Tyrkisk vækstmirakel kan give dansk eksportboom

Når den tyrkiske præsident og 200 tyrkiske forretningsfolk i denne uge besøger Danmark, kan det være begyndelsen på et nyt dansk eksporteventyr.

Et nærmarked i vækst

Tyrkiet har gennem de seneste mange år oplevet en enorm vækst. I 2011 havde Tyrkiet en vækst på 8,5 pct., verdens næsthøjeste efter Kina. Landet er i dag verdens 17.-største økonomi og var hurtig til at komme sig over krisen. På det seneste har den tyrkiske regering iværksat flere tiltag for at stabilisere væksten og ikke overophede økonomien. IMF forventer nu, at væksten frem mod 2030 kommer til at ligge på 4,5 pct. – den højeste vækstrate i OECD.

Tyrkiet er et af de såkaldte Next eleven-lande, der sammen med BRIK-landene har potentiale til at blive verdens største økonomier i det 21. århundrede. De fire stærkeste økonomier i denne gruppe, Tyrkiet, Mexico, Indonesien og Sydkorea, bliver også omtalt særskilt som MIKT-landene.

Den fremgang og stabilitet, der har præget Tyrkiet  i nyere tid, tilskrives af mange den reformvenlige premierminister, Recep Erdogan. Erdogan kom til magten i 2003 og har siden ført an i en gennemgribende liberalisering og privatisering af tidligere statsdominerede sektorer som finanssektoren, landbruget, teleindustrien og energimarkedet. Samtidig er statsgælden og inflationen blevet nedbragt.

Som sidste års folkelige opstand i Istanbul vidner om, er moderniseringen ikke uden gnidninger. Især de velstillede bybefolkninger kræver i stigende grad politiske reformer, der matcher de økonomiske.  Også de tilbagevendende korruptionsskandaler er et risikomoment, som investorer og eksportører må forholde sig til.

De positive vækstudsigter, den stigende købekraft hos befolkningen gør – sammen med den geografiske nøgleplacering mellem Europa og markederne i Asien og Mellemøsten – Tyrkiet til et oplagt mål for danske investeringer og eksport. Tyrkiet er i toldunion med EU, hvilket betyder, at industrivarer frit kan bevæge sig over grænserne. Det åbner for, at også danske små og mellemstore virksomheder kan konsolidere sig på det tyrkiske marked.

Fire vækstområder

Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Tyrkiet har arbejdet længe frem mod det statsbesøg, der løber af stabelen i disse dage. Sigtet er ifølge kilder i Udenrigsministeriet at cementere den markedsstrategi, regeringen fastsatte for præcis et år siden.

Både DI og Udenrigsministeriet peger på, at danske virksomheder har gunstige forudsætninger for at afsætte og investere i Tyrkiet.  

I markedsstrategien vurderes det, at danske virksomheder især har muligheder inden for fire områder:

  • Sundhed og velfærd.

Tyrkiet har som andre vækstøkonomier en hastigt voksende middelklasse, der oplever en markant forbedret levestandard – og følgevirkningerne af den. Levealderen og privatforbruget vokser, men det samme gør udbredelsen af livsstilssygdomme.  

Med en årlig eksport på 647 millioner kr. er medicin den næststørste danske eksportvare. Novo Nordisk sidder på 57 pct. af insulinsalget på et marked, hvor det anslås, at antallet af diabetikere vil vokse fra 6-7 millioner til 10 millioner over de næste 15 år.

Samtidig vokser det tyrkiske sundhedsvæsen. Der er en konkret plan om at anlægge 25 supersygehuse, hvor 85 pct. af hospitalsudstyret skal importeres. Det er et område, hvor danske leverandører står stærkt.

  • Energi og cleantech.

Danmark er i forvejen førende inden for grøn teknologi, hvilket potentielt set kan komme begge lande til gavn. På grund af væksten i Tyrkiet anslås det, at energiforbruget vil blive fordoblet inden for de næste 10 år. Landets regering har sat ambitiøse mål for vedvarende energi og energieffektivisering for at komme landets massive import af energi til livs. P.t. dækkes 75 pct. af det samlede energiforbrug med import.

Landet satser samtidig på miljø- og klimaområdet, bl.a. for at imødekomme nogle af de krav, EU stiller i forbindelse med optagelsesforhandlingerne. Ifølge den tyrkiske regering vil der de kommende år blive investeret mellem 370 og 520 milliarder kr. i området, der også inkluderer rent vand, spildevandshåndtering og ressourceeffektivisering.

  • Landbrug og fødevarer.

Tyrkiet har en enorm produktion af fødevarer, og ambitionen i landet er at blive blandt verdens fem største fødevareproducenter og tredoble eksporten. Det kræver milliardinvesteringer i maskiner og teknologi. Dette kan skabe nye muligheder for danske virksomheder, der allerede har en stor eksport af maskindele. Samtidig efterspørges højere kvalitet i fødevaresektoren, hvor dansk knowhow inden for fødevarehåndtering kan komme i spil.

  • Infrastruktur og bygninger.

Transportbehovene i Tyrkiet vokser voldsomt. De kommende 10 år er planen at investere mere end 600 milliarder på transportområdet. Store dele af de kommende anlægsprojekter finansieres som offentlig-private partnerskaber, og danske ingeniørvirksomheder er allerede aktive på området. Men der er mulighed for at ekspandere.

Oven på en række jordskælv – det seneste i Van i 2011 – skønner den tyrkiske regering, at der er brug for at jordskælvssikre ca. 40 pct. af boligmassen over de næste 20 år. Det vil kræve investeringer for over 2.000 milliarder kr. 

Forrige artikel Cyberaktivister i stormløb på EU’s data Næste artikel Made in China trykker de danske lønninger

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.