Unge fædre halter efter andre fædre

Fædre under 22 år klarer sig markant dårligere gennem livet sammenlignet med andre fædre. De er dårligere uddannet, begår mere kriminalitet og er oftere på kontanthjælp. Det er en overset gruppe, mener Mødrehjælpen. Ny analyse sætter økonomisk fokus på de helt unge fædre.

Kasper Nielsen var 20 år gammel, da han modtog sit livs hidtil største udfordring – han skulle være far til en lille pige. På det tidspunkt var han i lære som tømrer om dagen, og en fast bestanddel af Esbjergs natteliv i weekenderne.

“Med ét gik det op for mig, at min ungdom var slut. Min daværende kæreste, som jeg havde været sammen med i et halvt år, var gravid og ville have barnet. Mine venner opfordrede mig til at overtale hende til en abort, men der var ingen vej udenom,” siger Kasper Nielsen, der i dag er 28 år og uddannet pædagog.

De nybagte forældre forsøgte at forblive sammen for deres datters skyld, men det var svært, for de var begge unge og uerfarne. De gik fra hinanden, og moderen endte med at flytte og tage deres datter med sig.

Kasper Nielsen er et eksempel på mange af landets helt unge fædre, som har store kvaler med at tackle rollen som nybagt far. De er en overset gruppe. For mens Danmarks længst kørende tv-reportageserie ’De unge mødre’ nu gennem 12 år har sat fokus på Martinna, Camilla, Melissa og mange andre unge mødres tilværelse på godt og ondt, har der ikke været bare tilnærmelsesvis samme fokus på de helt unge fædre.

Stort besparelsespotentiale

Det råder en ny analyse nu bod på. Den er lavet for Mødrehjælpen af Centre for Economic and Business Research på Copenhagen Business School. Og tendensen er dybt bekymrende.

Analysen viser, at unge mænd, der bliver far som 16-21-årige, begår mere kriminalitet, hænger bagefter i uddannelsessystemet og har svært ved at etablere sig på arbejdsmarkedet sammenlignet med mænd, der bliver far for første gang i en højere alder. Markant flere ender på førtidspension i en tidlig alder, og problemerne går i arv til deres børn. Flere af de helt unge fædres egne børn ender med at blive anbragt uden for hjemmet sammenlignet med børn af ældre fædre. Se figur 1.

Fortællingen om de oversete fædre

Figur 1 | Forstør   Luk

De helt unge fædre klarer sig markant dårligere end ældre fædre på stort set alle parametre.

Kilde: Mødrehjælpen og CEBR.

Direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen efterlyser en langt stærkere indsats over for de helt unge fædre for at forebygge problemerne.

“Det er vigtigt, at disse unge mænd bliver stolte, bidragende og ansvarlige fædre. Kikser de faderrollen, er det endnu et stort nederlag for hele deres selvopfattelse. Vi skal hjælpe dem i gang med rollen som far,” siger Mads Roke Clausen.

Han understreger, at det har konsekvenser for hele samfundet, når vi taber fædrene på gulvet. For analysen dokumenterer, at der er et stort økonomisk besparelsespotentiale, hvis det lykkes at bryde mønstret for mange af de helt unge fædre.

Den gennemsnitlige økonomiske forskel for samfundet mellem en helt ung far og mænd, der bliver fædre i en senere alder, er cirka 32.500 kr. pr. person pr. år. De ældre fædre betaler mere i skat og koster mindre i overførselsindkomster. Gennem et liv kan det beløb hurtigt vokse sig stort.

Og så er regnestykket endda temmelig konservativt, fortæller Mødrehjælpen. For dertil kommer den økonomiske gevinst ved at reducere den negative sociale arv for den helt unge far, hvilket der ikke tages højde for i den nye cost-saving-analyse.

Analysen viser også, at helt unge fædre i mindre grad lever sammen med moderen til barnet i årene før og efter fødslen. Derfor ender mange som enlige fædre, tit uden større kontakt og relation til deres barn, idet moderen som oftest får tilkendt forældremyndigheden.

“Fædre er en menneskelig ressource og er som udgangspunkt ikke dårligere forældre end mødre. Det gør selvfølgelig relationerne sårbare, når forældrene går hurtigt fra hinanden, og resultatet bliver ofte, at barnet ender hos moderen,” siger Mads Roke Clausen.

Unge fædre er udsatte

Analysen følger udviklingen for mænd i forskellige aldersgrupper gennem en årrække. Den er baseret på mænd fra fødselsårgangene 1973 til 1982 og dokumenterer, at de helt unge fædre generelt er meget mere udsatte sammenlignet med andre fædre.

Knap 18 pct. af de helt unge fædre har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det er markant flere end de øvrige grupper af fædre, hvor andelen ’blot’ er ca. 8 og 4 pct. På samme måde har mange flere af de helt unge fædre også modtaget forebyggende sociale foranstaltninger i forsøg på at undgå at få problemerne til at eksplodere.

Dernæst er børn af helt unge fædre i større risiko for at blive anbragt end børn med ældre fædre. Andelen af helt unge fædres førstefødte, som er eller har været anbragt, er 11,4 pct. for børn født i årgang 1999. Til sammenligning er det 1,4 pct. af børn af ældre fædre, der har været eller er anbragt uden for hjemmet.

Tendensen går igen, når det handler om de helt unge fædres uddannelsesniveau, som halter gevaldigt efter de lidt ældre fædres. Det er måske ikke så overraskende, i betragtning af at anbragte børn generelt klarer sig dårligere end andre børn i skolen og andre dele af livet.

Men analysen afdækker også, at mange helt unge fædre slet ikke opnår anden uddannelse end grundskolen. Andelen af de helt unge fædre med en kompetencegivende uddannelse ligger derfor markant lavere end for andre fædre i alle aldersgrupper, fra de fylder 22 år og frem.

“Vi fik vores datter lige inden, jeg blev udlært som tømrer. Den havde jeg nok ikke fået færdiggjort, hvis vi havde fået hende et år tidligere,” siger Kasper Nielsen, som i dag har droppet hammer og sav til fordel for en uddannelse som pædagog.

Helt unge fædre har også svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Kun 2 ud 3 af de helt unge var i beskæftigelse i 2013. Til sammenligning var det 9 ud af 10 af de ældre fædre.

Det kan også ses på overførselsindkomsterne. Markant flere af de helt unge er på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge end de ældre fædre. Flere af de unge fædre forlader også arbejdsmarkedet og ender på førtidspension. Forskellen på den gennemsnitlige udgift til førtidspension for henholdsvis de helt unge og ældre fædre er omkring 5.000 kr., når fædrene er 30 år. Og forskellen øges bare med alderen.

På samme måde er de helt unge fædre også mere kriminelle end andre fædre. De har flere domme for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove såsom våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

Gør op med fordommene

Stigmatisering fra sundhedspersonale og myndigheder er noget Kenneth Reinicke, mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitetscenter, kan nikke genkendende til fra sin egen forskning. Han fortæller, at fædrene oplever mange fordomme fra både samfund og myndigheder

“Fædrene forstår alvoren ved deres nye rolle og de vil gerne leve op til deres ansvar. De ved også godt, at det er svært og derfor er vi nødt til at skræddersy nogle løsninger til fædrene. Hvis vi hjælper fædrene på vej, kan de godt bestride deres faderskab, selv om nogle mangler de umiddelbare forældreevner, og det vil være positivt for hele samfundet,” siger lektor Kenneth Reinicke fra RUC, der sidste år udgav bogen ’De unge fædre’ og har interviewet flere unge fædre om de problemstillinger, der er forbundet med at blive far i en ung alder.

Kenneth Reinicke fortæller også, at man fra samfundets side kan gøre flere ting, der allerede fra start vil forbedre mulighederne for at få fædrene med på forældrevognen.

“Vi skal se det unge faderskab som en proces. Vi skal hjælpe med at kombinere det at være ung mand med det at være ung far. Jeg oplever, at unge fædre føler sig forbigået af systemet på mange måder. Det kan være, at de føler sig snydt for offentlige ydelser eller overset i statsforvaltningen, men det kan også være helt lavpraktiske ting, såsom at sundhedsplejersken ikke giver dem opmærksomhed ved hjemmebesøg, men i stedet koncentrerer sig om moderen,” siger Kenneth Reinicke.

Indsatserne skal ramme rigtigt

Kasper Nielsen er en af de unge fædre, som har haft god støtte fra sin familie. Men det har ikke altid været nok. Derfor har han benyttet sig af Familiens Hus – et initiativ, Mødrehjælpen har oprettet i samarbejde med Esbjerg Kommune.

“Nogle gange vil man gerne klare tingene uden sine forældre. Derfor søgte jeg hjælp i Familiens Hus, hvor jeg har haft mulighed for at komme og lære at være far og møde andre mænd med samme udfordringer som mig,” siger Kasper Nielsen.

Mødrehjælpen ser gerne, at der kommer flere tilbud som Familiens Hus. Det er nemlig vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt, så længe man bruger de rigtige værktøjer.

“Jeg mener, at der generelt er ressourcer nok på det socialpolitiske område i Danmark. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om pengene bliver brugt på den bedst mulige måde, bl.a. fordi vi ved for lidt om, hvad der kommer ud af indsatserne. Bedre indsatser for unge fædre kan spare samfundet for mange problemer på den lange bane. Det her er et overset område, og det er helt nødvendigt at investere i nye indsatser,” siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.

Kasper Nielsen er ikke længere enlig far. Han bor i dag i Esbjerg, arbejder som pædagog, og så har han sammen med sin nye hustru fået sit andet barn.

,

Forrige artikel TEST Næste artikel Analyse kortlægger forældres valg af folke- eller privatskole

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.