Vi skal genfinde Nordens design-dna

Bag de nordiske landes succes ligger et design-dna, som er så udbredt, at vi er kommet til at tage det for givet. Det er på tide at genfinde det – og bruge det til at differentiere os i den globale konkurrence.

Til sidste års vel nok største danske toplederkonference, VL Døgnet, holdt bestyrelsesformanden for AP Møller Mærsk, Michael Pram Rasmussen, en interessant tale. Foran de forsamlede topledere i DR’s Koncerthus pegede han i sit indlæg på fire særligt værdifulde kendetegn ved dansk ledelse: At vi behandler medarbejderne ligeværdigt; at ledere lytter til deres medarbejdere; at lederne har fokus på at frisætte medarbejdernes potentiale; og at ledere giver plads og frihed til, at medarbejderne selvstændigt kan udvikle nye ideer.

En stor del af forklaringen på Danmarks og de nordiske landes succes skal ifølge Pram Rasmussen findes i disse særlige ledelsesværdier. De har medvirket til at skabe de succes’er – fra IKEA og H&M til LEGO og Novo – som har båret såvel vores eget land som Norden frem til at være én af de mest velstående regioner i verden.

Pram Rasmussen pegede imidlertid på, at andre lande, måske især vest og øst for os, er begyndt at opdage, at de danske og nordiske ledelsesværdier kan noget særligt. Værdierne vil ifølge Pram Rasmussen vinde frem globalt af den simple grund, at de er ”relevante konkurrencefremmende egenskaber”, som alle virksomheder kan have gavn af.

Det giver bare den udfordring, at vi så ikke længere har vores ledelsesværdier for os selv. Virksomheder som Google og Facebook i vest, og de nye digitale konkurrenter fra Korea og Kina i øst, har ikke været sene til at omfavne lighed, tillid og frihed som ledelsesprincipper. Dermed er de i fuld gang med at udjævne vores ledelsesmæssige konkurrencefordel. Samtidig har vi selv, ifølge Pram Rasmussen, travlt med at underminere vores egen ledelseshistorie ved at sovse virksomheder og offentlige institutioner ind i bureaukrati og nulfejlskultur. Det kan ifølge bestyrelsesformanden blive en dyr forsømmelse, hvis vi ikke med omhu og i rette tid formår at videreudvikle vores unikke ledelsestilgang.

Da vi glemte vores design-dna

Den udfordring, som vores nordiske ledelsesværdier står over for, har for længst ramt designområdet. Her har vi gennem årtier forsømt at være bevidste om vores unikke styrker, og vi har ladet andre gøre dem til deres. Som de fleste ved, opstod den danske – og i et vist omfang nordiske – designguldalder i midten af det 20. århundrede. Vi kender alle til de ikoniske produkter af bl.a. Wegner, Jacobsen og Mogensen, som vi ikke alene nyder i vores hjem, men som fortsat pryder livsstilsmagasiner over hele verden. Principper som enkelhed, minimalisme, pragmatisme, ærlighed, demokrati og funktionalitet var i højsædet, og er stadig det, mange af os elsker ved godt produktdesign.

Hvad der er mindre kendt er, at vi i Danmark og Skandinavien også var de første til at arbejde systematisk med ’participatory design’, altså designprocesser hvor kunder, brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere involveres i udviklingsarbejdet. Participatory design byggede så at sige videre på de demokratiske og ligeværdige principper, der kendetegnede mange produktdesignere tilgang – blot udvidet til serviceydelser og digitale løsninger og til ”moderne” principper om samarbejde og inddragelse. Allerede i 1970’erne lagde vi f.eks. herhjemme vægt på, at medarbejderne skulle deltage i design af nye it-systemer for at sikre, at deres erfaringer, arbejdsvilkår og behov blev tænkt med ind i løsningerne. Her er en tydelig parallel til de ledelsesværdier, som Pram Rasmussen taler om næsten 50 år senere.

