Sundhedsministeren: Vi skal den geografiske forskel til livs

Der er alt for stor forskel på, hvor gode landets fem regioner er til at udrede og behandle patienterne. Det mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Kampen mod den geografiske forskel vil blive prioriteret højt i regeringens nye sundhedsreform.

Torben K. Andersen

Behandlinger for milliarder af kroner skal flyttes ud af sygehusene og ind i folks egne dagligstuer eller i nye smarte sundhedshuse lige rundt om hjørnet.

Står det til regeringen, skal den ældre medicinske patient Ellen fremover ikke ind på sygehuset, men kan sidde hjemme i lænestolen og få intravenøs antibiotikabehandling. Teenageren Niels, der skal have taget røntgenbilleder, kan nøjes med at tage hen til det lokale sundhedshus, hvor en lille gruppe af praktiserende læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner har oprettet en fælles klinik. Og Lone med brystkræft kan få hjemme-kemo i soveværelset i tæt samvær med sin familie.

Regeringen forbereder i disse uger en stor sundhedsreform, der skal flytte behandlingerne tættere på borgerne og skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

”Det er den største reform af sundhedsvæsenet i over ti år. Sundhedsreformen skal skabe mere sammenhæng, mere nærhed og gøre op med den geografiske ulighed,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i et interview med Mandag Morgen.

Reformen skal forhindre, at folk ender som kastebolde i sundhedsvæsenets Bermudatrekant: regionernes sygehuse, de praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje. Den skal sikre bedre behandling for folk med psykiske lidelser. Den vil betyde nye spilleregler og ny økonomisk styring af sundhedsvæsenet. Og så skal reformen sikre mere ensartet behandling på tværs af landet.

De store forskelle

Sundhedsreformen bliver lanceret til efteråret, og specielt kampen om at komme den store forskel mellem de fem regioner til livs står højt på Ellen Trane Nørbys ønskeseddel.

”Vi kan se, at der er en meget, meget stor geografisk variation. Det bekymrer os. Nogle regioner formår at overholde patientrettighederne og sikre en god og hurtig kræftbehandling. Så er der nogle regioner, hvor tingene falder igennem. Det er klart, at det kan vi som regering ikke bare sidde overhørig,” siger Ellen Trane Nørby.

Lad os tage nogle eksempler på de store geografiske forskelle fra Sundhedsministeriets egne data: Der er meget stor forskel på, hvor ofte folk med lungesygdommen KOL bliver henvist til sygehuset fra almen praksis. Mens ca. 76 pct. af folk med KOL i Region Nordjylland blev henvist fra almen praksis, gælder det kun for 51 pct. af KOL-patienterne i Region Sjælland.

Sidste år skulle patienter i Nordjylland gennemsnitligt vente 51 dage på en operation, mens patienter i Region Midtjylland kun skulle vente 33 dage.

Til gengæld bliver næsten alle patienter i Region Nordjylland udredt til tiden inden for de maksimalt 30 dage, mens det står anderledes til i både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Hvor Nordjylland overholder udredningsretten i 93 pct. af tilfældene, gælder det kun for 63 pct. i Region Sjælland og 69 pct. i Hovedstaden.

”Når Region Nordjylland, som i forvejen er udfordret på at rekruttere nok læger, kan overholde udredningsretten i over 9 ud af 10 tilfælde, er det ikke acceptabelt med så store geografiske forskelle. Vi taler om folk, som går rundt med en frygt for, at de er alvorligt syge. De har en patientrettighed. De skal udredes efter maksimalt 30 dage,” siger Ellen Trane Nørby.

Usikkerhed om regioners fremtid

Et af de centrale spørgsmål er, om regionerne skal nedlægges og ansvaret for sygehusene skal lægges over til staten. Dansk Folkeparti har sat kravet om at nedlægge regionerne øverst på sin ønskeseddel forud for de kommende forhandlinger om sundhedsreformen. Også de to regeringspartier De Konservative og Liberal Alliance ser gerne regionerne hen, hvor peberet gror.

”Vi præsenterer vores udspil senere på efteråret, og jeg kommer ikke til at afsløre i detaljer, hvad vi mener om de forskellige ting,” siger sundhedsministeren.

Vil udspillet omfatte strukturændringer, som f.eks. en nedlæggelse af regionerne eller en sammenlægning af nogle regioner?

”Vi kommer til at lave ændringer både i forhold til opgaver og dele af strukturen, da vi kan se, at det er nødvendigt for at forbedre kvaliteten i vores sundhedsvæsen. Vi nedlagde de 14 amter og oprettede 5 regioner. Det har været med til at løfte kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Men vi er ikke i mål endnu,” siger hun.

Du kunne jo godt som sundhedsminister slå fast, at regeringen ikke har nogen aktuelle planer om det her. Nu lader du spørgsmålet hænge i luften og vil ikke frede regionerne? 

”Vi har aldrig fredet regionerne. Vi har stillet 7 krav til regionerne, som de skal leve op til. Vi har lavet 8 nationale mål med 32 underliggende indikatorer. Heldigvis går det fremad på de fleste, men vi kan se på de nationale mål, at Region Hovedstaden ligger i bunden på de fleste områder. Og man kan jo spørge sig selv, om det er acceptabelt, at vores sundhedsvæsen i hovedstaden på næsten alle parametre ligger dårligere end den resterende del af sundhedsvæsenet,” siger Ellen Trane Nørby.

Tilbage i 2011 lavede den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti en lynaftale om at nedlægge regionerne og lade staten overtage ansvaret for sygehusene. En uge efter denne højst overraskende aftale udskrev Lars Løkke Rasmussen (V) folketingsvalg. Det tabte han, og Helle Thorning-Schmidt (S) overtog Statsministeriet. Hun ville bevare regionerne, og kun derfor overlevede de. Havde Lars Løkke vundet valget i 2011, var regionerne for længst døde og begravet, og ansvaret for sygehusene var lagt over til staten.

Så det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen tør nedlægge regionerne uden om Socialdemokratiet forud for et folketingsvalg. Det er alene et spørgsmål om, hvorvidt han denne gang er indstillet på at nedlægge de regioner, som han selv var hovedarkitekten bag ved dannelsen i 2007.

”Vores sundhedsvæsen ser anderledes ud end i 2011. Heldigvis er kvaliteten højere på en række punkter. Ventelisterne er blevet endnu kortere, men der er behov for at løfte kvaliteten yderligere,” siger Ellen Trane Nørby.

Forventninger pisket op

Antallet af ældre stiger voldsomt de kommende år, og der bliver flere og flere kroniske patienter. Alene antallet af folk med type 2-diabetes skønnes at blive næsten fordoblet fra godt 220.000 personer i dag til 430.000 i 2030. Og antallet af nye kræfttilfælde forventes ifølge Sundhedsministeriet at stige fra godt 38.000 nye årlige tilfælde i dag til ca. 47.000 årlige tilfælde i 2030.

Det sætter sundhedsvæsenet på alvorlige prøver, og det skal sundhedsreformen være med til at afhjælpe.

Reformen har været længe undervejs og er flere gange blevet udskudt af forskellige årsager. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har selv været med til at piske forventningerne til reformen op. I sin tale ved Folketingets afslutningsdebat i maj lovede han ’en samlet sundhedsreform’ til efteråret, der skal sætte retningen for sundhedsvæsenet de næste ti år.

Ellen Trane Nørby tyvstartede selv lanceringen af sundhedsreformen før sommerferien med en stribe udspil, der alle er en del af den nye reform. Her præsenterede hun bl.a. en styrkelse af den almene praksis, en bedre og mere sikker brug og deling af sundhedsdata på tværs af sundhedssektoren samt en helt ny økonomisk styring af sundhedsvæsenet – kaldet nærhedsfinansiering.

Denne nye form for finansiering afløser det omstridte produktivitetskrav, som betød, at sygehusene hvert år skulle ’producere’ 2 pct. mere for de samme penge. Nu bliver regionerne i stedet belønnet med en pulje på 1,5 mia. kr., hvis de nedbringer antallet af dyre behandlinger på sygehusene og i stedet øger antallet ude i kommunerne.

Pengene bliver kun udløst, hvis de lever op til en stribe ’nærhedsprincipper’ som f.eks. at reducere antallet af sygehusforløb pr. borger eller skærer ned på antallet af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse inden for 30 dage.

Det kan især komme store patientgrupper som folk med KOL eller diabetes 2, og som er stærke nok til at tage vare på egen sygdom, til gavn. De to patientgrupper udgør tilsammen ca. 16 mia. kr. af landets samlede sundhedsbudget.

”Folk tager måske fri fra arbejde i 4 timer, kører 50 kilometer ind til sygehuset, venter en halv time og er så til tjek i 5 minutter for at få at vide, at alt ser fint ud. Det er ikke gavnligt for nogen. Det er ikke den rigtige måde at bruge vores sundhedsressourcer på, og vigtigst af alt sætter det heller ikke patienten i centrum. Til gengæld er der diabetespatienter, som måske har behov for at blive tilset hver måned på et specialiseret niveau. Det er disse patienter, som ressourcerne skal frigøres til,” siger ministeren.

Selv mere tunge grupper som hjerte- og kræftpatienter vil fremover blive hjulpet mere i deres nærområde uden at skulle ind på det store specialiserede sygehus. Smart teknologi kan f.eks. hjælpe hjertepatienter derhjemme til genoptræning og rehabilitering ved at samle data om blodtryk, vægt, skridttal, motionsdagbog og søvn. Både patienten og sundhedspersonalet kan derigennem dagligt følge med via en onlineplatform.

”Et andet eksempel er kemobehandling. For 10-12 år siden var det højt specialiseret. Nu har nogle danske sygeplejersker været med til at udvikle en kemorygsæk, så nogle kræftpatienter kan modtage kemo hjemme i sofaen ved at have denne rygsæk med sig. Den revolution, der er sket i behandlingen, skal vi jo også tage ned strukturelt og sikre, at der kommer mere nærhed for patienterne. Det skal sundhedsreformen i høj grad være med til,” siger Ellen Trane Nørby.

Stor plan på vej om psykiatrien

Hun har ikke blot travlt med at forberede den store sundhedsreform. Hun arbejder også på en stor psykiatriplan, der bliver offentliggjort i næste måned. Den skal forsøge at få bugt med mange af de skavanker, der i dag præger psykiatrien.

Det er fortsat et område præget af stor ulighed, selv om der er sket fremskridt gennem årene. Folk med psykiske lidelser lever væsentlig kortere tid end mennesker uden psykiske lidelser. De får generelt ikke den samme kvalitet i behandlingen sammenlignet med folk i det somatiske sygehusvæsen. Og så ender alt for mange mennesker i psykiatrien, selv om det kunne være forebygget.

”Vi kommer til at have fokus på nærhed og sammenhæng i behandlingen, men også forebyggelse og den tidligere indsats vil have stort fokus. Det samme gælder de allermest syge patienter i vores psykiatri,” siger Ellen Trane Nørby.

Sundhedsstyrelsen kom i juni med 38 anbefalinger til den kommende psykiatriplan. Mange af dem vil finde vej til den endelige psykiatriplan, ligesom der også vil blive afsat flere penge til psykiatrien. Hvor mange vil ministeren dog ikke løfte sløret for nu.

”Vi har allerede aftalt med regionerne at øremærke 200 mio. kr. ekstra hvert år til psykiatrien. Vi har siden valget i 2015 løftet vores sundhedsvæsen med 5,5 mia. kr. Hver gang vi har haft en finanslov eller en økonomiaftale, har vi løftet økonomien for regionerne, for vi er nødt til at investere i vores sundhedsvæsen,” siger Ellen Trane Nørby.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu