Vestens gamle stormagter er syge

Uanset hvem der vinder det amerikanske valg, skal Europa og Danmark tage langt større ansvar for verdens problemer.

Hvis den amerikanske valgkamp havde været en film, ville instruktøren være blevet haglet ned af anmelderne for sine ekstreme karikaturer af hovedpersonerne. Men tvekampen mellem Trump og Clinton, mellem Donald og Hillary, er ikke en film. Det er USA anno 2016. Eller som Edward Luce i Financial Times beskriver det: Amerikansk politik i vredens tidsalder.

Donald Trump har i 18 måneder været top of the news, siden han i juni 2015 erklærede sit kandidatur. Tv-selskaberne har elsket ham, og han har elsket dem. Men det er – for nu at sige det mildt – ikke kærlige ord, der er kommet ud af munden på den republikanske kandidat.

Tværtimod har han orkestreret en tsunami af had, vrede og folkelige frustrationer, som via Twitter og Facebook er blevet forstærket i en grad, så det gamle politiske system er blevet kørt over. Det republikanske partis ledere kunne ikke stoppe Trump. Og der er umiddelbart før valget heller ikke nogen garanti for, at Clinton kan.

Konstateringen er skræmmende: Helt her fremme ved målstregen er det uklart, om USA vælger den topkvalificerede Hillary Clinton til USA’s første kvindelige præsident som afløser for USA’s første farvede præsident, Barack Obama – eller om de vælger Donald Trump, der ikke har nogen politisk erfaring overhovedet. En mand, der med udgangspunkt i et arvet byggeimperium har drevet dårlige forretninger, og som efter alt at dømme har brugt milliardtab tilbage i 1990’erne til at undgå skat i næsten 20 år. USA vil – uanset hvem der bliver præsident – befinde sig i en dyb demokratisk krise, der vil gøre verdens eneste militære supermagt mere indadvendt og dermed svagere i ledelsen af det globale samfund.

Set fra Europa er der ingen tvivl om, at Hillary Clinton vil være en positivt stemt, konstruktiv og realpolitisk indstillet partner, og at man i Donald Trump vil få en dybt uforudsigelig præsident. Med ham i Washington, Putin i Moskva og Erdogan i Ankara vil europæisk sikkerhedspolitik blive et veritabelt stærkmands-show med Tysklands kansler, Angela Merkel, i en rolle, som hun heldigvis har megen erfaring med at håndtere.

Men uanset hvem det bliver, skal Europa i de kommende år tage langt større ansvar for sin egen sikkerhed. Det er Tysklands regering sig meget bevidst. Tyskland øger sit forsvarsbudget, man har vedtaget at bygge en flybase i det strategisk vigtige afrikanske land Niger, og sammen med Frankrig taler man varmt for en markant styrkelse af EU’s forsvarspolitiske dimension. Men EU er dybt svækket af de dybe politiske kriser i Storbritannien og Frankrig. Mistilliden til politikere og såkaldt ’elite’ i de to lande er lige så dyb og bekymrende som den, der hersker i USA. Dermed er det reelt de tre bærende piller i flere hundrede års vestligt globalt lederskab, der er svækkede af dyb indenrigspolitisk uro, hvilket igen svækker den aktuelle verdensorden.

Da et flertal af briterne i juni stemte for at forlade EU, var nej’et båret af den samme tsunami af vrede og lede ved eksperter og eliter, som man har set i USA. Tv-stjernerne Nigel Farage og Boris Johnson gav tv-stationerne og deres seere, hvad de ville have, men ingen af dem anede, hvad de skulle stille op, da de skulle omsætte deres sejr til virkelighed. Nu er det i stedet den seriøse Theresa May, der skal lede Storbritannien ud af EU. Sidste uges kendelse fra High Court i London gør kun sagen endnu mere speget. De tre dommere erklærede enstemmigt, at det kun er Underhuset, der kan aktivere Storbritanniens udmeldelse af EU. Hvis den britiske højesteret stadfæster kendelsen, skal May også håndtere et tidrøvende slagsmål i Underhuset, som næppe vil stemme imod folket, inden hun kan komme i gang med den monumentale opgave, det bliver at trække Storbritannien ud af EU. Britiske eksperter offentliggjorde i sidste uge en rapport, hvori det dystert forudses, at Brexit-processen vil lamme politiske beslutningsprocesser og hele statsadministrationen. At det vil svække Storbritanniens bidrag til den globale ledelse, er indlysende.

I Frankrig fløjtes kampen om præsidentvalget i 2017 i gang 20. november med første runde i valget af en fælles centrumhøjrekandidat. Allerede ugen efter står det klart, om det bliver tidligere præsident Nicolas Sarkozy, eller om det bliver den aktuelle frontrunner i meningsmålingerne, Bordeaux’ borgermester Alain Juppé. Det mest sandsynlige forløb af valget i Frankrig er, at den højrenationale EU-modstander og islamfjende Marine Le Pen vinder første valgrunde. Til gengæld vil hun formentlig tabe valgets anden runde. Men selv hvis Marine Le Pen ikke vinder, står det klart, at Frankrig demokratisk set er i lige så dyb krise som USA og Storbritannien, og at man fremover hverken diplomatisk eller militært kan løfte globalt politisk ledelsesansvar i samme grad, som man har gjort hidtil.

Bundlinjen er, at USA, Storbritannien og Frankrig ikke længere er i stand til at bære Vestens globale lederskab. Nye lande og grupperinger må træde til, hvis de vestlige demokratier fremover skal lykkes med at bevare og udbrede borgerlige frihedsrettigheder og holde verdenshandlen fri.

Tyskland gør det. Canada gør det. Sverige og Norge gør det. Og i EU vil man rigtig gerne spille en global rolle, men her stritter mange medlemslande imod. Det gælder Ungarn og Danmark, hvor stærkmands-politikere og dygtige tv-populister som Viktor Orbán og Morten Messerschmidt har mere travlt med grænsekontroller, udlændingestramninger og islam-angst, end de har med at varetage reelle nationale interesser i Ungarn og Danmark.

Trump, Farage, Johnson, Le Pen, Putin, Erdogan, Orban og Messerschmidt er alle navne på en ny generation af politikere, som uden skelen til fakta og virkelighed bruger det demokratiske systems svage punkter til at mobilisere befolkningerne gennem vrede og lukkethed. Verden har brug for det modsatte. Tillid og åbenhed.

LÆS OGSÅ:

Trods skandaler står Clinton til sejr

Clinton kan blive en stærk og samlende præsident

Forrige artikel Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Universitetsstartups skal have hjælp til at spotte det rigtige marked Næste artikel Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi Silkeborg har succes med socialøkonomisk strategi

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.