Verden kan løse både vækst- og klimakrise på samme tid

Teknologisk og økonomisk har verdenssamfundet mulighed for både at afbøde den truende klimakrise og skabe økonomisk vækst. Sådan lyder det opmuntrende budskab i en ny rapport fra den globale økonomi- og klimakommission. Hvis den politiske vilje er til stede, kan verden allerede i dag levere op til 96 pct. af de reduktioner i udledningerne, som kommer til at mangle, når de nationale indsatser i lægges sammen i forsøget på at holde temperaturstigningerne under 2 grader i 2030, lyder det. ”Man kan bygge vedvarende energi til stort set samme priser som kul og gas, samtidig med at der ligger store besparelser i at undgå forurening,” siger Michael Jacobs fra New Climate Economy.

Claus Kragh

I dag står det klart, at verdenssamfundet på få år har taget syvmileskridt i retning af at realisere det historiske skifte fra en fossilt drevet økonomi til en økonomi, der er drevet af rene, kulfattige energikilder og teknologier.

Det foreløbige politiske klimaks kom i sidste uge, da præsident Barack Obama lancerede sin Clean Power Plan, der er USA’s til dato mest ambitiøse klimaplan, hvori regeringen lover at reducere udledningen af CO2 med 32 pct. frem mod 2030.

Selvom planen har mødt hård kritik fra både politiske modstandere og fra den amerikanske industri, så er verdenssamfundet allerede både teknologisk og økonomisk i stand til at gennemføre overgangen til et rent og miljømæssigt bæredygtigt vækstparadigme, som samtidig sikrer social bæredygtighed.

Sådan lyder det i en ny rapport fra den globale økonomi- og klimakommission The Global Commission on the Economy and the Climate, som er et at de mest autoritative blandt verdens mange klimaøkonomiske initiativer og en uhyre bredt funderet global tænketank sammensat af topfolk fra universiteter, virksomheder, regeringer og byer verden over, der arbejder fra den digitale platform newclimateeconomy.net.

[quote align="right" author="Michael Jacobs, Report Director, New Climate Economy"]Man kan bygge vedvarende energi til stort set samme priser som kul og gas, samtidig med at der ligger store besparelser i at undgå forurening.[/quote]

I den nye rapport slår klimakommissionen fast, at man – hvis den politiske vilje er til stede – kan levere op til 96 pct. af de reduktioner i udledningerne, som kommer til at mangle, når de nationale indsatser i kampen mod klimaforandringerne i løbet af efteråret lægges sammen forud for FN’s klimatopmøde COP21 i december i Paris.

Formanden for den globale økonomi- og klimakommission, Mexicos tidligere præsident Felipe Calderón, formulerede det således, da rapporten blev offentliggjort tidligere på sommeren:

”Den kulfattige økonomi er allerede i vækst. Men regeringer, byer, virksomheder og investorer er nødt til at arbejde tættere sammen, hvis vi skal drage nytte af de nye muligheder,” sagde han.

Finansministre under pres

Udviklingen mod en renere global økonomi er gået stærkt de sidste seks år. Ifølge Michael Jacobs, der er Report Director i New Climate Economy, står verden et helt andet sted i 2015, end den gjorde i 2009, da verdenssamfundet varmede op til klimatopmødet COP15 i København. Businesscasen for den grønne omstilling er markant stærkere i dag.

Et efterår i klimaets tegn

25. – 27. september:
FN’s generalforsamling i New York med deltagelse af stats- og regeringschefer fra hele verden vedtager de nye globale mål for bæredygtig udvikling. De såkaldte Sustainable Development Goals, SDG.

 

15. – 16. november:
G20-topmøde i Antalya, Tyrkiet bliver det sidste topmøde mellem lederne af verdens største lande inden klimatopmødet i Paris. USA arbejder intensivt på at få de nye store økonomier til at sætte ambitiøse nationale klima- og energimål.

 

30. november – 11. december:
COP21, FN’s klimatopmøde i Paris skal forsøge at lande en international aftale om at imødegå den globale opvarmning ved at overbevise verdens lande om at reducere deres udledning af drivhusgasser. Også her mødes verdens stats- og regeringschefer efter planen.

”Dengang sagde vi, at det var teknisk muligt, men økonomisk meget svært, fordi omkostningerne var højere. Vedvarende energi var en ret dyr mulighed. I dag er det en langt billigere mulighed. Man kan bygge vedvarende energi til stort set samme priser som kul og gas, samtidig med at der ligger store besparelser i at undgå forurening. I dag kan vi sige, at teknisk og økonomisk er det muligt. Og så mangler vi den politiske del, som er svær,” siger Michael Jacobs, der er tidligere økonomisk vismand i Storbritannien og forhenværende rådgiver for den britiske premierminister Gordon Brown.

”Selvom businesscasen er så meget bedre i dag, tøver mange politikere fortsat med at vælge den fossilfattige vej til vækst,” siger Jacobs.

Han påpeger blandt andet, at selv verdens centralbanker nu er ved at få øjnene op for, at risici forbundet med klimaforandringer bør indgå i centrale økonomiske kalkuler.

”Vi ser eksempelvis, at Bank of England nu har forlangt, at forsikringsselskaber skal offentliggøre de klimarelaterede risici i forbindelse med deres investeringer. På samme måde har man set, at kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s vurderer, at klimarisici har betydning for holdbarheden af landes offentlige finanser. Alt dette styrker businesscasen for den grønne omstilling,” siger Jacobs.

[quote align="right" author="Martine van der Hoeven, leder af Det Internationale Energi Agentur"]Intelligente politiske valg kan levere økonomiske, sundhedsmæssige og klimamæssige fordele for både udviklede lande og udviklingslande.[/quote]

Det er også de økonomiske argumenter, USA’s præsident Obama fremhævede under sidste uges lancering af The Clean Power Plan. Ved at skære ned på landets CO2-udledning forventes planen i 2030 at kunne spare amerikanerne for 300.000 årlige sygedage, afbøde 90.000 astmaanfald blandt børn og skabe titusindvis af nye job i den bæredygtige energisektor.

Michael Jacobs peger på, at de sidste og mest konservative led i kæden af politiske beslutningstagere findes i landenes finansministerier.

”Finansministre er først og fremmest optagede af, at kassen stemmer. Og sådan skal det jo også være. Men det er klart, at når vores rapport viser, at vi økonomisk set både kan skabe den fornødne vækst og gennemføre den grønne omstilling, så bør det gøre indtryk,” siger Jacobs og uddyber:

[graph title="Stort potentiale for CO2-reduktion" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/47fd7-ckr_fig01_stort-potentiale-for-co2-reduktio.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1fc33-ckr_fig01_stort-potentiale-for-co2-reduktio.png" text="Figur 1   —   Fuld implementering af klimakommissionens mange anbefalinger kan levere helt op til 96 pct. af de reduktioner i verdens CO2-udledning, som der if. FN er brug form for at holde temperaturstigningerne under 2 grader."]Note: 1 Der vurderes at være et overlap mellem de forskellige reduktionsinitiativer ca. 9,4 gigaton. , Kilde: “New Climate Economy 2015: Estimates of Emmissions Reduction Potential for the 2015 Report”. [/graph]

”Sagen er jo, at den grønne omstilling kræver investeringer i ny infrastruktur i langt de fleste lande i verden. Jeg ved godt, at et land som Danmark er langt fremme med sin infrastruktur, men tag USA. De skal investere mange milliarder i ny infrastruktur til energi og trafik. Det skaber ny vækst og nye arbejdspladser. Det samme er tilfældet i Kina, der allerede har valgt, at man vil gå langt i kampen mod klimaforandringer. Det kommer også til at smitte af på Indien,” siger Jacobs, som understreger, at lande som Kina og Indien i disse år for alvor er ved at få øjnene op for de meget store miljøomkostninger, der er forbundet med det hidtidige fossile vækstparadigme.

Fremtiden spøger

Den globale økonomi- og klimakommission er oprettet på initiativ af en gruppe nordeuropæiske lande med Storbritannien, Norge og Sverige i spidsen. Og den er ifølge Michael Jacobs sammensat, som den er, fordi det først og fremmest er i lande som Kina, Indien, Mexico, Nigeria, Indonesien, Brasilien og Sydafrika, at man i de kommende år skal træffe de energi- og industripolitiske beslutninger, som sikrer, at verdenssamfundet fravælger det business-as-usual-scenarium, der peger i retning af en global opvarmning på 4-5 grader over det førindustrielle niveau.

”Det er jo i realiteten ikke det udledningsniveau, vi har i dag, der er problemet. Det er det udledningsniveau, vi står til at få om 20 år, der er problemet. Derfor er det vigtigt, at vi i kommissionen har adgang til helt centrale beslutningstagere i de centrale lande. Og det har vi, i kraft af at kommissionens medlemmer er eller har været meget centralt placeret,” siger Michael Jacobs.

Han glæder sig samtidig over, at bevidstheden om klimakrisen vokser markant i mange internationale fora som G7 og G20. Han peger på G7-landenes beslutning fra topmødet i Tyskland i juni, hvor man enedes om, at den globale opvarmning skal holdes under en stigning på 2 grader, og at de 7 lande samtidig gjorde det klart, at man inden udgangen af dette århundrede skal have forladt den fossile æra.

Verdens grønne skyggeregering

Den globale økonomi- og klimakommission er etableret af syv lande for at bane vejen for The New Climate Economy. Kommissionen er sammensat, så den forener den nyeste videnskab om økonomi og klima med politiske, erhvervsmæssige og samfundsmæssige aktører fra alle verdensdele.  Medlemmerne er rekrutteret på højeste niveau for at sikre adgang til verdens aktuelle beslutningstagere. Kommissionens første rapport, Better Growth, Better Climate, fra september 2014 fik hurtigt stor gennemslagskraft. Den nyeste rapport blev offentliggjort i juli og bærer titlen Seizing the Global Opportunity: Partnerships for Better Growth and a Better Climate.

Kilde: New Climate Economy

”Sådan en beslutning er måske ikke særligt præcis. Men den er et klart signal til investorer, der står over for at vælge, om de skal satse på kulkraftværker eller på vedvarende energi. Også i G20-kredsen er man i dag meget bevidste om, at man bør satse på at styrke energieffektiviteten og på at udfase statsstøtte til fossile brændsler,” siger Jacobs.

Martine van der Hoeven, der er leder af Det Internationale Energi Agentur, IEA, og medlem af den globale økonomi- og klimakommissionen, sagde i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten, at det endnu en gang er dokumenteret, at målrettet kamp mod klimaforandringer ikke behøver at kræve økonomiske ofre.

”Intelligente politiske valg kan levere økonomiske, sundhedsmæssige og klimamæssige fordele for både udviklede lande og udviklingslande,” siger hun.

Martine van der Hoeven påpeger samtidig, at multinationale udviklingsbanker som Verdensbanken har en central rolle at spille i henseende til at hjælpe verden over med at bruge sparsomme statslige midler som kickstartkapital for langt større summer af langsigtet privat investeringskapital.

Klimaaftale skal være åben

Michael Jacobs fra New Climate Economy mener, at det i det kommende halvår er meget vigtigt, at man sikrer, at de internationale klimaforhandlinger i FN bliver grebet an på en sådan måde, at de er i stand til at reflektere de mange klimaforpligtelser, som byer og virksomheder er villige til at tage på sig. Og samtidig skal de sikre, at den globale kamp mod klimaforandringerne ses som en fortløbende politisk proces, hvor man kontinuerligt vender tilbage til opnåede resultater.

”De forpligtelser, som landene vil tage på sig ved COP21, vil ikke umiddelbart være nok til at holde opvarmningen under 2 grader. Men ud over de nationale indsatser vil også mange virksomheder, byer og regioner gerne gøre en indsats. Disse indsatser bør også tages med i regnskabet i Paris,” siger Jacobs.

[quote align="left" author="Michael Jacobs, Report Director, New Climate Economy"]Der er ingen grund til at skabe nye institutioner. Det handler meget mere om at skabe samarbejde mellem de gode initiativer, som allerede eksisterer.[/quote]

Han peger videre på, at man sikrer sig, at landenes mål er minimumsmål, som kan strammes hen ad vejen. Derfor skal man ifølge Jacobs indrette FN-processen således, at man eksempelvis hvert femte år vender tilbage og gør status for indsatsen i hvert enkelt land.

Ud over de gode råd til FN’s klimaforhandlere forsøger folkene i den globale økonomi- og klimakommission også at fungere som brobyggere mellem mange af de private og institutionelle klimaøkonomiske initiativer, som allerede findes.

”Vi opfordrer i rapporten til, at verdenssamfundet bygger på de gode initiativer, som allerede findes. Det gælder både inden for beskyttelse af verdens regnskove, udvikling af bæredygtig fødevareproduktion i Afrika og eksempelvis de initiativer, som findes i Verdensbanken og andre udviklingsbanker. Der er ingen grund til at skabe nye institutioner. Det handler meget mere om at skabe samarbejde mellem de gode initiativer, som allerede eksisterer,” siger Michael Jacobs.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu