Tre unge: Du har mere indflydelse end du tror

Det betaler sig. Sådan lyder budskabet fra tre unge, der på hver deres måde engagerer sig i samfundets udvikling. Læs om deres erfaringer her.

De unge vil ikke demokratiet. Sådan lyder en ofte hørt myte om den danske ungdom. Men faktisk engagerer de unge sig i demokratiet, det sker bare på mere uformel vis. Her er tre eksempler.

”Det er bedre at gøre noget end bare at brokke sig”

August Maigaard Rubin, 19 år, medlem af Socialistisk Ungdomsfront (SUF), studerer HF-enkeltfag.

August Maigaard Rubin var første gang til et af SUF’s stormøder i 2012. Lidt senere deltog han i et lokalgruppemøde og blev derefter aktiv i foreningen, hvor han nu sidder i regionskoordinatorgruppen og er frivillig i sekretariatet, ligesom han tidligere har siddet i ledelsen.

”Det var rart at møde andre unge mennesker i SUF, som også interesserede sig for politik og havde lyst til at ændre samfundet. Jeg har altid været politisk interesseret, og jeg følte, at der var en uretfærdighed i verden, og så tænkte jeg, at det var bedre at gøre noget ved det end bare at brokke sig over det,” siger han.

Uretfærdigheden havde August Maigaard Rubin set med egne øjne i sin folkeskole, hvor han tydeligt kunne se forskel på de børn og unge, der kom fra henholdsvis en rig og fattig baggrund, og på dem, der kom fra etnisk danske hjem og hjem med anden etnisk baggrund. Han oplevede, at de blev forskelligt behandlet og derfor fik forskellige resultater, og det syntes han ikke var fair.

Interessen for politik kommer ikke fra fremmede. August Maigaard Rubins onkel var tidligere medlem af SUF, og der er altid blevet talt om politik ved middagsbordet.

”Det går ikke usagt hen i min familie, når vi har en mening om noget. Mine forældre har altid sagt, at det vigtigste er, at man er politisk aktiv og har en holdning, ikke hvilken holdning man har.”

På spørgsmålet om, hvordan man kan få flere unge til at involvere sig i demokratiet, mener August Maigaard, at det vigtigste er at fortælle, at man ikke kan have ’forkerte’ holdninger.

”Man kan godt lave regnestykker, der er forkerte, men den holdning, man har, er korrekt i kraft af, at den er ens egen. Man skal blive bedre til at sige til unge, at deres holdning er lige så rigtig som Lars Løkkes. De skal selvfølgelig diskutere den med andre, men man kan ikke tage fejl, når det handler om politik.”

”Unge kan få mere indflydelse, end de går og tror”

Anna Damsholt, 17 år, medskaber af Gentofte Kommunes ungepolitik, går i 2.g på Aurehøj Gymnasium.

Anna Damsholt har været en del af et såkaldt opgaveudvalg i Gentofte Kommune, hvor hun sammen med ti andre unge, fem lokalpolitikere og et par embedsmænd har været med til at formulere kommunens nye ungepolitik. Hun er også en del af en ungeredaktion på lokalavisen Villabyerne.

”Jeg var lidt skeptisk over for udvalget i starten. Jeg troede, at det måske bare var et forsøg på at få det til at se ungt og demokratisk ud, og at vi bare ville blive overruled, men sådan var det slet ikke. Jeg oplevede det som en meget ligeværdig proces, hvor de voksne anerkendte, at vi unge var eksperterne på, hvordan ungelivet er lige nu, fordi vi jo har erfaringerne,” siger hun.

Vejen ind i opgaveudvalget gik for Anna Damsholt gennem Annemette Krabbe, som er leder af Ungekultur i Gentofte Kommune. Hun kendte Anna Damsholt fra ungeredaktionen på lokalavisen Villabyerne, som Annemette Krabbe havde været med til at starte, og det var på hendes anbefaling, at Anna Damsholt meldte sig til opgaveudvalget. Først var hun lidt i tvivl om, hvad det hele gik ud på:

”Jeg syntes, det lød helt surrealistisk, at man kunne være med til at få den slags indflydelse, men det overgik klart alle mine forventninger.”

Ikke nok med at arbejdet på ungeredaktionen førte Anna Damsholt ind i opgaveudvalget, så har det også ført til, at hun er blevet frivillig i Netværkshuset i Gentofte, der er et aktivitetscenter for flygtninge og indvandrere. Hun skulle skrive et portræt af en flygtning i Netværkshuset, og da hun kom derud, oplevede hun, at der var så god en stemning, at hun selv gerne ville være en del af huset.

Vejen til at få flere unge involveret i samfundet går ifølge Anna Damsholt gennem mere information:

”Man skal oplyse de unge om, hvad der er af muligheder. Det er også et af vores mål i ungepolitikken at gøre de unge bevidste om, at de kan få mere indflydelse, end de lige går og tror.”

”Træn ungdommens demokratimuskel”

Olav Hesseldahl, 31 år, stifter af Ungdomsbureauet, cand. mag. i filosofi og innovation.

Olav Hesseldahl er medstifter af Ungdomsbureauet, der de sidste 3-4 år har organiseret forskellige samfundsprojekter for unge gennem såkaldte popup-platforme. Han har altid selv engageret sig i samfundet, men aldrig været klassisk medlem af en forening.

”Vi laver popup-platforme, hvor unge kan engagere sig i samfundet, og som giver mulighed for at være tættere på det, unge går og tænker, føler og drømmer lige nu. Jeg er vokset op med, at man skal følge sine interesser, og mine interesser gik bare ikke mod foreninger, men i stedet mod de ting, jeg lige syntes var sjove. Vi skal vise, at man ikke behøver være medlem af en forening for at vise samfundsengagement, men også kan gøre det ved f.eks. at deltage en dag på Ungdommens Folkemøde,” siger han.

Ungdommens Folkemøde er arrangeret af Ungdomsbureauet og udspringer af Folkemødet på Bornholm. Ungdomsbureauet opdagede, at mange unge ikke kunne komme med til mødet på Bornholm af den simple grund, at det ligger i juni, hvor de har eksaminer, så derfor lagde de Ungdommens Folkemøde i september. Det blev afholdt i Søndermarken i København for første gang sidste år og blev en stor succes med 20.000 besøgende.

”Ungdommens Folkemøde er vigtigt i forhold til at træne den danske ungdoms demokratimuskel. Mange unge mener ikke som udgangspunkt, at de skal blande sig i demokratiet, eller at det er relevant for dem. De ved godt, hvad det handler om, men de har ikke demokratisk selvtillid. Den tendens kan vi se i vores projekter, hvor vi oplever mange unge som ekstremt ambitiøse og dygtige, men som usikre på, om deres stemme er stærk nok.”

Forrige artikel Power to the people: Borgergrupper udfordrer politikerne Power to the people: Borgergrupper udfordrer politikerne Næste artikel Unge engagerer sig i samfundet men er ligeglade med politik Unge engagerer sig i samfundet men er ligeglade med politik

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.