Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle

Blå blok har i flere år været enige om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol. Om få uger kommer regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, men det ventes at blive langt mindre vidtgående. Kritik fra eksperter har fået regeringen til at besinde sig.

Et af regeringens største værdipolitiske slagnumre ser ud til at blive væsentlig amputeret.

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet tegner ikke til at blive så vidtgående som oprindeligt planlagt. En storm af protester fra juridiske eksperter, nøgleaktører og FN’s Børnekomite har fået regeringen til at bøje sig.

Det viser Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale kilder, her få uger før regeringen præsenterer den længe ventede reform.

De fire partier i blå blok har ellers i flere år argumenteret for, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol med særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige. Det vil være et brud med næsten 100 års retspraksis – ud over en kort periode under VK-regeringen – da børn i Danmark først kan stilles til ansvar i det juridiske system, når de er fyldt 15 år.

Men så vidtgående bliver regeringens udspil tilsyneladende ikke alligevel. Der er skruet ned for de hårde strafferetlige tiltag, mens der til gengæld er skruet mere op for sociale og forebyggende tiltag.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, er meget tilfreds, hvis regeringen dropper tankerne om en ungdomsdomstol og om at sænke den kriminelle lavalder for i stedet at lave særlige ungdomsnævn med fokus på at forebygge kriminalitet.

”Vi har ikke noget imod, at vi reagerer over for 12- til 15-årige. Men vi ønsker ikke at stemple dem som kriminelle, for vi ved fra forskningen, at der er øget risiko for at fortsætte den kriminelle løbebane efter at have fået den første dom,” siger Henrik Dam.

Ballade i blå blok

Nu taler regeringen ikke længere om en ungdomsdomstol med særlige dommere, der kan afsige såkaldte ’straksdomme’. Planen er i stedet, at der i hver enkelt politikreds skal oprettes særlige Ungdomskriminalitetsnævn. Tanken er, at disse ungenævn skal ledes af en dommer, der sammen med bl.a. repræsentanter fra de sociale myndigheder kan reagere hurtigt og effektfuldt med en ’straksreaktion’ over for unge fra 12 til 17 år, der har brudt loven.

En dreng på 13 år kan f.eks. komme i samfundstjeneste på en lokal brandstation og vaske brandbiler otte weekender i træk. På denne måde kommer han til at stå til ansvar for sine handlinger og mærke en konsekvens med det samme, lyder ræsonnementet.

Det nye regeringsgrundlag er kemisk renset for enhver tanke om at nedsætte den kriminelle lavalder. Dropper regeringen at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, vil det betyde, at de nye ungenævn i hver politikreds kan sætte hurtige sanktioner i gang over for unge mellem 12 og 17 år, som kommunerne er forpligtet til at føre ud i livet.

De sociale myndigheder har dermed ikke længere eneretten til at bestemme, hvilke sanktioner den unge kan idømmes. Men børn på f.eks. 12 år vil ikke få en dom. De bliver ikke registreret i strafferegisteret som kriminelle og får en plettet straffeattest, som kan forfølge dem langt ind i det voksne liv.

Et sådan reformudspil vil med garanti føre til ballade internt i blå blok, og specielt Dansk Folkeparti vil anklage regeringen for at løbe fra sine løfter. Også Søren Pape Poulsen har siden valget flere gange efterlyst konkret handling fra sin forgænger i Justitsministeriet, Søren Pind (V), og argumenteret hårdt for både at indføre en ungdomsdomstol og sænke den kriminelle lavalder.

Nu har han selv overtaget sagen. Og han vil med garanti også blive konfronteret med sine talrige udtalelser gennem årene, hvis regeringen løber fra sine oprindelige løfter om den kriminelle lavalder og ungdomsdomstol.

Juridisk ekspertise vil klappe

Til gengæld vil sådan et udspil efter al sandsynlighed kunne samle et bredt flertal i Folketinget og blive modtaget med stor begejstring af store dele af den juridiske ekspertise og nøgleaktører. Det flugter langt hen ad vejen med de tanker, som S-formanden Mette Frederiksen tidligere har lanceret.

Ifølge Mette Frederiksen skal børn og unge, der begår noget kriminelt, stilles til ansvar for deres handlinger med det samme. Også selv om vedkommende er under den kriminelle lavalder. Hvis et 12-årigt barn f.eks. har lavet hærværk på sin skole, skal barnet selv være med til at reparere skaden. Og har en 13-årig chikaneret en butiksdrivende, kan barnet blive beordret til at arbejde i butikken, eller måske gøre ambulancer rene, for at mærke at det har konsekvenser.

Formanden for Børnerådet, den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, er imod at kriminalisere børn under 15 år.

”En kriminel lavalder på 12 år strider mod hele tankegodset i FN’s Børnekonvention. Vi bør tænke i sociale og pædagogiske muligheder frem for kriminalisering og afstraffelse. Det kriminalpræventive system har haft utrolig succes de forgange år. Kriminaliteten blandt børn og unge falder. Det går jo forrygende godt,” siger Per Larsen.

Pind var lydhør over for ideer

Før valget i sommeren 2015 stod de fire partier i blå blok ellers skulder ved skulder. De var enige om, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol beklædt af særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige.

De fire blå partiledere – Lars Løkke Rasmussen (V), Søren Pape Poulsen (K), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF) – skrev endda en fælles aviskronik om emnet i efteråret 2014, hvilket ellers ikke sker så tit. Kun tre gange følte de fire partiledere trang til at skrive en fælles kronik om et konkret politisk emne, mens de var i opposition under SR-regeringen: Den første handlede om sundhed, den anden om EU, og tredje gang var det altså om ungdomskriminalitet. Det vidner om, at sagen lå dem meget på sinde.

”Vi skylder ofrene, samfundet og de ungdomskriminelle at tage området mere alvorligt,” skrev de fire toppolitikere i kronikken i Berlingske.

Få måneder før valget satte de fire partiledere handling bag deres ord. De lavede et fælles og meget detaljeret beslutningsforslag i Folketinget. Over seks tætskrevne sider blev tankerne om et helt nyt straffesystem til at tage sig af unge kriminelle foldet mere konkret ud sammen med ideen om at nedsætte den kriminelle lavalder. Men forslaget faldt til jorden, da der dengang ikke var flertal for forslaget.

Det var der til gengæld efter folketingsvalget, men alligevel har Løkkes skiftende regeringer gennem de sidste 20 måneder været forbløffende tavse om emnet. Der er ikke sluppet meget ud af ministeriet. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er blevet arbejdet med reformen. Tværtimod.

Den tidligere justitsminister Søren Pind (V) ønskede at få vendt hver en sten og investerede stor politisk kapital i sagen. Han involverede politi, myndigheder, sociale institutioner, fagpersoner og talrige interesseorganisationer for at få deres input og ideer til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Han nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Socialministeriet og Københavns Kommune til at stå for arbejdet.

Den tidligere V-regering har derfor været meget lydhør over for ideer og indsatser med dokumenterede effekter, som kan holde unge ude af kriminalitet. Det har betydet, at de blå partiers fælles visioner om en særlig ungdomsdomstol og muligheden for at dømme 12-årige for kriminelle handlinger har ændret retning. Der er kommet mindre fokus på straf og mere fokus på det sociale og målrettede kriminalitetsforebyggende tiltag.

Søren Papes hårde, konfrontatoriske retorik – senest demonstreret ved at kalde det ”chokerende” og ”en omgang blødsuppe”, når domstole har sagt god for, at unge under 18 år kan varetægtsfængsles i eget hjem – har dog fået flere kilder til at spekulere i, om han alligevel pønser på at stramme bardunerne og sænke den kriminelle lavalder.

Hverken Søren Pape eller retsordførerne for de tre regeringspartier ønsker at udtale sig om sagen, her få uger før regeringen kommer med sit udspil.

