En stærk industrimafia, en svag akademikerpendant og en uhåndgribelig og til dels uforståelig teknologisk udfordring.

Sådan lyder de tre primære forklaringer på, at der i den seneste revision af voksen- og efteruddannelsessystemet i den nyligt indgåede trepartsaftale er begrænset fokus på akademikere og andre faggrupper, der ikke befinder sig ude på landets fabriksgulve, på trods af at regeringens ekspertgruppe, der kom med sine anbefalinger i juni, ellers lagde op til et langt bredere fokus.

I forrige udgave af Ugebrevet kunne vi fortælle, at 20 pct. af djøf’ernes nuværende arbejdsopgaver ifølge en ny McKinsey-analyse vil forsvinde frem mod 2030 som følge af digitaliseringen, og at det ikke kun er triviel fremtidsmuzak. Jobtyveriet i kontorlandskaberne er allerede en realitet.

Senest har Nordea bebudet, at man vil fyre 6.000 ansatte og i stedet lade dele af deres opgaver udføre af chatbots, mens Tryg vil have robotter til at løse 50 pct. af opgaverne.

Mens Lars Løkke Rasmussen var hurtig til på Facebook at takke DA og LO for et godt samarbejde om ’en (treparts)aftale, hvor vi giver dem, der fik mindst uddannelse først i livet bedre mulighed for mere uddannelse senere i livet’, er det ikke meget, man – indtil nu – har hørt til hverken statsministeren eller regeringen, når det gælder de højt uddannede, hvis arbejdsopgaver også bliver opslugt af digitaliseringen.

Vreden over det manglende fokus er udtalt i mange organisationer. Formanden for Djøf Privat, Henrik Funder, mener f.eks., at den nye trepartsaftale for hans medlemmers vedkommende ’forslår som en skrædder i helvede’.

Industrimagten i Danmark

Der er flere forklaringer på, hvorfor det foreløbig er endt sådan. En af dem er, at den gode gamle klassiske industrimafia med organisationer som LO, Dansk Metal og DI for tiden er en solid magtfaktor i det politiske miljø.

Dens styrke er ikke mindst, at den er utrolig let at samarbejde med. De klassiske fronter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere er nærmest udvasket, og de to parter er opportune samarbejdspartnere for en VLAK-regering, der ofte har vanskeligt ved at få enderne til at mødes.

Både DI og Dansk Metal står f.eks. skulder ved skulder i arbejdet med at sikre flere faglærte på arbejdsmarkedet. Det er der intet galt i, for den gruppe er også vigtig.

Men det fuldtonede fokus på de faglærte skygger for de knap så synlige konsekvenser af den digitale omstilling.

Den store frygt i fagforeningskredse uden for den mest magtfulde kerne er lige nu, at trepartsaftalen de facto bliver det foreløbige punktum for en ny videre- og efteruddannelsesindsats, som alle er enige om, at der er hårdt brug for. De frygter ganske enkelt, at de højt uddannede vil blive glemt.

Godt nok er fremtidens kompetencer også på dagsordenen hos regeringens disruptionsråd, men også her er akademikernes stemme fraværende. Mens hovedorganisationerne CO-industri og LO er repræsenteret, er AC, der bl.a. favner akademikerhøjborge som IDA og Djøf, slet ikke inviteret med i den eksklusive klub.

Omvendt er der flere, der mener, at ‘akademikermafiaen’ ligger, som man har redt, fordi man ikke selv har været i stand til at producere argumenter, der på overbevisende vis belyser kompetenceudfordringerne for akademikere.

En anden forklaring på ’de glemte’ akademikere er desuden den simple, at deres aktuelle situation egner sig dårligt til især tv-kameraernes linser.

Mens de fleste kan identificere sig med en maskinarbejder, hvis job bliver overtaget af robotter, er det langt sværere, når det handler om opgaver, der bliver overtaget af avanceret software, der ligger gemt dybt på en computer eller en server.

Den fysiske dimension betyder noget for mediedækningen og omtalen. Der er flere ’gode’ (tv-)billeder i ministre, der står ved siden af avancerede industrirobotter, end hvis de stod foran en computer, og det ved både politikere og medier.

Måske svar indenfor et år

Samtalen om fremtidens kompetencer er ikke forbi, og mange håber på, at svarene kan komme fra disruptionsrådet, når det mødes igen i dag og i morgen med netop fremtidens kompetencer som omdrejningspunkt.

Et af punkterne i rådets kommissorie er netop at se på det ’eksisterende uddannelsessystem, hvor behovet for at understøtte og styrke danskernes kompetenceudvikling må forventes at blive større, samtidig med at behovene kan ændre sig.’

Det bliver nok næppe på de næste dages møde, at svarene på de højere uddannedes udfordringer med livslang læring for alvor vil blive endevendt. Men måske er der håb på den lidt længere bane.

I hvert fald siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nu til Ugebrevet Mandag Morgen, at han inden for et år forventer, at den arbejdsgruppe, der er nedsat til at se nærmere på denne gruppes udfordringer, vil levere nogle konkrete analyser på området.

LÆS OGSÅ:

Minister efter kritik: Turen skal nok komme til de højtuddannede

Faglige organisationer: Trepartsaftale lader akademikerne i stikken