Kriser er gyldne muligheder for forandring. De kommer farende og forstyrrer status quo, så vi næsten ikke opdager, at lige bag dem venter helt nye muligheder. Verdens ledere diskuterede i sidste uge de mest faretruende globale risici under World Economic Forum på baggrund af The Global Risk Report.

For andet år i træk vender Monday Morning Global Institute, FN’s Global Compact og norske DNV GL sammen 5 globale risici til 15 nye markedsmuligheder. I dag præsenterer vi det globale mulighedskort i The Global Opportunity Report, som ikke stopper ved kriserne, men vender dem til muligheder.

Årets 5 globale risici, som kan blive til 15 muligheder, er:

1) Tab af biodiversitet i havene

2) En generation tabt til arbejdsløshed

3) Global fødevarekrise

4) Stigende antibiotika resistens

5) Stigende CO₂-udledning fra transport.

Resultatet er et globalt mulighedskort, som viser vej til 15 nye markeder verden over. Fælles for dem alle er, at de skaber finansielle, sociale og grønne afkast.

Mulighederne har vi testet sammen med 5.567 ledere verden over for at undersøge, hvilke af dem der er størst efterspørgsel på og opbakning til. Politikere og virksomheder kan bruge kortet til at opdage nye markedsmuligheder, men også til at forstå, hvor i verden de kan finde opbakning til specifikke løsninger. Står et land for eksempel overfor at skulle formulere nye vækststrategier, kan kortet informere om, hvor efterspørgslen er på vej hen globalt. Og virksomheder kan bruge kortet til at finde deres næste marked.

Her er en kort beskrivelse af de muligheder, som gemmer sig bag to af de fem globale risici, som rapporten identificerer: tab af biodiversitet i havene og stigende antibiotikaresistens.

Mulighed 1: Fremtidens økonomi er blå

Rapporten peger på, at oceanerne i bogstaveligste forstand gemmer på et hav af muligheder. Den viser, at USA og Europa risikerer at tabe det sidste uopdyrkede marked til kineserne, fordi vi i vores del af verden stort set kun ser havene, som et middel til at transportere varer fra A til B. Men under vandoverfalden lurer et stort markedspotentiale.

Kendskabet til den blå økonomis muligheder er begrænsede, da vi kun har kortlagt fem procent af havene, men sandsynligheden for at finde ny antibiotika, midler mod kræft og anden banebrydende medicin er langt større i vand end på land. En af rapportens nye markedsmuligheder er udvikling og salg af teknologi til kortlægning af havenes ressourcer. Her ligger nøglen til at forstå og anvende den blå økonomi, som allerede i dag bidrager med servicer til en årlig værdi af 2,5 milliarder dollars til den globale økonomi, men potentialet er mange gange større.

Rapporten peger på, at kineserne har opdaget de blå muligheder. Måske er det forklaringen på, at de adspurgte ledere i Kina rangerer markedet for smart havteknologi som deres fortrukne.

Kinesiske erhvervsledere tror samtidig på, at den politiske vilje til at udnytte det nye marked er til stede i Kina, mens både de amerikanske og europæiske lederes tro på politikernes vilje på det område er meget lavere. Det betyder, at Kina er i fuld gang med at vinde kapløbet om mineralerne på havets bund, herunder at gribe alle de andre muligheder, som den blå økonomi rummer. Præcis lige som kineserne vandt kapløbet om Afrikas ressourcer for år tilbage.

Havet er også der, hvor vi finder fremtidens cirkulære økonomi. Havene rummer nemlig så meget plastic, at grundlaget for en cirkulær økonomi allerede er til stede. I dag producerer Adidas for eksempel fodtøj lavet udelukkende af plastic fra havene, men vi kan også lave møbler, tøj og mange andre designprodukter af de flydende plasticbjerge på verdens oceaner.

Biobrændsel kan vi finde i havene, fremtidens menu kan vi finde i havene og biogas og gødning er der også. Der eksisterer allerede teknologiske løsninger, der kan fange næringsstofferne fra landbrugets produktion, inden de rammer havene, hvilket kan laves til biogas og udvinding af knappe mineraler. Hvert år går verdenssamfundet glip at 1 trillion dollars, fordi vi ikke er bedre til at inddrage havene i en genbrugsstrategi.

Mulighed 2: Medicinfri mad

En verden uden antibiotika er ikke en dommedagsprofeti, men en reel risiko. WHO’s globale handlingsplan for at dæmpe overforbruget af antibiotika i fødevareproduktionen sendte chokbølger gennem det globale landbrugssamfund, da den blev vedtaget i maj 2015. Og man forstår dem godt. Fjerner vi antibiotika fra staldene som præventiv behandling og vækstfremmer, har vi et paradigmeskifte i kødproduktionen globalt, som vil ændre hele industrien.

Mindre eller slet ingen antibiotika i kødproduktionen vil betyde, at produktionscyklussen vil blive ændret, for eksempel fordi smågrise nu skal have meget mere ’mor-tid’. I en antibiotika-fri produktionsproces vil det til gengæld øge efterspørgslen på effektive alternativer til at gøre grisene modstandsdygtige, for eksempel i form af de såkaldte probiotika.

Rapporten peger på, at kvinder er det forbrugersegment, som er mest positivt indstillet overfor kød produceret uden antibiotika. Den viser også, at vi har teknologien globalt til at gennemføre paradigmeskiftet i kødproduktionen, men at den politiske vilje og den økonomiske kapacitet ikke er helt i top. I forhold til den økonomiske kapacitet og vilje er det specielt ledere i landene i Nordafrika og Mellemøsten, som ikke tror på, at den er til stede. Ingen antibiotika i kødproduktionen vil betyde nedgang i produktiviteten. Så der vil være både vindere og tabere i paradigmeskiftet til en ny kødproduktion.

Spild aldrig en god krise

Det var en smagsprøve på nogle af de nye markedsmuligheder, som årets Global Opportunity rapport præsenterer. Hvert kapitel i rapporten lægger ud med at beskrive en global risiko for derefter at præsentere tre nye markedsmuligheder til effektivt at eliminere den. Kriser er altid udgangspunktet, fordi kriser ofte får os til at stoppe op og tænke, og dermed kan de skubbe til fornyelse, nytænkning og innovation.

Budskabet er simpelt: spild ikke en god krise til at flytte virksomheder og verden til et nyt sted.