Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

Trump elsker kul og hader solceller og vindmøller. Men selv hvis han vinder præsidentvalget, kan han ikke stoppe USA’s omstilling til vedvarende energi. Næste skridt er offshore-vindenergi, og der er Danmark gjort til strategisk samarbejdspartner. Det kan give ordrer til danske virksomheder.

Global opvarmning er et koncept opfundet af kineserne for at ødelægge USA’s produktionsindustri. Vindmøller ødelægger kystlinjer over hele verden. Og grøn energi er bare en dyr måde for tree-huggers at få det godt med sig selv på.

Donald Trumps udtalelser på energi- og klimaområdet efterlader unægtelig et indtryk af en mand med et meget sort syn på sol- og vindenergi. Og det har gjort aktieanalytikere nervøse for konsekvenserne af en eventuel Trump-sejr ved præsidentvalget i USA den 8. november.

”Man kan se på det ret enkelt. Hillary er grøn, Trump er sort. Han har bl.a. sagt, at global opvarmning er en myte, og han vil satse på olie og kul. Så derfor handler det amerikanske valg også om vejen frem for USA’s energipolitik,” siger chefanalytiker ved Nykredit Markets, Klaus Kehl, der bl.a. følger Vestas-aktien.

Den samme analyse får man fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen. Han peger på, at det amerikanske marked tegner sig for 30 pct. af omsætningen i Vestas, og at investorerne derfor uden tvivl vil reagere negativt på en Trump-sejr.

”Får Donald Trump lov at svinge taktstokken helt selv, er der en overhængende fare for, at han stopper støtten til vindmøllemarkedet, der så formentlig falder sammen i løbet af få år,” skrev han i en aktiekommentar tidligere på måneden og konkluderede: ”Det amerikanske præsidentvalg repræsenterer en bananskræl for Vestas-aktiens fortsatte fremdrift, hvis Donald Trump bliver ny præsident.”

Men helt så pessimistisk er hverken Vestas selv, resten af vindmøllebranchen eller den danske ambassadør i Washington, Lars Lose, der følger nøje med i både præsidentvalget og den amerikanske energipolitik og netop har stået i spidsen for et eksportfremstød i USA sammen med kronprinsparret, hvor bl.a. den danske energi- og cleantech-branche skulle vises frem for amerikanerne.

”Jeg tror ikke, at Trump ideologisk er imod sol eller vind. Hvis der er noget, han forstår, så er det en god forretning. Og det er jo det, der driver indtoget af vindenergi i USA lige nu, nemlig at teknologien har udviklet sig til et punkt, hvor det er omkostningseffektivt og det er blevet en god forretning,” siger ambassadør Lars Lose. Tidligere på året underskrev han et Memorandum of Understanding med den amerikanske regering, som meget gerne vil samarbejde med både danske virksomheder og myndigheder på havvindområdet, hvor Danmark betragtes som verdensførende.

”Vestas er verdenskendt, og Dong gør et kæmpe stykke arbejde i Massachusetts for at fortælle om mulighederne i offshore-vindenergi. Danmark er verdensførende på det her område, og det er derfor, at amerikanerne er interesserede i at samarbejde med os,” siger Lars Lose.

Noget tyder da også på, at USA har taget vinden til sig. Over de sidste 10 år er energiproduktionen fra almindelige vindmøller vokset ca. 25 pct. om året, så vind i dag udgør cirka 4,7 pct. af landets samlede el-produktion. Det er stadig ikke meget sammenlignet med Danmark. Men det hjælper på det. Og det er bemærkelsesværdigt nok den republikansk regerede stat Texas, der uden sammenligning er den største producent af vindenergi i USA.

”Det er jo ikke, fordi de er bekymrede for klimaet i Texas. Det er, fordi vind er en god forretning. Det er det, der slår igennem nu, og det er også derfor, at der nu er en åbning, hvor amerikanerne også begynder at interessere sig for offshore-teknologien,” siger Lars Lose.

Første havvindmøllepark i USA

Mens vindmøller på landjorden ikke længere er et særsyn i USA, er de første amerikanske havvindmøller først lige blevet bygget. Block Island Wind Farm ud for kysten af delstaten Rhode Island mellem New York City og Boston er USA’s første havvindmøllepark. Og den historiske milepæl har såmænd et dansk islæt: LM Wind Power i Lunderskov har leveret møllevingerne, der snurrer rundt på de fem møller, som lige nu er i testfase og forventes at levere den første amerikanske havvindmøllestrøm i november.

Til sammenligning blev de første havvindmøller i Danmark, som også var de første i verden, allerede opført i 1991 ud for Vindeby på Lolland. Og siden da er det gået stærkt for industrien i Danmark. Senest har Dong Energy fået tilladelse til at opføre verdens største havvindmøllepark i Nordsøen ud for den britiske østkyst. Hornsea Project Two kommer til at bestå af op mod 300 vindmøller af bl.a. Vestas’ store 8 MW-vindturbiner.

”Som dansker virker det jo lidt underligt, at amerikanerne ikke er nået længere. For det er virkelig ideelle forhold for offshore-vind, de har langs nordøstkysten med lavt vand og stærk vind – nærmest bedre forhold end i Danmark,” siger Lars Lose.

God vind på USA’s østkyst

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordøstkysten i USA har ideelle forhold for havvindmøller med lavt vand og kraftig vind. Kun en lille havvindmøllepark er opført – Deepwater Wind. Men der er solgt 11 licenser til kommerciel opførelse af havvindmøller langs atlanterhavskysten. Dong har sikret sig to.

Note: Kapacitetsfaktoren betyder den faktiske årlige energiproduktion divideret med den maksimale teoretiske produktion, hvis vindmøllen kørte med den installerede effekt (maksimum) i alle årets 8.766 timer.
Kilde: National Offshore Wind Strategy, US Department of Energy, september 2016.

Det mener også Dong Energy, der sidste år åbnede et nyt kontor i USA og netop har sikret sig licenser til at udvikle havvindmølleparker på indtil videre to områder langs den amerikanske østkyst, nemlig projekt Ocean Wind ud for Atlantic City i New Jersey samt Bay State Wind i Massachusetts ikke langt fra de fem pionervindmøller ved Block Island. Derudover arbejder Dong også på at sikre sig et tredje område lige ud for New York City, hvor der altid er stor efterspørgsel på energi. Se figur 1.

”Som markedsledere på offshore-vindmølleområdet holder vi altid øje med nye markeder, der har samme gode betingelser, hvad angår vind, bundforhold og energiinfrastruktur, som vores fire kernemarkeder i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Nederlandene, der i dag udgør omkring 90 pct. af hele offshore-markedet. Og der kom vi hurtigt til den konklusion, at det nordøstlige hjørne af USA har nogle af de samme gode forhold,” siger Martin Neubert, der er strategidirektør for Dong Wind Power og ansvarlig for emerging markets, som USA er karakteriseret som inden for offshore-energi.

”I USA såvel som globalt er der et stærkt momentum for at foretage en transition til vedvarende energikilder. I det nordøstlige USA kan de kun importere den form for energi fra landvindmøller eller fra hydrokraft. Men hvis de selv vil producere vedvarende energi i stor skala til at erstatte de kraftværker, der skal pensioneres, så er den eneste rigtige mulighed offshore-vindenergi,” siger Martin Neubert.

Gennembrud for havvind

Amerikanernes nyfundne interesse for havvind kom tydeligt frem for en måned siden, hvor de føderale myndigheder præsenterede en national strategi for offshore-vind. Visionen er, at 20 pct. af energiforbruget i 2030 skal dækkes af vindenergi, og 35 pct. i 2050. Og da 80 pct. af energiforbruget foregår i de store amerikanske kystbyer, har også havvindmøller en stor rolle at spille. Selv om der indtil videre kun er fem havvindmøller, der snurrer, har den amerikanske regering regnet ud, at der teknisk set er potentiale til at bygge havvindmøller nok til at dække hele USA’s samlede energiforbrug to gange.

Den danske ambassadør mener ligefrem, at USA står over for et snarligt gennembrud for havvind. Det skyldes et sammenfald af flere forskellige forhold, der er tydeligst netop i Massachusetts, hvor Dong har placeret sit nye amerikanske kontor – nærmere bestemt i finansdistriktet i delstatshovedstaden Boston.

”Massachusetts er superinteressant, fordi nogle af de gamle atomkraftværker går offline inden for de næste få år. Derfor regner man med at miste 25 pct. af el-produktionen inden for 5 år. Så de har desperat brug for et nyt energimix,” siger Lars Lose.

Brug for nye energikilder

Figur 2 | Forstør   Luk

Efterspørgslen efter elektricitet i USA forventes at vokse frem mod 2050, samtidig med at den forventede levetid for mange atomkraftværker og kulkraftværker løber ud. Det giver plads til at udfylde efterspørgslen med vedvarende energikilder.

Kilde: National Offshore Wind Strategy, US Department of Energy, september 2016.

Den samme trend er overordnet set også gældende på landsplan i USA, hvor mange gamle kul- og atomkraftværker nærmer sig pensionsalderen og derfor skal erstattes af andre former for energi, viser de officielle fremskrivninger for USA’s energiproduktion. Se figur 2.

Derudover er offshore-industrien interessant for amerikanerne, fordi industrien typisk også skaber mange nye arbejdspladser, som man herhjemme kan se på Esbjergs boom de seneste år. Og sådan noget luner også på den amerikanske østkyst, hvor fiskeriindustrien i dag kun er en skygge af sig selv.

Og så er Massachusetts en grøn stat rent politisk, og selv om guvernøren, Charlie Baker, er republikaner, er han stor tilhænger af vedvarende energikilder. I august underskrev han et meget afgørende stykke ny lovgivning, der betyder, at energiselskaberne i staten om 10 år forpligter sig på at købe mindst 1.600 MW energi fra havvind.

”Af alle de grunde er der ved at være et kæmpe marked for grøn energi, og det er derfor, at jeg tror på, at der kommer et gennembrud i USA på offshore-vind inden for de næste par år,” siger Lars Lose.

Det er direktøren for brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, enig i, og derfor forventer han helt naturligt, at der også falder ordrer af til danske virksomheder.

”Jeg er enig i, at USA står over for et gennembrud på offshore-markedet. Men der mangler stadig en del lovgivning og regulering, der skal på plads. Og derfor vil der jo gå nogle år. Men der er ingen tvivl om, at især projekterne i Massachusetts har et stort potentiale og snart kan rulles ud. Og at forestille sig, at der skulle komme et offshore-marked i USA, der ikke også giver nogle danske forretningsmuligheder, det tror jeg ikke på,” siger han.

Dong selv er nærmest endnu mere optimistiske. Energiselskabet mener, at den vigtigste del af gennembruddet for amerikanernes satsning på offshore-energi allerede er sket:

”Gennembruddet for offshore-energi er allerede sket, i den forstand at der er en bevidsthedsmæssig og politisk opbakning til, at offshore-vind skal være en del af deres energimix,” siger Martin Neubert og henviser til den nye lov i Massachusetts om, at mindst 1.600 MW i energiforbruget skal komme fra offshore-vind i fremtiden.

”Om det bliver på samme skala som i Nordvesteuropa, ved vi ikke endnu. Der må vi vente og se,” siger han og understreger, at projekterne under alle omstændigheder er meget langsigtede, og at der derfor endnu vil gå flere år før Dong begynder at bygge på de nykøbte licensområder i USA.

“Vi er nok på den anden side af 2020, før vi vil putte stål på havbunden,” siger Martin Neubert.

Kennedy kom i vejen

Optimismen er stor, men trods alt behersket. Og det hænger formentlig sammen med erfaringerne lidt længere oppe ad kysten i Massachusetts i farvandet Nantucket Sounds, hvor en række rigmænd og politiske magthavere – herunder bl.a. medlemmer af Kennedy-familien – har dyre ejendomme og sommerhuse med uforstyrret havudsigt. Det havde man nok undervurderet risikoen ved, da selskabet Energy Management Inc for 15 år siden begyndte at planlægge opførelsen af, hvad der skulle have været landets første havvindmøllepark, Cape Wind, bestående af 130 vindmøller. Men der er aldrig blevet bygget en eneste vindmølle.

Modstanden var for stor. Cocktailen af den politisk indflydelsesrige Kennedy-familie i form af tidligere senator Edward M. Kennedy og rigmænd, hvoraf den mest fremtrædende var oliemilliardæren William Koch, i uhellig alliance med lokale fiskere om at bekæmpe projektet, fik med ca. 30 millioner dollar og en lang række retssager og juridiske benspænd forsinket planerne, der endelig blev helt opgivet sidste år. Og dermed gik både store investeringer og masser af gode danske forretningsmuligheder til spilde. Fundamenterne til de 130 vindmøller skulle efter planen have været bygget af Aalborg-virksomheden Bladt Industries, og det danske konsulenthus Rambøll havde tegnet tegningerne, ligesom PensionDanmark stod klar med en investeringskapital på 1,2 milliarder kr. I stedet er Cape Wind blevet symbolet på, hvad der kan gå galt med de store havvindmølleprojekter på et nyt marked. Og det har selvfølgelig en betydning for, hvor hurtigt de næste havvindmølleparker kan opføres.

