Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle

Blå blok har i flere år været enige om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol. Om få uger kommer regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, men det ventes at blive langt mindre vidtgående. Kritik fra eksperter har fået regeringen til at besinde sig.

Et af regeringens største værdipolitiske slagnumre ser ud til at blive væsentlig amputeret.

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet tegner ikke til at blive så vidtgående som oprindeligt planlagt. En storm af protester fra juridiske eksperter, nøgleaktører og FN’s Børnekomite har fået regeringen til at bøje sig.

Det viser Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale kilder, her få uger før regeringen præsenterer den længe ventede reform.

De fire partier i blå blok har ellers i flere år argumenteret for, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol med særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige. Det vil være et brud med næsten 100 års retspraksis – ud over en kort periode under VK-regeringen – da børn i Danmark først kan stilles til ansvar i det juridiske system, når de er fyldt 15 år.

Men så vidtgående bliver regeringens udspil tilsyneladende ikke alligevel. Der er skruet ned for de hårde strafferetlige tiltag, mens der til gengæld er skruet mere op for sociale og forebyggende tiltag.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, er meget tilfreds, hvis regeringen dropper tankerne om en ungdomsdomstol og om at sænke den kriminelle lavalder for i stedet at lave særlige ungdomsnævn med fokus på at forebygge kriminalitet.

”Vi har ikke noget imod, at vi reagerer over for 12- til 15-årige. Men vi ønsker ikke at stemple dem som kriminelle, for vi ved fra forskningen, at der er øget risiko for at fortsætte den kriminelle løbebane efter at have fået den første dom,” siger Henrik Dam.

Ballade i blå blok

Nu taler regeringen ikke længere om en ungdomsdomstol med særlige dommere, der kan afsige såkaldte ’straksdomme’. Planen er i stedet, at der i hver enkelt politikreds skal oprettes særlige Ungdomskriminalitetsnævn. Tanken er, at disse ungenævn skal ledes af en dommer, der sammen med bl.a. repræsentanter fra de sociale myndigheder kan reagere hurtigt og effektfuldt med en ’straksreaktion’ over for unge fra 12 til 17 år, der har brudt loven.

En dreng på 13 år kan f.eks. komme i samfundstjeneste på en lokal brandstation og vaske brandbiler otte weekender i træk. På denne måde kommer han til at stå til ansvar for sine handlinger og mærke en konsekvens med det samme, lyder ræsonnementet.

Det nye regeringsgrundlag er kemisk renset for enhver tanke om at nedsætte den kriminelle lavalder. Dropper regeringen at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, vil det betyde, at de nye ungenævn i hver politikreds kan sætte hurtige sanktioner i gang over for unge mellem 12 og 17 år, som kommunerne er forpligtet til at føre ud i livet.

De sociale myndigheder har dermed ikke længere eneretten til at bestemme, hvilke sanktioner den unge kan idømmes. Men børn på f.eks. 12 år vil ikke få en dom. De bliver ikke registreret i strafferegisteret som kriminelle og får en plettet straffeattest, som kan forfølge dem langt ind i det voksne liv.

Et sådan reformudspil vil med garanti føre til ballade internt i blå blok, og specielt Dansk Folkeparti vil anklage regeringen for at løbe fra sine løfter. Også Søren Pape Poulsen har siden valget flere gange efterlyst konkret handling fra sin forgænger i Justitsministeriet, Søren Pind (V), og argumenteret hårdt for både at indføre en ungdomsdomstol og sænke den kriminelle lavalder.

Nu har han selv overtaget sagen. Og han vil med garanti også blive konfronteret med sine talrige udtalelser gennem årene, hvis regeringen løber fra sine oprindelige løfter om den kriminelle lavalder og ungdomsdomstol.

Juridisk ekspertise vil klappe

Til gengæld vil sådan et udspil efter al sandsynlighed kunne samle et bredt flertal i Folketinget og blive modtaget med stor begejstring af store dele af den juridiske ekspertise og nøgleaktører. Det flugter langt hen ad vejen med de tanker, som S-formanden Mette Frederiksen tidligere har lanceret.

Ifølge Mette Frederiksen skal børn og unge, der begår noget kriminelt, stilles til ansvar for deres handlinger med det samme. Også selv om vedkommende er under den kriminelle lavalder. Hvis et 12-årigt barn f.eks. har lavet hærværk på sin skole, skal barnet selv være med til at reparere skaden. Og har en 13-årig chikaneret en butiksdrivende, kan barnet blive beordret til at arbejde i butikken, eller måske gøre ambulancer rene, for at mærke at det har konsekvenser.

Formanden for Børnerådet, den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, er imod at kriminalisere børn under 15 år.

”En kriminel lavalder på 12 år strider mod hele tankegodset i FN’s Børnekonvention. Vi bør tænke i sociale og pædagogiske muligheder frem for kriminalisering og afstraffelse. Det kriminalpræventive system har haft utrolig succes de forgange år. Kriminaliteten blandt børn og unge falder. Det går jo forrygende godt,” siger Per Larsen.

Pind var lydhør over for ideer

Før valget i sommeren 2015 stod de fire partier i blå blok ellers skulder ved skulder. De var enige om, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol beklædt af særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige.

De fire blå partiledere – Lars Løkke Rasmussen (V), Søren Pape Poulsen (K), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF) – skrev endda en fælles aviskronik om emnet i efteråret 2014, hvilket ellers ikke sker så tit. Kun tre gange følte de fire partiledere trang til at skrive en fælles kronik om et konkret politisk emne, mens de var i opposition under SR-regeringen: Den første handlede om sundhed, den anden om EU, og tredje gang var det altså om ungdomskriminalitet. Det vidner om, at sagen lå dem meget på sinde.

”Vi skylder ofrene, samfundet og de ungdomskriminelle at tage området mere alvorligt,” skrev de fire toppolitikere i kronikken i Berlingske.

Få måneder før valget satte de fire partiledere handling bag deres ord. De lavede et fælles og meget detaljeret beslutningsforslag i Folketinget. Over seks tætskrevne sider blev tankerne om et helt nyt straffesystem til at tage sig af unge kriminelle foldet mere konkret ud sammen med ideen om at nedsætte den kriminelle lavalder. Men forslaget faldt til jorden, da der dengang ikke var flertal for forslaget.

Det var der til gengæld efter folketingsvalget, men alligevel har Løkkes skiftende regeringer gennem de sidste 20 måneder været forbløffende tavse om emnet. Der er ikke sluppet meget ud af ministeriet. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er blevet arbejdet med reformen. Tværtimod.

Den tidligere justitsminister Søren Pind (V) ønskede at få vendt hver en sten og investerede stor politisk kapital i sagen. Han involverede politi, myndigheder, sociale institutioner, fagpersoner og talrige interesseorganisationer for at få deres input og ideer til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Han nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Socialministeriet og Københavns Kommune til at stå for arbejdet.

Den tidligere V-regering har derfor været meget lydhør over for ideer og indsatser med dokumenterede effekter, som kan holde unge ude af kriminalitet. Det har betydet, at de blå partiers fælles visioner om en særlig ungdomsdomstol og muligheden for at dømme 12-årige for kriminelle handlinger har ændret retning. Der er kommet mindre fokus på straf og mere fokus på det sociale og målrettede kriminalitetsforebyggende tiltag.

Søren Papes hårde, konfrontatoriske retorik – senest demonstreret ved at kalde det ”chokerende” og ”en omgang blødsuppe”, når domstole har sagt god for, at unge under 18 år kan varetægtsfængsles i eget hjem – har dog fået flere kilder til at spekulere i, om han alligevel pønser på at stramme bardunerne og sænke den kriminelle lavalder.

Hverken Søren Pape eller retsordførerne for de tre regeringspartier ønsker at udtale sig om sagen, her få uger før regeringen kommer med sit udspil.

Ungdomskriminaliteten styrtdykker

Regeringens udspil kommer på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten styrtdykker. År efter år falder andelen af børn og unge under 18 år, der bliver sigtet eller er mistænkt for at have overtrådt straffeloven.

Den seneste årsopgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at knap 1 pct. af alle 10- til 17-årige blev mistænkt eller sigtet for en straffelovovertrædelse i 2015. Det er mere end en halvering i forhold til 2006. Der er sket et fald i alle typer af kriminalitet blandt unge; hærværk er faldet med 75 pct., og vold og trusler med 58 pct. Se figur 1.

Unges kriminalitet rasler ned

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvor Rigspolitiet i 2006 registrerede 25.125 mistanker og sigtelser mod børn og unge, var antallet i 2015 reduceret til 11.556.

Note1: Begrebet ‘mistanke’ anvendes her for de sager, der omfatter personer under den kriminelle lavalder. Det er ikke et begreb, der anvendes af politiet.
Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor.

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de var fyldt 18 år. Det var den højeste andel i en fødselsårgang siden 1965, men siden er det gået væsentlig bedre. Tager man f.eks. samtlige mænd født i 1997, er det kun halvt så mange, som er dømt. Se figur 2.

Tendensen bliver også dokumenteret i professor emeritus og dr.jur. Flemming Balvigs nye store ungdomsundersøgelse ’Fra barndommens gade til et liv i cyberspace’. Heri peger han på en række mulige årsager til det markante fald i ungdomskriminaliteten.

En væsentlig årsag er en ændret livsstil. Børn og unge hænger mindre på gaderne. Ungdomslivet er flyttet fra gaden til cyberspace, og de unge bruger en stor del af deres sociale liv på internettet.

Kriminalitet halveret på 10 år

Figur 2 | Forstør   Luk

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 18 år. Det var den højeste andel blandt alle fødselsårgange siden 1965. Blandt mænd født i 1997 var kun halvt så mange dømt efter straffeloven, da de fyldte 18.

Kilde: Danmarks Statistik.

De unge har en højere grad af selvkontrol og disciplin i forhold til deres fremtid. De er mere fokuserede på at tage en uddannelse og har skruet ned for de mere risikobetonede ting som rygning, hash, stort alkoholforbrug – og altså også kriminalitet.

Dertil kommer, at sikkerheden er blevet skærpet. Bedre låse, elektroniske betalingsformer i stedet for kontanter og startspærrer i biler er eksempler på, at det i dag er sværere at debutere som kriminel end tidligere.

Lavalder på 14 år havde ingen effekt

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til blot 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol har skabt massiv kritik fra en bred kreds af juridiske eksperter og centrale aktører som FN’s Børnekomite, Det Kriminalpræventive Råd, Red Barnet, Fængselsforbundet, Børnerådet, BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Selv VK-regeringens egen Ungdomskommission med den tidligere politidirektør Johan Reimann som formand, og som bl.a. talte repræsentanter fra domstole, anklagemyndighed og politi, anbefalede efter en grundig behandling, at den kriminelle lavalder ikke skulle sænkes.

Alligevel valgte den daværende VK-regering at trodse anbefalingerne og sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det varede kun i en kort periode fra juli 2010 til februar 2012, hvor den blev sat op til 15 år igen af Thorning-regeringen.

Der er ikke dokumentation for, at den lavere kriminelle lavalder på 14 år havde nogen effekt. Det viser Justitsministeriets Forskningskontors egen analyse. Som ministeriets forskningsleder, Britta Kyvsgaard, har forklaret i Berlingske:

”De 14-åriges udvikling er fuldstændig som de andre aldersklassers, og der er ikke sket noget afbræk i deres kriminalitet i relation til lovændringen. Man kunne måske forvente, at færre ville begå kriminalitet, fordi de var afskrækket af den sænkede lavalder, så tallene faldt mere efter 1. juli 2010, end for andre børn og unge. Men det kan vi ikke se. Så der er ikke tegn på nogen forandring i forbindelse med lovændringen.”

Flere børn og unge i fængsel

Kritikere har også påpeget, at de fire blå partiers oprindelige tanker om en reform kan sende flere børn og unge i fængsel. Det har regeringen afvist på det kraftigste. De borgerlige partier betegner det som en ren ”skræmmekampagne”.

Men nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i gennemsnit sad 14 børn og unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt i 2016. Det er det højeste antal i seks år, på trods af at ungdomskriminaliteten i samme periode er raslet ned. Se figur 3.

Flere børn og unge bag tremmer

Figur 3 | Forstør   Luk

Sidste år sad der i gennemsnit 14 unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt. Det er det højeste antal i seks år.

Kilde: Kriminalforsorgen og fagbladet Fængselsfunktionæren.

Fængselsbetjentene så helst, at de unge under 18 år opholder sig på de sikrede institutioner frem for i det rå miljø i de barske fængsler og arresthuse for voksne. Der er tilsyneladende også pladser nok på de sikrede institutioner.

Det fastslår Hannah Hagerup, der er socialfaglig konsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hun peger på andre årsager til, at børn og unge, der varetægtsfængsles, opholder sig i fængslerne i stedet for på sikrede institutioner.

“Der er en håndfuld unge, der vurderes til ikke at passe ind i en anbringelse på en sikret institution. Det kan for eksempel være, fordi de af en dommer vurderes til at ville stikke af fra en sikret institution og derfor skal varetægtsfængsles i en arrest, eller måske tidligere har haft et problematisk ophold på en sikret institution,” siger Hannah Hagerup til fagbladet Fængselsfunktionæren.

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, anbefaler på det kraftigste, at børn ikke sidder i fængsel.

”Når unge er frihedsberøvet, skal de udsættes for et pædagogisk tæppebombardement for at få rettet skuden op og ikke de voldsomme omgivelser i et rigtigt fængsel. Det kan godt være at, der vil komme et øget pres på de lukkede institutioner. Men så må man sørge for, at der er kapacitet nok frem for bare at vælge den lette løsning og putte unge i arresthuse. Det er ikke en god ide,” siger Per Larsen.

Lær af Norge

Det Kriminalpræventive Råd opfordrer regeringen til at lære af de gode erfaringer fra lande som Norge og England. Her arbejder de med såkaldt ’genoprettende retfærdighed’ – i fagjargonen kaldet restorative justice.

Norge har f.eks. udviklet en model om stormøder. Her bliver den unge gerningsperson og offeret sat sammen for at bearbejde den kriminelle hændelse. Gerningspersonen får mulighed for at give offeret en undskyldning og tage ansvar for sin strafbare handling. På den måde kan offeret lettere komme videre med sit liv og ikke have en hverdag præget af angst.

Bagefter bliver der lavet en skræddersyet ungdomsplan sammen med politi, skole, socialforvaltning og den unges familie. Den kan f.eks. indeholde krav om, at den unge skal møde i skole, gå i misbrugsbehandling eller lære at håndtere sin vrede. Et særligt opfølgningsteam skal føre kontrol og støtte den unge med at følge planen.

Formanden for Det kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, opfordrer til at implementere denne metode, når de nye ungenævn i hver politikreds skal føres ud i livet.

”Hvis vi skal nå den sidste gruppe af unge kriminelle, bør vi gå denne vej. Du får barnet til at tage ansvar for sine egne handlinger. Det virker mere direkte og nærværende, end når barnet sidder foran en dommer og ikke er mentalt til stede. Ofrene føler sig fuldt ud lige så retfærdiggjort som ved en domstolsbehandling og i nogle tilfælde endda mere, da de selv er med til at fastsætte en sanktion. Og det virker kriminalitetsforebyggende. Erfaringerne viser, at der kun er et meget lille tilbagefald til kriminalitet. Og det er en god ting,” siger Henrik Dam.

Regeringen forventes at offentliggøre sit udspil til en reform til maj.

Forrige artikel Næste stop Frankrig Næste stop Frankrig Næste artikel Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.