Troels Lund Poulsen: Industri 4.0 kræver opgør med silopolitik

I dag samles regeringens disruptionråd for første gang. For beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er succeskriteriet klart: ”Det bliver, at vi får nedbrudt silotankegangen,” siger ministeren, som får rollen som statsministerens forlængede arm i det nye råd.
Bjarke Wiegand

Når regeringens nye ’Disruptionråd – Partnerskab for Danmarks fremtid’ i dag samles for første gang, lyder startskuddet til et af de mest ambitiøse politiske projekter i nyere dansk historie. Rådets 40 faste medlemmer skal ifølge kommissoriet knække koden for, hvordan Danmark bliver ”blandt de bedste lande til at udnytte det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig”. Og det vel at mærke på en måde, så alle kommer med på fremtidens arbejdsmarked, og alle får del i velstandsudviklingen.

Tovholder for den mission bliver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), eller som han selv beskriver opgaven:

”Jeg skal være statsministerens forlængede arm i forhold til at holde arbejdet i gang og følge op på de konkrete initiativer, der skal tages.”

Det er i den egenskab, at Mandag Morgen har sat ministeren stævne, for det er en temmelig stor opgave, han og rådet står over for. Den såkaldte fjerde industrielle revolution, i folkemunde blot industri 4.0, står således for at vende op og ned på, hvordan vi arbejder, ikke mindst ved at automatisere mange af de arbejdsopgaver, vi i dag varetager.

Senest viste en ny rapport fra McKinsey, at hele 40 pct. af de arbejdsfunktioner, som i dag beskæftiger danskerne, kan automatiseres med eksisterende teknologi. Samtidig presser regeringens digitale vækstpanel, som i sidste uge landede sine anbefalinger, på for hurtig handling og mere digitalisering, hvis ikke vi skal overhales af lande, som investerer kraftigt i digitalisering i disse år.

Disruptionrådet befinder sig dermed allerede inden sit første møde midt i et krydspres for at sikre virksomhederne konkurrencekraft og borgerne en fast indtjening.

”Det stiller nye og store krav til omstillingsevnen – både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet,” fremgår det af kommissoriet for rådet, hvor det understreges, at ”det kræver vilje til fornyelse også fra den enkelte” at nå i mål.

Spørgsmålet er derfor, hvilke konkrete krav det krydspres stiller til disruptionrådet og dets medlemmer, samt hvordan rådets arbejde og succes i det hele taget skal måles. Det har vi spurgt beskæftigelsesministeren om, ligesom vi har bedt ham forklare, hvad han ser som disruptionrådets største udfordring for at indfri målsætningen om at gøre Danmark til en digital vindernation, som får alle med og skaber nye job.

”Det bliver, at vi får nedbrudt silotankegangen mellem en lang række ministerier, som skal blive bedre til at arbejde sammen, og så bliver det selvfølgelig at få samklang mellem arbejdsmarkedets parter. Ikke mindst i forhold til at styrke vores voksen-, efter- og videreuddannelse af medarbejdere, så vi ikke løber tør for de kompetencer, der er nødvendige for at omsætte nye initiativer til vækst på bundlinjen,” siger Troels Lund Poulsen.

Han fremhæver i den sammenhæng beskæftigelses-, erhvervs-, uddannelses- og forskningspolitik som nogle af de temaer, det er helt afgørende, at rådet formår at få politikerne til at samarbejde om.

Ministre skal tvinges til samarbejde

Ønsket om et opgør med silotankegang og ressortkampe mellem ministerier er hørt før og har været en mere eller mindre udtalt dagsorden for skiftende regeringer gennem mange år. Alligevel er det en udfordring, der består, hvilket tilbagevendende modsætninger mellem f.eks. mellem miljø-, klima- og vækstpolitik eller integrations- og erhvervspolitik til stadighed understreger.

Den trussel eller mulighed, alt efter hvordan man ser det, som udbredelsen af industri 4.0-teknologier stiller os over for, stiller endnu højere krav til koordinering og samarbejde mellem ministerier, end vi hidtil har været vant til. Hvordan vil du konkret bryde ’traditionen’ for silotænkning?

”Jamen, det kan vi jo kun lykkes med ved at tvinge forskellige ministerier og ministre til at sætte sig om det samme bord sammen med arbejdsmarkedets parter, så vi arbejder ud fra den samme platform. Så det kræver, at vi tvinger en arbejdsform igennem, hvor ministrene bliver nødt til at sidde og opleve de samme udfordringer. Det gjorde vi også, da vi lavede “Vækst og udvikling i hele Danmark” (Erhvervsministeriets vækstudspil i 2015, hvor Troels Lund Poulsen var fungerende erhvervsminister, red.). Der præsenterede vi 123 initiativer, som var forankret i en lang række forskellige ministerier, og det er lige præcis derfor, vi har sammensat disruptionrådet på den her måde,” siger Troels Lund Poulsen med henvisning til, at syv forskellige ministre har deres faste plads i rådet.

Hvordan vil du måle, om I får succes med det?

”Det bliver svært at måle, for det er jo en helt anden måde at arbejde på. Den måde, vi kan måle det på i forhold til “Vækst og udvikling i hele Danmark”, er, at langt de fleste af de 123 initiativer nu er gennemført. Og det er de netop blevet, fordi jeg sad for bordenden og koordinerede indsatsen mellem en lang række ministerier. Så det, der skal måles, er, om de initiativer, der kommer på bordet, og som går på tværs af ministerierne, også gennemføres. Det kan man ikke nødvendigvis måle det første år. Men det kommer vi til at kunne måle fremadrettet. Og vi kommer til at se, at der skal leveres på de anbefalinger, der er delt mellem forskellige ministerier. Det er bestemt noget, som jeg er meget optaget af, for jeg ved, hvor svært det er, når der er delt ejerskab på ting.”

Vi kommer til at blive rigere

Den helt overordnede udfordring for disruptionrådet bliver at definere en ny rolle for Danmark i fremtidens globale industri 4.0- arbejdsdeling. Det er ikke kun Danmark, der har en målsætning om at blive blandt de bedste nationer til at udnytte mulighederne i ny teknologi og globalisering. Den målsætning deler mange andre af verdens nationer, for det er åbenlyst, at det er forudsætningen for, at man kan slå igennem i den internationale konkurrence og dermed opretholde en nations økonomiske vækst.

Spørgsmålet er derfor, hvordan Danmark skal adskille sig fra de øvrige nationer – og hvad det kommer til at betyde for det danske arbejdsmarked.

”Jeg går ikke rundt og hænger med mulen. Jeg tror, at vi kommer til at vinde arbejdspladser i den nye verden, vi står over for. Vi har alle muligheder for at fastholde og ikke mindst tiltrække flere arbejdspladser, fordi automatisering og digitalisering kommer til at gøre os mere konkurrencedygtige. Det er klart, at verden som sådan bliver udfordret, men jeg tror, at Danmark og resten af Nordeuropa kommer til at blive rigere, fordi vores samfundsmodel er mere robust over for den her udvikling end mange andre landes.”

Men de fleste øvrige nationer satser også massivt på digitalisering, robotteknologi og automation. Hvorfor skulle vi få mere succes med det?

”Den store forskel er, at man ikke bare kan købe sig til det. Vi har den danske model. Vi har et velfungerende efteruddannelsessystem. Alt det, som mange andre lande slet ikke har. En ting er at købe en robot, men medarbejderne skal også kunne finde ud af at betjene den. Hvis medarbejderne ikke bliver efter- og videreuddannet, så er du lige vidt. Det er der, vi er foran de andre, hvis du spørger mig.”

Så lad os forudsætte, at vi på kort sigt udnytter det automatiseringspotentiale, som McKinsey-rapporten viser, altså automatiserer 40 pct. af de arbejdsopgaver, der i dag er på det danske arbejdsmarked. Kommer vi så til at miste job?

”Næ, i alle de virksomheder, jeg har besøgt, hvor man har brugt det her med et strategisk sigte, der har det ført til, at man som minimum har fastholdt medarbejdertallet. Langt de fleste steder har man kunnet udvide medarbejdertallet, fordi man har nemmere ved at konkurrere globalt.”

Løbende politikudvikling

En ting er imidlertid beskæftigelsesministerens mavefornemmelse, noget andet er reelle fakta om beskæftigelseseffekten af øget automatisering, og dem er der meget få af. Som professor og leder af Center for Innovation på CBS Anders Sørensen, der forsker i virksomheders teknologianvendelse, for nylig formulerede det over for Mandag Morgen:

”Der er ingen global evidens for, hvad der sker med beskæftigelsen i samspil med virksomheders anvendelse af teknologi.”

Som udgangspunkt famler regeringen derfor i blinde, når den skal understøtte virksomhedernes anvendelse af industri 4.0-teknologier, så der bliver plads til alle på fremtidens danske arbejdsmarked. Og disruptionrådet har nu halvandet år til at diskutere de udfordringer, som Danmark står over for i den forbindelse.

Hvad er det helt konkret, rådets arbejde skal munde ud i?

”Vi skal arbejde hen imod to output. For det første skal der ske en løbende politikudvikling, hvor nogle af de ting, som regeringen allerede har iværksat, skal drøftes og bearbejdes til politiske initiativer med det samme. Her bliver anbefalingerne fra det Digitale Vækstpanel en af hjørnestenene i det arbejde, vi står over for. Og det gør de anbefalinger, som regeringens ekspertudvalg på voksen- og efteruddannelsesområdet kommer med. Og for det andet er det også vigtigt, at vi i den endelige afrapportering i slutningen af 2018 tager de lidt længere briller på og ser på tiltag, der rækker lidt længere ud i fremtiden.”

Så der vil være konkrete råd til politiske initiativer i afrapporteringen fra rådet?

”Det er måske forkert at sige det på den måde. Rådet vil blive præsenteret for konkrete politiske initiativer, som nogle af de her ekspertudvalg, vi har nedsat, vil komme med. Og de initiativer vil vi som ministre så kunne have en drøftelse af med rådet, som så kan være enige eller uenige og på den måde rådgive os.”

Globaliseringsrådet var et politbureau

En sidste spørgsmål, der i den sammenhæng trænger sig på, er: Har de 32 udpegede medlemmer af disruptionrådet, der skal rådgive regeringen om industri 4.0 og inspirere ministrene til at disrupte den måde, de plejer at gøre tingene på, de rette kompetencer? Har de evnerne til at vende bøtten på hovedet, så nye initiativer, regler, lovgivning og hele den måde, regeringen håndterer disruptionsdagsordenen på, kan understøtte udviklingen af nye, smarte, jobskabende forretningsmodeller på tværs af sektorer og fagskel?

Disruptionrådet består for det meste af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, der jo har nogle velkendte positioner, de skal forsvare, samt af erhvervsfolk og eksperter, der langt hen ad vejen allerede kender hinandens holdninger. Er rådet i sig selv disruptivt nok?

”Der vil altid være nogle, der mener, at der er nogen, der mangler. Vi har prøvet at lære af de udfordringer, vi havde i Globaliseringsrådet, hvor der jo nærmest sad et helt politbureau af medlemmer – omkring 60 personer. Det gjorde, at det ikke var særligt operationelt, og at det var svært at få gjort agilt. Der vil jeg bare sige, at de, der sidder der nu, er superkompetente mennesker. Det er klart, at nogle vil savne noget mere vildt og noget andet. Men så snart man så introducerer nogle nye spændende navne, så bliver de udsat for kritik. Her er især Hella Joof udsat for kritik, for hvorfor skal hun sidde der? Jamen det skal hun, fordi hun er et spændende navn inden for kultur- og medieverdenen. Et langt liv i politik har lært mig, at uanset hvem vi havde peget på, var det de forkerte. Jeg tror, at de her mennesker kan levere resultater. Det er derfor, de sidder der.”

Hvis vi skruer tiden frem til slutningen af 2018. Hvad er det så mere konkret for resultater, de skal levere?

”Jeg mener, at det her skal måles på, hvorvidt vi får lavet et struktureret samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og Folketinget om at styrke vores digitale muligheder med fokus på, at de muligheder gerne skulle gøre os rigere. Det overordnede succeskriterium for mig er, at vi får udstukket nogle politiske initiativer, som skiftende regeringer efter os kommer til at arbejde efter, sådan at det ikke bliver et ideologisk projekt, men noget, der er bred politisk enighed om er vigtigt for at sikre Danmarks fremtidige overlevelse.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu