Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

Trump elsker kul og hader solceller og vindmøller. Men selv hvis han vinder præsidentvalget, kan han ikke stoppe USA’s omstilling til vedvarende energi. Næste skridt er offshore-vindenergi, og der er Danmark gjort til strategisk samarbejdspartner. Det kan give ordrer til danske virksomheder.

Global opvarmning er et koncept opfundet af kineserne for at ødelægge USA’s produktionsindustri. Vindmøller ødelægger kystlinjer over hele verden. Og grøn energi er bare en dyr måde for tree-huggers at få det godt med sig selv på.

Donald Trumps udtalelser på energi- og klimaområdet efterlader unægtelig et indtryk af en mand med et meget sort syn på sol- og vindenergi. Og det har gjort aktieanalytikere nervøse for konsekvenserne af en eventuel Trump-sejr ved præsidentvalget i USA den 8. november.

”Man kan se på det ret enkelt. Hillary er grøn, Trump er sort. Han har bl.a. sagt, at global opvarmning er en myte, og han vil satse på olie og kul. Så derfor handler det amerikanske valg også om vejen frem for USA’s energipolitik,” siger chefanalytiker ved Nykredit Markets, Klaus Kehl, der bl.a. følger Vestas-aktien.

Den samme analyse får man fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen. Han peger på, at det amerikanske marked tegner sig for 30 pct. af omsætningen i Vestas, og at investorerne derfor uden tvivl vil reagere negativt på en Trump-sejr.

”Får Donald Trump lov at svinge taktstokken helt selv, er der en overhængende fare for, at han stopper støtten til vindmøllemarkedet, der så formentlig falder sammen i løbet af få år,” skrev han i en aktiekommentar tidligere på måneden og konkluderede: ”Det amerikanske præsidentvalg repræsenterer en bananskræl for Vestas-aktiens fortsatte fremdrift, hvis Donald Trump bliver ny præsident.”

Men helt så pessimistisk er hverken Vestas selv, resten af vindmøllebranchen eller den danske ambassadør i Washington, Lars Lose, der følger nøje med i både præsidentvalget og den amerikanske energipolitik og netop har stået i spidsen for et eksportfremstød i USA sammen med kronprinsparret, hvor bl.a. den danske energi- og cleantech-branche skulle vises frem for amerikanerne.

”Jeg tror ikke, at Trump ideologisk er imod sol eller vind. Hvis der er noget, han forstår, så er det en god forretning. Og det er jo det, der driver indtoget af vindenergi i USA lige nu, nemlig at teknologien har udviklet sig til et punkt, hvor det er omkostningseffektivt og det er blevet en god forretning,” siger ambassadør Lars Lose. Tidligere på året underskrev han et Memorandum of Understanding med den amerikanske regering, som meget gerne vil samarbejde med både danske virksomheder og myndigheder på havvindområdet, hvor Danmark betragtes som verdensførende.

”Vestas er verdenskendt, og Dong gør et kæmpe stykke arbejde i Massachusetts for at fortælle om mulighederne i offshore-vindenergi. Danmark er verdensførende på det her område, og det er derfor, at amerikanerne er interesserede i at samarbejde med os,” siger Lars Lose.

Noget tyder da også på, at USA har taget vinden til sig. Over de sidste 10 år er energiproduktionen fra almindelige vindmøller vokset ca. 25 pct. om året, så vind i dag udgør cirka 4,7 pct. af landets samlede el-produktion. Det er stadig ikke meget sammenlignet med Danmark. Men det hjælper på det. Og det er bemærkelsesværdigt nok den republikansk regerede stat Texas, der uden sammenligning er den største producent af vindenergi i USA.

”Det er jo ikke, fordi de er bekymrede for klimaet i Texas. Det er, fordi vind er en god forretning. Det er det, der slår igennem nu, og det er også derfor, at der nu er en åbning, hvor amerikanerne også begynder at interessere sig for offshore-teknologien,” siger Lars Lose.

Første havvindmøllepark i USA

Mens vindmøller på landjorden ikke længere er et særsyn i USA, er de første amerikanske havvindmøller først lige blevet bygget. Block Island Wind Farm ud for kysten af delstaten Rhode Island mellem New York City og Boston er USA’s første havvindmøllepark. Og den historiske milepæl har såmænd et dansk islæt: LM Wind Power i Lunderskov har leveret møllevingerne, der snurrer rundt på de fem møller, som lige nu er i testfase og forventes at levere den første amerikanske havvindmøllestrøm i november.

Til sammenligning blev de første havvindmøller i Danmark, som også var de første i verden, allerede opført i 1991 ud for Vindeby på Lolland. Og siden da er det gået stærkt for industrien i Danmark. Senest har Dong Energy fået tilladelse til at opføre verdens største havvindmøllepark i Nordsøen ud for den britiske østkyst. Hornsea Project Two kommer til at bestå af op mod 300 vindmøller af bl.a. Vestas’ store 8 MW-vindturbiner.

”Som dansker virker det jo lidt underligt, at amerikanerne ikke er nået længere. For det er virkelig ideelle forhold for offshore-vind, de har langs nordøstkysten med lavt vand og stærk vind – nærmest bedre forhold end i Danmark,” siger Lars Lose.

God vind på USA’s østkyst

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordøstkysten i USA har ideelle forhold for havvindmøller med lavt vand og kraftig vind. Kun en lille havvindmøllepark er opført – Deepwater Wind. Men der er solgt 11 licenser til kommerciel opførelse af havvindmøller langs atlanterhavskysten. Dong har sikret sig to.

Note: Kapacitetsfaktoren betyder den faktiske årlige energiproduktion divideret med den maksimale teoretiske produktion, hvis vindmøllen kørte med den installerede effekt (maksimum) i alle årets 8.766 timer.
Kilde: National Offshore Wind Strategy, US Department of Energy, september 2016.

Det mener også Dong Energy, der sidste år åbnede et nyt kontor i USA og netop har sikret sig licenser til at udvikle havvindmølleparker på indtil videre to områder langs den amerikanske østkyst, nemlig projekt Ocean Wind ud for Atlantic City i New Jersey samt Bay State Wind i Massachusetts ikke langt fra de fem pionervindmøller ved Block Island. Derudover arbejder Dong også på at sikre sig et tredje område lige ud for New York City, hvor der altid er stor efterspørgsel på energi. Se figur 1.

”Som markedsledere på offshore-vindmølleområdet holder vi altid øje med nye markeder, der har samme gode betingelser, hvad angår vind, bundforhold og energiinfrastruktur, som vores fire kernemarkeder i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Nederlandene, der i dag udgør omkring 90 pct. af hele offshore-markedet. Og der kom vi hurtigt til den konklusion, at det nordøstlige hjørne af USA har nogle af de samme gode forhold,” siger Martin Neubert, der er strategidirektør for Dong Wind Power og ansvarlig for emerging markets, som USA er karakteriseret som inden for offshore-energi.

”I USA såvel som globalt er der et stærkt momentum for at foretage en transition til vedvarende energikilder. I det nordøstlige USA kan de kun importere den form for energi fra landvindmøller eller fra hydrokraft. Men hvis de selv vil producere vedvarende energi i stor skala til at erstatte de kraftværker, der skal pensioneres, så er den eneste rigtige mulighed offshore-vindenergi,” siger Martin Neubert.

Gennembrud for havvind

Amerikanernes nyfundne interesse for havvind kom tydeligt frem for en måned siden, hvor de føderale myndigheder præsenterede en national strategi for offshore-vind. Visionen er, at 20 pct. af energiforbruget i 2030 skal dækkes af vindenergi, og 35 pct. i 2050. Og da 80 pct. af energiforbruget foregår i de store amerikanske kystbyer, har også havvindmøller en stor rolle at spille. Selv om der indtil videre kun er fem havvindmøller, der snurrer, har den amerikanske regering regnet ud, at der teknisk set er potentiale til at bygge havvindmøller nok til at dække hele USA’s samlede energiforbrug to gange.

Den danske ambassadør mener ligefrem, at USA står over for et snarligt gennembrud for havvind. Det skyldes et sammenfald af flere forskellige forhold, der er tydeligst netop i Massachusetts, hvor Dong har placeret sit nye amerikanske kontor – nærmere bestemt i finansdistriktet i delstatshovedstaden Boston.

”Massachusetts er superinteressant, fordi nogle af de gamle atomkraftværker går offline inden for de næste få år. Derfor regner man med at miste 25 pct. af el-produktionen inden for 5 år. Så de har desperat brug for et nyt energimix,” siger Lars Lose.

Brug for nye energikilder

Figur 2 | Forstør   Luk

Efterspørgslen efter elektricitet i USA forventes at vokse frem mod 2050, samtidig med at den forventede levetid for mange atomkraftværker og kulkraftværker løber ud. Det giver plads til at udfylde efterspørgslen med vedvarende energikilder.

Kilde: National Offshore Wind Strategy, US Department of Energy, september 2016.

Den samme trend er overordnet set også gældende på landsplan i USA, hvor mange gamle kul- og atomkraftværker nærmer sig pensionsalderen og derfor skal erstattes af andre former for energi, viser de officielle fremskrivninger for USA’s energiproduktion. Se figur 2.

Derudover er offshore-industrien interessant for amerikanerne, fordi industrien typisk også skaber mange nye arbejdspladser, som man herhjemme kan se på Esbjergs boom de seneste år. Og sådan noget luner også på den amerikanske østkyst, hvor fiskeriindustrien i dag kun er en skygge af sig selv.

Og så er Massachusetts en grøn stat rent politisk, og selv om guvernøren, Charlie Baker, er republikaner, er han stor tilhænger af vedvarende energikilder. I august underskrev han et meget afgørende stykke ny lovgivning, der betyder, at energiselskaberne i staten om 10 år forpligter sig på at købe mindst 1.600 MW energi fra havvind.

”Af alle de grunde er der ved at være et kæmpe marked for grøn energi, og det er derfor, at jeg tror på, at der kommer et gennembrud i USA på offshore-vind inden for de næste par år,” siger Lars Lose.

Det er direktøren for brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, enig i, og derfor forventer han helt naturligt, at der også falder ordrer af til danske virksomheder.

”Jeg er enig i, at USA står over for et gennembrud på offshore-markedet. Men der mangler stadig en del lovgivning og regulering, der skal på plads. Og derfor vil der jo gå nogle år. Men der er ingen tvivl om, at især projekterne i Massachusetts har et stort potentiale og snart kan rulles ud. Og at forestille sig, at der skulle komme et offshore-marked i USA, der ikke også giver nogle danske forretningsmuligheder, det tror jeg ikke på,” siger han.

Dong selv er nærmest endnu mere optimistiske. Energiselskabet mener, at den vigtigste del af gennembruddet for amerikanernes satsning på offshore-energi allerede er sket:

”Gennembruddet for offshore-energi er allerede sket, i den forstand at der er en bevidsthedsmæssig og politisk opbakning til, at offshore-vind skal være en del af deres energimix,” siger Martin Neubert og henviser til den nye lov i Massachusetts om, at mindst 1.600 MW i energiforbruget skal komme fra offshore-vind i fremtiden.

”Om det bliver på samme skala som i Nordvesteuropa, ved vi ikke endnu. Der må vi vente og se,” siger han og understreger, at projekterne under alle omstændigheder er meget langsigtede, og at der derfor endnu vil gå flere år før Dong begynder at bygge på de nykøbte licensområder i USA.

“Vi er nok på den anden side af 2020, før vi vil putte stål på havbunden,” siger Martin Neubert.

Kennedy kom i vejen

Optimismen er stor, men trods alt behersket. Og det hænger formentlig sammen med erfaringerne lidt længere oppe ad kysten i Massachusetts i farvandet Nantucket Sounds, hvor en række rigmænd og politiske magthavere – herunder bl.a. medlemmer af Kennedy-familien – har dyre ejendomme og sommerhuse med uforstyrret havudsigt. Det havde man nok undervurderet risikoen ved, da selskabet Energy Management Inc for 15 år siden begyndte at planlægge opførelsen af, hvad der skulle have været landets første havvindmøllepark, Cape Wind, bestående af 130 vindmøller. Men der er aldrig blevet bygget en eneste vindmølle.

Modstanden var for stor. Cocktailen af den politisk indflydelsesrige Kennedy-familie i form af tidligere senator Edward M. Kennedy og rigmænd, hvoraf den mest fremtrædende var oliemilliardæren William Koch, i uhellig alliance med lokale fiskere om at bekæmpe projektet, fik med ca. 30 millioner dollar og en lang række retssager og juridiske benspænd forsinket planerne, der endelig blev helt opgivet sidste år. Og dermed gik både store investeringer og masser af gode danske forretningsmuligheder til spilde. Fundamenterne til de 130 vindmøller skulle efter planen have været bygget af Aalborg-virksomheden Bladt Industries, og det danske konsulenthus Rambøll havde tegnet tegningerne, ligesom PensionDanmark stod klar med en investeringskapital på 1,2 milliarder kr. I stedet er Cape Wind blevet symbolet på, hvad der kan gå galt med de store havvindmølleprojekter på et nyt marked. Og det har selvfølgelig en betydning for, hvor hurtigt de næste havvindmølleparker kan opføres.

”Historikken på østkysten viser, at det kræver noget tålmodighed med de her projekter. Vi har fulgt det amerikanske marked i 15 år, og der er jo ikke sket særlig meget endnu. Fem vindmøller er blevet bygget. Men vi fortsætter med at holde et vågent øje med markedet, og vi er klar til at gå ind, hvis der skulle komme et gennembrud,” siger Klaus Jacob Jensen, direktør i Rambøll Energy.

Også den danske ambassadør er bevidst om, at den uheldige forhistorie kan sætte en dæmper på begejstringen over nye projekter. Men både han og Dong arbejder på, at farcen ikke skal gentage sig.

”Det, der er anderledes denne gang, er, at vindmøllerne kommer til at stå længere væk fra land. Det er noget, både vi og Dong har brugt meget lang tid på at fortælle om, så folk ikke tror, at det gentager sig. Og vi har taget beslutningstagere med til Danmark for at vise, at det kan lade sig gøre. Og det ved de nu,” siger Lars Lose.

Sidste år var en delegation af delstatens politikere bl.a. i Danmark for at se Anholt Havmøllepark. Og især demokraten Marc Pacheco var så begejstret efter turen, at han til lokale medier sagde, at Massachusetts burde lære af danskerne.

”Den eneste forskel på dem og os er, at de rent faktisk bevæger sig fremad og har den politiske vilje, der skal til for at få det til at ske,” sagde Marc Pacheco.

Trump kan højst forsinke

Det er da også først og fremmest de lokale politikere, der kan afgøre, om USA for alvor kaster sig ud i eventyr med offshore-vind. Energilovgivningen styres på delstatsniveau, og af samme grund er hverken den danske ambassadør eller den danske vindmøllebranche bange for, at Trump skulle forpurre planerne, hvis han bliver præsident.

”Vi mener ikke, at Trump som præsident vil kunne stoppe USA’s satsning på offshore-vind. Dels er det mest de lokale lovgivere, der bestemmer på det område, og dels er momentum så stærkt lige nu, at jeg ikke er bekymret for, at Trump skulle kunne ændre sig,” siger Martin Neubert fra Dong.

En lignende melding kommer fra Vindmølleindustrien.

”Præsidentskiftet i USA har betydning for den overordnede klimalovgivning. Men på energiområdet er det delstatslovgivning, der dikterer. Så den kommende præsidents indflydelse på vindmarkedet bliver meget beskeden, også fordi der allerede er truffet beslutninger om statsstøtte, der rækker helt frem til 2023,” siger Jan Hylleberg.

Noget af den klimalovgivning, der er på spil i valget, er Obamas stort anlagte Clean Power Plan, der blev lanceret sidste år, men som i februar blev bremset af højesteret. Det republikanskkontrollerede senat vil ikke godkende den nye højesteretsdommer Merrick Garland, der skal afløse afdøde Antonin Scalia. Men hvis demokraterne erobrer flertallet i Senatet, kan det, og det kan bane vejen for at implementere Obamas Clean Power Plan.

Den danske ambassadør indrømmer, at en demokratisk administration vil være at foretrække frem for en republikansk på klima- og energiområdet.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det på det her område ville være bedre for Danmark med en demokratisk administration, når vi ser på det rent kommercielt,” siger Lars Lose.

”Det ville give et større boost med Clean Power Planen. Men om den bliver implementeret eller ej, vil ikke afgøre, om de danske virksomheder kommer til at leve eller dø. Vi har jo ikke haft Clean Power Planen endnu, og alligevel er Dong godt på vej frem i Massachusetts, fordi det vigtigste er lovgivningen på delstatsligt niveau.”

”Så om det er Trump eller Hillary, der bliver præsident, tror jeg kun kommer til at have betydning for, hvor hurtigt vi ser, offshore-projekter blive udrullet i USA. Det kommer til at ske. Bliver det en demokratisk administration, fortsætter vi ufortrødent arbejdet, som vi har gjort det i nogle år, med vidensudveksling, myndighedskontakt, eksportfremstød osv. Og hvis det bliver en republikansk administration, så skal vi bare arbejde endnu hårdere,” siger ambassadøren.

LÆS OGSÅ: Havvind bliver billigere

Forrige artikel Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Næste artikel Europæisk perspektiv og dobbeltmoral Europæisk perspektiv og dobbeltmoral
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.