Vestens gamle stormagter er syge

Uanset hvem der vinder det amerikanske valg, skal Europa og Danmark tage langt større ansvar for verdens problemer.

Hvis den amerikanske valgkamp havde været en film, ville instruktøren være blevet haglet ned af anmelderne for sine ekstreme karikaturer af hovedpersonerne. Men tvekampen mellem Trump og Clinton, mellem Donald og Hillary, er ikke en film. Det er USA anno 2016. Eller som Edward Luce i Financial Times beskriver det: Amerikansk politik i vredens tidsalder.

Donald Trump har i 18 måneder været top of the news, siden han i juni 2015 erklærede sit kandidatur. Tv-selskaberne har elsket ham, og han har elsket dem. Men det er – for nu at sige det mildt – ikke kærlige ord, der er kommet ud af munden på den republikanske kandidat.

Tværtimod har han orkestreret en tsunami af had, vrede og folkelige frustrationer, som via Twitter og Facebook er blevet forstærket i en grad, så det gamle politiske system er blevet kørt over. Det republikanske partis ledere kunne ikke stoppe Trump. Og der er umiddelbart før valget heller ikke nogen garanti for, at Clinton kan.

Konstateringen er skræmmende: Helt her fremme ved målstregen er det uklart, om USA vælger den topkvalificerede Hillary Clinton til USA’s første kvindelige præsident som afløser for USA’s første farvede præsident, Barack Obama – eller om de vælger Donald Trump, der ikke har nogen politisk erfaring overhovedet. En mand, der med udgangspunkt i et arvet byggeimperium har drevet dårlige forretninger, og som efter alt at dømme har brugt milliardtab tilbage i 1990’erne til at undgå skat i næsten 20 år. USA vil – uanset hvem der bliver præsident – befinde sig i en dyb demokratisk krise, der vil gøre verdens eneste militære supermagt mere indadvendt og dermed svagere i ledelsen af det globale samfund.

Set fra Europa er der ingen tvivl om, at Hillary Clinton vil være en positivt stemt, konstruktiv og realpolitisk indstillet partner, og at man i Donald Trump vil få en dybt uforudsigelig præsident. Med ham i Washington, Putin i Moskva og Erdogan i Ankara vil europæisk sikkerhedspolitik blive et veritabelt stærkmands-show med Tysklands kansler, Angela Merkel, i en rolle, som hun heldigvis har megen erfaring med at håndtere.

Men uanset hvem det bliver, skal Europa i de kommende år tage langt større ansvar for sin egen sikkerhed. Det er Tysklands regering sig meget bevidst. Tyskland øger sit forsvarsbudget, man har vedtaget at bygge en flybase i det strategisk vigtige afrikanske land Niger, og sammen med Frankrig taler man varmt for en markant styrkelse af EU’s forsvarspolitiske dimension. Men EU er dybt svækket af de dybe politiske kriser i Storbritannien og Frankrig. Mistilliden til politikere og såkaldt ’elite’ i de to lande er lige så dyb og bekymrende som den, der hersker i USA. Dermed er det reelt de tre bærende piller i flere hundrede års vestligt globalt lederskab, der er svækkede af dyb indenrigspolitisk uro, hvilket igen svækker den aktuelle verdensorden.

Da et flertal af briterne i juni stemte for at forlade EU, var nej’et båret af den samme tsunami af vrede og lede ved eksperter og eliter, som man har set i USA. Tv-stjernerne Nigel Farage og Boris Johnson gav tv-stationerne og deres seere, hvad de ville have, men ingen af dem anede, hvad de skulle stille op, da de skulle omsætte deres sejr til virkelighed. Nu er det i stedet den seriøse Theresa May, der skal lede Storbritannien ud af EU. Sidste uges kendelse fra High Court i London gør kun sagen endnu mere speget. De tre dommere erklærede enstemmigt, at det kun er Underhuset, der kan aktivere Storbritanniens udmeldelse af EU. Hvis den britiske højesteret stadfæster kendelsen, skal May også håndtere et tidrøvende slagsmål i Underhuset, som næppe vil stemme imod folket, inden hun kan komme i gang med den monumentale opgave, det bliver at trække Storbritannien ud af EU. Britiske eksperter offentliggjorde i sidste uge en rapport, hvori det dystert forudses, at Brexit-processen vil lamme politiske beslutningsprocesser og hele statsadministrationen. At det vil svække Storbritanniens bidrag til den globale ledelse, er indlysende.

I Frankrig fløjtes kampen om præsidentvalget i 2017 i gang 20. november med første runde i valget af en fælles centrumhøjrekandidat. Allerede ugen efter står det klart, om det bliver tidligere præsident Nicolas Sarkozy, eller om det bliver den aktuelle frontrunner i meningsmålingerne, Bordeaux’ borgermester Alain Juppé. Det mest sandsynlige forløb af valget i Frankrig er, at den højrenationale EU-modstander og islamfjende Marine Le Pen vinder første valgrunde. Til gengæld vil hun formentlig tabe valgets anden runde. Men selv hvis Marine Le Pen ikke vinder, står det klart, at Frankrig demokratisk set er i lige så dyb krise som USA og Storbritannien, og at man fremover hverken diplomatisk eller militært kan løfte globalt politisk ledelsesansvar i samme grad, som man har gjort hidtil.

Bundlinjen er, at USA, Storbritannien og Frankrig ikke længere er i stand til at bære Vestens globale lederskab. Nye lande og grupperinger må træde til, hvis de vestlige demokratier fremover skal lykkes med at bevare og udbrede borgerlige frihedsrettigheder og holde verdenshandlen fri.

Tyskland gør det. Canada gør det. Sverige og Norge gør det. Og i EU vil man rigtig gerne spille en global rolle, men her stritter mange medlemslande imod. Det gælder Ungarn og Danmark, hvor stærkmands-politikere og dygtige tv-populister som Viktor Orbán og Morten Messerschmidt har mere travlt med grænsekontroller, udlændingestramninger og islam-angst, end de har med at varetage reelle nationale interesser i Ungarn og Danmark.

Trump, Farage, Johnson, Le Pen, Putin, Erdogan, Orban og Messerschmidt er alle navne på en ny generation af politikere, som uden skelen til fakta og virkelighed bruger det demokratiske systems svage punkter til at mobilisere befolkningerne gennem vrede og lukkethed. Verden har brug for det modsatte. Tillid og åbenhed.

LÆS OGSÅ:

Trods skandaler står Clinton til sejr

Clinton kan blive en stærk og samlende præsident

Forrige artikel Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Næste artikel Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.