Global opvarmning er et koncept opfundet af kineserne for at ødelægge USA’s produktionsindustri. Vindmøller ødelægger kystlinjer over hele verden. Og grøn energi er bare en dyr måde for tree-huggers at få det godt med sig selv på.

Donald Trumps udtalelser på energi- og klimaområdet efterlader unægtelig et indtryk af en mand med et meget sort syn på sol- og vindenergi. Og det har gjort aktieanalytikere nervøse for konsekvenserne af en eventuel Trump-sejr ved præsidentvalget i USA den 8. november.

”Man kan se på det ret enkelt. Hillary er grøn, Trump er sort. Han har bl.a. sagt, at global opvarmning er en myte, og han vil satse på olie og kul. Så derfor handler det amerikanske valg også om vejen frem for USA’s energipolitik,” siger chefanalytiker ved Nykredit Markets, Klaus Kehl, der bl.a. følger Vestas-aktien.

Den samme analyse får man fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen. Han peger på, at det amerikanske marked tegner sig for 30 pct. af omsætningen i Vestas, og at investorerne derfor uden tvivl vil reagere negativt på en Trump-sejr.

”Får Donald Trump lov at svinge taktstokken helt selv, er der en overhængende fare for, at han stopper støtten til vindmøllemarkedet, der så formentlig falder sammen i løbet af få år,” skrev han i en aktiekommentar tidligere på måneden og konkluderede: ”Det amerikanske præsidentvalg repræsenterer en bananskræl for Vestas-aktiens fortsatte fremdrift, hvis Donald Trump bliver ny præsident.”

Men helt så pessimistisk er hverken Vestas selv, resten af vindmøllebranchen eller den danske ambassadør i Washington, Lars Lose, der følger nøje med i både præsidentvalget og den amerikanske energipolitik og netop har stået i spidsen for et eksportfremstød i USA sammen med kronprinsparret, hvor bl.a. den danske energi- og cleantech-branche skulle vises frem for amerikanerne.

”Jeg tror ikke, at Trump ideologisk er imod sol eller vind. Hvis der er noget, han forstår, så er det en god forretning. Og det er jo det, der driver indtoget af vindenergi i USA lige nu, nemlig at teknologien har udviklet sig til et punkt, hvor det er omkostningseffektivt og det er blevet en god forretning,” siger ambassadør Lars Lose. Tidligere på året underskrev han et Memorandum of Understanding med den amerikanske regering, som meget gerne vil samarbejde med både danske virksomheder og myndigheder på havvindområdet, hvor Danmark betragtes som verdensførende.

”Vestas er verdenskendt, og Dong gør et kæmpe stykke arbejde i Massachusetts for at fortælle om mulighederne i offshore-vindenergi. Danmark er verdensførende på det her område, og det er derfor, at amerikanerne er interesserede i at samarbejde med os,” siger Lars Lose.

Noget tyder da også på, at USA har taget vinden til sig. Over de sidste 10 år er energiproduktionen fra almindelige vindmøller vokset ca. 25 pct. om året, så vind i dag udgør cirka 4,7 pct. af landets samlede el-produktion. Det er stadig ikke meget sammenlignet med Danmark. Men det hjælper på det. Og det er bemærkelsesværdigt nok den republikansk regerede stat Texas, der uden sammenligning er den største producent af vindenergi i USA.

”Det er jo ikke, fordi de er bekymrede for klimaet i Texas. Det er, fordi vind er en god forretning. Det er det, der slår igennem nu, og det er også derfor, at der nu er en åbning, hvor amerikanerne også begynder at interessere sig for offshore-teknologien,” siger Lars Lose.

Første havvindmøllepark i USA

Mens vindmøller på landjorden ikke længere er et særsyn i USA, er de første amerikanske havvindmøller først lige blevet bygget. Block Island Wind Farm ud for kysten af delstaten Rhode Island mellem New York City og Boston er USA’s første havvindmøllepark. Og den historiske milepæl har såmænd et dansk islæt: LM Wind Power i Lunderskov har leveret møllevingerne, der snurrer rundt på de fem møller, som lige nu er i testfase og forventes at levere den første amerikanske havvindmøllestrøm i november.

Til sammenligning blev de første havvindmøller i Danmark, som også var de første i verden, allerede opført i 1991 ud for Vindeby på Lolland. Og siden da er det gået stærkt for industrien i Danmark. Senest har Dong Energy fået tilladelse til at opføre verdens største havvindmøllepark i Nordsøen ud for den britiske østkyst. Hornsea Project Two kommer til at bestå af op mod 300 vindmøller af bl.a. Vestas’ store 8 MW-vindturbiner.

”Som dansker virker det jo lidt underligt, at amerikanerne ikke er nået længere. For det er virkelig ideelle forhold for offshore-vind, de har langs nordøstkysten med lavt vand og stærk vind – nærmest bedre forhold end i Danmark,” siger Lars Lose.

Det mener også Dong Energy, der sidste år åbnede et nyt kontor i USA og netop har sikret sig licenser til at udvikle havvindmølleparker på indtil videre to områder langs den amerikanske østkyst, nemlig projekt Ocean Wind ud for Atlantic City i New Jersey samt Bay State Wind i Massachusetts ikke langt fra de fem pionervindmøller ved Block Island. Derudover arbejder Dong også på at sikre sig et tredje område lige ud for New York City, hvor der altid er stor efterspørgsel på energi. Se figur 1.

”Som markedsledere på offshore-vindmølleområdet holder vi altid øje med nye markeder, der har samme gode betingelser, hvad angår vind, bundforhold og energiinfrastruktur, som vores fire kernemarkeder i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Nederlandene, der i dag udgør omkring 90 pct. af hele offshore-markedet. Og der kom vi hurtigt til den konklusion, at det nordøstlige hjørne af USA har nogle af de samme gode forhold,” siger Martin Neubert, der er strategidirektør for Dong Wind Power og ansvarlig for emerging markets, som USA er karakteriseret som inden for offshore-energi.

”I USA såvel som globalt er der et stærkt momentum for at foretage en transition til vedvarende energikilder. I det nordøstlige USA kan de kun importere den form for energi fra landvindmøller eller fra hydrokraft. Men hvis de selv vil producere vedvarende energi i stor skala til at erstatte de kraftværker, der skal pensioneres, så er den eneste rigtige mulighed offshore-vindenergi,” siger Martin Neubert.

Gennembrud for havvind

Amerikanernes nyfundne interesse for havvind kom tydeligt frem for en måned siden, hvor de føderale myndigheder præsenterede en national strategi for offshore-vind. Visionen er, at 20 pct. af energiforbruget i 2030 skal dækkes af vindenergi, og 35 pct. i 2050. Og da 80 pct. af energiforbruget foregår i de store amerikanske kystbyer, har også havvindmøller en stor rolle at spille. Selv om der indtil videre kun er fem havvindmøller, der snurrer, har den amerikanske regering regnet ud, at der teknisk set er potentiale til at bygge havvindmøller nok til at dække hele USA’s samlede energiforbrug to gange.

Den danske ambassadør mener ligefrem, at USA står over for et snarligt gennembrud for havvind. Det skyldes et sammenfald af flere forskellige forhold, der er tydeligst netop i Massachusetts, hvor Dong har placeret sit nye amerikanske kontor – nærmere bestemt i finansdistriktet i delstatshovedstaden Boston.

”Massachusetts er superinteressant, fordi nogle af de gamle atomkraftværker går offline inden for de næste få år. Derfor regner man med at miste 25 pct. af el-produktionen inden for 5 år. Så de har desperat brug for et nyt energimix,” siger Lars Lose.

Den samme trend er overordnet set også gældende på landsplan i USA, hvor mange gamle kul- og atomkraftværker nærmer sig pensionsalderen og derfor skal erstattes af andre former for energi, viser de officielle fremskrivninger for USA’s energiproduktion. Se figur 2.

Derudover er offshore-industrien interessant for amerikanerne, fordi industrien typisk også skaber mange nye arbejdspladser, som man herhjemme kan se på Esbjergs boom de seneste år. Og sådan noget luner også på den amerikanske østkyst, hvor fiskeriindustrien i dag kun er en skygge af sig selv.

Og så er Massachusetts en grøn stat rent politisk, og selv om guvernøren, Charlie Baker, er republikaner, er han stor tilhænger af vedvarende energikilder. I august underskrev han et meget afgørende stykke ny lovgivning, der betyder, at energiselskaberne i staten om 10 år forpligter sig på at købe mindst 1.600 MW energi fra havvind.

”Af alle de grunde er der ved at være et kæmpe marked for grøn energi, og det er derfor, at jeg tror på, at der kommer et gennembrud i USA på offshore-vind inden for de næste par år,” siger Lars Lose.

Det er direktøren for brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, enig i, og derfor forventer han helt naturligt, at der også falder ordrer af til danske virksomheder.

”Jeg er enig i, at USA står over for et gennembrud på offshore-markedet. Men der mangler stadig en del lovgivning og regulering, der skal på plads. Og derfor vil der jo gå nogle år. Men der er ingen tvivl om, at især projekterne i Massachusetts har et stort potentiale og snart kan rulles ud. Og at forestille sig, at der skulle komme et offshore-marked i USA, der ikke også giver nogle danske forretningsmuligheder, det tror jeg ikke på,” siger han.

Dong selv er nærmest endnu mere optimistiske. Energiselskabet mener, at den vigtigste del af gennembruddet for amerikanernes satsning på offshore-energi allerede er sket:

”Gennembruddet for offshore-energi er allerede sket, i den forstand at der er en bevidsthedsmæssig og politisk opbakning til, at offshore-vind skal være en del af deres energimix,” siger Martin Neubert og henviser til den nye lov i Massachusetts om, at mindst 1.600 MW i energiforbruget skal komme fra offshore-vind i fremtiden.

”Om det bliver på samme skala som i Nordvesteuropa, ved vi ikke endnu. Der må vi vente og se,” siger han og understreger, at projekterne under alle omstændigheder er meget langsigtede, og at der derfor endnu vil gå flere år før Dong begynder at bygge på de nykøbte licensområder i USA.

“Vi er nok på den anden side af 2020, før vi vil putte stål på havbunden,” siger Martin Neubert.

Kennedy kom i vejen

Optimismen er stor, men trods alt behersket. Og det hænger formentlig sammen med erfaringerne lidt længere oppe ad kysten i Massachusetts i farvandet Nantucket Sounds, hvor en række rigmænd og politiske magthavere – herunder bl.a. medlemmer af Kennedy-familien – har dyre ejendomme og sommerhuse med uforstyrret havudsigt. Det havde man nok undervurderet risikoen ved, da selskabet Energy Management Inc for 15 år siden begyndte at planlægge opførelsen af, hvad der skulle have været landets første havvindmøllepark, Cape Wind, bestående af 130 vindmøller. Men der er aldrig blevet bygget en eneste vindmølle.

Modstanden var for stor. Cocktailen af den politisk indflydelsesrige Kennedy-familie i form af tidligere senator Edward M. Kennedy og rigmænd, hvoraf den mest fremtrædende var oliemilliardæren William Koch, i uhellig alliance med lokale fiskere om at bekæmpe projektet, fik med ca. 30 millioner dollar og en lang række retssager og juridiske benspænd forsinket planerne, der endelig blev helt opgivet sidste år. Og dermed gik både store investeringer og masser af gode danske forretningsmuligheder til spilde. Fundamenterne til de 130 vindmøller skulle efter planen have været bygget af Aalborg-virksomheden Bladt Industries, og det danske konsulenthus Rambøll havde tegnet tegningerne, ligesom PensionDanmark stod klar med en investeringskapital på 1,2 milliarder kr. I stedet er Cape Wind blevet symbolet på, hvad der kan gå galt med de store havvindmølleprojekter på et nyt marked. Og det har selvfølgelig en betydning for, hvor hurtigt de næste havvindmølleparker kan opføres.

”Historikken på østkysten viser, at det kræver noget tålmodighed med de her projekter. Vi har fulgt det amerikanske marked i 15 år, og der er jo ikke sket særlig meget endnu. Fem vindmøller er blevet bygget. Men vi fortsætter med at holde et vågent øje med markedet, og vi er klar til at gå ind, hvis der skulle komme et gennembrud,” siger Klaus Jacob Jensen, direktør i Rambøll Energy.

Også den danske ambassadør er bevidst om, at den uheldige forhistorie kan sætte en dæmper på begejstringen over nye projekter. Men både han og Dong arbejder på, at farcen ikke skal gentage sig.

”Det, der er anderledes denne gang, er, at vindmøllerne kommer til at stå længere væk fra land. Det er noget, både vi og Dong har brugt meget lang tid på at fortælle om, så folk ikke tror, at det gentager sig. Og vi har taget beslutningstagere med til Danmark for at vise, at det kan lade sig gøre. Og det ved de nu,” siger Lars Lose.

Sidste år var en delegation af delstatens politikere bl.a. i Danmark for at se Anholt Havmøllepark. Og især demokraten Marc Pacheco var så begejstret efter turen, at han til lokale medier sagde, at Massachusetts burde lære af danskerne.

”Den eneste forskel på dem og os er, at de rent faktisk bevæger sig fremad og har den politiske vilje, der skal til for at få det til at ske,” sagde Marc Pacheco.

Trump kan højst forsinke

Det er da også først og fremmest de lokale politikere, der kan afgøre, om USA for alvor kaster sig ud i eventyr med offshore-vind. Energilovgivningen styres på delstatsniveau, og af samme grund er hverken den danske ambassadør eller den danske vindmøllebranche bange for, at Trump skulle forpurre planerne, hvis han bliver præsident.

”Vi mener ikke, at Trump som præsident vil kunne stoppe USA’s satsning på offshore-vind. Dels er det mest de lokale lovgivere, der bestemmer på det område, og dels er momentum så stærkt lige nu, at jeg ikke er bekymret for, at Trump skulle kunne ændre sig,” siger Martin Neubert fra Dong.

En lignende melding kommer fra Vindmølleindustrien.

”Præsidentskiftet i USA har betydning for den overordnede klimalovgivning. Men på energiområdet er det delstatslovgivning, der dikterer. Så den kommende præsidents indflydelse på vindmarkedet bliver meget beskeden, også fordi der allerede er truffet beslutninger om statsstøtte, der rækker helt frem til 2023,” siger Jan Hylleberg.

Noget af den klimalovgivning, der er på spil i valget, er Obamas stort anlagte Clean Power Plan, der blev lanceret sidste år, men som i februar blev bremset af højesteret. Det republikanskkontrollerede senat vil ikke godkende den nye højesteretsdommer Merrick Garland, der skal afløse afdøde Antonin Scalia. Men hvis demokraterne erobrer flertallet i Senatet, kan det, og det kan bane vejen for at implementere Obamas Clean Power Plan.

Den danske ambassadør indrømmer, at en demokratisk administration vil være at foretrække frem for en republikansk på klima- og energiområdet.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det på det her område ville være bedre for Danmark med en demokratisk administration, når vi ser på det rent kommercielt,” siger Lars Lose.

”Det ville give et større boost med Clean Power Planen. Men om den bliver implementeret eller ej, vil ikke afgøre, om de danske virksomheder kommer til at leve eller dø. Vi har jo ikke haft Clean Power Planen endnu, og alligevel er Dong godt på vej frem i Massachusetts, fordi det vigtigste er lovgivningen på delstatsligt niveau.”

”Så om det er Trump eller Hillary, der bliver præsident, tror jeg kun kommer til at have betydning for, hvor hurtigt vi ser, offshore-projekter blive udrullet i USA. Det kommer til at ske. Bliver det en demokratisk administration, fortsætter vi ufortrødent arbejdet, som vi har gjort det i nogle år, med vidensudveksling, myndighedskontakt, eksportfremstød osv. Og hvis det bliver en republikansk administration, så skal vi bare arbejde endnu hårdere,” siger ambassadøren.

LÆS OGSÅ: Havvind bliver billigere