Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle

Blå blok har i flere år været enige om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol. Om få uger kommer regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, men det ventes at blive langt mindre vidtgående. Kritik fra eksperter har fået regeringen til at besinde sig.

Et af regeringens største værdipolitiske slagnumre ser ud til at blive væsentlig amputeret.

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet tegner ikke til at blive så vidtgående som oprindeligt planlagt. En storm af protester fra juridiske eksperter, nøgleaktører og FN’s Børnekomite har fået regeringen til at bøje sig.

Det viser Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale kilder, her få uger før regeringen præsenterer den længe ventede reform.

De fire partier i blå blok har ellers i flere år argumenteret for, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol med særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige. Det vil være et brud med næsten 100 års retspraksis – ud over en kort periode under VK-regeringen – da børn i Danmark først kan stilles til ansvar i det juridiske system, når de er fyldt 15 år.

Men så vidtgående bliver regeringens udspil tilsyneladende ikke alligevel. Der er skruet ned for de hårde strafferetlige tiltag, mens der til gengæld er skruet mere op for sociale og forebyggende tiltag.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, er meget tilfreds, hvis regeringen dropper tankerne om en ungdomsdomstol og om at sænke den kriminelle lavalder for i stedet at lave særlige ungdomsnævn med fokus på at forebygge kriminalitet.

”Vi har ikke noget imod, at vi reagerer over for 12- til 15-årige. Men vi ønsker ikke at stemple dem som kriminelle, for vi ved fra forskningen, at der er øget risiko for at fortsætte den kriminelle løbebane efter at have fået den første dom,” siger Henrik Dam.

Ballade i blå blok

Nu taler regeringen ikke længere om en ungdomsdomstol med særlige dommere, der kan afsige såkaldte ’straksdomme’. Planen er i stedet, at der i hver enkelt politikreds skal oprettes særlige Ungdomskriminalitetsnævn. Tanken er, at disse ungenævn skal ledes af en dommer, der sammen med bl.a. repræsentanter fra de sociale myndigheder kan reagere hurtigt og effektfuldt med en ’straksreaktion’ over for unge fra 12 til 17 år, der har brudt loven.

En dreng på 13 år kan f.eks. komme i samfundstjeneste på en lokal brandstation og vaske brandbiler otte weekender i træk. På denne måde kommer han til at stå til ansvar for sine handlinger og mærke en konsekvens med det samme, lyder ræsonnementet.

Det nye regeringsgrundlag er kemisk renset for enhver tanke om at nedsætte den kriminelle lavalder. Dropper regeringen at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, vil det betyde, at de nye ungenævn i hver politikreds kan sætte hurtige sanktioner i gang over for unge mellem 12 og 17 år, som kommunerne er forpligtet til at føre ud i livet.

De sociale myndigheder har dermed ikke længere eneretten til at bestemme, hvilke sanktioner den unge kan idømmes. Men børn på f.eks. 12 år vil ikke få en dom. De bliver ikke registreret i strafferegisteret som kriminelle og får en plettet straffeattest, som kan forfølge dem langt ind i det voksne liv.

Et sådan reformudspil vil med garanti føre til ballade internt i blå blok, og specielt Dansk Folkeparti vil anklage regeringen for at løbe fra sine løfter. Også Søren Pape Poulsen har siden valget flere gange efterlyst konkret handling fra sin forgænger i Justitsministeriet, Søren Pind (V), og argumenteret hårdt for både at indføre en ungdomsdomstol og sænke den kriminelle lavalder.

Nu har han selv overtaget sagen. Og han vil med garanti også blive konfronteret med sine talrige udtalelser gennem årene, hvis regeringen løber fra sine oprindelige løfter om den kriminelle lavalder og ungdomsdomstol.

Juridisk ekspertise vil klappe

Til gengæld vil sådan et udspil efter al sandsynlighed kunne samle et bredt flertal i Folketinget og blive modtaget med stor begejstring af store dele af den juridiske ekspertise og nøgleaktører. Det flugter langt hen ad vejen med de tanker, som S-formanden Mette Frederiksen tidligere har lanceret.

