Unge fædre halter efter andre fædre

Fædre under 22 år klarer sig markant dårligere gennem livet sammenlignet med andre fædre. De er dårligere uddannet, begår mere kriminalitet og er oftere på kontanthjælp. Det er en overset gruppe, mener Mødrehjælpen. Ny analyse sætter økonomisk fokus på de helt unge fædre.

Kasper Nielsen var 20 år gammel, da han modtog sit livs hidtil største udfordring – han skulle være far til en lille pige. På det tidspunkt var han i lære som tømrer om dagen, og en fast bestanddel af Esbjergs natteliv i weekenderne.

“Med ét gik det op for mig, at min ungdom var slut. Min daværende kæreste, som jeg havde været sammen med i et halvt år, var gravid og ville have barnet. Mine venner opfordrede mig til at overtale hende til en abort, men der var ingen vej udenom,” siger Kasper Nielsen, der i dag er 28 år og uddannet pædagog.

De nybagte forældre forsøgte at forblive sammen for deres datters skyld, men det var svært, for de var begge unge og uerfarne. De gik fra hinanden, og moderen endte med at flytte og tage deres datter med sig.

Kasper Nielsen er et eksempel på mange af landets helt unge fædre, som har store kvaler med at tackle rollen som nybagt far. De er en overset gruppe. For mens Danmarks længst kørende tv-reportageserie ’De unge mødre’ nu gennem 12 år har sat fokus på Martinna, Camilla, Melissa og mange andre unge mødres tilværelse på godt og ondt, har der ikke været bare tilnærmelsesvis samme fokus på de helt unge fædre.

Stort besparelsespotentiale

Det råder en ny analyse nu bod på. Den er lavet for Mødrehjælpen af Centre for Economic and Business Research på Copenhagen Business School. Og tendensen er dybt bekymrende.

Analysen viser, at unge mænd, der bliver far som 16-21-årige, begår mere kriminalitet, hænger bagefter i uddannelsessystemet og har svært ved at etablere sig på arbejdsmarkedet sammenlignet med mænd, der bliver far for første gang i en højere alder. Markant flere ender på førtidspension i en tidlig alder, og problemerne går i arv til deres børn. Flere af de helt unge fædres egne børn ender med at blive anbragt uden for hjemmet sammenlignet med børn af ældre fædre. Se figur 1.

Fortællingen om de oversete fædre

Figur 1 | Forstør   Luk

De helt unge fædre klarer sig markant dårligere end ældre fædre på stort set alle parametre.

Kilde: Mødrehjælpen og CEBR.

Direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen efterlyser en langt stærkere indsats over for de helt unge fædre for at forebygge problemerne.

“Det er vigtigt, at disse unge mænd bliver stolte, bidragende og ansvarlige fædre. Kikser de faderrollen, er det endnu et stort nederlag for hele deres selvopfattelse. Vi skal hjælpe dem i gang med rollen som far,” siger Mads Roke Clausen.

Han understreger, at det har konsekvenser for hele samfundet, når vi taber fædrene på gulvet. For analysen dokumenterer, at der er et stort økonomisk besparelsespotentiale, hvis det lykkes at bryde mønstret for mange af de helt unge fædre.

Den gennemsnitlige økonomiske forskel for samfundet mellem en helt ung far og mænd, der bliver fædre i en senere alder, er cirka 32.500 kr. pr. person pr. år. De ældre fædre betaler mere i skat og koster mindre i overførselsindkomster. Gennem et liv kan det beløb hurtigt vokse sig stort.

Og så er regnestykket endda temmelig konservativt, fortæller Mødrehjælpen. For dertil kommer den økonomiske gevinst ved at reducere den negative sociale arv for den helt unge far, hvilket der ikke tages højde for i den nye cost-saving-analyse.

Analysen viser også, at helt unge fædre i mindre grad lever sammen med moderen til barnet i årene før og efter fødslen. Derfor ender mange som enlige fædre, tit uden større kontakt og relation til deres barn, idet moderen som oftest får tilkendt forældremyndigheden.

“Fædre er en menneskelig ressource og er som udgangspunkt ikke dårligere forældre end mødre. Det gør selvfølgelig relationerne sårbare, når forældrene går hurtigt fra hinanden, og resultatet bliver ofte, at barnet ender hos moderen,” siger Mads Roke Clausen.

Unge fædre er udsatte

Analysen følger udviklingen for mænd i forskellige aldersgrupper gennem en årrække. Den er baseret på mænd fra fødselsårgangene 1973 til 1982 og dokumenterer, at de helt unge fædre generelt er meget mere udsatte sammenlignet med andre fædre.

Knap 18 pct. af de helt unge fædre har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det er markant flere end de øvrige grupper af fædre, hvor andelen ’blot’ er ca. 8 og 4 pct. På samme måde har mange flere af de helt unge fædre også modtaget forebyggende sociale foranstaltninger i forsøg på at undgå at få problemerne til at eksplodere.

Dernæst er børn af helt unge fædre i større risiko for at blive anbragt end børn med ældre fædre. Andelen af helt unge fædres førstefødte, som er eller har været anbragt, er 11,4 pct. for børn født i årgang 1999. Til sammenligning er det 1,4 pct. af børn af ældre fædre, der har været eller er anbragt uden for hjemmet.

Tendensen går igen, når det handler om de helt unge fædres uddannelsesniveau, som halter gevaldigt efter de lidt ældre fædres. Det er måske ikke så overraskende, i betragtning af at anbragte børn generelt klarer sig dårligere end andre børn i skolen og andre dele af livet.

Men analysen afdækker også, at mange helt unge fædre slet ikke opnår anden uddannelse end grundskolen. Andelen af de helt unge fædre med en kompetencegivende uddannelse ligger derfor markant lavere end for andre fædre i alle aldersgrupper, fra de fylder 22 år og frem.

“Vi fik vores datter lige inden, jeg blev udlært som tømrer. Den havde jeg nok ikke fået færdiggjort, hvis vi havde fået hende et år tidligere,” siger Kasper Nielsen, som i dag har droppet hammer og sav til fordel for en uddannelse som pædagog.

Helt unge fædre har også svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Kun 2 ud 3 af de helt unge var i beskæftigelse i 2013. Til sammenligning var det 9 ud af 10 af de ældre fædre.

Det kan også ses på overførselsindkomsterne. Markant flere af de helt unge er på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge end de ældre fædre. Flere af de unge fædre forlader også arbejdsmarkedet og ender på førtidspension. Forskellen på den gennemsnitlige udgift til førtidspension for henholdsvis de helt unge og ældre fædre er omkring 5.000 kr., når fædrene er 30 år. Og forskellen øges bare med alderen.

På samme måde er de helt unge fædre også mere kriminelle end andre fædre. De har flere domme for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove såsom våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

Gør op med fordommene

Stigmatisering fra sundhedspersonale og myndigheder er noget Kenneth Reinicke, mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitetscenter, kan nikke genkendende til fra sin egen forskning. Han fortæller, at fædrene oplever mange fordomme fra både samfund og myndigheder

“Fædrene forstår alvoren ved deres nye rolle og de vil gerne leve op til deres ansvar. De ved også godt, at det er svært og derfor er vi nødt til at skræddersy nogle løsninger til fædrene. Hvis vi hjælper fædrene på vej, kan de godt bestride deres faderskab, selv om nogle mangler de umiddelbare forældreevner, og det vil være positivt for hele samfundet,” siger lektor Kenneth Reinicke fra RUC, der sidste år udgav bogen ’De unge fædre’ og har interviewet flere unge fædre om de problemstillinger, der er forbundet med at blive far i en ung alder.

Kenneth Reinicke fortæller også, at man fra samfundets side kan gøre flere ting, der allerede fra start vil forbedre mulighederne for at få fædrene med på forældrevognen.

“Vi skal se det unge faderskab som en proces. Vi skal hjælpe med at kombinere det at være ung mand med det at være ung far. Jeg oplever, at unge fædre føler sig forbigået af systemet på mange måder. Det kan være, at de føler sig snydt for offentlige ydelser eller overset i statsforvaltningen, men det kan også være helt lavpraktiske ting, såsom at sundhedsplejersken ikke giver dem opmærksomhed ved hjemmebesøg, men i stedet koncentrerer sig om moderen,” siger Kenneth Reinicke.

Indsatserne skal ramme rigtigt

Kasper Nielsen er en af de unge fædre, som har haft god støtte fra sin familie. Men det har ikke altid været nok. Derfor har han benyttet sig af Familiens Hus – et initiativ, Mødrehjælpen har oprettet i samarbejde med Esbjerg Kommune.

“Nogle gange vil man gerne klare tingene uden sine forældre. Derfor søgte jeg hjælp i Familiens Hus, hvor jeg har haft mulighed for at komme og lære at være far og møde andre mænd med samme udfordringer som mig,” siger Kasper Nielsen.

Mødrehjælpen ser gerne, at der kommer flere tilbud som Familiens Hus. Det er nemlig vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt, så længe man bruger de rigtige værktøjer.

“Jeg mener, at der generelt er ressourcer nok på det socialpolitiske område i Danmark. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om pengene bliver brugt på den bedst mulige måde, bl.a. fordi vi ved for lidt om, hvad der kommer ud af indsatserne. Bedre indsatser for unge fædre kan spare samfundet for mange problemer på den lange bane. Det her er et overset område, og det er helt nødvendigt at investere i nye indsatser,” siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.

Kasper Nielsen er ikke længere enlig far. Han bor i dag i Esbjerg, arbejder som pædagog, og så har han sammen med sin nye hustru fået sit andet barn.

Forrige artikel TEST Næste artikel Analyse kortlægger forældres valg af folke- eller privatskole