Vestens gamle stormagter er syge

Uanset hvem der vinder det amerikanske valg, skal Europa og Danmark tage langt større ansvar for verdens problemer.

Hvis den amerikanske valgkamp havde været en film, ville instruktøren være blevet haglet ned af anmelderne for sine ekstreme karikaturer af hovedpersonerne. Men tvekampen mellem Trump og Clinton, mellem Donald og Hillary, er ikke en film. Det er USA anno 2016. Eller som Edward Luce i Financial Times beskriver det: Amerikansk politik i vredens tidsalder.

Donald Trump har i 18 måneder været top of the news, siden han i juni 2015 erklærede sit kandidatur. Tv-selskaberne har elsket ham, og han har elsket dem. Men det er – for nu at sige det mildt – ikke kærlige ord, der er kommet ud af munden på den republikanske kandidat.

Tværtimod har han orkestreret en tsunami af had, vrede og folkelige frustrationer, som via Twitter og Facebook er blevet forstærket i en grad, så det gamle politiske system er blevet kørt over. Det republikanske partis ledere kunne ikke stoppe Trump. Og der er umiddelbart før valget heller ikke nogen garanti for, at Clinton kan.

Konstateringen er skræmmende: Helt her fremme ved målstregen er det uklart, om USA vælger den topkvalificerede Hillary Clinton til USA’s første kvindelige præsident som afløser for USA’s første farvede præsident, Barack Obama – eller om de vælger Donald Trump, der ikke har nogen politisk erfaring overhovedet. En mand, der med udgangspunkt i et arvet byggeimperium har drevet dårlige forretninger, og som efter alt at dømme har brugt milliardtab tilbage i 1990’erne til at undgå skat i næsten 20 år. USA vil – uanset hvem der bliver præsident – befinde sig i en dyb demokratisk krise, der vil gøre verdens eneste militære supermagt mere indadvendt og dermed svagere i ledelsen af det globale samfund.

Set fra Europa er der ingen tvivl om, at Hillary Clinton vil være en positivt stemt, konstruktiv og realpolitisk indstillet partner, og at man i Donald Trump vil få en dybt uforudsigelig præsident. Med ham i Washington, Putin i Moskva og Erdogan i Ankara vil europæisk sikkerhedspolitik blive et veritabelt stærkmands-show med Tysklands kansler, Angela Merkel, i en rolle, som hun heldigvis har megen erfaring med at håndtere.

Men uanset hvem det bliver, skal Europa i de kommende år tage langt større ansvar for sin egen sikkerhed. Det er Tysklands regering sig meget bevidst. Tyskland øger sit forsvarsbudget, man har vedtaget at bygge en flybase i det strategisk vigtige afrikanske land Niger, og sammen med Frankrig taler man varmt for en markant styrkelse af EU’s forsvarspolitiske dimension. Men EU er dybt svækket af de dybe politiske kriser i Storbritannien og Frankrig. Mistilliden til politikere og såkaldt ’elite’ i de to lande er lige så dyb og bekymrende som den, der hersker i USA. Dermed er det reelt de tre bærende piller i flere hundrede års vestligt globalt lederskab, der er svækkede af dyb indenrigspolitisk uro, hvilket igen svækker den aktuelle verdensorden.

Da et flertal af briterne i juni stemte for at forlade EU, var nej’et båret af den samme tsunami af vrede og lede ved eksperter og eliter, som man har set i USA. Tv-stjernerne Nigel Farage og Boris Johnson gav tv-stationerne og deres seere, hvad de ville have, men ingen af dem anede, hvad de skulle stille op, da de skulle omsætte deres sejr til virkelighed. Nu er det i stedet den seriøse Theresa May, der skal lede Storbritannien ud af EU. Sidste uges kendelse fra High Court i London gør kun sagen endnu mere speget. De tre dommere erklærede enstemmigt, at det kun er Underhuset, der kan aktivere Storbritanniens udmeldelse af EU. Hvis den britiske højesteret stadfæster kendelsen, skal May også håndtere et tidrøvende slagsmål i Underhuset, som næppe vil stemme imod folket, inden hun kan komme i gang med den monumentale opgave, det bliver at trække Storbritannien ud af EU. Britiske eksperter offentliggjorde i sidste uge en rapport, hvori det dystert forudses, at Brexit-processen vil lamme politiske beslutningsprocesser og hele statsadministrationen. At det vil svække Storbritanniens bidrag til den globale ledelse, er indlysende.

I Frankrig fløjtes kampen om præsidentvalget i 2017 i gang 20. november med første runde i valget af en fælles centrumhøjrekandidat. Allerede ugen efter står det klart, om det bliver tidligere præsident Nicolas Sarkozy, eller om det bliver den aktuelle frontrunner i meningsmålingerne, Bordeaux’ borgermester Alain Juppé. Det mest sandsynlige forløb af valget i Frankrig er, at den højrenationale EU-modstander og islamfjende Marine Le Pen vinder første valgrunde. Til gengæld vil hun formentlig tabe valgets anden runde. Men selv hvis Marine Le Pen ikke vinder, står det klart, at Frankrig demokratisk set er i lige så dyb krise som USA og Storbritannien, og at man fremover hverken diplomatisk eller militært kan løfte globalt politisk ledelsesansvar i samme grad, som man har gjort hidtil.

Bundlinjen er, at USA, Storbritannien og Frankrig ikke længere er i stand til at bære Vestens globale lederskab. Nye lande og grupperinger må træde til, hvis de vestlige demokratier fremover skal lykkes med at bevare og udbrede borgerlige frihedsrettigheder og holde verdenshandlen fri.

Tyskland gør det. Canada gør det. Sverige og Norge gør det. Og i EU vil man rigtig gerne spille en global rolle, men her stritter mange medlemslande imod. Det gælder Ungarn og Danmark, hvor stærkmands-politikere og dygtige tv-populister som Viktor Orbán og Morten Messerschmidt har mere travlt med grænsekontroller, udlændingestramninger og islam-angst, end de har med at varetage reelle nationale interesser i Ungarn og Danmark.

Trump, Farage, Johnson, Le Pen, Putin, Erdogan, Orban og Messerschmidt er alle navne på en ny generation af politikere, som uden skelen til fakta og virkelighed bruger det demokratiske systems svage punkter til at mobilisere befolkningerne gennem vrede og lukkethed. Verden har brug for det modsatte. Tillid og åbenhed.

LÆS OGSÅ:

Trods skandaler står Clinton til sejr

Clinton kan blive en stærk og samlende præsident

Forrige artikel Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Næste artikel Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist