Når den tyrkiske præsident og 200 tyrkiske forretningsfolk i denne uge besøger Danmark, kan det være begyndelsen på et nyt dansk eksporteventyr.

Et nærmarked i vækst

Tyrkiet har gennem de seneste mange år oplevet en enorm vækst. I 2011 havde Tyrkiet en vækst på 8,5 pct., verdens næsthøjeste efter Kina. Landet er i dag verdens 17.-største økonomi og var hurtig til at komme sig over krisen. På det seneste har den tyrkiske regering iværksat flere tiltag for at stabilisere væksten og ikke overophede økonomien. IMF forventer nu, at væksten frem mod 2030 kommer til at ligge på 4,5 pct. – den højeste vækstrate i OECD.

Tyrkiet er et af de såkaldte Next eleven-lande, der sammen med BRIK-landene har potentiale til at blive verdens største økonomier i det 21. århundrede. De fire stærkeste økonomier i denne gruppe, Tyrkiet, Mexico, Indonesien og Sydkorea, bliver også omtalt særskilt som MIKT-landene.

Den fremgang og stabilitet, der har præget Tyrkiet  i nyere tid, tilskrives af mange den reformvenlige premierminister, Recep Erdogan. Erdogan kom til magten i 2003 og har siden ført an i en gennemgribende liberalisering og privatisering af tidligere statsdominerede sektorer som finanssektoren, landbruget, teleindustrien og energimarkedet. Samtidig er statsgælden og inflationen blevet nedbragt.

Som sidste års folkelige opstand i Istanbul vidner om, er moderniseringen ikke uden gnidninger. Især de velstillede bybefolkninger kræver i stigende grad politiske reformer, der matcher de økonomiske.  Også de tilbagevendende korruptionsskandaler er et risikomoment, som investorer og eksportører må forholde sig til.

De positive vækstudsigter, den stigende købekraft hos befolkningen gør – sammen med den geografiske nøgleplacering mellem Europa og markederne i Asien og Mellemøsten – Tyrkiet til et oplagt mål for danske investeringer og eksport. Tyrkiet er i toldunion med EU, hvilket betyder, at industrivarer frit kan bevæge sig over grænserne. Det åbner for, at også danske små og mellemstore virksomheder kan konsolidere sig på det tyrkiske marked.

Fire vækstområder

Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Tyrkiet har arbejdet længe frem mod det statsbesøg, der løber af stabelen i disse dage. Sigtet er ifølge kilder i Udenrigsministeriet at cementere den markedsstrategi, regeringen fastsatte for præcis et år siden.

Både DI og Udenrigsministeriet peger på, at danske virksomheder har gunstige forudsætninger for at afsætte og investere i Tyrkiet.  

I markedsstrategien vurderes det, at danske virksomheder især har muligheder inden for fire områder:

• Sundhed og velfærd.

Tyrkiet har som andre vækstøkonomier en hastigt voksende middelklasse, der oplever en markant forbedret levestandard – og følgevirkningerne af den. Levealderen og privatforbruget vokser, men det samme gør udbredelsen af livsstilssygdomme.  

Med en årlig eksport på 647 millioner kr. er medicin den næststørste danske eksportvare. Novo Nordisk sidder på 57 pct. af insulinsalget på et marked, hvor det anslås, at antallet af diabetikere vil vokse fra 6-7 millioner til 10 millioner over de næste 15 år.

Samtidig vokser det tyrkiske sundhedsvæsen. Der er en konkret plan om at anlægge 25 supersygehuse, hvor 85 pct. af hospitalsudstyret skal importeres. Det er et område, hvor danske leverandører står stærkt.

• Energi og cleantech.

Danmark er i forvejen førende inden for grøn teknologi, hvilket potentielt set kan komme begge lande til gavn. På grund af væksten i Tyrkiet anslås det, at energiforbruget vil blive fordoblet inden for de næste 10 år. Landets regering har sat ambitiøse mål for vedvarende energi og energieffektivisering for at komme landets massive import af energi til livs. P.t. dækkes 75 pct. af det samlede energiforbrug med import.

Landet satser samtidig på miljø- og klimaområdet, bl.a. for at imødekomme nogle af de krav, EU stiller i forbindelse med optagelsesforhandlingerne. Ifølge den tyrkiske regering vil der de kommende år blive investeret mellem 370 og 520 milliarder kr. i området, der også inkluderer rent vand, spildevandshåndtering og ressourceeffektivisering.

• Landbrug og fødevarer.

Tyrkiet har en enorm produktion af fødevarer, og ambitionen i landet er at blive blandt verdens fem største fødevareproducenter og tredoble eksporten. Det kræver milliardinvesteringer i maskiner og teknologi. Dette kan skabe nye muligheder for danske virksomheder, der allerede har en stor eksport af maskindele. Samtidig efterspørges højere kvalitet i fødevaresektoren, hvor dansk knowhow inden for fødevarehåndtering kan komme i spil.

• Infrastruktur og bygninger.

Transportbehovene i Tyrkiet vokser voldsomt. De kommende 10 år er planen at investere mere end 600 milliarder på transportområdet. Store dele af de kommende anlægsprojekter finansieres som offentlig-private partnerskaber, og danske ingeniørvirksomheder er allerede aktive på området. Men der er mulighed for at ekspandere.

Oven på en række jordskælv – det seneste i Van i 2011 – skønner den tyrkiske regering, at der er brug for at jordskælvssikre ca. 40 pct. af boligmassen over de næste 20 år. Det vil kræve investeringer for over 2.000 milliarder kr.