Hvor skal timerne på CBS foregå? Er det i British American Tobacco Auditorium, eller er det i Carlsberg eller Nordea Auditorium? Landets største virksomheder gør en mere massiv indsats for at være til stede på uddannelsesinstitutionerne end tidligere. De formulerer konkrete fortællinger om sig selv, laver case competitions og gæsteforelæsninger og gør i det hele taget, hvad de kan for at profilere sig overfor de studerende. Alle anstrengelserne skyldes, at kampen om de klogeste hoveder er indædt.

Det kommer efter det, som Økonomisk Råd i deres nyeste rapport beskriver som et ’igangværende, forsigtigt opsving i international økonomi’, der har øget jobskabelsen. Det betyder, at de unge, nyuddannede har mere at vælge imellem end tidligere, og virksomhederne må derfor kæmpe hårdere for at tiltrække de bedste hoveder. Og tendensen er global. Ifølge en rapport fra konsulentbureauet Mercer melder 91 pct. af mere end 1.700 HR-direktører fra 15 lande herunder bl.a. USA, Brasilien, Indien, Sydafrika, Australien, Japan, Tyskland, Frankrig og Sverige om, at kampen om talenterne spidser til.

Samtidig er flere virksomheder i vækst. Herhjemme oplever medicinalproducenten Novo Nordisk høj årlig vækst, og det skaber et stort konstant stigende behov for nye medarbejdere.

”Vi ser et stort potentiale i gruppen af unge studerende. Vi skal bruge rigtig mange dygtige medarbejdere, og vi vækster med en faktor, der gør, at vi må tage mange fra universiteterne, så snart de kommer ud. Sidste år ansatte vi 2.540 personer i Danmark, hvoraf 18 pct. var akademikere under 30 år,” siger leder for global talenttiltrækning i Novo Nordisk Hans Ubbe Ebbesen.

Når virksomheder skal tiltrække de bedste nye medarbejdere, vender de i høj grad blikket mod universiteterne. Samlet set beskæftiger store virksomheder som Novo Nordisk, IBM, Mærsk Line, Nestlé og Arla på verdensplan flere hundrede tusinde, og de er enige om, at der er kommet mere fokus på kampen om talenterne de senere år. Samtidig konkurrerer de fem nævnte virksomheder indbyrdes ikke på andre områder end om netop at tiltrække de bedste medarbejdere.

IBM har f.eks. en lang tradition for at samarbejde med universiteter og forklarer, at det er nødvendigt at gå ind i kampen om talenterne, hvis man som virksomhed vil være klar til fremtiden:

”Vi er en vidensvirksomhed. Hvis vi ikke kan tiltrække de bedste, får vi svært ved at klare fremtiden. Fremtiden afgøres simpelthen af kampen om de kloge hoveder,” siger leder af universitetsforhold i IBM Sanne Urbak.

IBM’s udfordring er ifølge hende, at de tekniske talenter søger andre steder hen, f.eks. til Novo Nordisk, LEGO og Nordea.

Den altafgørende tilstedeværelse

De store virksomheder samarbejder over en bred kam med en vifte af universiteter over hele landet. Det drejer sig dog særligt om universiteter som CBS, ITU, DTU, KU og AU. En måde at være synligt til stede på uddannelsesinstitutionerne er at deltage i diverse karrieremesser. Der arrangeres et hav af dem året rundt, hvor virksomhederne kan komme og møde de studerende, fortælle om sig selv og svare på spørgsmål. Det benytter alle de store virksomheder sig af. Det er forskelligt, om virksomhederne skal betale for at være med. På CBS koster det f.eks. penge.

En anden populær samarbejdsform er gæsteforelæsninger. Her kommer repræsentanter for virksomhederne ud og fortæller de studerende om virksomheden og relevante emner. Den metode benytter bl.a. Arla og IBM sig af, hvor sidstnævnte f.eks. har været på DTU og tale om sikkerhed. Mærsk Line har et særligt samarbejde med bacheloruddannelsen International Shipping and Trade på CBS og laver gæstepræsentationer og engagerer sig i at være med i styregrupper, der planlægger undervisningen på uddannelsen.

Morten Eilertsen, global talent partner i Mærsk Line, mener, at det er vigtigt at holde kontakt til uddannelserne:

”Mærsk har et godt navn, men det kan altid blive bedre. Vi vil gerne blive employer of choice. Det opnår vi kun ved at fortsætte og intensivere samarbejderne med universiteterne,” siger han.

Flere og flere virksomheder benytter sig af såkaldte case competitions for at være til stede på studierne. Her får studerende lov til at prøve kræfter med at løse en virkelig opgave fra en virksomhed. Formålet er todelt. Dels kan virksomheden på den måde se de studerende an og spotte eventuelle talenter, og samtidig får de studerende værdifulde erfaringer, herunder et indtryk af en potentiel kommende arbejdsgiver.

Både Nestlé, Mærsk, Novo Nordisk og IBM laver case competitions for de studerende, og flere har gode erfaringer med at ansætte de dygtigste bagefter. Virksomhederne skal oftest ikke betale direkte for at lave en konkurrence, men kan stå få catering i form af mad og drikke, eller f.eks. som i IBM’s tilfælde forære software til uddannelsesstederne som en form for betaling.

Anne Sofie Fisker, nordisk trænings- og udviklingsleder for Nestlé, mener, at det er meget givende at afholde en case competition.

”Til case competition får man et godt indblik i folk, og hvordan de arbejder, og samtidig kan vi få luftet rigtige forretningsideer som f.eks. e-commerce. De studerende tænker på tværs af kanaler og er super kreative,” siger hun.

De unge er værdifulde

Generelt er de unge dygtige og velkvalificerede, når de kommer ud fra studierne, og det er et stort aktiv for virksomhederne at få fingre i dem. Hos Mærsk Line ved man, at virksomhedens konkurrencefordel er dens medarbejdere, og at der altid er brug for nyt blod.

”Hos Mærsk Line har vi gennemført mange gode innovationer, der har ført os til der, hvor vi er. Men i virkeligheden kan alt, vi har gjort, kopieres af andre i løbet af relativt kort tid. Det eneste, de ikke kan kopiere, og som har givet os en konkurrencemæssig fordel, er vores medarbejdere. Verden udvikler sig hurtigt, og vi har brug for unge mennesker med nysgerrighed og ambitioner til at følge med den udvikling,” siger Morten Eilertsen.

Og udviklingen går stærkt i disse år. Internet of Things, big data-management og virtual reality er alle teknologier, som konsulentbureauet Deloitte i en rapport forudser, vil have betydning for virksomheder fremover. Det kræver medarbejdere med digitale kompetencer, og fordi udviklingens fart ikke tager af, men kun til, bliver der behov for flere nye kompetencer i alle virksomheder.

Hos Nestlé ser man netop en stor force i, at de unge mennesker er vokset op med den digitale verden.

”Før i tiden så man, at kompetencer blev udbygget igennem karrieren. I dag har de unge mennesker nogle kompetencer fra starten, som de ældre ikke har, fordi de unge er vokset op med teknologien og det digitale,” siger Anne Sofie Fisker.

LÆS OGSÅ: Unge talenter vil have en meningsfyldt og sjov arbejdsplads

Ikke nok med at de unge kommer med nogle særlige digitale kompetencer. De store virksomheder mener alle, at de unge møder op med et unikt drive, og at det skaber en helt særlig dynamik at blande nye unge medarbejdere med de ældre ledere. Samtidig vil virksomhederne også gerne have en jævn fordeling af både unge og ældre medarbejdere. Som Sanne Urbak fra IBM siger:

”Vi går op i mangfoldighed, og det er også alder. Det giver noget friskhed, og man får nogle af de gamle op af stolene. Der kan ligefrem opstå noget magisk.”

Virksomhederne oplever, at de unge studerende eller nyuddannede er meget dygtige, selv om der er enighed om, at der selvfølgelig er et læringsforløb efter endt studie. Hos Novo Nordisk fortæller Hans Ubbe Ebbesen for eksempel:

”Der er generelt et højt niveau blandt de studerende og nyuddannede, vi ansætter. Det kan være en udfordring at få nok praktisk erfaring, samtidig med at man også skal gennemføre sit studie. Derfor oplever vi også et behov for at koble teori til praksis, når de studerende kommer ud fra universiteterne.”

Den gode fortælling

Et større formål, visioner for verden og værdier, som medarbejderne kan identificere sig med. Det er elementer i den gode virksomhedsfortælling, der tiltrækker nye medarbejdere. Alle de store virksomheder lægger vægt på at få fortalt den ’rigtige’ historie om sig selv og på at gøre op med de myter, der måtte eksistere om virksomheden.

Når man tænker på Arla, går tankerne ofte på mejeriprodukter i køledisken i supermarkedet. Arla leverer mælken til havregrynene og smørret til brødet. I sin egen selvforståelse vil Arla gerne ses som virksomheden, der både er et landmandsejet kooperativ, men også indeholder alt det, der kendetegner en moderne virksomhed og arbejdsplads. Derfor gør Arla en stor indsats for at demonstrere, at hvis man arbejder for dem, handler det ikke bare om standardmejeriprodukter.

”Vi vil vise, at vi er en global, super innovativ virksomhed, som har mange forskellige karriereretninger. Kunsten kan være at få nedbrudt de fordomme, folk kan have overfor virksomheden. Arla kan lyde kedeligt for nogle, men vi har faktisk rigtig meget at byde på. Der er mange flere nuancer i billedet, end når man bare ser på navnet,” siger HR Director Michael Holm.

Netop den gode fortælling er en del af CSR-agendaen for mange virksomheder. Det er ikke noget nyt, at en velfortalt virksomhedsfortælling kan fænge mulige interesserede, og virksomhederne ser store muligheder i at bruge historiefortælling som et strategisk rekrutteringsværktøj.

Hos Novo Nordisk arbejder man bl.a. med at gøre op med et omdømme, der går på, at store, onde medicinalgiganter tjener penge på, at folk er syge. Det ser ud til at lykkes, f.eks. blev virksomheden for nylig blev kåret som vinder af Berlingskes Årets Guld Image 2016. Novo er dermed den danske virksomhed med det bedste image ifølge opgørelsen. Novo Nordisk benytter sig blandt andet af fortællingen om ’life-changing careers’.

”Life-changing careers fanger dualiteten i, at vi arbejder for millioner af patienter verden over, som lever med diabetes, samtidig med at man som medarbejder kan forvente udvikling, når man er ansat hos Novo Nordisk,” siger Hans Ubbe Ebbesen.