Symptomet DONG

Kritikken hagler ned over regeringens forestående salg af DONG til den amerikanske investeringsbank med det tvivlsomme rygte, Goldman Sachs. Men er salget i virkeligheden blot et symptom på en langt farligere udvikling – et fællesskab i opløsning?

Den verdensberømte systemfilosof og stifter af The Club of Budapest, Erwin László, var i Danmark forleden. En lille gruppe mennesker mødtes med ham på Egelund Slot. Erwin László er over 80 år gammel og fuldstændig klar i holdning og tanke. Han stod på trappen i forhallen, holdt roligt den ene hånd på gelænderet og talte stille og klart om, hvor alvorlig en situation vi befinder os i.

Han, der også er en verdensberømt pianist, har den ældres visdom, overblik, tolerance og klare udsyn. ”Vi er i en situation, hvor alt for mange af os kun tænker på os selv,” sagde han. Vi er kun optaget af vores egen succes, bankkonto og karriere. Måske af vores egen kommune, region og land – men her standser det i hvert fald – og ofte meget tidligere.

Det betyder i praksis, at alt for mange mennesker giver fanden i fællesskabet, snyder og bedrager, snyder i skat, snyder med tilskud og registreringer. Mig, mig – koste, hvad det koste vil, for samfund og fællesskab.

Rollemodellerne gør det samme. Politikerne lyver og fortier det ene og det andet. Og vi accepterer det. Tilliden til landets øverste ledere og tjenere er på et nulpunkt. I et par årtier har børn og unge – og vi andre – hver uge kunnet se en svindler, bedrager og løgner på tv-skærme og i andre medier. Silvio Berlusconi hedder han. Han deltog i møder, om hvilke det i medierne hed og hedder: ”Europas statsledere mødes”!

Hvad skal man mene og gøre som barn og ung i den situation? Hvad sker der? Ja, det er i hvert fald for nogles vedkommende ikke mennesker, som vi kan have nogen som helst tillid til, endsige respekt og ærbødighed for. Og jeg vil faktisk gerne have ledere, som jeg har respekt og også gerne en vis gammel og værdig ærbødighed for.

Det bedste tilbud

[quote align="left" author=""]Vi og vore politikere er blevet en samling kræmmere, der handler med hvem som helst om hvad som helst. Vi kalder det konkurrencestaten.[/quote]

Vi indgår handler, og ”vi” er fællesskabet, finansministeren, Folketinget med en partner og et firma, der har fået bøder – af fællesskabet – på flere milliarder kroner. Det får man ikke for at køre uden lygte. Der skal mere til, og det ”mere” har Goldman Sachs præsteret – formentlig til fulde.

Vi og vore politikere er blevet en samling kræmmere, der handler med hvem som helst om hvad som helst. Vi kalder det ”konkurrencestaten”. Børn skal lære engelsk fra 1. klasse, ”så de kan konkurrere med kineserne”, som stats- og børne- og undervisningsministeren formulerer det. Vi er langt ude.

”Vi vil sælge aktier i DONG til hvem som helst i verden, der giver den højeste pris,” siger finansministeren. Og dem, der ikke kan matche Goldman Sachs’ tilbud, kommer ikke i betragtning. Men det handler ikke alene om at matche nogen eller noget som helst. Dette handler ikke bare om simpel, kortsigtet likviditet og priskalkulationer. Det handler også om etik og moral, det handler om værdier og anstændighed.

Man handler med den partner, som man har tillid til og respekt for. Og jeg siger: Der er ingen som helst grund til at have den slags forestillinger og holdninger i relation til Goldman Sachs. Det er en blindgyde, som stort set alle i debatten har ladet sig føre ind i: At andre, der vil byde, skal kunne matche netop Goldman Sachs.

Hvorfor i alverden skal de kunne det?

”Vi har lavet den aftale, der samlet set er den bedste for danske skatteydere,” siger de ansvarlige politikere. ”Bedst” handler alene om penge. Men det handler lige så meget om moral og anstændighed, og det er ikke begreber og forestillinger, der belaster ledere og medarbejdere i Goldman Sachs.

Over for dette kortsigtede kræmmeragtige taler Erwin László om en planetarisk bevidsthed, om en ny bevidsthed. Det er netop det, at vi mennesker har en bevidsthed, der gør det muligt for os at tænke frem i tid, at reflektere, at lære, der gør os forskellige fra dyr. Men for at sige det brutalt: Vi opfører os mange steder som dyr, der kun tænker på at æde det næste måltid og gerne stjæler – om nødvendigt – fra den svage ved siden af, som også er sulten.

Vi stjæler fra hinanden, vi kører vores eget løb, vi giver fanden i de andre, de må klare sig selv, og ellers må de dø. Der er behov for en ny bevidsthed, der er behov for, at vi tænker meget mere i helheder. Vi taler om forandring, men som Ghandi igen og igen er citeret for at sige, så gælder sætningen ”du må være den forandring, du ønsker” også for mig.

Bæredygtighed er need

Vi står i en situation, sagde László, hvor vi må sige: ”Enten skal vi forandre os, eller også går vi ned, så indtræder katastrofen.” Og som Peter Engberg, den kloge filminstruktør, med et Einstein-citat mindede mig om på mødet: ”Hvis vi tænker, som vi plejer, og bruger de samme værktøjer og fremgangsmåder, som vi plejer, så kan vi ikke forvente noget nyt.”

Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi er vant til, er det sindssygt at forvente noget nyt. Så forbliver alt selvfølgelig ved det gamle. Ja, det bliver måske værre og værre.

På mødet tænkte jeg på sætningen ”langsigtet ledelse i en kortsigtet verden”, som det rådgivningsfirma, jeg selv er en del af, har som motto. Hvem tænker langsigtet? Hvem arbejder med det lange sigt? Hvem tænker ud over dagen og meningsmålingen? Ja, det handler i virkeligheden ikke bare om det lange sigt; mange ting og fænomener er efterhånden blevet så alvorlige, at det også handler om det korte sigt, i betydningen: dette års lovgivning, strategiske beslutninger i offentlige og private virksomheder, dette års bundlinje m.v.

Jeg skriver om dette i min nye bog Vækst og bæredygtighed. Mange latterliggør talen om bæredygtighed med henvisning til, at det er noget gammelt hippiesnak, som kan være hyggeligt nok, men som ingen tager alvorligt. Jeg mener ikke, dette er klogt. Heller ikke selv om man i virkeligheden kun tænker på sit eget lille jeg og sin egen bankkonto.

Bæredygtighed i betydningen respekt for liv, respekt for naturen, respekt for de næste generationer er nemlig ikke bare, som det er blevet sagt, nice to have. Det er need to have.

Jeg mener, det er en selvfølgelig nødvendighed. Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at drive rovdrift på den lille blå klode, uden at kloden til sidst må give op? Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at tømme havene for alt levende og spiseligt med ufatteligt store sejlende fiskefabrikker, og at vi kan blive ved med at gøre det med stadig større og stadig mere udspekulerede metoder? Tror nogen, at der så til stadighed vil være levende fisk også om 100, 200, 300 år?

Nej, det kan ingen forestille sig, for det er selvfølgelig en umulighed. Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at forurene vore stadig større og større byer, forurene flere og flere fødevarer, tage mere og mere medicin, give dyrene mere og mere medicin, uden at noget til sidst går i stumper og stykker? Nej, det kan ingen forestille sig, for det er ikke muligt.

Fællesskabet smuldrer

Det er tid til forandring. Det er tid til – for at sige det på en gammeldags, men meget aktuel måde – en større solidaritet. Der er behov for solidaritet mellem mennesker, kommuner, regioner, lande. Der er behov for et meget mere nuanceret vækstbegreb. Solidaritet kunne være en relevant vækst-dimension, livskvalitet kunne være en anden relevant dimension. Og der kunne peges på mange andre dimensioner af vækst end den simple, kortsigtede, materielle og økonomiske væksttænkning, som vi tilsyneladende alle er besat af, herunder alle de politikere og eksperter, der morgen og aften taler om, at vi skal tilbage på vækstsporet.

Hvorfor skal vi det? Skal vi det for at kunne dele noget mere med de milliarder af mennesker, der mangler det meste af alt det, som vi andre har i rigelige mængder? Vi stønner og jamrer over, at velfærdsydelserne bliver en lille smule reduceret på grund af finanskrise og meget andet. Men tænker vi samtidig på, at selv med disse reducerede velfærdsniveauer ligger vi fortsat langt over, hvad milliarder af mennesker andre steder på kloden har, og hvad milliarder af mennesker overhovedet har fantasi til at forestille sig?

Tænker vi den tanke, og tænker vi ud fra den tanke over det gamle begreb solidaritet?

Begreberne fællesskab og solidaritet forudsætter et fænomen, som vi sjældent taler om, formentlig fordi vi ikke bryder os om det eller ligefrem har glemt eller fortrængt det, nemlig pligt. Fællesskaber kan ikke leve og overleve, hvis alle bare råber rettighed og skraber til sig. Hvis alle er optaget af rettigheder, af kontraktuelle rettigheder og garantier for både det ene og det andet, men ingen er optaget af pligter og forpligtelser, ja, så falder fællesskaberne fra hinanden. Og det er, hvad der er ved at ske.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ministerposter er for rigtige politikere Næste artikel Hvor er EU’s og Kinas handelspolitiske vision?

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.