August Maigaard Rubin, 19 år, medlem af Socialistisk Ungdomsfront (SUF), studerer HF-enkeltfag.

August Maigaard Rubin var første gang til et af SUF’s stormøder i 2012. Lidt senere deltog han i et lokalgruppemøde og blev derefter aktiv i foreningen, hvor han nu sidder i regionskoordinatorgruppen og er frivillig i sekretariatet, ligesom han tidligere har siddet i ledelsen.

”Det var rart at møde andre unge mennesker i SUF, som også interesserede sig for politik og havde lyst til at ændre samfundet. Jeg har altid været politisk interesseret, og jeg følte, at der var en uretfærdighed i verden, og så tænkte jeg, at det var bedre at gøre noget ved det end bare at brokke sig over det,” siger han.

Uretfærdigheden havde August Maigaard Rubin set med egne øjne i sin folkeskole, hvor han tydeligt kunne se forskel på de børn og unge, der kom fra henholdsvis en rig og fattig baggrund, og på dem, der kom fra etnisk danske hjem og hjem med anden etnisk baggrund. Han oplevede, at de blev forskelligt behandlet og derfor fik forskellige resultater, og det syntes han ikke var fair.

Interessen for politik kommer ikke fra fremmede. August Maigaard Rubins onkel var tidligere medlem af SUF, og der er altid blevet talt om politik ved middagsbordet.

”Det går ikke usagt hen i min familie, når vi har en mening om noget. Mine forældre har altid sagt, at det vigtigste er, at man er politisk aktiv og har en holdning, ikke hvilken holdning man har.”

På spørgsmålet om, hvordan man kan få flere unge til at involvere sig i demokratiet, mener August Maigaard, at det vigtigste er at fortælle, at man ikke kan have ’forkerte’ holdninger.

”Man kan godt lave regnestykker, der er forkerte, men den holdning, man har, er korrekt i kraft af, at den er ens egen. Man skal blive bedre til at sige til unge, at deres holdning er lige så rigtig som Lars Løkkes. De skal selvfølgelig diskutere den med andre, men man kan ikke tage fejl, når det handler om politik.”

Anna Damsholt, 17 år, medskaber af Gentofte Kommunes ungepolitik, går i 2.g på Aurehøj Gymnasium.

Anna Damsholt har været en del af et såkaldt opgaveudvalg i Gentofte Kommune, hvor hun sammen med ti andre unge, fem lokalpolitikere og et par embedsmænd har været med til at formulere kommunens nye ungepolitik. Hun er også en del af en ungeredaktion på lokalavisen Villabyerne.

”Jeg var lidt skeptisk over for udvalget i starten. Jeg troede, at det måske bare var et forsøg på at få det til at se ungt og demokratisk ud, og at vi bare ville blive overruled, men sådan var det slet ikke. Jeg oplevede det som en meget ligeværdig proces, hvor de voksne anerkendte, at vi unge var eksperterne på, hvordan ungelivet er lige nu, fordi vi jo har erfaringerne,” siger hun.

Vejen ind i opgaveudvalget gik for Anna Damsholt gennem Annemette Krabbe, som er leder af Ungekultur i Gentofte Kommune. Hun kendte Anna Damsholt fra ungeredaktionen på lokalavisen Villabyerne, som Annemette Krabbe havde været med til at starte, og det var på hendes anbefaling, at Anna Damsholt meldte sig til opgaveudvalget. Først var hun lidt i tvivl om, hvad det hele gik ud på:

”Jeg syntes, det lød helt surrealistisk, at man kunne være med til at få den slags indflydelse, men det overgik klart alle mine forventninger.”

Ikke nok med at arbejdet på ungeredaktionen førte Anna Damsholt ind i opgaveudvalget, så har det også ført til, at hun er blevet frivillig i Netværkshuset i Gentofte, der er et aktivitetscenter for flygtninge og indvandrere. Hun skulle skrive et portræt af en flygtning i Netværkshuset, og da hun kom derud, oplevede hun, at der var så god en stemning, at hun selv gerne ville være en del af huset.

Vejen til at få flere unge involveret i samfundet går ifølge Anna Damsholt gennem mere information:

”Man skal oplyse de unge om, hvad der er af muligheder. Det er også et af vores mål i ungepolitikken at gøre de unge bevidste om, at de kan få mere indflydelse, end de lige går og tror.”

Olav Hesseldahl, 31 år, stifter af Ungdomsbureauet, cand. mag. i filosofi og innovation.

Olav Hesseldahl er medstifter af Ungdomsbureauet, der de sidste 3-4 år har organiseret forskellige samfundsprojekter for unge gennem såkaldte popup-platforme. Han har altid selv engageret sig i samfundet, men aldrig været klassisk medlem af en forening.

”Vi laver popup-platforme, hvor unge kan engagere sig i samfundet, og som giver mulighed for at være tættere på det, unge går og tænker, føler og drømmer lige nu. Jeg er vokset op med, at man skal følge sine interesser, og mine interesser gik bare ikke mod foreninger, men i stedet mod de ting, jeg lige syntes var sjove. Vi skal vise, at man ikke behøver være medlem af en forening for at vise samfundsengagement, men også kan gøre det ved f.eks. at deltage en dag på Ungdommens Folkemøde,” siger han.

Ungdommens Folkemøde er arrangeret af Ungdomsbureauet og udspringer af Folkemødet på Bornholm. Ungdomsbureauet opdagede, at mange unge ikke kunne komme med til mødet på Bornholm af den simple grund, at det ligger i juni, hvor de har eksaminer, så derfor lagde de Ungdommens Folkemøde i september. Det blev afholdt i Søndermarken i København for første gang sidste år og blev en stor succes med 20.000 besøgende.

”Ungdommens Folkemøde er vigtigt i forhold til at træne den danske ungdoms demokratimuskel. Mange unge mener ikke som udgangspunkt, at de skal blande sig i demokratiet, eller at det er relevant for dem. De ved godt, hvad det handler om, men de har ikke demokratisk selvtillid. Den tendens kan vi se i vores projekter, hvor vi oplever mange unge som ekstremt ambitiøse og dygtige, men som usikre på, om deres stemme er stærk nok.”