”Historikken på østkysten viser, at det kræver noget tålmodighed med de her projekter. Vi har fulgt det amerikanske marked i 15 år, og der er jo ikke sket særlig meget endnu. Fem vindmøller er blevet bygget. Men vi fortsætter med at holde et vågent øje med markedet, og vi er klar til at gå ind, hvis der skulle komme et gennembrud,” siger Klaus Jacob Jensen, direktør i Rambøll Energy.

Også den danske ambassadør er bevidst om, at den uheldige forhistorie kan sætte en dæmper på begejstringen over nye projekter. Men både han og Dong arbejder på, at farcen ikke skal gentage sig.

”Det, der er anderledes denne gang, er, at vindmøllerne kommer til at stå længere væk fra land. Det er noget, både vi og Dong har brugt meget lang tid på at fortælle om, så folk ikke tror, at det gentager sig. Og vi har taget beslutningstagere med til Danmark for at vise, at det kan lade sig gøre. Og det ved de nu,” siger Lars Lose.

Sidste år var en delegation af delstatens politikere bl.a. i Danmark for at se Anholt Havmøllepark. Og især demokraten Marc Pacheco var så begejstret efter turen, at han til lokale medier sagde, at Massachusetts burde lære af danskerne.

”Den eneste forskel på dem og os er, at de rent faktisk bevæger sig fremad og har den politiske vilje, der skal til for at få det til at ske,” sagde Marc Pacheco.

Trump kan højst forsinke

Det er da også først og fremmest de lokale politikere, der kan afgøre, om USA for alvor kaster sig ud i eventyr med offshore-vind. Energilovgivningen styres på delstatsniveau, og af samme grund er hverken den danske ambassadør eller den danske vindmøllebranche bange for, at Trump skulle forpurre planerne, hvis han bliver præsident.

”Vi mener ikke, at Trump som præsident vil kunne stoppe USA’s satsning på offshore-vind. Dels er det mest de lokale lovgivere, der bestemmer på det område, og dels er momentum så stærkt lige nu, at jeg ikke er bekymret for, at Trump skulle kunne ændre sig,” siger Martin Neubert fra Dong.

En lignende melding kommer fra Vindmølleindustrien.

”Præsidentskiftet i USA har betydning for den overordnede klimalovgivning. Men på energiområdet er det delstatslovgivning, der dikterer. Så den kommende præsidents indflydelse på vindmarkedet bliver meget beskeden, også fordi der allerede er truffet beslutninger om statsstøtte, der rækker helt frem til 2023,” siger Jan Hylleberg.

Noget af den klimalovgivning, der er på spil i valget, er Obamas stort anlagte Clean Power Plan, der blev lanceret sidste år, men som i februar blev bremset af højesteret. Det republikanskkontrollerede senat vil ikke godkende den nye højesteretsdommer Merrick Garland, der skal afløse afdøde Antonin Scalia. Men hvis demokraterne erobrer flertallet i Senatet, kan det, og det kan bane vejen for at implementere Obamas Clean Power Plan.

Den danske ambassadør indrømmer, at en demokratisk administration vil være at foretrække frem for en republikansk på klima- og energiområdet.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det på det her område ville være bedre for Danmark med en demokratisk administration, når vi ser på det rent kommercielt,” siger Lars Lose.

”Det ville give et større boost med Clean Power Planen. Men om den bliver implementeret eller ej, vil ikke afgøre, om de danske virksomheder kommer til at leve eller dø. Vi har jo ikke haft Clean Power Planen endnu, og alligevel er Dong godt på vej frem i Massachusetts, fordi det vigtigste er lovgivningen på delstatsligt niveau.”

”Så om det er Trump eller Hillary, der bliver præsident, tror jeg kun kommer til at have betydning for, hvor hurtigt vi ser, offshore-projekter blive udrullet i USA. Det kommer til at ske. Bliver det en demokratisk administration, fortsætter vi ufortrødent arbejdet, som vi har gjort det i nogle år, med vidensudveksling, myndighedskontakt, eksportfremstød osv. Og hvis det bliver en republikansk administration, så skal vi bare arbejde endnu hårdere,” siger ambassadøren.

LÆS OGSÅ: Havvind bliver billigere

Forrige artikel Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Næste artikel Europæisk perspektiv og dobbeltmoral Europæisk perspektiv og dobbeltmoral

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.