigtsvækkende resultater.

Tag for eksempel “De sultne dommere” – et studie, der indgår i den populære bog om adfærdsdesign: ’Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’. Studiet viser, hvordan dommere giver flest prøveløsladelser, umiddelbart efter de har fået frokost eller pause.

Dommernes mentale udmattelse gør, at de giver færre prøveløsladelser til de uheldige indsatte, jo nærmere vi når en tiltrængt pause. Forklaring er, at prøveløsladelser er komplicerede og mere tidskrævende, og i udmattet tilstand er det nemmest blot at give afslag.

Studiet er med til at underbygge en pointe, der går igen i litteraturen om adfærdsdesign: At vi træffer irrationelle beslutninger, når vi er “mentalt udmattede”. Det har imidlertid fået flere forskere til at slå øjnene op. Ikke mindst fordi det er en helt absurd stor effekt, der stort set bryder skalaen for effektstørrelser. Og endda meget bekymrende, eftersom det er rigtige mennesker af kød og blod, der misser muligheden for et liv i frihed – antageligvis fordi dommerne er blevet trætte i hovederne, eller fordi rumlende maver gør dem ude af stand til at gennemføre en retfærdig domsafsigelse.

Problemet er bare, at studiet næppe holder vand. I bedste fald er det stærkt overdrevet. Andre forskere har nemlig gået det kritisk igennem og kan vise, at andre faktorer er mere sandsynlige forklaringer på fænomenet. Den rækkefølge, hvormed de indsatte kommer op for dommerne er nemlig ikke tilfældig og planlægges forud af dommerne selv. Inden for hver session er det almindelig praksis, at borgere med en beskikket advokat kommer først til, hvilket typisk også er dem, der har størst chance for en prøveløsladelse. Altså er der også en lavpraktisk og kedelig forklaring på effekten: Det handler om, at dommerne kan planlægge rækkefølgen, og hvornår der skal holdes pause – næppe deres mentale udmattelse eller sultne maver.

Eller tag et andet eksempel fra samme bog. Ifølge et videnskabeligt studie giver dommere hårdere straffe, hvis de har fået en time mindre på øjet. Studiet viser, hvordan et skift fra vinter til sommertid (hvor man ”mister” en time) resulterede i, at dommerne gav signifikant højere straffe mandagen efter. Igen er det et opsigtsvækkende resultat – tænk, at en smule reduceret søvn kan få så alvorlige konsekvenser for dem, der uheldigvis skal op foran dommeren denne mandag.

Men også her er der grund til at se studiet kritisk efter i sømmene. Andre forskere har vist, at dette resultat kun kan opnås, hvis man træffer en række uholdbare metodiske valg. For eksempel at man helt undlader at medtage data fra efter 2003, og at man udelukker borgere af spansk oprindelse. Det viser sig med andre ord, at der må foretages en række valg og fravalg, der ikke kan forsvares rent metodisk. Følger man almindelige metodiske standarder, er der ingen sleepy monday-effekt.

Eksemplerne illustrerer en tendens inden for adfærdslitteraturen. Man vælger de eksperimenter, der passer godt med den historie, man fortæller. Men ofte ligger der en skov af studier bagved, der enten helt afkræfter fænomenet eller komplicerer den ellers gode historie.

Fundamentet smuldrer?

Studier af sultne og søvnige dommere er blot enkelte kuriøse eksempler inden for adfærdsvidenskaben. De rykker næppe ved fundamentet.

Replikationskrisen er imidlertid begyndt at gøre indhug på de mere fundamentale dele af adfærdsvidenskaben.

Tag fænomenet priming. Priming handler om, at når vi præsenteres for bestemte ord eller stimuli, så gøder det jorden for, hvordan vi efterfølgende handler. Det er et centralt begreb i bogen ’Thinking – Fast and Slow’ af nobelprismodtageren Daniel Kahneman – hvilket nok er det nærmeste, vi kommer adfærdsvidenskabens bibel.

Kahneman henviser til et eksperiment, hvor en gruppe studerende bliver præsenteret for en række ord, der er associeret med gamle mennesker – såsom glemsom, skaldet, grå eller rynker. Efterfølgende kunne forskerne så observere, at de studerende rent fysisk bevægede sig langsommere, da de gik fra et lokale til et andet. Altså at de ord, de blev præsenteret for, ubevidst primede dem til en bestemt adfærd.

Priming bliver ligeledes fremhævet som et stærkt virkemiddel i bogen ’Nudge’ af Thaler og Sunstein, der satte hele adfærdsdesignbølgen i gang. Priming er efterfølgende blevet en del af den obligatoriske værktøjskasse i adfærdsdesign, og det indgår i lærebøger som et centralt virkemiddel i nudging.

Kahneman selv var meget fast i mælet omkring priming. Om de videnskabelige studier bag priming slog han fast “... at der ikke er noget at diskutere. Resultaterne er ikke konstruerede, og de er heller ikke udtryk for statistiske tilfældigheder. Du har intet andet valg end at acceptere, at disse undersøgelsers konklusioner er korrekte.”

Det viste sig dog, at der var en hel del at diskutere. Spring fem år frem i tiden og priming-forskningen bliver af nogle beskrevet som vraget fra et afsporet tog. I dag er der alvorlig tvivl om, hvorvidt primingstudierne kan gentages, og om det overhovedet er et virkeligt fænomen.

Bias blandt forskere

En årsag til, at priming-forskningen er kørt af sporet, er, at man har identificeret såkaldt publikationsbias. Det er en bias, der opstår, hvis det hovedsageligt er de positive resultater, der er blevet publiceret. Det kaldes også ’the filedrawer effect’, da mange videnskabelige studier ender i et arkivskab og aldrig publiceres. Disse studier vil typisk være dem, der ikke har fundet positive resultater, og dermed bliver vi præsenteret for et skævt billede af virkeligheden.

En anden sandsynlig årsag er, at forskere har “hacket” sig til et interessant resultat – såkaldt “p-hacking”. Det kan for eksempel være, at forskere løbende kigger på de data, de indsamler, og vælger at stoppe analysen, netop når resultatet er signifikant. Eller at de analyserer data på mange forskellige måder, indtil de finder et spændende resultat.

Et andet eksempel på, at der er sprækker i fundamentet, er fænomenet ego depletion. I bøger om adfærdsdesign kan man læse om, hvordan mental udmattelse styrer vores handlinger, ligesom i eksemplet med de sultne dommere. Et klassisk eksperiment består i, at en gruppe mennesker bliver stillet over for den mentale udfordring, at de skal afholde sig fra at spise usunde ting. Det viser sig så efterfølgende, at denne viljesakt er så mentalt udmattende, at de klarer sig dårligere i en test, hvor de skal løse en geometrisk opgave.

Eksperimentet viser med andre ord, at vores mentale viljestyrke lader til at være en begrænset ressource – et fænomen, som vækker genklang hos de fleste, da man nemt kan komme i tanke om slankekure, der kørte af sporet på dage, hvor det mentale overskud var i bund.

Indtil for nylig var der over 600 videnskabelige studier, der samlet kunne bekræfte, at ego depletion er et virkeligt fænomen. Men så begyndte dette korthus også at ramle. Det skete, da forskere statistisk kontrollerede for publikationsbias. I forhold til ego depletion er denne filedrawer effect ret afgørende. Det, der i første omgang så ud til at være en robust effekt, viste sig efter korrektion for publikationsbias “ikke at være forskellig fra nul”. Skulle du være I tvivl, er det forskerjargon for “Det har nul effekt, og ego depletion eksisterer ikke”.

Forskning skal forpligte

Hvad betyder alt dette for adfærdsdesign i praksis?

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at der er mange eksempler på nudging, der er veldokumenterede, effektive og fører til adfærdsforandringer i praksis. Men der er samtidig meget, der tyder på, at vi ikke præsenteres for et afbalanceret billede af, hvornår nudging virker, og hvornår det ikke gør.

Tag som eksempel The Behavioral Insights Team (BIT) – også kaldet “The nudge unit”. Det blev nedsat i 2010 af den britiske regering og har siden været frontløber på hele nudging-bevægelsen. Ifølge to britiske forskere har BIT gennemført 300 videnskabelige eksperimenter, men det er kun 69, der er publiceret. Det rejser naturligvis spørgsmålet, om de 69 publikationer giver et afbalanceret billede. Der er – som forskerne pointerer – en risiko for “the filedrawer effect”, hvis de knap så imponerende resultater er endt i arkivskabet. Forskere fra BIT understreger selv, at omend de presser på for at få publiceret deres studier, så lykkes det ikke altid.

Når det ikke altid lykkes for de bedste i klassen, kan man være bekymret for, hvordan det går for resten af feltet. Her er det sandsynligt, at der er en underskov af adfærdseksperimenter med et skuffende resultat, som derfor aldrig får flyvehøjde i offentligheden.

Det kan måske virke en smule desillusionerende hele tiden at pege på videnskabelige studier, der spolerer en ellers god fortælling. Når 600 videnskabelige studier underbygger, at ego depletion er virkelig, men det alligevel viser sig ikke at holde vand, ja, så har man måske mest lyst til at slå ud med armene og konkludere, at vi ikke kan vide noget som helst med sikkerhed. Hvornår har vi så nogensinde tilstrækkelig solid viden? Replikationskrisen kan således nemt skubbe selv videnskabelige hardlinere ud i en form relativisme. Passer man ikke på, så ender man i en alt-er-lige-meget-position. 

Vi skal lære at omfavne de kedelige resultater

Så hvordan undgår vi at ende i denne alt-er-lige-meget-position? En af løsningerne i det videnskabelige miljø er en sikring af, at det ikke kun er de epokegørende og fascinerende resultater, der publiceres. Organisationen Open Science Framework arbejder således for, at man som forsker præregistrerer sine videnskabelige eksperimenter, og at tidsskrifter forpligter sig til at publicere resultatet uanset hvad.

Det er det gode forskningsspørgsmål og den robuste undersøgelsesmetode, der honoreres, fremfor at det er selve resultatet, der skaffer adgang til de prestigefyldte tidsskrifter. Det er et forsøg på at skabe incitamenter, der trækker i retning af solid forskning, fremfor at man som forsker fristes til at “hacke” sig til det spændende forskningsresultat.

Det er her, der er en vigtig læring. Vi kan alle med fordel begynde at agere ud fra samme princip: Ikke at stille os tilfredse med det ene epokegørende studie, der fortæller en spændende historie, som vi gerne vil høre. Vi må væk fra, at det første ekstraordinære studie betragtes som sandheden, mens alt, der kommer efter, er kedelige korrektiver, som forbigås i tavshed.

Hvis vi oprigtigt er interesseret i den viden, der ligger i adfærdseksperimenter, så er vi nødt til aktivt at opsøge de studier, der afkræfter de fascinerende resultater. Vi må med andre ord lære at omfavne de kedelige resultater. Gør vi ikke det, så får vi et forvrænget billede af virkeligheden.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel En bunke skrald så høj som Taj Mahal En bunke skrald så høj som Taj Mahal Næste artikel Drop at være den hårde hund, mand Drop at være den hårde hund, mand

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.