Unge på 12 år er alligevel ikke kriminelle

Blå blok har i flere år været enige om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol. Om få uger kommer regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, men det ventes at blive langt mindre vidtgående. Kritik fra eksperter har fået regeringen til at besinde sig.

Et af regeringens største værdipolitiske slagnumre ser ud til at blive væsentlig amputeret.

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet tegner ikke til at blive så vidtgående som oprindeligt planlagt. En storm af protester fra juridiske eksperter, nøgleaktører og FN’s Børnekomite har fået regeringen til at bøje sig.

Det viser Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale kilder, her få uger før regeringen præsenterer den længe ventede reform.

De fire partier i blå blok har ellers i flere år argumenteret for, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol med særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige. Det vil være et brud med næsten 100 års retspraksis – ud over en kort periode under VK-regeringen – da børn i Danmark først kan stilles til ansvar i det juridiske system, når de er fyldt 15 år.

Men så vidtgående bliver regeringens udspil tilsyneladende ikke alligevel. Der er skruet ned for de hårde strafferetlige tiltag, mens der til gengæld er skruet mere op for sociale og forebyggende tiltag.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, er meget tilfreds, hvis regeringen dropper tankerne om en ungdomsdomstol og om at sænke den kriminelle lavalder for i stedet at lave særlige ungdomsnævn med fokus på at forebygge kriminalitet.

”Vi har ikke noget imod, at vi reagerer over for 12- til 15-årige. Men vi ønsker ikke at stemple dem som kriminelle, for vi ved fra forskningen, at der er øget risiko for at fortsætte den kriminelle løbebane efter at have fået den første dom,” siger Henrik Dam.

Ballade i blå blok

Nu taler regeringen ikke længere om en ungdomsdomstol med særlige dommere, der kan afsige såkaldte ’straksdomme’. Planen er i stedet, at der i hver enkelt politikreds skal oprettes særlige Ungdomskriminalitetsnævn. Tanken er, at disse ungenævn skal ledes af en dommer, der sammen med bl.a. repræsentanter fra de sociale myndigheder kan reagere hurtigt og effektfuldt med en ’straksreaktion’ over for unge fra 12 til 17 år, der har brudt loven.

En dreng på 13 år kan f.eks. komme i samfundstjeneste på en lokal brandstation og vaske brandbiler otte weekender i træk. På denne måde kommer han til at stå til ansvar for sine handlinger og mærke en konsekvens med det samme, lyder ræsonnementet.

Det nye regeringsgrundlag er kemisk renset for enhver tanke om at nedsætte den kriminelle lavalder. Dropper regeringen at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, vil det betyde, at de nye ungenævn i hver politikreds kan sætte hurtige sanktioner i gang over for unge mellem 12 og 17 år, som kommunerne er forpligtet til at føre ud i livet.

De sociale myndigheder har dermed ikke længere eneretten til at bestemme, hvilke sanktioner den unge kan idømmes. Men børn på f.eks. 12 år vil ikke få en dom. De bliver ikke registreret i strafferegisteret som kriminelle og får en plettet straffeattest, som kan forfølge dem langt ind i det voksne liv.

Et sådan reformudspil vil med garanti føre til ballade internt i blå blok, og specielt Dansk Folkeparti vil anklage regeringen for at løbe fra sine løfter. Også Søren Pape Poulsen har siden valget flere gange efterlyst konkret handling fra sin forgænger i Justitsministeriet, Søren Pind (V), og argumenteret hårdt for både at indføre en ungdomsdomstol og sænke den kriminelle lavalder.

Nu har han selv overtaget sagen. Og han vil med garanti også blive konfronteret med sine talrige udtalelser gennem årene, hvis regeringen løber fra sine oprindelige løfter om den kriminelle lavalder og ungdomsdomstol.

Juridisk ekspertise vil klappe

Til gengæld vil sådan et udspil efter al sandsynlighed kunne samle et bredt flertal i Folketinget og blive modtaget med stor begejstring af store dele af den juridiske ekspertise og nøgleaktører. Det flugter langt hen ad vejen med de tanker, som S-formanden Mette Frederiksen tidligere har lanceret.

Ifølge Mette Frederiksen skal børn og unge, der begår noget kriminelt, stilles til ansvar for deres handlinger med det samme. Også selv om vedkommende er under den kriminelle lavalder. Hvis et 12-årigt barn f.eks. har lavet hærværk på sin skole, skal barnet selv være med til at reparere skaden. Og har en 13-årig chikaneret en butiksdrivende, kan barnet blive beordret til at arbejde i butikken, eller måske gøre ambulancer rene, for at mærke at det har konsekvenser.

Formanden for Børnerådet, den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, er imod at kriminalisere børn under 15 år.

”En kriminel lavalder på 12 år strider mod hele tankegodset i FN’s Børnekonvention. Vi bør tænke i sociale og pædagogiske muligheder frem for kriminalisering og afstraffelse. Det kriminalpræventive system har haft utrolig succes de forgange år. Kriminaliteten blandt børn og unge falder. Det går jo forrygende godt,” siger Per Larsen.

Pind var lydhør over for ideer

Før valget i sommeren 2015 stod de fire partier i blå blok ellers skulder ved skulder. De var enige om, at den kriminelle lavalder skulle sænkes til 12 år, og at Danmark skulle have en ungdomsdomstol beklædt af særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige.

De fire blå partiledere – Lars Løkke Rasmussen (V), Søren Pape Poulsen (K), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF) – skrev endda en fælles aviskronik om emnet i efteråret 2014, hvilket ellers ikke sker så tit. Kun tre gange følte de fire partiledere trang til at skrive en fælles kronik om et konkret politisk emne, mens de var i opposition under SR-regeringen: Den første handlede om sundhed, den anden om EU, og tredje gang var det altså om ungdomskriminalitet. Det vidner om, at sagen lå dem meget på sinde.

”Vi skylder ofrene, samfundet og de ungdomskriminelle at tage området mere alvorligt,” skrev de fire toppolitikere i kronikken i Berlingske.

Få måneder før valget satte de fire partiledere handling bag deres ord. De lavede et fælles og meget detaljeret beslutningsforslag i Folketinget. Over seks tætskrevne sider blev tankerne om et helt nyt straffesystem til at tage sig af unge kriminelle foldet mere konkret ud sammen med ideen om at nedsætte den kriminelle lavalder. Men forslaget faldt til jorden, da der dengang ikke var flertal for forslaget.

Det var der til gengæld efter folketingsvalget, men alligevel har Løkkes skiftende regeringer gennem de sidste 20 måneder været forbløffende tavse om emnet. Der er ikke sluppet meget ud af ministeriet. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er blevet arbejdet med reformen. Tværtimod.

Den tidligere justitsminister Søren Pind (V) ønskede at få vendt hver en sten og investerede stor politisk kapital i sagen. Han involverede politi, myndigheder, sociale institutioner, fagpersoner og talrige interesseorganisationer for at få deres input og ideer til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Han nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Socialministeriet og Københavns Kommune til at stå for arbejdet.

Den tidligere V-regering har derfor været meget lydhør over for ideer og indsatser med dokumenterede effekter, som kan holde unge ude af kriminalitet. Det har betydet, at de blå partiers fælles visioner om en særlig ungdomsdomstol og muligheden for at dømme 12-årige for kriminelle handlinger har ændret retning. Der er kommet mindre fokus på straf og mere fokus på det sociale og målrettede kriminalitetsforebyggende tiltag.

Søren Papes hårde, konfrontatoriske retorik – senest demonstreret ved at kalde det ”chokerende” og ”en omgang blødsuppe”, når domstole har sagt god for, at unge under 18 år kan varetægtsfængsles i eget hjem – har dog fået flere kilder til at spekulere i, om han alligevel pønser på at stramme bardunerne og sænke den kriminelle lavalder.

Hverken Søren Pape eller retsordførerne for de tre regeringspartier ønsker at udtale sig om sagen, her få uger før regeringen kommer med sit udspil.

Ungdomskriminaliteten styrtdykker

Regeringens udspil kommer på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten styrtdykker. År efter år falder andelen af børn og unge under 18 år, der bliver sigtet eller er mistænkt for at have overtrådt straffeloven.

Den seneste årsopgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at knap 1 pct. af alle 10- til 17-årige blev mistænkt eller sigtet for en straffelovovertrædelse i 2015. Det er mere end en halvering i forhold til 2006. Der er sket et fald i alle typer af kriminalitet blandt unge; hærværk er faldet med 75 pct., og vold og trusler med 58 pct. Se figur 1.

Unges kriminalitet rasler ned

Figur 1 | Forstør   Luk

Hvor Rigspolitiet i 2006 registrerede 25.125 mistanker og sigtelser mod børn og unge, var antallet i 2015 reduceret til 11.556.

Note1: Begrebet ‘mistanke’ anvendes her for de sager, der omfatter personer under den kriminelle lavalder. Det er ikke et begreb, der anvendes af politiet.
Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor.

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de var fyldt 18 år. Det var den højeste andel i en fødselsårgang siden 1965, men siden er det gået væsentlig bedre. Tager man f.eks. samtlige mænd født i 1997, er det kun halvt så mange, som er dømt. Se figur 2.

Tendensen bliver også dokumenteret i professor emeritus og dr.jur. Flemming Balvigs nye store ungdomsundersøgelse ’Fra barndommens gade til et liv i cyberspace’. Heri peger han på en række mulige årsager til det markante fald i ungdomskriminaliteten.

En væsentlig årsag er en ændret livsstil. Børn og unge hænger mindre på gaderne. Ungdomslivet er flyttet fra gaden til cyberspace, og de unge bruger en stor del af deres sociale liv på internettet.

Kriminalitet halveret på 10 år

Figur 2 | Forstør   Luk

Hele 9 pct. af mænd født i 1988 havde mindst én dom for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 18 år. Det var den højeste andel blandt alle fødselsårgange siden 1965. Blandt mænd født i 1997 var kun halvt så mange dømt efter straffeloven, da de fyldte 18.

Kilde: Danmarks Statistik.

De unge har en højere grad af selvkontrol og disciplin i forhold til deres fremtid. De er mere fokuserede på at tage en uddannelse og har skruet ned for de mere risikobetonede ting som rygning, hash, stort alkoholforbrug – og altså også kriminalitet.

Dertil kommer, at sikkerheden er blevet skærpet. Bedre låse, elektroniske betalingsformer i stedet for kontanter og startspærrer i biler er eksempler på, at det i dag er sværere at debutere som kriminel end tidligere.

Lavalder på 14 år havde ingen effekt

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til blot 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol har skabt massiv kritik fra en bred kreds af juridiske eksperter og centrale aktører som FN’s Børnekomite, Det Kriminalpræventive Råd, Red Barnet, Fængselsforbundet, Børnerådet, BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Selv VK-regeringens egen Ungdomskommission med den tidligere politidirektør Johan Reimann som formand, og som bl.a. talte repræsentanter fra domstole, anklagemyndighed og politi, anbefalede efter en grundig behandling, at den kriminelle lavalder ikke skulle sænkes.

Alligevel valgte den daværende VK-regering at trodse anbefalingerne og sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det varede kun i en kort periode fra juli 2010 til februar 2012, hvor den blev sat op til 15 år igen af Thorning-regeringen.

Der er ikke dokumentation for, at den lavere kriminelle lavalder på 14 år havde nogen effekt. Det viser Justitsministeriets Forskningskontors egen analyse. Som ministeriets forskningsleder, Britta Kyvsgaard, har forklaret i Berlingske:

”De 14-åriges udvikling er fuldstændig som de andre aldersklassers, og der er ikke sket noget afbræk i deres kriminalitet i relation til lovændringen. Man kunne måske forvente, at færre ville begå kriminalitet, fordi de var afskrækket af den sænkede lavalder, så tallene faldt mere efter 1. juli 2010, end for andre børn og unge. Men det kan vi ikke se. Så der er ikke tegn på nogen forandring i forbindelse med lovændringen.”

Flere børn og unge i fængsel

Kritikere har også påpeget, at de fire blå partiers oprindelige tanker om en reform kan sende flere børn og unge i fængsel. Det har regeringen afvist på det kraftigste. De borgerlige partier betegner det som en ren ”skræmmekampagne”.

Men nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i gennemsnit sad 14 børn og unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt i 2016. Det er det højeste antal i seks år, på trods af at ungdomskriminaliteten i samme periode er raslet ned. Se figur 3.

Flere børn og unge bag tremmer

Figur 3 | Forstør   Luk

Sidste år sad der i gennemsnit 14 unge under 18 år i fængsler og arresthuse hver eneste dag året rundt. Det er det højeste antal i seks år.

Kilde: Kriminalforsorgen og fagbladet Fængselsfunktionæren.

Fængselsbetjentene så helst, at de unge under 18 år opholder sig på de sikrede institutioner frem for i det rå miljø i de barske fængsler og arresthuse for voksne. Der er tilsyneladende også pladser nok på de sikrede institutioner.

Det fastslår Hannah Hagerup, der er socialfaglig konsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hun peger på andre årsager til, at børn og unge, der varetægtsfængsles, opholder sig i fængslerne i stedet for på sikrede institutioner.

“Der er en håndfuld unge, der vurderes til ikke at passe ind i en anbringelse på en sikret institution. Det kan for eksempel være, fordi de af en dommer vurderes til at ville stikke af fra en sikret institution og derfor skal varetægtsfængsles i en arrest, eller måske tidligere har haft et problematisk ophold på en sikret institution,” siger Hannah Hagerup til fagbladet Fængselsfunktionæren.

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, anbefaler på det kraftigste, at børn ikke sidder i fængsel.

”Når unge er frihedsberøvet, skal de udsættes for et pædagogisk tæppebombardement for at få rettet skuden op og ikke de voldsomme omgivelser i et rigtigt fængsel. Det kan godt være at, der vil komme et øget pres på de lukkede institutioner. Men så må man sørge for, at der er kapacitet nok frem for bare at vælge den lette løsning og putte unge i arresthuse. Det er ikke en god ide,” siger Per Larsen.

Lær af Norge

Det Kriminalpræventive Råd opfordrer regeringen til at lære af de gode erfaringer fra lande som Norge og England. Her arbejder de med såkaldt ’genoprettende retfærdighed’ – i fagjargonen kaldet restorative justice.

Norge har f.eks. udviklet en model om stormøder. Her bliver den unge gerningsperson og offeret sat sammen for at bearbejde den kriminelle hændelse. Gerningspersonen får mulighed for at give offeret en undskyldning og tage ansvar for sin strafbare handling. På den måde kan offeret lettere komme videre med sit liv og ikke have en hverdag præget af angst.

Bagefter bliver der lavet en skræddersyet ungdomsplan sammen med politi, skole, socialforvaltning og den unges familie. Den kan f.eks. indeholde krav om, at den unge skal møde i skole, gå i misbrugsbehandling eller lære at håndtere sin vrede. Et særligt opfølgningsteam skal føre kontrol og støtte den unge med at følge planen.

Formanden for Det kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, opfordrer til at implementere denne metode, når de nye ungenævn i hver politikreds skal føres ud i livet.

”Hvis vi skal nå den sidste gruppe af unge kriminelle, bør vi gå denne vej. Du får barnet til at tage ansvar for sine egne handlinger. Det virker mere direkte og nærværende, end når barnet sidder foran en dommer og ikke er mentalt til stede. Ofrene føler sig fuldt ud lige så retfærdiggjort som ved en domstolsbehandling og i nogle tilfælde endda mere, da de selv er med til at fastsætte en sanktion. Og det virker kriminalitetsforebyggende. Erfaringerne viser, at der kun er et meget lille tilbagefald til kriminalitet. Og det er en god ting,” siger Henrik Dam.

Regeringen forventes at offentliggøre sit udspil til en reform til maj.

Forrige artikel Næste stop Frankrig Næste stop Frankrig Næste artikel Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk Milliardærdatteren i midten: Højrepopulismens globale netværk

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.