Unge fædre halter efter andre fædre

Fædre under 22 år klarer sig markant dårligere gennem livet sammenlignet med andre fædre. De er dårligere uddannet, begår mere kriminalitet og er oftere på kontanthjælp. Det er en overset gruppe, mener Mødrehjælpen. Ny analyse sætter økonomisk fokus på de helt unge fædre.

Kasper Nielsen var 20 år gammel, da han modtog sit livs hidtil største udfordring – han skulle være far til en lille pige. På det tidspunkt var han i lære som tømrer om dagen, og en fast bestanddel af Esbjergs natteliv i weekenderne.

“Med ét gik det op for mig, at min ungdom var slut. Min daværende kæreste, som jeg havde været sammen med i et halvt år, var gravid og ville have barnet. Mine venner opfordrede mig til at overtale hende til en abort, men der var ingen vej udenom,” siger Kasper Nielsen, der i dag er 28 år og uddannet pædagog.

De nybagte forældre forsøgte at forblive sammen for deres datters skyld, men det var svært, for de var begge unge og uerfarne. De gik fra hinanden, og moderen endte med at flytte og tage deres datter med sig.

Kasper Nielsen er et eksempel på mange af landets helt unge fædre, som har store kvaler med at tackle rollen som nybagt far. De er en overset gruppe. For mens Danmarks længst kørende tv-reportageserie ’De unge mødre’ nu gennem 12 år har sat fokus på Martinna, Camilla, Melissa og mange andre unge mødres tilværelse på godt og ondt, har der ikke været bare tilnærmelsesvis samme fokus på de helt unge fædre.

Stort besparelsespotentiale

Det råder en ny analyse nu bod på. Den er lavet for Mødrehjælpen af Centre for Economic and Business Research på Copenhagen Business School. Og tendensen er dybt bekymrende.

Analysen viser, at unge mænd, der bliver far som 16-21-årige, begår mere kriminalitet, hænger bagefter i uddannelsessystemet og har svært ved at etablere sig på arbejdsmarkedet sammenlignet med mænd, der bliver far for første gang i en højere alder. Markant flere ender på førtidspension i en tidlig alder, og problemerne går i arv til deres børn. Flere af de helt unge fædres egne børn ender med at blive anbragt uden for hjemmet sammenlignet med børn af ældre fædre. Se figur 1.

Fortællingen om de oversete fædre

Figur 1 | Forstør   Luk

De helt unge fædre klarer sig markant dårligere end ældre fædre på stort set alle parametre.

Kilde: Mødrehjælpen og CEBR.

Direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen efterlyser en langt stærkere indsats over for de helt unge fædre for at forebygge problemerne.

“Det er vigtigt, at disse unge mænd bliver stolte, bidragende og ansvarlige fædre. Kikser de faderrollen, er det endnu et stort nederlag for hele deres selvopfattelse. Vi skal hjælpe dem i gang med rollen som far,” siger Mads Roke Clausen.

Han understreger, at det har konsekvenser for hele samfundet, når vi taber fædrene på gulvet. For analysen dokumenterer, at der er et stort økonomisk besparelsespotentiale, hvis det lykkes at bryde mønstret for mange af de helt unge fædre.

Den gennemsnitlige økonomiske forskel for samfundet mellem en helt ung far og mænd, der bliver fædre i en senere alder, er cirka 32.500 kr. pr. person pr. år. De ældre fædre betaler mere i skat og koster mindre i overførselsindkomster. Gennem et liv kan det beløb hurtigt vokse sig stort.

Og så er regnestykket endda temmelig konservativt, fortæller Mødrehjælpen. For dertil kommer den økonomiske gevinst ved at reducere den negative sociale arv for den helt unge far, hvilket der ikke tages højde for i den nye cost-saving-analyse.

Analysen viser også, at helt unge fædre i mindre grad lever sammen med moderen til barnet i årene før og efter fødslen. Derfor ender mange som enlige fædre, tit uden større kontakt og relation til deres barn, idet moderen som oftest får tilkendt forældremyndigheden.

“Fædre er en menneskelig ressource og er som udgangspunkt ikke dårligere forældre end mødre. Det gør selvfølgelig relationerne sårbare, når forældrene går hurtigt fra hinanden, og resultatet bliver ofte, at barnet ender hos moderen,” siger Mads Roke Clausen.

Unge fædre er udsatte

Analysen følger udviklingen for mænd i forskellige aldersgrupper gennem en årrække. Den er baseret på mænd fra fødselsårgangene 1973 til 1982 og dokumenterer, at de helt unge fædre generelt er meget mere udsatte sammenlignet med andre fædre.

Knap 18 pct. af de helt unge fædre har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres barndom. Det er markant flere end de øvrige grupper af fædre, hvor andelen ’blot’ er ca. 8 og 4 pct. På samme måde har mange flere af de helt unge fædre også modtaget forebyggende sociale foranstaltninger i forsøg på at undgå at få problemerne til at eksplodere.

Dernæst er børn af helt unge fædre i større risiko for at blive anbragt end børn med ældre fædre. Andelen af helt unge fædres førstefødte, som er eller har været anbragt, er 11,4 pct. for børn født i årgang 1999. Til sammenligning er det 1,4 pct. af børn af ældre fædre, der har været eller er anbragt uden for hjemmet.

Tendensen går igen, når det handler om de helt unge fædres uddannelsesniveau, som halter gevaldigt efter de lidt ældre fædres. Det er måske ikke så overraskende, i betragtning af at anbragte børn generelt klarer sig dårligere end andre børn i skolen og andre dele af livet.

Men analysen afdækker også, at mange helt unge fædre slet ikke opnår anden uddannelse end grundskolen. Andelen af de helt unge fædre med en kompetencegivende uddannelse ligger derfor markant lavere end for andre fædre i alle aldersgrupper, fra de fylder 22 år og frem.

“Vi fik vores datter lige inden, jeg blev udlært som tømrer. Den havde jeg nok ikke fået færdiggjort, hvis vi havde fået hende et år tidligere,” siger Kasper Nielsen, som i dag har droppet hammer og sav til fordel for en uddannelse som pædagog.

Helt unge fædre har også svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Kun 2 ud 3 af de helt unge var i beskæftigelse i 2013. Til sammenligning var det 9 ud af 10 af de ældre fædre.

Det kan også ses på overførselsindkomsterne. Markant flere af de helt unge er på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge end de ældre fædre. Flere af de unge fædre forlader også arbejdsmarkedet og ender på førtidspension. Forskellen på den gennemsnitlige udgift til førtidspension for henholdsvis de helt unge og ældre fædre er omkring 5.000 kr., når fædrene er 30 år. Og forskellen øges bare med alderen.

På samme måde er de helt unge fædre også mere kriminelle end andre fædre. De har flere domme for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og øvrige særlove såsom våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

Gør op med fordommene

Stigmatisering fra sundhedspersonale og myndigheder er noget Kenneth Reinicke, mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitetscenter, kan nikke genkendende til fra sin egen forskning. Han fortæller, at fædrene oplever mange fordomme fra både samfund og myndigheder

“Fædrene forstår alvoren ved deres nye rolle og de vil gerne leve op til deres ansvar. De ved også godt, at det er svært og derfor er vi nødt til at skræddersy nogle løsninger til fædrene. Hvis vi hjælper fædrene på vej, kan de godt bestride deres faderskab, selv om nogle mangler de umiddelbare forældreevner, og det vil være positivt for hele samfundet,” siger lektor Kenneth Reinicke fra RUC, der sidste år udgav bogen ’De unge fædre’ og har interviewet flere unge fædre om de problemstillinger, der er forbundet med at blive far i en ung alder.

Kenneth Reinicke fortæller også, at man fra samfundets side kan gøre flere ting, der allerede fra start vil forbedre mulighederne for at få fædrene med på forældrevognen.

“Vi skal se det unge faderskab som en proces. Vi skal hjælpe med at kombinere det at være ung mand med det at være ung far. Jeg oplever, at unge fædre føler sig forbigået af systemet på mange måder. Det kan være, at de føler sig snydt for offentlige ydelser eller overset i statsforvaltningen, men det kan også være helt lavpraktiske ting, såsom at sundhedsplejersken ikke giver dem opmærksomhed ved hjemmebesøg, men i stedet koncentrerer sig om moderen,” siger Kenneth Reinicke.

Indsatserne skal ramme rigtigt

Kasper Nielsen er en af de unge fædre, som har haft god støtte fra sin familie. Men det har ikke altid været nok. Derfor har han benyttet sig af Familiens Hus – et initiativ, Mødrehjælpen har oprettet i samarbejde med Esbjerg Kommune.

“Nogle gange vil man gerne klare tingene uden sine forældre. Derfor søgte jeg hjælp i Familiens Hus, hvor jeg har haft mulighed for at komme og lære at være far og møde andre mænd med samme udfordringer som mig,” siger Kasper Nielsen.

Mødrehjælpen ser gerne, at der kommer flere tilbud som Familiens Hus. Det er nemlig vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt, så længe man bruger de rigtige værktøjer.

“Jeg mener, at der generelt er ressourcer nok på det socialpolitiske område i Danmark. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om pengene bliver brugt på den bedst mulige måde, bl.a. fordi vi ved for lidt om, hvad der kommer ud af indsatserne. Bedre indsatser for unge fædre kan spare samfundet for mange problemer på den lange bane. Det her er et overset område, og det er helt nødvendigt at investere i nye indsatser,” siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.

Kasper Nielsen er ikke længere enlig far. Han bor i dag i Esbjerg, arbejder som pædagog, og så har han sammen med sin nye hustru fået sit andet barn.

Forrige artikel TEST Næste artikel Analyse kortlægger forældres valg af folke- eller privatskole

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.