Ungdomskriminaliteten styrtdykker

Regeringens udspil kommer på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten styrtdykker. År efter år falder andelen af børn og unge under 18 år, der bliver sigtet eller er mistænkt for at have overtrådt straffeloven.

Den seneste årsopgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at knap 1 pct. af alle 10- til 17-årige blev mistænkt eller sigtet for en straffelovovertrædelse i 2015. Det er mere end en halvering i forhold til 2006. Der er sket et fald i alle typer af kriminalitet blandt unge; hærværk er faldet med 75 pct., og vold og trusler med 58 pct. Se figur 1.

Unges kriminalitet rasler ned

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvor Rigspolitiet i 2006 registrerede 25.125 mistanker og sigtelser mod børn og unge, var antallet i 2015 reduceret til 11.556.

Note1: Begrebet ‘mistanke’ anvendes her for de sager, der omfatter personer under den kriminelle lavalder. Det er ikke et begreb, der anvendes af politiet.
Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor.

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de var fyldt 18 år. Det var den højeste andel i en fødselsårgang siden 1965, men siden er det gået væsentlig bedre. Tager man f.eks. samtlige mænd født i 1997, er det kun halvt så mange, som er dømt. Se figur 2.

Tendensen bliver også dokumenteret i professor emeritus og dr.jur. Flemming Balvigs nye store ungdomsundersøgelse ’Fra barndommens gade til et liv i cyberspace’. Heri peger han på en række mulige årsager til det markante fald i ungdomskriminaliteten.

En væsentlig årsag er en ændret livsstil. Børn og unge hænger mindre på gaderne. Ungdomslivet er flyttet fra gaden til cyberspace, og de unge bruger en stor del af deres sociale liv på internettet.

Kriminalitet halveret på 10 år

Figur 2 | Forstør   Luk

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 18 år. Det var den højeste andel blandt alle fødselsårgange siden 1965. Blandt mænd født i 1997 var kun halvt så mange dømt efter straffeloven, da de fyldte 18.

Kilde: Danmarks Statistik.

De unge har en højere grad af selvkontrol og disciplin i forhold til deres fremtid. De er mere fokuserede på at tage en uddannelse og har skruet ned for de mere risikobetonede ting som rygning, hash, stort alkoholforbrug – og altså også kriminalitet.

Dertil kommer, at sikkerheden er blevet skærpet. Bedre låse, elektroniske betalingsformer i stedet for kontanter og startspærrer i biler er eksempler på, at det i dag er sværere at debutere som kriminel end tidligere.

Lavalder på 14 år havde ingen effekt

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til blot 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol har skabt massiv kritik fra en bred kreds af juridiske eksperter og centrale aktører som FN’s Børnekomite, Det Kriminalpræventive Råd, Red Barnet, Fængselsforbundet, Børnerådet, BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Selv VK-regeringens egen Ungdomskommission med den tidligere politidirektør Johan Reimann som formand, og som bl.a. talte repræsentanter fra domstole, anklagemyndighed og politi, anbefalede efter en grundig behandling, at den kriminelle lavalder ikke skulle sænkes.

Alligevel valgte den daværende VK-regering at trodse anbefalingerne og sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det varede kun i en kort periode fra juli 2010 til februar 2012, hvor den blev sat op til 15 år igen af Thorning-regeringen.

Der er ikke dokumentation for, at den lavere kriminelle lavalder på 14 år havde nogen effekt. Det viser Justitsministeriets Forskningskontors egen analyse. Som ministeriets forskningsleder, Britta Kyvsgaard, har forklaret i Berlingske:

”De 14-åriges udvikling er fuldstændig som de andre aldersklassers, og der er ikke sket noget afbræk i deres kriminalitet i relation til lovændringen. Man kunne måske forvente, at færre ville begå kriminalitet, fordi de var afskrækket af den sænkede lavalder, så tallene faldt mere efter 1. juli 2010, end for andre børn og unge. Men det kan vi ikke se. Så der er ikke tegn på nogen forandring i forbindelse med lovændringen.”

Flere børn og unge i fængsel

Kritikere har også påpeget, at de fire blå partiers oprindelige tanker om en reform kan sende flere børn og unge i fængsel. Det har regeringen afvist på det kraftigste. De borgerlige partier betegner det som en ren ”skræmmekampagne”.

Men nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i gennemsnit sad 14 børn og unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt i 2016. Det er det højeste antal i seks år, på trods af at ungdomskriminaliteten i samme periode er raslet ned. Se figur 3.

Flere børn og unge bag tremmer

Figur 3 | Forstør   Luk

Sidste år sad der i gennemsnit 14 unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt. Det er det højeste antal i seks år.

Kilde: Kriminalforsorgen og fagbladet Fængselsfunktionæren.

Fængselsbetjentene så helst, at de unge under 18 år opholder sig på de sikrede institutioner frem for i det rå miljø i de barske fængsler og arresthuse for voksne. Der er tilsyneladende også pladser nok på de sikrede institutioner.

Det fastslår Hannah Hagerup, der er socialfaglig konsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hun peger på andre årsager til, at børn og unge, der varetægtsfængsles, opholder sig i fængslerne i stedet for på sikrede institutioner.

“Der er en håndfuld unge, der vurderes til ikke at passe ind i en anbringelse på en sikret institution. Det kan for eksempel være, fordi de af en dommer vurderes til at ville stikke af fra en sikret institution og derfor skal varetægtsfængsles i en arrest, eller måske tidligere har haft et problematisk ophold på en sikret institution,” siger Hannah Hagerup til fagbladet Fængselsfunktionæren.

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, anbefaler på det kraftigste, at børn ikke sidder i fængsel.

”Når unge er frihedsberøvet, skal de udsættes for et pædagogisk tæppebombardement for at få rettet skuden op og ikke de voldsomme omgivelser i et rigtigt fængsel. Det kan godt være at, der vil komme et øget pres på de lukkede institutioner. Men så må man sørge for, at der er kapacitet nok frem for bare at vælge den lette løsning og putte unge i arresthuse. Det er ikke en god ide,” siger Per Larsen.

Lær af Norge

Det Kriminalpræventive Råd opfordrer regeringen til at lære af de gode erfaringer fra lande som Norge og England. Her arbejder de med såkaldt ’genoprettende retfærdighed’ – i fagjargonen kaldet restorative justice.

Norge har f.eks. udviklet en model om stormøder. Her bliver den unge gerningsperson og offeret sat sammen for at bearbejde den kriminelle hændelse. Gerningspersonen får mulighed for at give offeret en undskyldning og tage ansvar for sin strafbare handling. På den måde kan offeret lettere komme videre med sit liv og ikke have en hverdag præget af angst.

Bagefter bliver der lavet en skræddersyet ungdomsplan sammen med politi, skole, socialforvaltning og den unges familie. Den kan f.eks. indeholde krav om, at den unge skal møde i skole, gå i misbrugsbehandling eller lære at håndtere sin vrede. Et særligt opfølgningsteam skal føre kontrol og støtte den unge med at følge planen.

Formanden for Det kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, opfordrer til at implementere denne metode, når de nye ungenævn i hver politikreds skal føres ud i livet.

”Hvis vi skal nå den sidste gruppe af unge kriminelle, bør vi gå denne vej. Du får barnet til at tage ansvar for sine egne handlinger. Det virker mere direkte og nærværende, end når barnet sidder foran en dommer og ikke er mentalt til stede. Ofrene føler sig fuldt ud lige så retfærdiggjort som ved en domstolsbehandling og i nogle tilfælde endda mere, da de selv er med til at fastsætte en sanktion. Og det virker kriminalitetsforebyggende. Erfaringerne viser, at der kun er et meget lille tilbagefald til kriminalitet. Og det er en god ting,” siger Henrik Dam.

Regeringen forventes at offentliggøre sit udspil til en reform til maj.

Forrige artikel Næste stop Frankrig Næste stop Frankrig Næste artikel Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk