Hvis låsen på din hoveddør kan kommunikere med termostaterne på radiatorerne, kan den automatisk skrue ned for varmen, når du låser døren om morgenen for at gå på arbejde. Og hvis køleskabet er koblet på internettet, kan det sende dig en SMS, når der ikke er mere mælk, så du er fri for at skulle ud af døren igen, når du lige er kommet ind.

Vi er allerede godt i gang med at koble tingene til internettet. Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, forventer analysebureauet Gartner, at antallet af ting, der er koblet til internettet, vil være 30 gange så højt i 2020 som i 2009. Det betyder, at mere end 25 milliarder produkter såsom køleskabe, biler, termometre, industrisensorer og andre ting til den tid vil være koblet sammen. Se figur 2.

Samarbejde kan give gevinst

Der et stort potentiale, fordi vi er dårlige til at udnytte mulighederne i dag. F.eks. analyserer olieboringsselskaber kun 1 pct. af den data, de har til rådighed. Og de bruger dataene til at kontrollere, at alt er, som det skal være, i stedet for at bruge dem til at forbedre den måde, de henter olie op af brøndene på.

Intern ineffektivitet er dog det mindste problem, skriver McKinsey. Det løser sig hen ad vejen. Langt sværere bliver det, når virksomhederne skal til at forbinde hinandens produkter. Danske Danfoss’ termostat skal kunne tale sammen med en given spansk låsevirksomheds produkter. Det kræver, at programmerne bliver på kodet i samme sprog. Der er adskillige billarder at hente alene i, at nuværende produkter bliver programmeret, så de kan interagerer, vurderer McKinsey.

Men de store giganter er ikke nødvendigvis interesseret i, at andre kan tale med deres produkter. I stedet forsøger de at udnytte den konkurrencefordel, deres udbredelse har. Mandag Morgen har tidligere beskrevet, hvordan netop Danfoss har fået konkurrence fra Google, der i begyndelsen af 2014 købte termostatproducenten Nest Labs. I stedet for at samarbejde med Danfoss, ser det ud til, at Google vil udkonkurrere dem.

Privatlivets fred og ophavsretten

Ikke kun små og mellemstore virksomheder har grund til at være bekymrede. Det har borgerne også, hvis virksomheder får lov til at samle milliarder af oplysninger ind og bruge dem, som de vil. Forfatterne bag McKinsey-rapporten anbefaler, at selskaberne skruer op for gennemsigtigheden, hvad angår brugen af data. Hvilke data bliver brugt til hvad og hvorfor? Men det er ikke nok.

Et beslægtet spørgsmål, der rejser sig, når flere og flere ting bliver forbundet, er spørgsmålet om ophavsret. Når virksomheder samarbejder om data, som er samlet sammen gennem forskellige kilder, der har forskellige ejere, hvem har så retten til dataene? Hvem har rettighederne til de data, som bliver genereret af et sundhedsapparat, der er opereret ind i en patient? Patienten? Sundhedsvæsenet? Den virksomhed, der har udviklet apparatet?

McKinsey har ikke svaret, men opfordrer staterne til at finde fælles love og regler for brugen af den data, som mobiltelefoner, kreditkort, løbeure, køleskabe, termostater, biler osv. skaber og udveksler. Det er nødvendigt, hvis dataene skal i brug til størst gavn for forbrugerne, men også afgørende for at beskytte borgerne.

Kilde: McKinsey – The Internet of Things: The value of digitizing the physical world, 2015