Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed

Glem alt om DR. Den interessante fyringsrunde i denne uge foregik et helt andet sted. Den handler om fremtidens lægevidenskab, og om at alle store selskaber i dag er techselskaber.

Der blev talt meget om fyringer i ugen, der gik: Om de små 400 chefer og journalister, der skal forlade DR som resultat af medieforliget. Og om den ene direktør, der skal forlade Danske Bank som resultat af den gigantiske hvidvaskskandale.

Begge dele fortjener også at blive diskuteret: Få ting er vigtigere for samfundet end velfungerende public service-medier og en troværdig finanssektor.

Alligevel vil jeg påstå, at det var ugens tredje fyringsrunde, der rummede de største perspektiver. Det var en fyringsrunde, der hverken handlede om politik eller forbrydelser, men derimod om at ruste sig til en fremtid, der venter lige rundt om hjørnet. 

Da Novo Nordisk annoncerede, at 400 medarbejdere i selskabets forskningsenhed skulle afskediges, skete det med en usædvanlig klar begrundelse: ”Vi er desværre nødt til at sige farvel til medarbejdere for at få frigjort ressourcer, så vi kan opbygge det, der gør, at Novo Nordisk også er nummer 1 i industrien om 5, 10 og 15 år,” sagde forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske.

DER VAR ALTSÅ HVERKEN TALE OM EN SPAREPLAN, eller om at Novo Nordisk skal anvende færre penge på forskning. Derimod er planen et forsøg på at sikre, at medicinalvirksomheden er med længst fremme, i takt med at udvikling af lægemidler rykker fra laboratorier med reagensglas og mikroskop til supercomputere med enorm datakraft. Eller som Novos topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, har udtrykt det

”Vores mål er, at vores næste medicinklasse skal opdages i et miljø, hvor man kigger efter helt nye mekanismer baseret på bio­informatics og meget stor computerkraft.”

Når Novo i nær fremtid opretter fire nye forskningsenheder og fylder dem med programmører, udviklere og dataanalytikere, vil det være et symbol på det faktum, at ethvert selskab, der ønsker at konkurrere globalt, også må være et techselskab.

Spørg bare på Esplanaden. Hvem ville for få år siden have troet, at et jobopslag fra A.P. Møller–Mærsk kunne indledes på denne måde: 

”Vi arbejder sammen, og vi træner sammen (i vores fitnesscenter). Vi mødes i vores nyistandsatte kontor, vi mødes til vandreture langs vandet. Vi diskuterer globale spørgsmål over morgenmaden og frokosten i vores kantine eller i vores ’collaboration lounges’. Vi har det tøj på, som vi føler os godt tilpas i, og vi knokler for at finde løsninger på problemer, der påvirker millioner af mennesker hver dag. Vi er Maersk Digital.”

I de samme lokaler, hvor Mærsk før styrede sin enorme olie- og gasforretning, er der nu indrettet kreative arbejdspladser for et ungt hold af datanørder, som møder på arbejde i T-shirt. Her gælder samme vilkår som i Novo: Hvis positionen som markedsleder i en global forretning skal fastholdes, er brugen af data og udviklingen af nye tjenester helt afgørende.

Mærsk lancerede for nylig et onlineværktøj, Twill, der gør det muligt at bestille fragt på samme måde, som man i dag bestiller flybilletter via f.eks. Momondo.

POINTEN ER DEN SAMME FOR MÆRSK OG FOR NOVO: Konkurrencen kommer ikke længere bare fra andre medicinalfirmaer eller shippingvirksomheder, men i høj grad også fra techfirmaer som Apple og Amazon, der indtager pladserne som verdens to mest værdifulde firmaer netop nu.

Amazon, der også ankommer til Danmark inden længe, udvikler konstant forretningen med at bringe varer fra producent til kunde med færrest mulige mellemled. En indlysende trussel for Mærsks kerneforretning.

Og Apple er dybt optaget af at bevæge sig ind på sundhedsområdet, senest med den nye version af firmaets smartwatch, der konstant overvåger kroppens sundhedstilstand og selv kan ringe til alarmcentralen, hvis det ’opdager’ et mistænkeligt fald, der f.eks. kan skyldes en blodprop. Apple er også ved at udvikle en metode, så det smarte ur kan måle blodsukker uden at tage en blodprøve, som man skal i dag.

I det hele taget peger udviklingen i retning af, at moderne teknologi flytter fokus i sundhedssektoren fra helbredelse til forebyggelse. Hvis Novo Nordisk skal bevare sin førerposition og fortsætte væksten i en tid, hvor selskabets priser er under hårdt pres, er det nødt til at deltage i den konkurrence.

Men det handler ikke kun om forebyggelse. Det handler også om, at kunstig intelligens udvikler sig så hurtigt, at fremtidens store medicinske opdagelser sandsynligvis vil blive gjort af computere, som i løbet af meget kort tid kan gennemføre simulationer, der ville have taget måneder eller år i et laboratorium.

På den måde kan fyringsrunden i Novo Nordisk ende med at gøre flere mennesker raske. Det er – som ved alle fyringsrunder – trist for dem, der mister deres job. Men set fra min stol er det også det, man med et gammelt Mærsk-udtryk ville kalde rettidig omhu.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet? Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet? Næste artikel Men vi kan jo ikke redde hele verden! Men vi kan jo ikke redde hele verden!

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.