Vestager sætter alle sejl i jagten på EU-topjob

Margrethe Vestager jagter et europæisk topjob om 15 måneder. Hun blevet en global medieprofil og er populær på den europæiske scene, men hun tilhører den liberale familie, der er lillebroren i EU, og hun er som radikal ugleset på Christiansborg.

Ingen, der har været i nærheden af Margrethe Vestager i de seneste måneder, er i tvivl om, at hun fører valgkamp. Den tidligere vicestatsminister har siden 2014 haft stor succes i jobbet som EU’s konkurrencekommissær, hvilket har givet hende en global medieprofil, ingen anden dansk politiker nogensinde har haft.

Anders Fogh Rasmussen havde sit stolteste EU-øjeblik som formand for rådet i 2002, da 15 ’gamle’ EU-lande besluttede at optage 10 nye lande, og den tidligere Venstre-statsminister var en driftssikker, USA-loyal NATO-generalsekretær i perioden 2009-2014. Men Vestagers popularitet i Europa er af en helt anden kaliber.

Helt inde i den europæiske magts inderkreds, hvor Tysklands kansler, Frankrigs præsident og EU-Kommissionens formand regerer, synes der at være en opfattelse af, at Margrethe Vestager vil være i stand til at rette op på Den Europæiske Unions store svaghed: At EU opfattes som et fjernt politisk administrativt monster, der ikke er i stand til at kommunikere med sine borgere.

Det er i sig selv et godt udgangspunkt for den ambitiøse danske politikers åbenlyse stræben efter en post på allerhøjeste politiske niveau i Europa, at hun står sig godt med præsident Emmanuel Macron, ditto med Jean-Claude Juncker og tilsyneladende ikke har nogen udeståender med Angela Merkel.

Men om Vestager vil lykkes med at fortsætte karrieren i Bruxelles, er i dag fuldstændig umuligt at sige, vurderer Poul Skytte Christoffersen, der som dansk EU-ambassadør i 10 år og højtstående EU-embedsmand igennem 40 år har fulgt det politiske spil i Bruxelles, hvor han ligeledes bor.

”Der er så mange ubekendte, at ingen i dag kan sige noget om, hvordan posterne bliver fordelt. Det er givet, at Vestager er populær, og at hun har kort at spille. Omvendt er hun liberal, og samtidig kan der ske mange ting i løbet af det næste år,” siger Skytte Christoffersen.

LÆS OGSÅ: Vestager: Vi skal give bekymringsindustrien modstand

Ansøgningsfrist om et år

Den jobjagt, Margrethe Vestager har meldt sig ind i, har reelt taget sin begyndelse her i eftersommeren 2018, og den finder først sin afslutning om cirka 12 måneder, hvor det kan forventes, at der er landet et kompromis om fem vigtige topjob i EU.

Et kompromis, som meget vel også kan omfatte jobbet som generalsekretær i NATO, der bliver ledigt et år senere. Se tekstboks.

Seks topjob skal besættes i 2019 og 2020

Hvis det ender med endnu en europæer som chef for NATO, vil de seks personer tilsammen udgøre Europas politiske topledelse i perioden 2019 til 2024.

Det vil være disse seks, der i tæt samarbejde med EU’s stats- og regeringschefer skal sikre, at EU – på trods af tabet af Storbritannien – kan være en troværdig politisk aktør, der kan skabe fornuftige rammer om medlemslandenes økonomier, yde et substantielt bidrag til løsning af klimakrisen, sætte turbo på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og skabe fælles fodslag, når det gælder asyl og migration.

Der er udbredt enighed om, at den siddende EU-Kommission med Juncker i spidsen har været mere effektiv og fokuseret og mindre aktivistisk end tidligere kommissioner. Omvendt er der også en klar opfattelse i Bruxelles af, at der fortsat er et stykke vej, før de europæiske institutioner ledelsesmæssigt fremstår så skarpe, som stats- og regeringscheferne godt kunne ønske sig.

Både institutionelt og ledelsesmæssigt lider EU i sammenligning med både USA og Kina under, at Den Europæiske Union er mere mellemstatslig end føderal, og at personerne på de ledende poster oftere er profilsvage kompromiskandidater end de ubetinget bedst egnede til jobbet. Dette var eksempelvis tilfældet med José Manuel Barroso, der var formand for Kommissionen 2004-2014.

Den aktuelle formand, Juncker, blev vingeskudt ved sin tiltrædelse, da det såkaldte Luxleaks afslørede, at han i sin tid som finans- og premierminister i Luxembourg havde indgået ulovlige skatteaftaler med en række multinationale selskaber.

EU-Kommissionens udenrigsminister, Federica Mogherini, har været en kompetent men blodfattig skikkelse, der ikke er kendt ud over den politiske inderkreds. Det samme gør sig gældende for Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani.

Mario Draghi har som chef i Den Europæiske Centralbank, ECB, siddet på et otte år langt mandat, og han skaffede sig tilbage i 2012 sin plads i historien, da han kunne meddele verden, at ECB ville gøre alt for at sikre euroens overlevelse.

Polakken Donald Tusk måtte starte med at tage engelskkurser, da han i 2014 blev valgt til et kort 30 måneders mandat som formand for Det Europæiske Råd. Han er siden kommet til at fungere i jobbet, men nogen global stjerne bliver han aldrig.

Hvis man ser bort fra ECB-chefen Draghi, der har en fortid i Goldman Sachs, fremstår Vestager i dag som EU-systemets stærkeste lederprofil.

Plusser og minusser

Margrethe Vestagers store problem er, at hun ikke nyder opbakning fra Christiansborg. Hverken en Venstreledet eller en socialdemokratisk ledet regering kan ventes at ville pege på hende til endnu en kommissærpost efter valgene til Folketinget og Europa-Parlamentet, der finder sted til maj næste år, med mindre det viser sig, at hun vil kunne få en af de to tunge poster som formand for enten EU-Kommissionen eller Det Europæiske Råd.

Samtidig er der en lang tradition i Bruxelles for, at de traditionelt to store partier, socialdemokrater og konservative, deler de mest magtfulde poster imellem sig.

Omvendt ligger Vestagers største mulighed i, at Emmanuel Macron er langt mere interesseret i det kommende valg til Europa-Parlamentet end nogen fransk præsident før ham. Macron er sig meget bevidst, at hvis hans ambition om at ruske op i EU skal blive til virkelighed, så forudsætter det, at han har en solid base i Bruxelles.

Hans eneste reelle mulighed for at få det ser i dag ud til at være at gå i samarbejde med den liberale gruppe i parlamentet, ALDE, der i dag kun har 70 ud af 751 pladser, mens de konservative i EPP har 215, og socialdemokraterne har 189.

Den gode nyhed for Macron – og for Vestager – er, at parlamentet efter næste valg efter alt at dømme vil blive væsentlig anderledes sammensat. EPP kan ventes at svinde kraftigt ind, fordi konservative politikere står til at klare sig dårligt i bl.a. Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. Det samme vil ske for socialdemokraterne i kraft af tilbagegang i Tyskland, Italien, Frankrig og Polen.

Omvendt kan ALDE gå hen og vokse markant, hvis der bliver gjort alvor af ideen om at fusionere med Macrons LREM-folk fra Frankrig. Dette foreslog ALDE-formanden Guy Verhofstadt forleden, og selv om det umiddelbart blev afvist af Macron-lejren, står det klart, at både De Radikale i Danmark og ikke mindst det fremadstormende spanske midterparti, Ciudadanos, der begge er medlemmer af ALDE, arbejder intenst på, at ALDE og Macrons folk skal samles til en stærk socialliberal midte i Europa-Parlamentet.

Det var også, hvad Margrethe Vestager lagde op til i den tale, som hun i begyndelsen af september holdt i tænketanken Bruegel i Bruxelles. Og det var også derfor, at hun delte et foto med sine 240.000 Twitter-følgere sammen med en af de førende Ciudadanos-politikere, Toni Roldán, der besøgte det radikale landsmøde i Nyborg forleden.

Fakta

Vestager lægger sig tydeligvis tæt op ad den strategi, der siden i sommer har vist sig fra Macron-lejrens side: At man skal tale de nationalkonservative populister som Viktor Orbán i Ungarn og Matteo Salvini i Italien midt imod.

Det var netop, hvad Macron gjorde under sit nylige besøg i København, hvor Vestager ikke missede en eneste anledning til at blive set sammen med den franske præsident.

Vestager i parlamentet?

På det taktiske plan er Macron modstander af den såkaldte Spitzenkandidat-proces, der betyder, at EU-Kommissionens kommende formand skal være en af de spidskandidater, der er opstillet af de politiske grupper i parlamentet.

Sådan blev det sidste gang, hvor Jean-Claude Juncker var spidskandidat hos de konservative og endte som formand for Kommissionen.

Men nu går både Macron og Vestager åbent til angreb på denne måde at vælge kommissionsformand på. Hun kaldte forleden under et møde i Europa-Parlamentet metoden udemokratisk, fordi kun vælgere i spidskandidatens hjemland kan stemme på vedkommende. Tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen har heller ikke megen tiltro til, at den kommende kommissionsformand bliver en af spitzenkandidaterne.

”Det tror jeg ikke, at statscheferne vil finde sig i,” siger han.

Til gengæld peger Skytte på, at parlamentet meget vel kan vise sig at være den mest farbare vej for Vestager i jagten på en fortsat karriere i toppen af europæisk politik.

”Hvis hun stillede op og blev valgt ind, kunne hun måske få en stærk position i ALDE, som hun kunne bygge videre på,” siger Skytte og taler om, at muligheden så vil kunne opstå i 2024.

Tilbage står, at Margrethe Vestagers vej til en forlængelse af karrieren i toppen af europæisk politik nærmest er brolagt med uoverstigelige forhindringer. Omvendt kan intet udelukkes, eftersom hendes vigtigste allierede er den franske præsident, der i 2017 disruptede hele det politiske system i Frankrig, og som nu har tænkt sig at disrupte det europæiske.

Den danske konkurrencekommissær, der er blevet populær på at gå hårdt til de amerikanske techgiganter, deler Macrons ambitioner på Europas vegne. Og der er næppe tvivl om, at hun i det næste år igen og igen vil dukke op i kabalerne, når der spekuleres i, hvem der skal lede Europa i de kommende fem år.

Det bliver en særdeles vigtig periode, hvor EU formentlig vil få et stærkere fælles forsvar, en stærkere finans- og investeringspolitik og en mere fælles udenrigspolitik.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank Næste artikel Pressede underleverandører truer Apples succes Pressede underleverandører truer Apples succes

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.