Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

Trump elsker kul og hader solceller og vindmøller. Men selv hvis han vinder præsidentvalget, kan han ikke stoppe USA’s omstilling til vedvarende energi. Næste skridt er offshore-vindenergi, og der er Danmark gjort til strategisk samarbejdspartner. Det kan give ordrer til danske virksomheder.

Global opvarmning er et koncept opfundet af kineserne for at ødelægge USA’s produktionsindustri. Vindmøller ødelægger kystlinjer over hele verden. Og grøn energi er bare en dyr måde for tree-huggers at få det godt med sig selv på.

Donald Trumps udtalelser på energi- og klimaområdet efterlader unægtelig et indtryk af en mand med et meget sort syn på sol- og vindenergi. Og det har gjort aktieanalytikere nervøse for konsekvenserne af en eventuel Trump-sejr ved præsidentvalget i USA den 8. november.

”Man kan se på det ret enkelt. Hillary er grøn, Trump er sort. Han har bl.a. sagt, at global opvarmning er en myte, og han vil satse på olie og kul. Så derfor handler det amerikanske valg også om vejen frem for USA’s energipolitik,” siger chefanalytiker ved Nykredit Markets, Klaus Kehl, der bl.a. følger Vestas-aktien.

Den samme analyse får man fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen. Han peger på, at det amerikanske marked tegner sig for 30 pct. af omsætningen i Vestas, og at investorerne derfor uden tvivl vil reagere negativt på en Trump-sejr.

”Får Donald Trump lov at svinge taktstokken helt selv, er der en overhængende fare for, at han stopper støtten til vindmøllemarkedet, der så formentlig falder sammen i løbet af få år,” skrev han i en aktiekommentar tidligere på måneden og konkluderede: ”Det amerikanske præsidentvalg repræsenterer en bananskræl for Vestas-aktiens fortsatte fremdrift, hvis Donald Trump bliver ny præsident.”

Men helt så pessimistisk er hverken Vestas selv, resten af vindmøllebranchen eller den danske ambassadør i Washington, Lars Lose, der følger nøje med i både præsidentvalget og den amerikanske energipolitik og netop har stået i spidsen for et eksportfremstød i USA sammen med kronprinsparret, hvor bl.a. den danske energi- og cleantech-branche skulle vises frem for amerikanerne.

”Jeg tror ikke, at Trump ideologisk er imod sol eller vind. Hvis der er noget, han forstår, så er det en god forretning. Og det er jo det, der driver indtoget af vindenergi i USA lige nu, nemlig at teknologien har udviklet sig til et punkt, hvor det er omkostningseffektivt og det er blevet en god forretning,” siger ambassadør Lars Lose. Tidligere på året underskrev han et Memorandum of Understanding med den amerikanske regering, som meget gerne vil samarbejde med både danske virksomheder og myndigheder på havvindområdet, hvor Danmark betragtes som verdensførende.

”Vestas er verdenskendt, og Dong gør et kæmpe stykke arbejde i Massachusetts for at fortælle om mulighederne i offshore-vindenergi. Danmark er verdensførende på det her område, og det er derfor, at amerikanerne er interesserede i at samarbejde med os,” siger Lars Lose.

Noget tyder da også på, at USA har taget vinden til sig. Over de sidste 10 år er energiproduktionen fra almindelige vindmøller vokset ca. 25 pct. om året, så vind i dag udgør cirka 4,7 pct. af landets samlede el-produktion. Det er stadig ikke meget sammenlignet med Danmark. Men det hjælper på det. Og det er bemærkelsesværdigt nok den republikansk regerede stat Texas, der uden sammenligning er den største producent af vindenergi i USA.

”Det er jo ikke, fordi de er bekymrede for klimaet i Texas. Det er, fordi vind er en god forretning. Det er det, der slår igennem nu, og det er også derfor, at der nu er en åbning, hvor amerikanerne også begynder at interessere sig for offshore-teknologien,” siger Lars Lose.

Første havvindmøllepark i USA

Mens vindmøller på landjorden ikke længere er et særsyn i USA, er de første amerikanske havvindmøller først lige blevet bygget. Block Island Wind Farm ud for kysten af delstaten Rhode Island mellem New York City og Boston er USA’s første havvindmøllepark. Og den historiske milepæl har såmænd et dansk islæt: LM Wind Power i Lunderskov har leveret møllevingerne, der snurrer rundt på de fem møller, som lige nu er i testfase og forventes at levere den første amerikanske havvindmøllestrøm i november.

Til sammenligning blev de første havvindmøller i Danmark, som også var de første i verden, allerede opført i 1991 ud for Vindeby på Lolland. Og siden da er det gået stærkt for industrien i Danmark. Senest har Dong Energy fået tilladelse til at opføre verdens største havvindmøllepark i Nordsøen ud for den britiske østkyst. Hornsea Project Two kommer til at bestå af op mod 300 vindmøller af bl.a. Vestas’ store 8 MW-vindturbiner.

”Som dansker virker det jo lidt underligt, at amerikanerne ikke er nået længere. For det er virkelig ideelle forhold for offshore-vind, de har langs nordøstkysten med lavt vand og stærk vind – nærmest bedre forhold end i Danmark,” siger Lars Lose.

God vind på USA’s østkyst

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordøstkysten i USA har ideelle forhold for havvindmøller med lavt vand og kraftig vind. Kun en lille havvindmøllepark er opført – Deepwater Wind. Men der er solgt 11 licenser til kommerciel opførelse af havvindmøller langs atlanterhavskysten. Dong har sikret sig to.

Note: Kapacitetsfaktoren betyder den faktiske årlige energiproduktion divideret med den maksimale teoretiske produktion, hvis vindmøllen kørte med den installerede effekt (maksimum) i alle årets 8.766 timer.
Kilde: National Offshore Wind Strategy, US Department of Energy, september 2016.

Det mener også Dong Energy, der sidste år åbnede et nyt kontor i USA og netop har sikret sig licenser til at udvikle havvindmølleparker på indtil videre to områder langs den amerikanske østkyst, nemlig projekt Ocean Wind ud for Atlantic City i New Jersey samt Bay State Wind i Massachusetts ikke langt fra de fem pionervindmøller ved Block Island. Derudover arbejder Dong også på at sikre sig et tredje område lige ud for New York City, hvor der altid er stor efterspørgsel på energi. Se figur 1.

”Som markedsledere på offshore-vindmølleområdet holder vi altid øje med nye markeder, der har samme gode betingelser, hvad angår vind, bundforhold og energiinfrastruktur, som vores fire kernemarkeder i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Nederlandene, der i dag udgør omkring 90 pct. af hele offshore-markedet. Og der kom vi hurtigt til den konklusion, at det nordøstlige hjørne af USA har nogle af de samme gode forhold,” siger Martin Neubert, der er strategidirektør for Dong Wind Power og ansvarlig for emerging markets, som USA er karakteriseret som inden for offshore-energi.

”I USA såvel som globalt er der et stærkt momentum for at foretage en transition til vedvarende energikilder. I det nordøstlige USA kan de kun importere den form for energi fra landvindmøller eller fra hydrokraft. Men hvis de selv vil producere vedvarende energi i stor skala til at erstatte de kraftværker, der skal pensioneres, så er den eneste rigtige mulighed offshore-vindenergi,” siger Martin Neubert.

Gennembrud for havvind

Amerikanernes nyfundne interesse for havvind kom tydeligt frem for en måned siden, hvor de føderale myndigheder præsenterede en national strategi for offshore-vind. Visionen er, at 20 pct. af energiforbruget i 2030 skal dækkes af vindenergi, og 35 pct. i 2050. Og da 80 pct. af energiforbruget foregår i de store amerikanske kystbyer, har også havvindmøller en stor rolle at spille. Selv om der indtil videre kun er fem havvindmøller, der snurrer, har den amerikanske regering regnet ud, at der teknisk set er potentiale til at bygge havvindmøller nok til at dække hele USA’s samlede energiforbrug to gange.

Den danske ambassadør mener ligefrem, at USA står over for et snarligt gennembrud for havvind. Det skyldes et sammenfald af flere forskellige forhold, der er tydeligst netop i Massachusetts, hvor Dong har placeret sit nye amerikanske kontor – nærmere bestemt i finansdistriktet i delstatshovedstaden Boston.

”Massachusetts er superinteressant, fordi nogle af de gamle atomkraftværker går offline inden for de næste få år. Derfor regner man med at miste 25 pct. af el-produktionen inden for 5 år. Så de har desperat brug for et nyt energimix,” siger Lars Lose.

Brug for nye energikilder

Figur 2 | Forstør   Luk

Efterspørgslen efter elektricitet i USA forventes at vokse frem mod 2050, samtidig med at den forventede levetid for mange atomkraftværker og kulkraftværker løber ud. Det giver plads til at udfylde efterspørgslen med vedvarende energikilder.

Kilde: National Offshore Wind Strategy, US Department of Energy, september 2016.

Den samme trend er overordnet set også gældende på landsplan i USA, hvor mange gamle kul- og atomkraftværker nærmer sig pensionsalderen og derfor skal erstattes af andre former for energi, viser de officielle fremskrivninger for USA’s energiproduktion. Se figur 2.

Derudover er offshore-industrien interessant for amerikanerne, fordi industrien typisk også skaber mange nye arbejdspladser, som man herhjemme kan se på Esbjergs boom de seneste år. Og sådan noget luner også på den amerikanske østkyst, hvor fiskeriindustrien i dag kun er en skygge af sig selv.

Og så er Massachusetts en grøn stat rent politisk, og selv om guvernøren, Charlie Baker, er republikaner, er han stor tilhænger af vedvarende energikilder. I august underskrev han et meget afgørende stykke ny lovgivning, der betyder, at energiselskaberne i staten om 10 år forpligter sig på at købe mindst 1.600 MW energi fra havvind.

”Af alle de grunde er der ved at være et kæmpe marked for grøn energi, og det er derfor, at jeg tror på, at der kommer et gennembrud i USA på offshore-vind inden for de næste par år,” siger Lars Lose.

Det er direktøren for brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, enig i, og derfor forventer han helt naturligt, at der også falder ordrer af til danske virksomheder.

”Jeg er enig i, at USA står over for et gennembrud på offshore-markedet. Men der mangler stadig en del lovgivning og regulering, der skal på plads. Og derfor vil der jo gå nogle år. Men der er ingen tvivl om, at især projekterne i Massachusetts har et stort potentiale og snart kan rulles ud. Og at forestille sig, at der skulle komme et offshore-marked i USA, der ikke også giver nogle danske forretningsmuligheder, det tror jeg ikke på,” siger han.

Dong selv er nærmest endnu mere optimistiske. Energiselskabet mener, at den vigtigste del af gennembruddet for amerikanernes satsning på offshore-energi allerede er sket:

”Gennembruddet for offshore-energi er allerede sket, i den forstand at der er en bevidsthedsmæssig og politisk opbakning til, at offshore-vind skal være en del af deres energimix,” siger Martin Neubert og henviser til den nye lov i Massachusetts om, at mindst 1.600 MW i energiforbruget skal komme fra offshore-vind i fremtiden.

”Om det bliver på samme skala som i Nordvesteuropa, ved vi ikke endnu. Der må vi vente og se,” siger han og understreger, at projekterne under alle omstændigheder er meget langsigtede, og at der derfor endnu vil gå flere år før Dong begynder at bygge på de nykøbte licensområder i USA.

“Vi er nok på den anden side af 2020, før vi vil putte stål på havbunden,” siger Martin Neubert.

Kennedy kom i vejen

Optimismen er stor, men trods alt behersket. Og det hænger formentlig sammen med erfaringerne lidt længere oppe ad kysten i Massachusetts i farvandet Nantucket Sounds, hvor en række rigmænd og politiske magthavere – herunder bl.a. medlemmer af Kennedy-familien – har dyre ejendomme og sommerhuse med uforstyrret havudsigt. Det havde man nok undervurderet risikoen ved, da selskabet Energy Management Inc for 15 år siden begyndte at planlægge opførelsen af, hvad der skulle have været landets første havvindmøllepark, Cape Wind, bestående af 130 vindmøller. Men der er aldrig blevet bygget en eneste vindmølle.

Modstanden var for stor. Cocktailen af den politisk indflydelsesrige Kennedy-familie i form af tidligere senator Edward M. Kennedy og rigmænd, hvoraf den mest fremtrædende var oliemilliardæren William Koch, i uhellig alliance med lokale fiskere om at bekæmpe projektet, fik med ca. 30 millioner dollar og en lang række retssager og juridiske benspænd forsinket planerne, der endelig blev helt opgivet sidste år. Og dermed gik både store investeringer og masser af gode danske forretningsmuligheder til spilde. Fundamenterne til de 130 vindmøller skulle efter planen have været bygget af Aalborg-virksomheden Bladt Industries, og det danske konsulenthus Rambøll havde tegnet tegningerne, ligesom PensionDanmark stod klar med en investeringskapital på 1,2 milliarder kr. I stedet er Cape Wind blevet symbolet på, hvad der kan gå galt med de store havvindmølleprojekter på et nyt marked. Og det har selvfølgelig en betydning for, hvor hurtigt de næste havvindmølleparker kan opføres.

”Historikken på østkysten viser, at det kræver noget tålmodighed med de her projekter. Vi har fulgt det amerikanske marked i 15 år, og der er jo ikke sket særlig meget endnu. Fem vindmøller er blevet bygget. Men vi fortsætter med at holde et vågent øje med markedet, og vi er klar til at gå ind, hvis der skulle komme et gennembrud,” siger Klaus Jacob Jensen, direktør i Rambøll Energy.

Også den danske ambassadør er bevidst om, at den uheldige forhistorie kan sætte en dæmper på begejstringen over nye projekter. Men både han og Dong arbejder på, at farcen ikke skal gentage sig.

”Det, der er anderledes denne gang, er, at vindmøllerne kommer til at stå længere væk fra land. Det er noget, både vi og Dong har brugt meget lang tid på at fortælle om, så folk ikke tror, at det gentager sig. Og vi har taget beslutningstagere med til Danmark for at vise, at det kan lade sig gøre. Og det ved de nu,” siger Lars Lose.

Sidste år var en delegation af delstatens politikere bl.a. i Danmark for at se Anholt Havmøllepark. Og især demokraten Marc Pacheco var så begejstret efter turen, at han til lokale medier sagde, at Massachusetts burde lære af danskerne.

”Den eneste forskel på dem og os er, at de rent faktisk bevæger sig fremad og har den politiske vilje, der skal til for at få det til at ske,” sagde Marc Pacheco.

Trump kan højst forsinke

Det er da også først og fremmest de lokale politikere, der kan afgøre, om USA for alvor kaster sig ud i eventyr med offshore-vind. Energilovgivningen styres på delstatsniveau, og af samme grund er hverken den danske ambassadør eller den danske vindmøllebranche bange for, at Trump skulle forpurre planerne, hvis han bliver præsident.

”Vi mener ikke, at Trump som præsident vil kunne stoppe USA’s satsning på offshore-vind. Dels er det mest de lokale lovgivere, der bestemmer på det område, og dels er momentum så stærkt lige nu, at jeg ikke er bekymret for, at Trump skulle kunne ændre sig,” siger Martin Neubert fra Dong.

En lignende melding kommer fra Vindmølleindustrien.

”Præsidentskiftet i USA har betydning for den overordnede klimalovgivning. Men på energiområdet er det delstatslovgivning, der dikterer. Så den kommende præsidents indflydelse på vindmarkedet bliver meget beskeden, også fordi der allerede er truffet beslutninger om statsstøtte, der rækker helt frem til 2023,” siger Jan Hylleberg.

Noget af den klimalovgivning, der er på spil i valget, er Obamas stort anlagte Clean Power Plan, der blev lanceret sidste år, men som i februar blev bremset af højesteret. Det republikanskkontrollerede senat vil ikke godkende den nye højesteretsdommer Merrick Garland, der skal afløse afdøde Antonin Scalia. Men hvis demokraterne erobrer flertallet i Senatet, kan det, og det kan bane vejen for at implementere Obamas Clean Power Plan.

Den danske ambassadør indrømmer, at en demokratisk administration vil være at foretrække frem for en republikansk på klima- og energiområdet.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det på det her område ville være bedre for Danmark med en demokratisk administration, når vi ser på det rent kommercielt,” siger Lars Lose.

”Det ville give et større boost med Clean Power Planen. Men om den bliver implementeret eller ej, vil ikke afgøre, om de danske virksomheder kommer til at leve eller dø. Vi har jo ikke haft Clean Power Planen endnu, og alligevel er Dong godt på vej frem i Massachusetts, fordi det vigtigste er lovgivningen på delstatsligt niveau.”

”Så om det er Trump eller Hillary, der bliver præsident, tror jeg kun kommer til at have betydning for, hvor hurtigt vi ser, offshore-projekter blive udrullet i USA. Det kommer til at ske. Bliver det en demokratisk administration, fortsætter vi ufortrødent arbejdet, som vi har gjort det i nogle år, med vidensudveksling, myndighedskontakt, eksportfremstød osv. Og hvis det bliver en republikansk administration, så skal vi bare arbejde endnu hårdere,” siger ambassadøren.

LÆS OGSÅ: Havvind bliver billigere

Forrige artikel Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere Næste artikel Europæisk perspektiv og dobbeltmoral Europæisk perspektiv og dobbeltmoral
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.