Tre unge: Du har mere indflydelse end du tror

Det betaler sig. Sådan lyder budskabet fra tre unge, der på hver deres måde engagerer sig i samfundets udvikling. Læs om deres erfaringer her.

De unge vil ikke demokratiet. Sådan lyder en ofte hørt myte om den danske ungdom. Men faktisk engagerer de unge sig i demokratiet, det sker bare på mere uformel vis. Her er tre eksempler.

”Det er bedre at gøre noget end bare at brokke sig”

August Maigaard Rubin, 19 år, medlem af Socialistisk Ungdomsfront (SUF), studerer HF-enkeltfag.

August Maigaard Rubin var første gang til et af SUF’s stormøder i 2012. Lidt senere deltog han i et lokalgruppemøde og blev derefter aktiv i foreningen, hvor han nu sidder i regionskoordinatorgruppen og er frivillig i sekretariatet, ligesom han tidligere har siddet i ledelsen.

”Det var rart at møde andre unge mennesker i SUF, som også interesserede sig for politik og havde lyst til at ændre samfundet. Jeg har altid været politisk interesseret, og jeg følte, at der var en uretfærdighed i verden, og så tænkte jeg, at det var bedre at gøre noget ved det end bare at brokke sig over det,” siger han.

Uretfærdigheden havde August Maigaard Rubin set med egne øjne i sin folkeskole, hvor han tydeligt kunne se forskel på de børn og unge, der kom fra henholdsvis en rig og fattig baggrund, og på dem, der kom fra etnisk danske hjem og hjem med anden etnisk baggrund. Han oplevede, at de blev forskelligt behandlet og derfor fik forskellige resultater, og det syntes han ikke var fair.

Interessen for politik kommer ikke fra fremmede. August Maigaard Rubins onkel var tidligere medlem af SUF, og der er altid blevet talt om politik ved middagsbordet.

”Det går ikke usagt hen i min familie, når vi har en mening om noget. Mine forældre har altid sagt, at det vigtigste er, at man er politisk aktiv og har en holdning, ikke hvilken holdning man har.”

På spørgsmålet om, hvordan man kan få flere unge til at involvere sig i demokratiet, mener August Maigaard, at det vigtigste er at fortælle, at man ikke kan have ’forkerte’ holdninger.

”Man kan godt lave regnestykker, der er forkerte, men den holdning, man har, er korrekt i kraft af, at den er ens egen. Man skal blive bedre til at sige til unge, at deres holdning er lige så rigtig som Lars Løkkes. De skal selvfølgelig diskutere den med andre, men man kan ikke tage fejl, når det handler om politik.”

”Unge kan få mere indflydelse, end de går og tror”

Anna Damsholt, 17 år, medskaber af Gentofte Kommunes ungepolitik, går i 2.g på Aurehøj Gymnasium.

Anna Damsholt har været en del af et såkaldt opgaveudvalg i Gentofte Kommune, hvor hun sammen med ti andre unge, fem lokalpolitikere og et par embedsmænd har været med til at formulere kommunens nye ungepolitik. Hun er også en del af en ungeredaktion på lokalavisen Villabyerne.

”Jeg var lidt skeptisk over for udvalget i starten. Jeg troede, at det måske bare var et forsøg på at få det til at se ungt og demokratisk ud, og at vi bare ville blive overruled, men sådan var det slet ikke. Jeg oplevede det som en meget ligeværdig proces, hvor de voksne anerkendte, at vi unge var eksperterne på, hvordan ungelivet er lige nu, fordi vi jo har erfaringerne,” siger hun.

Vejen ind i opgaveudvalget gik for Anna Damsholt gennem Annemette Krabbe, som er leder af Ungekultur i Gentofte Kommune. Hun kendte Anna Damsholt fra ungeredaktionen på lokalavisen Villabyerne, som Annemette Krabbe havde været med til at starte, og det var på hendes anbefaling, at Anna Damsholt meldte sig til opgaveudvalget. Først var hun lidt i tvivl om, hvad det hele gik ud på:

”Jeg syntes, det lød helt surrealistisk, at man kunne være med til at få den slags indflydelse, men det overgik klart alle mine forventninger.”

Ikke nok med at arbejdet på ungeredaktionen førte Anna Damsholt ind i opgaveudvalget, så har det også ført til, at hun er blevet frivillig i Netværkshuset i Gentofte, der er et aktivitetscenter for flygtninge og indvandrere. Hun skulle skrive et portræt af en flygtning i Netværkshuset, og da hun kom derud, oplevede hun, at der var så god en stemning, at hun selv gerne ville være en del af huset.

Vejen til at få flere unge involveret i samfundet går ifølge Anna Damsholt gennem mere information:

”Man skal oplyse de unge om, hvad der er af muligheder. Det er også et af vores mål i ungepolitikken at gøre de unge bevidste om, at de kan få mere indflydelse, end de lige går og tror.”

”Træn ungdommens demokratimuskel”

Olav Hesseldahl, 31 år, stifter af Ungdomsbureauet, cand. mag. i filosofi og innovation.

Olav Hesseldahl er medstifter af Ungdomsbureauet, der de sidste 3-4 år har organiseret forskellige samfundsprojekter for unge gennem såkaldte popup-platforme. Han har altid selv engageret sig i samfundet, men aldrig været klassisk medlem af en forening.

”Vi laver popup-platforme, hvor unge kan engagere sig i samfundet, og som giver mulighed for at være tættere på det, unge går og tænker, føler og drømmer lige nu. Jeg er vokset op med, at man skal følge sine interesser, og mine interesser gik bare ikke mod foreninger, men i stedet mod de ting, jeg lige syntes var sjove. Vi skal vise, at man ikke behøver være medlem af en forening for at vise samfundsengagement, men også kan gøre det ved f.eks. at deltage en dag på Ungdommens Folkemøde,” siger han.

Ungdommens Folkemøde er arrangeret af Ungdomsbureauet og udspringer af Folkemødet på Bornholm. Ungdomsbureauet opdagede, at mange unge ikke kunne komme med til mødet på Bornholm af den simple grund, at det ligger i juni, hvor de har eksaminer, så derfor lagde de Ungdommens Folkemøde i september. Det blev afholdt i Søndermarken i København for første gang sidste år og blev en stor succes med 20.000 besøgende.

”Ungdommens Folkemøde er vigtigt i forhold til at træne den danske ungdoms demokratimuskel. Mange unge mener ikke som udgangspunkt, at de skal blande sig i demokratiet, eller at det er relevant for dem. De ved godt, hvad det handler om, men de har ikke demokratisk selvtillid. Den tendens kan vi se i vores projekter, hvor vi oplever mange unge som ekstremt ambitiøse og dygtige, men som usikre på, om deres stemme er stærk nok.”

Forrige artikel Power to the people: Borgergrupper udfordrer politikerne Power to the people: Borgergrupper udfordrer politikerne Næste artikel Unge engagerer sig i samfundet men er ligeglade med politik Unge engagerer sig i samfundet men er ligeglade med politik
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.