Trods skandaler står Clinton til sejr

Godt nok har Hillary Clinton skandalesager til op over begge ører, men hendes modstander er Donald Trump, og han skal vinde alle svingstaterne – og lidt til – for at blive præsident.
Andreas Baumann

Havde Hillary Clinton mødt en hvilken som helst anden modkandidat end Donald Trump, ville hun næppe blive valgt som USA’s næste præsident ved valget i morgen. Til det er hun for ukarismatisk, elitær og skandaleombrust.

Men netop fordi hun møder den rabiate og kontroversielle Trump, der har forarget store vælgersegmenter langt ind i sit eget parti med nedsættende udtalelser om bl.a. kvinder, muslimer og indvandrere, og derfor er målt til at være den mest afskyede præsidentkandidat i USA nogensinde, bliver forhadte og skandaleombruste Hillary Clinton – der er den næstmest afskyede præsidentkandidat nogensinde – sandsynligvis valgt alligevel. Også selv om hun har masser af skandaler med sig på slæb.

Det er de amerikanske vælgere blevet mindet om endnu en gang her i de afgørende dage op til valget af ny præsident. En af skandalerne har således totalt domineret de amerikanske medier i nu snart halvanden uge, siden FBI-chefen James Comey fik genoplivet Clintons e-mail-skandale fra hendes tid som udenrigsminister. Dengang brugte hun en privat e-mail-server til både sin private og professionelle kommunikation, i stedet for at bruge regeringens officielle e-mail-konto til sit arbejde. Dermed kunne hun selv bestemme, hvilke e-mails der skulle slettes, og hvilke der kunne overleveres til regeringsadministrationen til arkivering, og samtidig overholdt hun ikke reglerne for håndtering af fortrolig information. FBI kaldte Clinton for ”extremely careless” uden dog at finde grundlag for at rejse en kriminalsag mod hende. Clinton håbede på, at det nu var lagt bag hende.

Men skandalen er her kort før valgdagen blevet en bananskræl for Clintons bestræbelser på at blive præsident. FBI-chefen fik skabt fornyet fokus på sagen ved at sende en besked til kongressen med en orientering om, at der er dukket flere e-mails op, som måske kunne have relevans for efterforskningen. Om de har relevans eller ej, er på nuværende tidspunkt ligegyldigt for Clinton. Med beskeden er der under alle omstændigheder skabt fornyet fokus på, hvor skandaleombrust hun er. Et image, som har klæbet til hende og Bill i årevis. Se tekstboks.

Store Clinton-skandaler

Den private e-mail-server: I 2015 opdagede en journalist, at Hillary Clinton brugte en privat e-mail-konto som udenrigsminister i perioden 2009-2013. Hendes e-mails var derfor ikke lagret på regeringens databaser, men alene på en privat server, og dermed kunne Hillary Clinton selv afgøre, hvilke der skulle videregives til offentlig arkivering. Samtidig overtrådte hun reglerne for håndtering af fortrolig information.

The Clinton Foundation: Clinton-familiens store pengetank, skabt ved donationer og rundhåndede honorarer, er på papiret dedikeret til alene at støtte formål til ”fordel for menneskeheden”, som det hedder i de skatteregler, der kan fritage fonde fra at betale skat i USA. Men Clinton-familien har i stor stil blandet filantropiske formål sammen med politiske og personlige, hvor eksempelvis private rådgivere er blevet aflønnet med penge fra fonden, og hvor virksomheder ejet af venner har modtaget penge, ligesom der også er blevet sjusket med skatterapportering og udbetalinger af donationer fra fonden til de rette modtagere.

Benghazi: Den amerikanske ambassadør i Libyen og tre andre amerikanske statsborgere blev myrdet den 11. september 2012, da terrorister angreb den amerikanske ambassade i Benghazi. Hillary Clinton, der var udenrigsminister dengang, er blevet anklaget for ikke at have gjort nok for at forhindre angrebene og for at ville udlægge angrebet som spontant, selv om hun vidste, at det var et planlagt terrorangreb.

For Trumps døende valgkampagne var skandalens genopblussen omvendt et skud adrenalin lige i hjertet, og pludselig er en overraskende outsidersejr til Trump blevet en anelse mindre usandsynlig.

Trumps long shot

Men det er stadig ret usandsynligt, at Trump vinder. Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger på landsplan viser, at 46 pct. af vælgerne hælder til Hillary og 43 pct. til Trump. Og baseret på de tal samt på meningsmålinger på delstatsniveau, der er meget afgørende pga. USA’s valgsystem, hvor vinderen i hver enkelt stat får alle statens valgmænd, har New York Times beregnet en sandsynlighed for en sejr til Trump på 16 pct. mod 84 pct. for en Clinton-sejr. Se figur 1.

Clinton står til sejr

Figur 1 | Forstør   Luk

Clinton står til at blive præsident, når man ser på gennemsnittet af de amerikanske meningsmålinger og på sandsynlighedsberegninger, der også tager hensyn til meningsmålinger på delstatsniveau.

Kilde: New York Times.

Andre analyseinstitutter har lidt andre tal. Flere med større tiltro til Trump, men altid med klart favør til Clinton. Hos den anerkendte statistiker Nate Silver fra FiveThirtyEight, der ifølge Trumps dataekspert Brad Parscale har offentliggjort nogenlunde samme tal som Trump-kampagnen selv, spås Donald Trump en chance for at vinde på 34 pct. Det er en reel chance. Men selv hos Trumps kampagnefolk er man altså også klar over, at Hillary ligger bedst i svinget, og at Trumps forsøg på at vinde stadigvæk er lidt af et long shot.

De stater, man alligevel skal holde særlig øje med på valgdagen, er en håndfuld svingstater – de såkaldte battleground states – hvor kapløbet i meningsmålingerne er særlig tæt: Florida, Ohio, North Carolina, Arizona, Nevada og Iowa. Se figur 2.

Her skal Trump vinde, hvis han skal blive præsident. Og det er ikke engang helt nok. For selv uden de stater står Clinton til akkurat at nå over de magiske 270 valgmænd, der skal til for at blive præsident. Derfor skal Trump altså også have vristet en af de mere demokratisk lænende stater fra Clinton, hvilket også forklarer, hvorfor Trump har brugt så meget energi i de seneste uger på at føre kampagne i stater som Michigan, Pennsylvania og New Hampshire, der ellers betragtes som relativt sikre demokratiske stater. Det forsøger Trump at rykke ved i sin slutspurt. Seneste meningsmålinger tyder på, at New Hampshire kan blive den blå stat, Trump vrister fra Demokraterne.

Hold øje med svingstaterne

Figur 2 | Forstør   Luk

Det amerikanske valgsystem er baseret på ‘winner takes all’ i de enkelte delstater, og derfor er det yderst afgørende, hvem der vinder i svingstaterne – de såkaldte battleground states. Men Trump skal også overraske i en af de stater, der allerede hælder til Hillary Clinton, fordi hun lige nu står til at vinde flertallet af de i alt 538 valgmænd, der er i spil.

Kilde: fivethirtyeight.com og CNN.com

Demotiverer vælgerne

Frem for alene at gå efter at omvende demokratiske vælgere til at stemme republikansk, forsøger Trumps kampagnefolk som en helt central strategi at få de mellemfornøjede demokratiske vælgere til at blive hjemme. I en reportage fra Trump Tower kunne Bloomberg Businessweek for nylig redegøre for, hvordan Trumps kampagne med forskellige taktikker har satset benhårdt på at demotivere tre centrale grupper af Clinton-vælgere: Unge kvinder, afroamerikanere og idealistiske hvide vælgere. Hvis de ikke møder op og stemmer, vil det have afgørende betydning for Clintons vælgeropbakning.

Over for eksempelvis afroamerikanerne, har Trump-kampagnen i månedsvis kørt radiospots og spredt videoklip på Facebook med et lydklip fra en gammel Clinton-tale fra 1996, hvor hun beskrev unge sorte bandemedlemmer som superpredators. Over for de unge kvinder forsøger Trump-kampagnen at sprede historier om, at Bill Clinton er en superpredator over for kvinder og har voldtaget og forgrebet sig på dem – nogle af dem havde Trump tilmed samlet til et pressemøde umiddelbart før en af de tre tv-debatter mod Hillary Clinton. Og over for de idealistiske hvide vælgere spredes vedholdende et billede af, at Hillary Clinton er korrupt og uværdig til at være præsident. Det er især der, at skandalehistorierne om hende har stor betydning.

Omvendt forsøger Clinton-kampagnen at bejle til disse grupper af vigtige vælgere ved at pege på, at de risikerer at sende Trump i Det Hvide Hus med adgang til atomvåbenkoderne, hvis ikke de tager ud og stemmer – om end ikke som støtter af Hillary – så trods alt som modstandere af Trump.

I samme omgang kan man notere sig, at over 20 millioner vælgere – især i den afgørende stat Florida – allerede i forrige weekend havde afgivet deres stemmer ved early voting og derfor af gode grunde ikke har været påvirkelige i forhold til de seneste nyudviklinger i skandalesagerne, der synes at have ramt Clinton særlig hårdt de sidste par uger. Hovedparten af vælgerne mangler stadig at afgive deres stemme. Men samlet set vil det være en meget stor overraskelse, hvis ikke Clinton i morgen vinder præsidentvalget – hvor upopulær og skandaleombrust hun end er.

LÆS OGSÅ:

Clinton kan blive en stærk og samlende præsident

Vestens gamle stormagter er syge

Her er 16 mere eller mindre vanvittige valgresultater

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Hillary Clinton

Fhv. udenrigsminister, USA
kandidat i historie (Wellesley College. 1969), cand.jur. (Yale University. 1973)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu