Stor politisk opbakning til ny dataetisk institution

Et nyt Dataetisk Råd eller en Dataetisk Vismandsinstitution? De godt 150 deltagere ved Mandag Morgens konference om dataetik onsdag eftermiddag var enige om, at det er på høje tid, at der sættes rammer og regler for brug af borgernes data.

Vi har sovet i timen, og nu er det på tide at vågne op.

Digitaliseringen har tordnet frem i årevis, uden at vi som samfund har gjort os alvorlige tanker om, hvordan vi regulerer og styrer den digitale udvikling, hvor data er blevet det nye guld. Derfor er det er på høje tid, at der nu sættes ind over for blandt andre de store tech-giganter.

Så langt var der stort set enighed i salen, da mere end 150 it-faglige deltagere fra kommuner, stat, regioner og organisationer onsdag eftermiddag var samlet til Mandag Morgens konference om dataetik for at diskutere spørgsmålet: ”Er det tid til et Dataetisk Råd?”

Tanken om at etablere et Dataetisk Råd som parallel til det nuværende Etiske Råd er lanceret af Mandag Morgens chefredaktør og direktør Lisbeth Knudsen, og hun fik bred opbakning til sin ide hos de fleste af eftermiddagens talere, der skabte en livlig debat om de etiske dilemmaer i den digitale tidsalder.

”Vi er selvfølgelig klar til at skabe et Dataetisk Råd,” sagde Josephine Fock fra Alternativet, der allerede har lavet et beslutningsforslag om det til Folketinget. Og hun fik opbakning fra Socialdemokratiets it-ordfører Karin Gaardsted.

Den radikale it-ordfører Ida Auken er i princippet også klar til at oprette et Dataetisk Råd, men hun ville hellere undersøge mulighederne for at etablere noget, der er endnu stærkere.

”Vi skal nok lige klappe hesten for at se, om et Dataetisk Råd er det rigtige. Udviklingen går så stærkt, at vi har brug for nogle rigtig, store ‘muller’ (muskler, red.) til at matche dette, og måske det skal være en egentlig ‘vismandsorganisation’ eller hvem ved, måske ligefrem et ministerium. Jeg tror, vi har brug for noget, der er endnu stærkere end et Dataetisk Råd,” sagde Ida Auken på konferencen.

Venstres it-ordfører Torsten Schack Pedersen ville ikke umiddelbart lægge sig fast på en bestemt dataetisk struktur.

”Men det er klart, at vi er udfordret på dette område, og vi skal finde en løsning, som har muskler nok til at imødekomme de udfordringer, vi har og får på området,” sagde Torsten Schack Pedersen.

Facebook lover bedre tider

Facebook har de seneste måneder været den helt store skydeskive for den digitale kritik efter skandalen med Cambridge Analytica og topchef Mark Zuckerbergs mange undskyldninger, men få substantielle forklaringer i diverse parlamenter og kommissioner – senest tirsdag eftermiddag til en høring i Europa-Parlamentet. Virksomheden er blandt andet blevet kritiseret for sin manglende åbenhed og sit ”manglende ansigt” i diskussionen om dataetik og data som forretningsmodel.

Onsdag mødte den nye, danske Facebook-chef med titlen ”Head of Public Policy i Norden og Benelux” imidlertid op i det nye arkitekturcenter i København til den dataetiske konference for at forklare tech-gigantens nye tilgang til dataetik og datasikkerhed hen imod fredag, hvor den nye persondataforordning (GDPR) træder i kraft.

”Vi har fået et ‘wake-up call’ efter Cambridge Analytica, og vi har sat rigtig mange ressourcer ind på at genskabe tilliden til vores brugere,” siger Martin Ruby, der kun har været ansat hos Facebook i tre uger, efter han forlod sin post som rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

”Jeg er ikke trådt ind i ondskabens imperium. Der laves faktisk utroligt meget godt arbejde i Facebooks organisation, også med henblik på at sikre brugernes data. Men organisationen er ny og uprøvet, og derfor sker der fejl, som vi selvfølgelig gør alt for at rette,” siger han til Mandag Morgen.

Martin Ruby vil gerne give Facebook et ansigt fremover, og deltage i den debat, der lige nu raser om Facebooks forretningsmodel og brugen af almindelige menneskers data.

”Jeg vil godt understrege, at vi ikke sælger folks data, og vi fint lever op til alle krav i GDPR. Vi vil på alle måder leve op til alle krav, der er til beskyttelse af data, og vi samarbejder gerne med myndighederne om det,” siger Martin Ruby.

En af de ting, som Facebook har sat gang i netop nu, er at sørge for, at platformen ikke bliver brugt til at sprede falske nyheder ved de kommende valg i Sverige og Danmark.

”Vi har et stort apparat i gang i Sverige for at forhindre, at vore platform ikke bliver brugt af folk til at sprede usandheder. Og det samme vil vi sætte op i Danmark, når valget nærmer sig herhjemme. Vi kan i sagens natur ikke garantere, at vores platform ikke bliver brugt til uhæderlige formål, men vi kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at det sker,” siger Martin Ruby.

Gladsaxe-modellen er et dilemma

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) deltog debatten om den offentlige sektors rolle i de dataetiske spørgsmål. Hun har ved årsskiftet udsat trivselsmålingerne i folkeskolen, efter det er kommet frem, at personfølsomme data om børnene gemmes i strid med loven.

”Det er en supervigtig debat, som vi er nødt til at gøre noget ved. Hvad der skal være den præcise løsning, ved jeg ikke, men vi må institutionalisere diskussionen, både når det gælder etik og det juridiske,” sagde Riisager på konferencen. Hun ser et stort etisk dilemma i for eksempel Gladsaxe-modellen, hvor kommunen vil have lov at samkøre data for at kunne forudsige, hvilke børn, der potentielt har risiko for at komme ud i en uheldig løbebane i deres fremtidige liv.

”Vi har brug for en grundlæggende diskussion af, om vi må bruge data, der forudser borgernes adfærd. Jeg synes det er problematisk, og her ser jeg et etisk dilemma,” sagde Merete Riisager.

Folketinget skal til efteråret diskutere, om der skal nedsættes et Dataetisk Råd, eller om der skal iværksættes andre ting for at holde styr på den digitale udvikling.

Forrige artikel Ingen tegn på boligboble: København er den billigste hovedstad i Skandinavien Ingen tegn på boligboble: København er den billigste hovedstad i Skandinavien Næste artikel Dansk programmørbiks skal uddanne 100.000 flygtninge Dansk programmørbiks skal uddanne 100.000 flygtninge
  • Anmeld

    Rasmus Malver · Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning

    Tomme løfter

    På konferencen deltog jeg i en paneldebat med bl.a. Merete Riisager, og jeg stillede hende det simple spørgsmål: Har I slettet de indsamlede, personhenførbare data, som I indsamlede i “trivselsmålingerne” med løfte om anonymitet?

    Hun svarede nej.

  • Anmeld

    John Foley

    Handling påkrævet - ikke flere ord.

    Enig med Ida Auken i at der er brug for noget andet og mere med muskler end et dataetisk råd. Et cybersikkerheds råd i stil med den hollandske model er værd at studere sammen med oprettelsen af et egentlig ministrium, der kan varetage befolkningens og samfundets sikkerhed. De nuværende sporadiske og usammenhængende løsninger er ikke vejen frem.

  • Anmeld

    twinkali

    twinkal

    I really like the way you have shared such kind of article and I was wondering for this such a long time.
    http://freegiftcardgenrator.com ||
    http://onlinefreegiftcodesgenerator.com ||
    http://realgiftcardgenerator.com ||
    http://topvideodownloader.com ||


Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.