Da Silicon Valley opdagede dansk design

Den danske og nordiske evne til at designe sammen med brugerne og til at reflektere deres behov i nyskabende produkter, servicer og systemer blev lynhurtigt opdaget af amerikanerne. Lytter man til salgstalerne fra et af verdens største og førende designbureauer, amerikanske IDEO, genfinder man helt klare elementer af participatory design, eller som de foretrækker at kalde det, ’Human Centred Design’. Ligeledes går designbegreber som co-design, design thinking og service design deres sejrsgang i hele verden. Når man læser bøger og artikler om de emner, hører man imidlertid sjældent om det skandinaviske ophav, og meget få danske eller nordiske aktører er kendte på den globale designscene. Man får indtryk af – senest i en højt profileret artikel i Harvard Business Review – at de nye designbegreber udelukkende er opfundet og praktiseret af cool designbureauer og virksomheder i Silicon Valley.

Konsekvensen for Danmark og Norden er, at vi måske nok i dag befinder os i designeliten, når det handler om møbler og mode, men ikke når det handler om design for kundeinddragelse, innovation og strategisk forretningsudvikling. Det betyder, at vi ikke er tilstrækkeligt på radaren, når fremtidens milliardindustrier opsøger designtalent (salget af danske Designit for et trecifret millionbeløb til it-giganten Wipro i sommer er undtagelsen, der bekræfter reglen.) Det betyder i praksis, som jeg før har beskrevet, at ledigheden blandt designere i Silicon Valley er tæt på nul, mens vi herhjemme netop har skåret kraftigt ned på optagene til designuddannelserne i Aarhus, Kolding og København på grund af en frygt for høj ledighed blandt fremtidens kandidater.

Ind i kampen

Ligesom Michael Pram Rasmussen advarer om, at andre vil kopiere vores ledelsestilgang, så har andre for længst kopieret vores designtilgang. Jeg tror dog ikke, at kampen er tabt – vi skal blot gå meget mere markant ind i den. Her er tre bud på, hvordan vi kan genopdage vores danske og nordiske design-dna som løftestang for øget konkurrenceevne:

  • Kortlæg det nordiske design-dna: Vi bør skabe et bredt forankret nordisk design manifest, som tydeligt, engagerende og skarpt præciserer, hvad det er i vores kultur, værdier, kompetencer og praksis, som kendetegner vores fælles design-dna. Her er jeg overbevist om, at vi vil opdage, at vi stadig har unikke styrker og ressourcer, som kan differentiere os i forhold til ’kopisterne’ i udlandet.
  • Markedsfør nordisk design som den forskel, det gør: Vi skal blive langt bedre til at brande og markedsføre vores danske og nordiske design-dna som mere end fysiske produkter, nemlig som en bred designtilgang, og som de effekter det skaber, f.eks. velstand og tillid, innovation og nytænkning, involvering og plads til leg og glæde. Et eksempel er relanceringen af Danish Design Award 2016, hvor vi fokuserer på den forskel, godt design kan gøre.
  • Flere globale designbureauer skal til Danmark: For ikke så længe siden annoncerede Fjord Design, som i dag er en del af rådgivningskæmpen Accenture, at de har kig på Danmark for et nyt regionalt kontor. Det vil kun være en styrke for vores hjemlige designbranche, at vi aktivt får tiltrukket flere globalt førende designvirksomheder, som kan øge talentmassen og ambitionsniveauet.

Endelig tænker jeg, at vi kan blive nødt til at finde en ny label – et nyt designbegreb – som kan inspirere, sætte dagsordenen og bringe vores nordiske design-dna ind i bevidstheden i det globale erhvervsliv. I bedste nordiske stil bør det naturligvis ske i en involverende proces …

Forrige artikel Ny nordisk ledelse – Norden og FN’s 17 verdensmål Næste artikel Fordybelsens potentiale i nordisk ledelse
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.