Symptomet DONG

Kritikken hagler ned over regeringens forestående salg af DONG til den amerikanske investeringsbank med det tvivlsomme rygte, Goldman Sachs. Men er salget i virkeligheden blot et symptom på en langt farligere udvikling – et fællesskab i opløsning?

Den verdensberømte systemfilosof og stifter af The Club of Budapest, Erwin László, var i Danmark forleden. En lille gruppe mennesker mødtes med ham på Egelund Slot. Erwin László er over 80 år gammel og fuldstændig klar i holdning og tanke. Han stod på trappen i forhallen, holdt roligt den ene hånd på gelænderet og talte stille og klart om, hvor alvorlig en situation vi befinder os i.

Han, der også er en verdensberømt pianist, har den ældres visdom, overblik, tolerance og klare udsyn. ”Vi er i en situation, hvor alt for mange af os kun tænker på os selv,” sagde han. Vi er kun optaget af vores egen succes, bankkonto og karriere. Måske af vores egen kommune, region og land – men her standser det i hvert fald – og ofte meget tidligere.

Det betyder i praksis, at alt for mange mennesker giver fanden i fællesskabet, snyder og bedrager, snyder i skat, snyder med tilskud og registreringer. Mig, mig – koste, hvad det koste vil, for samfund og fællesskab.

Rollemodellerne gør det samme. Politikerne lyver og fortier det ene og det andet. Og vi accepterer det. Tilliden til landets øverste ledere og tjenere er på et nulpunkt. I et par årtier har børn og unge – og vi andre – hver uge kunnet se en svindler, bedrager og løgner på tv-skærme og i andre medier. Silvio Berlusconi hedder han. Han deltog i møder, om hvilke det i medierne hed og hedder: ”Europas statsledere mødes”!

Hvad skal man mene og gøre som barn og ung i den situation? Hvad sker der? Ja, det er i hvert fald for nogles vedkommende ikke mennesker, som vi kan have nogen som helst tillid til, endsige respekt og ærbødighed for. Og jeg vil faktisk gerne have ledere, som jeg har respekt og også gerne en vis gammel og værdig ærbødighed for.

Det bedste tilbud

[quote align="left" author=""]Vi og vore politikere er blevet en samling kræmmere, der handler med hvem som helst om hvad som helst. Vi kalder det konkurrencestaten.[/quote]

Vi indgår handler, og ”vi” er fællesskabet, finansministeren, Folketinget med en partner og et firma, der har fået bøder – af fællesskabet – på flere milliarder kroner. Det får man ikke for at køre uden lygte. Der skal mere til, og det ”mere” har Goldman Sachs præsteret – formentlig til fulde.

Vi og vore politikere er blevet en samling kræmmere, der handler med hvem som helst om hvad som helst. Vi kalder det ”konkurrencestaten”. Børn skal lære engelsk fra 1. klasse, ”så de kan konkurrere med kineserne”, som stats- og børne- og undervisningsministeren formulerer det. Vi er langt ude.

”Vi vil sælge aktier i DONG til hvem som helst i verden, der giver den højeste pris,” siger finansministeren. Og dem, der ikke kan matche Goldman Sachs’ tilbud, kommer ikke i betragtning. Men det handler ikke alene om at matche nogen eller noget som helst. Dette handler ikke bare om simpel, kortsigtet likviditet og priskalkulationer. Det handler også om etik og moral, det handler om værdier og anstændighed.

Man handler med den partner, som man har tillid til og respekt for. Og jeg siger: Der er ingen som helst grund til at have den slags forestillinger og holdninger i relation til Goldman Sachs. Det er en blindgyde, som stort set alle i debatten har ladet sig føre ind i: At andre, der vil byde, skal kunne matche netop Goldman Sachs.

Hvorfor i alverden skal de kunne det?

”Vi har lavet den aftale, der samlet set er den bedste for danske skatteydere,” siger de ansvarlige politikere. ”Bedst” handler alene om penge. Men det handler lige så meget om moral og anstændighed, og det er ikke begreber og forestillinger, der belaster ledere og medarbejdere i Goldman Sachs.

Over for dette kortsigtede kræmmeragtige taler Erwin László om en planetarisk bevidsthed, om en ny bevidsthed. Det er netop det, at vi mennesker har en bevidsthed, der gør det muligt for os at tænke frem i tid, at reflektere, at lære, der gør os forskellige fra dyr. Men for at sige det brutalt: Vi opfører os mange steder som dyr, der kun tænker på at æde det næste måltid og gerne stjæler – om nødvendigt – fra den svage ved siden af, som også er sulten.

Vi stjæler fra hinanden, vi kører vores eget løb, vi giver fanden i de andre, de må klare sig selv, og ellers må de dø. Der er behov for en ny bevidsthed, der er behov for, at vi tænker meget mere i helheder. Vi taler om forandring, men som Ghandi igen og igen er citeret for at sige, så gælder sætningen ”du må være den forandring, du ønsker” også for mig.

Bæredygtighed er need

Vi står i en situation, sagde László, hvor vi må sige: ”Enten skal vi forandre os, eller også går vi ned, så indtræder katastrofen.” Og som Peter Engberg, den kloge filminstruktør, med et Einstein-citat mindede mig om på mødet: ”Hvis vi tænker, som vi plejer, og bruger de samme værktøjer og fremgangsmåder, som vi plejer, så kan vi ikke forvente noget nyt.”

Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi er vant til, er det sindssygt at forvente noget nyt. Så forbliver alt selvfølgelig ved det gamle. Ja, det bliver måske værre og værre.

På mødet tænkte jeg på sætningen ”langsigtet ledelse i en kortsigtet verden”, som det rådgivningsfirma, jeg selv er en del af, har som motto. Hvem tænker langsigtet? Hvem arbejder med det lange sigt? Hvem tænker ud over dagen og meningsmålingen? Ja, det handler i virkeligheden ikke bare om det lange sigt; mange ting og fænomener er efterhånden blevet så alvorlige, at det også handler om det korte sigt, i betydningen: dette års lovgivning, strategiske beslutninger i offentlige og private virksomheder, dette års bundlinje m.v.

Jeg skriver om dette i min nye bog Vækst og bæredygtighed. Mange latterliggør talen om bæredygtighed med henvisning til, at det er noget gammelt hippiesnak, som kan være hyggeligt nok, men som ingen tager alvorligt. Jeg mener ikke, dette er klogt. Heller ikke selv om man i virkeligheden kun tænker på sit eget lille jeg og sin egen bankkonto.

Bæredygtighed i betydningen respekt for liv, respekt for naturen, respekt for de næste generationer er nemlig ikke bare, som det er blevet sagt, nice to have. Det er need to have.

Jeg mener, det er en selvfølgelig nødvendighed. Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at drive rovdrift på den lille blå klode, uden at kloden til sidst må give op? Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at tømme havene for alt levende og spiseligt med ufatteligt store sejlende fiskefabrikker, og at vi kan blive ved med at gøre det med stadig større og stadig mere udspekulerede metoder? Tror nogen, at der så til stadighed vil være levende fisk også om 100, 200, 300 år?

Nej, det kan ingen forestille sig, for det er selvfølgelig en umulighed. Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at forurene vore stadig større og større byer, forurene flere og flere fødevarer, tage mere og mere medicin, give dyrene mere og mere medicin, uden at noget til sidst går i stumper og stykker? Nej, det kan ingen forestille sig, for det er ikke muligt.

Fællesskabet smuldrer

Det er tid til forandring. Det er tid til – for at sige det på en gammeldags, men meget aktuel måde – en større solidaritet. Der er behov for solidaritet mellem mennesker, kommuner, regioner, lande. Der er behov for et meget mere nuanceret vækstbegreb. Solidaritet kunne være en relevant vækst-dimension, livskvalitet kunne være en anden relevant dimension. Og der kunne peges på mange andre dimensioner af vækst end den simple, kortsigtede, materielle og økonomiske væksttænkning, som vi tilsyneladende alle er besat af, herunder alle de politikere og eksperter, der morgen og aften taler om, at vi skal tilbage på vækstsporet.

Hvorfor skal vi det? Skal vi det for at kunne dele noget mere med de milliarder af mennesker, der mangler det meste af alt det, som vi andre har i rigelige mængder? Vi stønner og jamrer over, at velfærdsydelserne bliver en lille smule reduceret på grund af finanskrise og meget andet. Men tænker vi samtidig på, at selv med disse reducerede velfærdsniveauer ligger vi fortsat langt over, hvad milliarder af mennesker andre steder på kloden har, og hvad milliarder af mennesker overhovedet har fantasi til at forestille sig?

Tænker vi den tanke, og tænker vi ud fra den tanke over det gamle begreb solidaritet?

Begreberne fællesskab og solidaritet forudsætter et fænomen, som vi sjældent taler om, formentlig fordi vi ikke bryder os om det eller ligefrem har glemt eller fortrængt det, nemlig pligt. Fællesskaber kan ikke leve og overleve, hvis alle bare råber rettighed og skraber til sig. Hvis alle er optaget af rettigheder, af kontraktuelle rettigheder og garantier for både det ene og det andet, men ingen er optaget af pligter og forpligtelser, ja, så falder fællesskaberne fra hinanden. Og det er, hvad der er ved at ske.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ministerposter er for rigtige politikere Næste artikel Hvor er EU’s og Kinas handelspolitiske vision?

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.