Ifølge Mette Frederiksen skal børn og unge, der begår noget kriminelt, stilles til ansvar for deres handlinger med det samme. Også selv om vedkommende er under den kriminelle lavalder. Hvis et 12-årigt barn f.eks. har lavet hærværk på sin skole, skal barnet selv være med til at reparere skaden. Og har en 13-årig chikaneret en butiksdrivende, kan barnet blive beordret til at arbejde i butikken, eller måske gøre ambulancer rene, for at mærke at det har konsekvenser.

Formanden for Børnerådet, den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, er imod at kriminalisere børn under 15 år.

”En kriminel lavalder på 12 år strider mod hele tankegodset i FN’s Børnekonvention. Vi bør tænke i sociale og pædagogiske muligheder frem for kriminalisering og afstraffelse. Det kriminalpræventive system har haft utrolig succes de forgange år. Kriminaliteten blandt børn og unge falder. Det går jo forrygende godt,” siger Per Larsen.

Pind var lydhør over for ideer

Før valget i sommeren 2015 stod de fire partier i blå blok ellers skulder ved skulder. De var enige om, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol beklædt af særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige.

De fire blå partiledere – Lars Løkke Rasmussen (V), Søren Pape Poulsen (K), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF) – skrev endda en fælles aviskronik om emnet i efteråret 2014, hvilket ellers ikke sker så tit. Kun tre gange følte de fire partiledere trang til at skrive en fælles kronik om et konkret politisk emne, mens de var i opposition under SR-regeringen: Den første handlede om sundhed, den anden om EU, og tredje gang var det altså om ungdomskriminalitet. Det vidner om, at sagen lå dem meget på sinde.

”Vi skylder ofrene, samfundet og de ungdomskriminelle at tage området mere alvorligt,” skrev de fire toppolitikere i kronikken i Berlingske.

Få måneder før valget satte de fire partiledere handling bag deres ord. De lavede et fælles og meget detaljeret beslutningsforslag i Folketinget. Over seks tætskrevne sider blev tankerne om et helt nyt straffesystem til at tage sig af unge kriminelle foldet mere konkret ud sammen med ideen om at nedsætte den kriminelle lavalder. Men forslaget faldt til jorden, da der dengang ikke var flertal for forslaget.

Det var der til gengæld efter folketingsvalget, men alligevel har Løkkes skiftende regeringer gennem de sidste 20 måneder været forbløffende tavse om emnet. Der er ikke sluppet meget ud af ministeriet. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er blevet arbejdet med reformen. Tværtimod.

Den tidligere justitsminister Søren Pind (V) ønskede at få vendt hver en sten og investerede stor politisk kapital i sagen. Han involverede politi, myndigheder, sociale institutioner, fagpersoner og talrige interesseorganisationer for at få deres input og ideer til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Han nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Socialministeriet og Københavns Kommune til at stå for arbejdet.

Den tidligere V-regering har derfor været meget lydhør over for ideer og indsatser med dokumenterede effekter, som kan holde unge ude af kriminalitet. Det har betydet, at de blå partiers fælles visioner om en særlig ungdomsdomstol og muligheden for at dømme 12-årige for kriminelle handlinger har ændret retning. Der er kommet mindre fokus på straf og mere fokus på det sociale og målrettede kriminalitetsforebyggende tiltag.

Søren Papes hårde, konfrontatoriske retorik – senest demonstreret ved at kalde det ”chokerende” og ”en omgang blødsuppe”, når domstole har sagt god for, at unge under 18 år kan varetægtsfængsles i eget hjem – har dog fået flere kilder til at spekulere i, om han alligevel pønser på at stramme bardunerne og sænke den kriminelle lavalder.

Hverken Søren Pape eller retsordførerne for de tre regeringspartier ønsker at udtale sig om sagen, her få uger før regeringen kommer med sit udspil.

Ungdomskriminaliteten styrtdykker

Regeringens udspil kommer på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten styrtdykker. År efter år falder andelen af børn og unge under 18 år, der bliver sigtet eller er mistænkt for at have overtrådt straffeloven.

Den seneste årsopgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at knap 1 pct. af alle 10- til 17-årige blev mistænkt eller sigtet for en straffelovovertrædelse i 2015. Det er mere end en halvering i forhold til 2006. Der er sket et fald i alle typer af kriminalitet blandt unge; hærværk er faldet med 75 pct., og vold og trusler med 58 pct. Se figur 1.

Unges kriminalitet rasler ned

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvor Rigspolitiet i 2006 registrerede 25.125 mistanker og sigtelser mod børn og unge, var antallet i 2015 reduceret til 11.556.

Note1: Begrebet ‘mistanke’ anvendes her for de sager, der omfatter personer under den kriminelle lavalder. Det er ikke et begreb, der anvendes af politiet.
Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor.

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de var fyldt 18 år. Det var den højeste andel i en fødselsårgang siden 1965, men siden er det gået væsentlig bedre. Tager man f.eks. samtlige mænd født i 1997, er det kun halvt så mange, som er dømt. Se figur 2.

Tendensen bliver også dokumenteret i professor emeritus og dr.jur. Flemming Balvigs nye store ungdomsundersøgelse ’Fra barndommens gade til et liv i cyberspace’. Heri peger han på en række mulige årsager til det markante fald i ungdomskriminaliteten.

En væsentlig årsag er en ændret livsstil. Børn og unge hænger mindre på gaderne. Ungdomslivet er flyttet fra gaden til cyberspace, og de unge bruger en stor del af deres sociale liv på internettet.

Kriminalitet halveret på 10 år

Figur 2 | Forstør   Luk

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 18 år. Det var den højeste andel blandt alle fødselsårgange siden 1965. Blandt mænd født i 1997 var kun halvt så mange dømt efter straffeloven, da de fyldte 18.

Kilde: Danmarks Statistik.

De unge har en højere grad af selvkontrol og disciplin i forhold til deres fremtid. De er mere fokuserede på at tage en uddannelse og har skruet ned for de mere risikobetonede ting som rygning, hash, stort alkoholforbrug – og altså også kriminalitet.

Dertil kommer, at sikkerheden er blevet skærpet. Bedre låse, elektroniske betalingsformer i stedet for kontanter og startspærrer i biler er eksempler på, at det i dag er sværere at debutere som kriminel end tidligere.

Lavalder på 14 år havde ingen effekt

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til blot 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol har skabt massiv kritik fra en bred kreds af juridiske eksperter og centrale aktører som FN’s Børnekomite, Det Kriminalpræventive Råd, Red Barnet, Fængselsforbundet, Børnerådet, BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Selv VK-regeringens egen Ungdomskommission med den tidligere politidirektør Johan Reimann som formand, og som bl.a. talte repræsentanter fra domstole, anklagemyndighed og politi, anbefalede efter en grundig behandling, at den kriminelle lavalder ikke skulle sænkes.

Alligevel valgte den daværende VK-regering at trodse anbefalingerne og sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det varede kun i en kort periode fra juli 2010 til februar 2012, hvor den blev sat op til 15 år igen af Thorning-regeringen.

Der er ikke dokumentation for, at den lavere kriminelle lavalder på 14 år havde nogen effekt. Det viser Justitsministeriets Forskningskontors egen analyse. Som ministeriets forskningsleder, Britta Kyvsgaard, har forklaret i Berlingske:

”De 14-åriges udvikling er fuldstændig som de andre aldersklassers, og der er ikke sket noget afbræk i deres kriminalitet i relation til lovændringen. Man kunne måske forvente, at færre ville begå kriminalitet, fordi de var afskrækket af den sænkede lavalder, så tallene faldt mere efter 1. juli 2010, end for andre børn og unge. Men det kan vi ikke se. Så der er ikke tegn på nogen forandring i forbindelse med lovændringen.”

Flere børn og unge i fængsel

Kritikere har også påpeget, at de fire blå partiers oprindelige tanker om en reform kan sende flere børn og unge i fængsel. Det har regeringen afvist på det kraftigste. De borgerlige partier betegner det som en ren ”skræmmekampagne”.

Men nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i gennemsnit sad 14 børn og unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt i 2016. Det er det højeste antal i seks år, på trods af at ungdomskriminaliteten i samme periode er raslet ned. Se figur 3.

Flere børn og unge bag tremmer

Figur 3 | Forstør   Luk

Sidste år sad der i gennemsnit 14 unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt. Det er det højeste antal i seks år.

Kilde: Kriminalforsorgen og fagbladet Fængselsfunktionæren.

Fængselsbetjentene så helst, at de unge under 18 år opholder sig på de sikrede institutioner frem for i det rå miljø i de barske fængsler og arresthuse for voksne. Der er tilsyneladende også pladser nok på de sikrede institutioner.

Det fastslår Hannah Hagerup, der er socialfaglig konsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hun peger på andre årsager til, at børn og unge, der varetægtsfængsles, opholder sig i fængslerne i stedet for på sikrede institutioner.

“Der er en håndfuld unge, der vurderes til ikke at passe ind i en anbringelse på en sikret institution. Det kan for eksempel være, fordi de af en dommer vurderes til at ville stikke af fra en sikret institution og derfor skal varetægtsfængsles i en arrest, eller måske tidligere har haft et problematisk ophold på en sikret institution,” siger Hannah Hagerup til fagbladet Fængselsfunktionæren.

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, anbefaler på det kraftigste, at børn ikke sidder i fængsel.

”Når unge er frihedsberøvet, skal de udsættes for et pædagogisk tæppebombardement for at få rettet skuden op og ikke de voldsomme omgivelser i et rigtigt fængsel. Det kan godt være at, der vil komme et øget pres på de lukkede institutioner. Men så må man sørge for, at der er kapacitet nok frem for bare at vælge den lette løsning og putte unge i arresthuse. Det er ikke en god ide,” siger Per Larsen.

Lær af Norge

Det Kriminalpræventive Råd opfordrer regeringen til at lære af de gode erfaringer fra lande som Norge og England. Her arbejder de med såkaldt ’genoprettende retfærdighed’ – i fagjargonen kaldet restorative justice.

Norge har f.eks. udviklet en model om stormøder. Her bliver den unge gerningsperson og offeret sat sammen for at bearbejde den kriminelle hændelse. Gerningspersonen får mulighed for at give offeret en undskyldning og tage ansvar for sin strafbare handling. På den måde kan offeret lettere komme videre med sit liv og ikke have en hverdag præget af angst.

Bagefter bliver der lavet en skræddersyet ungdomsplan sammen med politi, skole, socialforvaltning og den unges familie. Den kan f.eks. indeholde krav om, at den unge skal møde i skole, gå i misbrugsbehandling eller lære at håndtere sin vrede. Et særligt opfølgningsteam skal føre kontrol og støtte den unge med at følge planen.

Formanden for Det kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, opfordrer til at implementere denne metode, når de nye ungenævn i hver politikreds skal føres ud i livet.

”Hvis vi skal nå den sidste gruppe af unge kriminelle, bør vi gå denne vej. Du får barnet til at tage ansvar for sine egne handlinger. Det virker mere direkte og nærværende, end når barnet sidder foran en dommer og ikke er mentalt til stede. Ofrene føler sig fuldt ud lige så retfærdiggjort som ved en domstolsbehandling og i nogle tilfælde endda mere, da de selv er med til at fastsætte en sanktion. Og det virker kriminalitetsforebyggende. Erfaringerne viser, at der kun er et meget lille tilbagefald til kriminalitet. Og det er en god ting,” siger Henrik Dam.

Regeringen forventes at offentliggøre sit udspil til en reform til maj.

Forrige artikel Næste stop Frankrig Næste stop Frankrig Næste artikel Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør