Venstre rækker nu hånden frem til forsoning mellem Folketingets EU-positive partier. I mange år har Folketingets EU-positive partier på den ene side stået sammen om at vedtage dansk tilslutning til en række integrationstiltag i EU. På den anden side er forsøgene på at føre en saglig og konstruktiv EU-debat ofte blevet obstrueret af politiske drillerier og benspænd. 

Det skal være slut nu, mener Venstres EU-ordfører, Lykke Friis. 

”Jeg vil måske ikke bruge ordet borgfred. Men vi partier, der mener, at Danmark skal være et potentielt A-medlem, står over for en kolossal udfordring, hvor det gælder om at stikke hovederne meget tæt sammen i stedet for at mundhugges eller pege fingre ad hinanden,” siger Lykke Friis.

Meldingen kommer forud for dagens europapolitiske forhandlinger mellem regeringen, Venstre og De Konservative. Forhandlingerne, der ledes af økonomiminister Margrethe Vestager (R) og europaminister Nicolai Wammen (S), drejer sig i første række om det fælleseuropæiske finanstilsyn, der var på dagsordenen ved EU-topmødet i Bruxelles i sidste uge, og som Danmarks storbanker og erhvervsliv gerne ser, at Danmark deltager i. 

Men Lykke Friis ser det nye finanstilsyn som en del af et større integrationsspring i det europæiske samarbejde. Og hun opfordrer derfor til, at regeringen tager initiativ til at udarbejde en ny og vidtrækkende europapolitisk aftale, hvor de tre regeringspartier, Venstre og Konservative aftaler nogle grundlæggende linjer for Danmarks videre deltagelse i EU.  

Slut med drillerierne

Den hastige integrationsproces i eurozonen, som blev skudt i gang i sommer, fik i sidste uge statsminister Helle Thorning-Schmidt til at konkludere, at regeringen og Folketingets partier bliver nødt til at begynde at forberede befolkningen på en ny virkelighed i EU. 

”Vi er nødt til at acceptere, at nogle har mere at være sammen om end andre lige nu. For at bevare fællesskabet må vi lade det bevæge sig i flere hastigheder,” sagde Thorning i en tale i Brugge i Belgien.

Hvad finanstilsynet angår, tøver regeringen fortsat med at gøre sin stilling klar. Den vil sikre sig, at Danmark som ikke-euroland får politisk indflydelse i det nye tilsyn, selv om det placeres under Den Europæiske Centralbank, ECB, hvor kun eurolandene er repræsenteret i ledelsen. 

[quote align="left" author="Lykke Friis, EU-ordfører (V)"]Vi partier, der mener, at Danmark skal være et potentielt A-medlem, står over for en kolossal udfordring, hvor det gælder om at stikke hovederne meget tæt sammen i stedet for at mundhugges eller pege fingre ad hinanden[/quote]

Men ifølge Lykke Friis er det uløseligt knyttet sammen med de øvrige integrationstiltag, som de 17 eurolande er enige om at gennemføre.

”Vores appel til regeringen har hele tiden været: Lad nu være med at tage det ét skridt ad gangen. Vi ser det her som et kinesisk æskesystem, hvor banktilsynet kun er inde i midten – udenom ligger der en finanspolitisk union og hele styrkelsen af demokratiet. I sin tale i Brugge erkendte statsministeren som noget nyt, at der kommer mere end blot finanstilsynet,” siger Lykke Friis.

”Når hele eurokonstruktionen på den måde bliver ændret, så bliver man nødt til på et tidspunkt at spørge befolkningen, om det er en god idé at hoppe med i euroen eller ej. Min pointe er, at hvis ikke vi gøder jorden nu, så vil vi aldrig kunne ændre på den negative holdning til euroen, der er i befolkningen. Og det er Venstres opfattelse, at vi skal med i euroen,” siger hun.

Lykke Friis erkender, at også Venstre har brugt europapolitikken til at drille regeringen. Men det skal være slut nu: Danmark har for store interesser på spil i forhold til at placere sig rigtigt i det kommende EU-samarbejde.

”Man kunne kaste sig ud i et langt angreb på regeringen, men det synes jeg sådan set er ligegyldigt. Og tilsvarende kunne regeringen kaste sig ud i et langt angreb på den tidligere regering, som jeg var medlem af. Det er lige så formålsløst,” siger Lykke Friis. 

Hun mener, at en folkeafstemning om det fremtidige forhold til EU i dag er tættere på, end man troede for få måneder siden. 

V foreslår ”memorandum”

I regeringen påpeger man, at dagens møde i Økonomiministeriet er en rutinemæssig afrapportering til partierne bag den seneste europapolitiske aftale fra 2008. Det understreges, at regeringen endnu ikke har taget stilling til, om man skal deltage i det kommende finanstilsyn. Og at man – da den politiske aftale om dette tilsyn endnu ikke er færdig – heller ikke kan få noget svar fra Justitsministeriets jurister om, hvorvidt dansk deltagelse vil indebære afgivelse af suverænitet og dermed skal til folkeafstemning ifølge Grundlovens §20. Aftalen om finanstilsynet skal vedtages endeligt ved EU-topmødet i Bruxelles 13. december i år.

Men trods regeringens forsikringer om, at dagens møde er business-as-usual, agter Lykke Friis at fremføre sine idéer om, at de EU-positive partier mødes i begyndelsen af det nye år for at begynde arbejdet på det, hun kalder et nyt EU-memorandum – d.v.s. en grundlæggende aftale, der på tværs af politiske uenigheder gør det muligt at debattere Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. 

[quote align="right" author="Lykke Friis, EU-ordfører (V)"]Hvis ikke vi gøder jorden nu, så vil vi aldrig kunne ændre på den negative holdning til euroen, der er i befolkningen. Og det er Venstres opfattelse, at vi skal med i euroen[/quote]

”Skal Danmark fortsat gå efter at være et potentielt A-land? Eller skal vi snarere søge en mindre indflydelsesrig position som B-land? Hvordan sikrer man, at EU’s kerne fortsat bliver det indre marked? Og hvordan sikrer man, at den aktuelle integrationsfase ikke fører til udvikling af konkurrerende europæiske institutioner såsom et separat europaparlament?,” lyder nogle af de spørgsmål, som de EU-engagerede partier efter Friis’ opfattelse bør diskutere.

Efter hendes opfattelse bør regeringen desuden indlede en oplysningskampagne om det europæiske samarbejde i stil med den, som Tysklands regering i øjeblikket kører under titlen ”Ich will Europa”.

Skeptikere er vrede

I kredsen af EU-skeptiske partier er der vrede over, at man ikke er inviteret til dagens møde i Økonomiministeriet. Både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten gør det klart, at de er modstandere af dansk deltagelse i det kommende europæiske finanstilsyn.

Merete Riisager, EU-ordfører for Liberal Alliance, siger, at en dansk indtræden i finanstilsynet og på længere sigt bankunionen ikke vil have nogen fordele for det danske samfund eller for danske banker, men at det til gengæld vil indebære betydelige risici for både bankerne og skatteborgerne, da de vil komme til at hæfte for bankgæld i kriseramte eurolande. 

”Vi ønsker ikke mere europæisk integration, og regeringen er i færd med at udhule euroforbeholdet,” siger Riisager. Hun affærdiger Finansrådets tilslutning til dansk deltagelse i bankunionen med, at bankerne ”gerne vil opfattes som lødige”.

I Dansk Folkeparti opfordrer partiformand Kristian Thulesen Dahl regeringen til at søge inspiration i den britiske regerings EU-politik, der går ud på at placere sig på behørig afstand af den stadig mere integrerede eurozone, men insistere på at bevare de fordele, der ligger i at handle med de øvrige EU-lande i henhold til reglerne om det indre marked. 

Partiets EU-ordfører, Pia Adelsteen, gør det over for Mandag Morgen klart, at hun ikke mener, at Danmark kan tilslutte sig det aktuelle europæiske finanstilsyn uden at spørge befolkningen ved en folkeafstemning.

Holger K.: Ja til skatteharmonisering

Mens det traditionelt EU-venlige Konservative Folkeparti i øjeblikket oplever stadig mere EU-kritiske interne debatter, hersker der fortsat nogen usikkerhed om, hvor SF står i EU-politikken, efter at Annette Vilhelmsen har afløst Villy Søvndal som partiformand.

Den nye SF-formand støtter sig i vid udstrækning til sin nye skatteminister, Holger K. Nielsen, der i mange år har spillet en helt central rolle i partiets EU-politik.

Holger K. Nielsen er klar tilhænger af at skabe et nyt bredt fundament under den danske EU-politik på et tidspunkt, hvor det europæiske samarbejde forandrer sig voldsomt.

”Der er behov for en debat om, hvordan vi håndterer den nye situation,” sagde Holger K. Nielsen, da Mandag Morgen interviewede ham i sidste måned om den aktuelle udvikling i EU.

”Vi skal finde ud af, hvordan vi kan manøvrere, når der sker en integration på det økonomiske og politiske område i eurozonen. Det kræver nogle diskussioner og formentlig nogle politiske beslutninger,” sagde Holger K. Nielsen, som mener, at Danmark både kan og skal føre en proaktiv EU-politik, selv om han ikke ser anledning til at ændre ved det danske euroforbehold.

”Selvfølgelig er der politiske forskelle, og det skal der også være, fordi Europa-spørgsmålet er politisk og skal politiseres. Vi er jo kraftigt tilhængere af eksempelvis skatteharmonisering – herunder selskabsskatten. Men det vil de borgerlige ikke røre med en ildtang. Alligevel tror jeg, at det vil være muligt at finde grundlaget for en fælles linje i den situation, vi er i nu, og som er meget skrøbelig,” sagde Holger K. Nielsen til Mandag Morgen i slutningen af september.