Nogle medarbejdere er blinde eller døve. Andre er autister eller udviklingshæmmede. En helt tredje gruppe har været på kontanthjælp meget længe. Fælles for dem alle er, at de har svært ved at klare sig i en almindelig virksomhed.

Men nu er borgmestre over hele landet for alvor ved at få øjnene op for det store potentiale ved socialøkonomiske virksomheder.

Knap hver fjerde kommune – svarende til 23 kommuner med de tre største, København, Aarhus og Aalborg, i spidsen – har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. For langt de flestes vedkommende er det sket inden for de seneste to år, og flere kommuner har planer om at udarbejde en lignende strategi inden for den nærmeste fremtid.

Det viser en stor kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget.

Dermed bliver de socialøkonomiske virksomheder endnu et redskab til at få flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har øget presset på den enkelte borger og på kommunerne for at hjælpe til med at skabe de efterspurgte job.

Branchedirektør Jon Krog fra Selveje Danmark – brancheforeningen for selvejende nonprofitorganisationer – oplever også en stigende interesse fra kommunerne.

”Inden for de sidste par år har der været en klar fremgang i antallet af kommuner, som har taget området til sig og har lavet en politisk strategi på området. Socialøkonomiske virksomheder er en del af løsningen på de udfordringer, vi har på arbejdsmarkedet. Og de er en meget stor del af løsningen for de grupper, som befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet. De mennesker udgør et kæmpe potentiale, men vi er ikke i nærheden af at få det udnyttet ordentligt endnu,” siger Jon Krog.

Kortlægningen viser også, at der ikke er to kommuner, der har grebet opgaven an på samme måde. Nogle har udarbejdet en strategi med et snævert fokus på de socialøkonomiske virksomheder, andre har forankret deres strategi i beskæftigelsespolitikken. I nogle kommuner indgår den i erhvervspolitikken, mens en enkelt kommune lader socialøkonomiske virksomheder være en del af bæredygtighedsstrategien.

Fra it-specialister til kokke og cafeer

Helt ligesom andre virksomheder tjener socialøkonomiske virksomheder penge på almindelige markedsvilkår ved at sælge deres produkter og serviceydelser til private forbrugere, andre virksomheder eller det offentlige.

Kommunerne bruger altså ikke skattekroner til at fremme virksomhedernes virke. Men i modsætning til andre virksomheder investerer de socialøkonomiske virksomheder hele deres overskud i at skabe arbejdspladser for flere udsatte borgere eller fremme et samfundsgavnligt formål som miljø, sundhed eller kultur.

Socialøkonomiske virksomheder som Specialisterne, Huset Venture og Glad Fonden hører til blandt de mest kendte.

Specialisterne beskæftiger f.eks. folk med autismespektrum-forstyrrelser (ASF) og sælger på helt normale markedsvilkår konsulentydelser inden for bl.a. test af it-systemer og programmering. Virksomheden har på få år forvandlet sig fra at være en lille filantropisk virksomhed til en verdensomspændende eksportsucces, og den har en ambitionen om at skabe en million job til verdens autister. En cost-benefit-analyse fra 2013 viste, at hver af virksomhedens ansatte i gennemsnit skaber en samfundsøkonomisk gevinst på 87.000 kr. om året.

Det skønnes, at der findes op imod 300 socialøkonomiske virksomheder i dag. Kommunerne spiller en hovedrolle i bestræbelserne på at skabe flere og stærkere virksomheder. De er en slags ambassadører for denne alternative virksomhedsform, er gode kunder i butikken, og borgmestre over hele landet noterer med glæde, når en ny virksomhed slår dørene op.

Et eksempel er Café Liv i den lille vestsjællandske by Høng. Her arbejder en professionel kok sammen med otte udviklingshæmmede borgere. Se også artiklen "Autister brygger Mikkeller-øl".

Tilsammen løser de socialøkonomiske virksomheder en stor samfundsmæssig opgave ved at hjælpe handicappede og andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet, og virksomhederne kan derfor blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund.

Kommuner i nøglerolle

Kommuner som Roskilde, Kolding og Silkeborg er blandt frontløberne og har alle ambitiøse strategier for at styrke og tiltrække flere private socialøkonomiske virksomheder.

Roskilde vandt tidligere på året den Socialøkonomiske Kommunepris for sit arbejde med at sikre gode vilkår for disse virksomheder i skarp konkurrence med bl.a. Jammerbugt og Silkeborg. Prisen er stiftet af fire af landets førende socialøkonomiske virksomheder: Grennessminde, Specialisterne, Glad Fonden og All Ears Telemarketing (tidl. Telehandelshuset).

Direktør Hanne Danielsen fra Grennessminde i Høje Taastrup siger, at der er stor forskel på kommunernes måde at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder på. For en gruppe kommuner har det en stor, nærmest strategisk betydning, mens det for andre har langt mindre bevågenhed.

”Vi har svært ved at få vores økonomi til at løbe rundt, hvis ikke vi også har kommunerne som kunder. Derfor er det helt afgørende for os, at kommunerne tænker socialøkonomiske virksomheder ind i deres indkøbspolitik,” siger Hanne Danielsen.

Grennessminde er et bo-, arbejds- og uddannelsessted for unge mellem 16 og 30 år med særlige behov og beskæftiger omkring 140 ansatte.

Et problem er her, at produkter og serviceydelser fra socialøkonomiske virksomheder sjældent er billigere end andre virksomheders. Til gengæld skaber de socialøkonomiske virksomheder job til borgere, der ellers ville have svært ved at finde et job.

”Vi kan vinde udbuddene, hvis kommunerne både lægger vægt på pris og kvalitet,” siger Hanne Danielsen.

Og omvendt gælder det også, at socialøkonomiske virksomheder sjældent vinder opgaver, hvis en kommune alene fokuserer på pris. Kommunen skal med andre ord anlægge en bredere betragtning, når de udbyder opgaver, hvis de ønsker, at socialøkonomiske virksomheder skal være med til at hjælpe kommunen med at få flere udsatte ud på arbejdsmarkedet.

”Hver gang vi ansætter en borger, der ellers ville være langt væk fra arbejdsmarkedet, er det en økonomisk gevinst for samfundet. Hvis ikke kommunerne ser den helhed, vil socialøkonomiske virksomheder kun sjældent vinde et udbud,” siger Hanne Danielsen.

Langt de fleste kommunale strategier har netop fokus på, hvordan kommunen gennem indkøb kan åbne nye markeder for socialøkonomiske virksomheder. Det kan f.eks. ske med henvisning til den nye udbudslov, der gør det muligt at reservere udbud til socialøkonomiske organisationer.

Hardcore business

Samtidig med at flere kommuner fokuserer deres indsats over for socialøkonomiske virksomheder, lægger de øget vægt på, at det ikke længere er nok med filantropi eller behjertede iværksætteres ønske om at hjælpe. Der skal mere til. Der skal være tale om virksomheder, der helt som andre virksomheder skal operere på markedsvilkår. Som chef for Arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune, Johnny L. Madsen, udtrykker det:

”Der har været meget hype omkring socialøkonomiske virksomheder, fordi de har haft fokus på at skabe arbejde til udsatte borgere. Men alt for mange af dem er gået ned, og derfor er de gode hensigter ikke nok.”

Johnny L. Madsens afdeling har derfor vendt tilgangen om. Her ser man nu først på arbejdsmarkedets efterspørgsel efter arbejdskraft og prøver så på det grundlag at lede udsatte borgere hen til de brancher, der lige nu mangler arbejdskraft. Det kan være på en socialøkonomiske virksomhed, men det kan også være på en virksomhed, der opererer helt som andre virksomheder. Og kommunens strategi om socialøkonomiske virksomheder indgår nu som en del af dens vækst- og jobstrategi.

Målet tæt på at være indfriet

Også i Randers Kommune lægger man lige så meget vægt på ordet ’virksomhed’ som på ordet ’social’. I beskæftigelsesplanen for 2017-2020 understreger kommunen både et ønske om at fremme socialøkonomiske virksomheder, og at de ”skal fungere på ordinære forretningsmæssige vilkår”.

”Markedet skal være drivende for den socialøkonomiske virksomhed. Vi vil gerne hjælpe virksomhederne, når vi kan, men vi kan ikke støtte driften. Vi mener heller ikke, at kommunen skal betale en virksomhed for at aktivere borgere, for så bliver aktiveringen til en del af deres forretningsmodel,” siger Ole Andersen, arbejdsmarkedschef i Randers Kommune.

Lige præcis her rører han ved et kernepunkt. Kommunerne er blevet mere forretningsorienteret i deres tilgang til sociale virksomheder. Sociale iværksætteres ønsker om at bruge deres virksomhed til at skabe et lidt mere rummeligt arbejdsmarked er ikke i sig selv nok. Det er heller ikke godt nok, hvis en virksomhed i bund og grund tilbyder aktivering af borgere. Der skal mere til, og det mere er et marked og en efterspørgsel efter virksomhedens produkter eller ydelser. Derfor fungerer Ole Andersens medarbejdere i Randers Kommune nu som konsulenter eller rådgivere for socialøkonomiske virksomheder.

”Vi kan hjælpe virksomheden med at forstå lovgivningen. Det kan f.eks. være den nye udbudslov, der giver offentlige indkøbere mulighed for at øremærke en del udbud til virksomheder, der beskæftiger borgere med særlige behov,” siger han.

Silkeborg Kommune er en af de kommuner, hvor samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder sker som led i en egentlig, fokuseret strategi. Kommunen vil være ”førende i samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder”, som det hedder i strategiplanen. Målet er at være med til at have skabt 20 socialøkonomiske virksomheder i 2020. Efter godt et års arbejde er der nu skabt otte virksomheder, og flere er i pipelinen. Heller ikke i Silkeborg møder kommunen op med kroner og øre til de sociale iværksættere.

”Sociale iværksættere er tit sårbare, fordi de starter fra nul, og de må ikke få støtte fra det offentlige,” siger projektleder John Kvistgaard, der er en af landets mest erfarne aktører i arbejdet med socialøkonomiske virksomheder. Se også artiklen "Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi".

Regeringen vender det blinde øje til

Paradoksalt nok har kommunerne skruet op for ambitionerne på et tidspunkt, hvor regeringen ellers synes at have droslet ned i sine ambitioner sammenlignet med den tidligere Helle Thorning-regering.

Løkke-regeringen har bl.a. lukket et forholdsvist nyt vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder under Erhvervsstyrelsen med over ti ansatte og nedlagt et ekspertråd med Stine Bosse som formand, inden det kunne nå at fejre sin étårs fødselsdag. I stedet har regeringen oprettet et nyt Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst med et noget bredere fokus end blot socialøkonomiske virksomheder.

Det har dog ikke dæmpet kommunernes lyst til at forsøge at tiltrække flere socialøkonomiske virksomheder. De har bl.a. dannet et stort netværk, hvor over 30 kommuner nu deltager for at udveksle erfaringer og viden. Repræsentanter fra de mange kommuner skal mødes igen sidst på måneden.

Siden januar sidste år har det været muligt at opnå en slags blåt stempel som ’Registreret Socialøkonomisk Virksomhed’, hvis man opfylder en række betingelser. Foreløbig har 153 virksomheder fået dette stempel. Det giver ikke nogen skattefordele, men det kan måske stille dem lidt stærkere i forbindelse med udbudsrunder og partnerskabsaftaler med kommunerne. Se tekstboks.

Advokat Line Barfod fra Foldschack og Forchhammer – og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten – er en af landets varmeste fortalere for socialøkonomiske virksomheder. Hun er også en af initiativtagerne til den nye Komité for Socialøkonomi, der blev dannet i februar som en reaktion på, at regeringen lukkede både ekspertrådet og vækstcenteret for socialøkonomiske virksomheder. Hun er glad for, at så mange kommuner nu har lavet en strategi.

”Vi har jo set fra andre områder som f.eks. økologi, at når først kommunerne går i gang, så sker der noget. Jeg håber, at der om fem-ti år vil være strategier i alle kommuner, og at investorer har fået øjnene op for, at socialøkonomiske virksomheder er en god og sikker investering. De giver måske ikke et lige så godt afkast. Men der er heller ikke den samme risiko som ved mange andre startups, da det virkelig er folk med stort engagement,” siger Line Barfod, der også er medlem af regeringens nye Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.

Fra udlicitering til afknobning

Mandag Morgens kortlægning viser også en stigende interesse fra kommunerne for at afknoppe nogle af deres institutioner og indsatser. Udtrykket betyder, at offentlige opgaver som f.eks. beskæftigelsesindsatser for udsatte grupper i stigende grad bliver lagt over til socialøkonomiske virksomheder, drevet af måske tidligere kommunalt ansatte eller andre ildsjæle.

Brancheforeningen Selveje Danmark oplever en stigende interesse blandt borgmestrene for at løfte opgaver ud af kommunen ved at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Men der hersker også stor forvirring om, hvad der kan lade sig gøre inden for de nuværende juridiske rammer, udbudsregler og kommunalfuldmagten. Derfor er brancheforeningen gået i gang med at lave vejledningsmateriale målrettet til kommunerne.

”Kommuner og arbejdsmarkedsudvalg har en masse spørgsmål om, hvad der kan lade sig gøre. På f.eks. det kommunale beskæftigelsesområde er der masser af folk, som har gode ideer, men som bliver begrænset af kommunalfuldmagten. Skal ideen køre videre og udvikles som en forretningsmodel, kan den derfor løftes ud af kommunen,” siger branchedirektør Jon Krog.

Bornholms Mosteri er et eksempel på afknopning. Virksomheden producerer økologisk most og saft til restauranter, butikker og cafeer i Norden. Over halvdelen af medarbejderstaben består af psykisk sårbare borgere. Virksomheden begyndte oprindeligt som et kommunalt beskæftigelsesprojekt i 2006, men blev i 2013 overtaget af to bornholmske virksomheder – Michelin-restauranten Kadeau og fiskerivirksomheden Espersen. Sidste år blev ejerkredsen udvidet med yderligere to aktionærer – fiskerivirksomhed Ocean Prawns samt Den Sociale Kapitalfond.

Adm. direktør Lars Jannick Johansen fra Den Sociale Kapitalfond har et solidt indblik i området. Fonden har siden 2011 vurderet over 700 sociale virksomheder og iværksætterprojekter til sine investeringer og udviklingsprogrammer, haft 52 socialøkonomiske virksomheder gennem sit startup- og vækstprogram og investeret i syv sociale virksomheder.

”Når jeg ser på udviklingen på området, er jeg mere positiv end i lang tid. De værdier, som socialøkonomiske virksomheder står for, begynder nu for alvor at sprede sig. Kommunerne er begyndt at kigge på socialt ansvarlige virksomheder på en anden måde end tidligere og er i stigende grad optaget af at lade dem tage et større ansvar. Vi er ved at have god dokumentation for, at udvikling af sociale vækstvirksomheder er en rigtig god samfundsøkonomisk forretning,” siger Lars Jannick Johansen.

LÆS OGSÅ:

Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi

Autister brygger Mikkeller-øl