Symptomet DONG

Kritikken hagler ned over regeringens forestående salg af DONG til den amerikanske investeringsbank med det tvivlsomme rygte, Goldman Sachs. Men er salget i virkeligheden blot et symptom på en langt farligere udvikling – et fællesskab i opløsning?

Den verdensberømte systemfilosof og stifter af The Club of Budapest, Erwin László, var i Danmark forleden. En lille gruppe mennesker mødtes med ham på Egelund Slot. Erwin László er over 80 år gammel og fuldstændig klar i holdning og tanke. Han stod på trappen i forhallen, holdt roligt den ene hånd på gelænderet og talte stille og klart om, hvor alvorlig en situation vi befinder os i.

Han, der også er en verdensberømt pianist, har den ældres visdom, overblik, tolerance og klare udsyn. ”Vi er i en situation, hvor alt for mange af os kun tænker på os selv,” sagde han. Vi er kun optaget af vores egen succes, bankkonto og karriere. Måske af vores egen kommune, region og land – men her standser det i hvert fald – og ofte meget tidligere.

Det betyder i praksis, at alt for mange mennesker giver fanden i fællesskabet, snyder og bedrager, snyder i skat, snyder med tilskud og registreringer. Mig, mig – koste, hvad det koste vil, for samfund og fællesskab.

Rollemodellerne gør det samme. Politikerne lyver og fortier det ene og det andet. Og vi accepterer det. Tilliden til landets øverste ledere og tjenere er på et nulpunkt. I et par årtier har børn og unge – og vi andre – hver uge kunnet se en svindler, bedrager og løgner på tv-skærme og i andre medier. Silvio Berlusconi hedder han. Han deltog i møder, om hvilke det i medierne hed og hedder: ”Europas statsledere mødes”!

Hvad skal man mene og gøre som barn og ung i den situation? Hvad sker der? Ja, det er i hvert fald for nogles vedkommende ikke mennesker, som vi kan have nogen som helst tillid til, endsige respekt og ærbødighed for. Og jeg vil faktisk gerne have ledere, som jeg har respekt og også gerne en vis gammel og værdig ærbødighed for.

Det bedste tilbud

[quote align="left" author=""]Vi og vore politikere er blevet en samling kræmmere, der handler med hvem som helst om hvad som helst. Vi kalder det konkurrencestaten.[/quote]

Vi indgår handler, og ”vi” er fællesskabet, finansministeren, Folketinget med en partner og et firma, der har fået bøder – af fællesskabet – på flere milliarder kroner. Det får man ikke for at køre uden lygte. Der skal mere til, og det ”mere” har Goldman Sachs præsteret – formentlig til fulde.

Vi og vore politikere er blevet en samling kræmmere, der handler med hvem som helst om hvad som helst. Vi kalder det ”konkurrencestaten”. Børn skal lære engelsk fra 1. klasse, ”så de kan konkurrere med kineserne”, som stats- og børne- og undervisningsministeren formulerer det. Vi er langt ude.

”Vi vil sælge aktier i DONG til hvem som helst i verden, der giver den højeste pris,” siger finansministeren. Og dem, der ikke kan matche Goldman Sachs’ tilbud, kommer ikke i betragtning. Men det handler ikke alene om at matche nogen eller noget som helst. Dette handler ikke bare om simpel, kortsigtet likviditet og priskalkulationer. Det handler også om etik og moral, det handler om værdier og anstændighed.

Man handler med den partner, som man har tillid til og respekt for. Og jeg siger: Der er ingen som helst grund til at have den slags forestillinger og holdninger i relation til Goldman Sachs. Det er en blindgyde, som stort set alle i debatten har ladet sig føre ind i: At andre, der vil byde, skal kunne matche netop Goldman Sachs.

Hvorfor i alverden skal de kunne det?

”Vi har lavet den aftale, der samlet set er den bedste for danske skatteydere,” siger de ansvarlige politikere. ”Bedst” handler alene om penge. Men det handler lige så meget om moral og anstændighed, og det er ikke begreber og forestillinger, der belaster ledere og medarbejdere i Goldman Sachs.

Over for dette kortsigtede kræmmeragtige taler Erwin László om en planetarisk bevidsthed, om en ny bevidsthed. Det er netop det, at vi mennesker har en bevidsthed, der gør det muligt for os at tænke frem i tid, at reflektere, at lære, der gør os forskellige fra dyr. Men for at sige det brutalt: Vi opfører os mange steder som dyr, der kun tænker på at æde det næste måltid og gerne stjæler – om nødvendigt – fra den svage ved siden af, som også er sulten.

Vi stjæler fra hinanden, vi kører vores eget løb, vi giver fanden i de andre, de må klare sig selv, og ellers må de dø. Der er behov for en ny bevidsthed, der er behov for, at vi tænker meget mere i helheder. Vi taler om forandring, men som Ghandi igen og igen er citeret for at sige, så gælder sætningen ”du må være den forandring, du ønsker” også for mig.

Bæredygtighed er need

Vi står i en situation, sagde László, hvor vi må sige: ”Enten skal vi forandre os, eller også går vi ned, så indtræder katastrofen.” Og som Peter Engberg, den kloge filminstruktør, med et Einstein-citat mindede mig om på mødet: ”Hvis vi tænker, som vi plejer, og bruger de samme værktøjer og fremgangsmåder, som vi plejer, så kan vi ikke forvente noget nyt.”

Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi er vant til, er det sindssygt at forvente noget nyt. Så forbliver alt selvfølgelig ved det gamle. Ja, det bliver måske værre og værre.

På mødet tænkte jeg på sætningen ”langsigtet ledelse i en kortsigtet verden”, som det rådgivningsfirma, jeg selv er en del af, har som motto. Hvem tænker langsigtet? Hvem arbejder med det lange sigt? Hvem tænker ud over dagen og meningsmålingen? Ja, det handler i virkeligheden ikke bare om det lange sigt; mange ting og fænomener er efterhånden blevet så alvorlige, at det også handler om det korte sigt, i betydningen: dette års lovgivning, strategiske beslutninger i offentlige og private virksomheder, dette års bundlinje m.v.

Jeg skriver om dette i min nye bog Vækst og bæredygtighed. Mange latterliggør talen om bæredygtighed med henvisning til, at det er noget gammelt hippiesnak, som kan være hyggeligt nok, men som ingen tager alvorligt. Jeg mener ikke, dette er klogt. Heller ikke selv om man i virkeligheden kun tænker på sit eget lille jeg og sin egen bankkonto.

Bæredygtighed i betydningen respekt for liv, respekt for naturen, respekt for de næste generationer er nemlig ikke bare, som det er blevet sagt, nice to have. Det er need to have.

Jeg mener, det er en selvfølgelig nødvendighed. Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at drive rovdrift på den lille blå klode, uden at kloden til sidst må give op? Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at tømme havene for alt levende og spiseligt med ufatteligt store sejlende fiskefabrikker, og at vi kan blive ved med at gøre det med stadig større og stadig mere udspekulerede metoder? Tror nogen, at der så til stadighed vil være levende fisk også om 100, 200, 300 år?

Nej, det kan ingen forestille sig, for det er selvfølgelig en umulighed. Kan nogen forestille sig, at vi kan blive ved med at forurene vore stadig større og større byer, forurene flere og flere fødevarer, tage mere og mere medicin, give dyrene mere og mere medicin, uden at noget til sidst går i stumper og stykker? Nej, det kan ingen forestille sig, for det er ikke muligt.

Fællesskabet smuldrer

Det er tid til forandring. Det er tid til – for at sige det på en gammeldags, men meget aktuel måde – en større solidaritet. Der er behov for solidaritet mellem mennesker, kommuner, regioner, lande. Der er behov for et meget mere nuanceret vækstbegreb. Solidaritet kunne være en relevant vækst-dimension, livskvalitet kunne være en anden relevant dimension. Og der kunne peges på mange andre dimensioner af vækst end den simple, kortsigtede, materielle og økonomiske væksttænkning, som vi tilsyneladende alle er besat af, herunder alle de politikere og eksperter, der morgen og aften taler om, at vi skal tilbage på vækstsporet.

Hvorfor skal vi det? Skal vi det for at kunne dele noget mere med de milliarder af mennesker, der mangler det meste af alt det, som vi andre har i rigelige mængder? Vi stønner og jamrer over, at velfærdsydelserne bliver en lille smule reduceret på grund af finanskrise og meget andet. Men tænker vi samtidig på, at selv med disse reducerede velfærdsniveauer ligger vi fortsat langt over, hvad milliarder af mennesker andre steder på kloden har, og hvad milliarder af mennesker overhovedet har fantasi til at forestille sig?

Tænker vi den tanke, og tænker vi ud fra den tanke over det gamle begreb solidaritet?

Begreberne fællesskab og solidaritet forudsætter et fænomen, som vi sjældent taler om, formentlig fordi vi ikke bryder os om det eller ligefrem har glemt eller fortrængt det, nemlig pligt. Fællesskaber kan ikke leve og overleve, hvis alle bare råber rettighed og skraber til sig. Hvis alle er optaget af rettigheder, af kontraktuelle rettigheder og garantier for både det ene og det andet, men ingen er optaget af pligter og forpligtelser, ja, så falder fællesskaberne fra hinanden. Og det er, hvad der er ved at ske.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ministerposter er for rigtige politikere Næste artikel Hvor er EU’s og Kinas handelspolitiske vision?

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.