I fredags var jeg sammen med ambassadører fra otte andre lande og flere end 1.500 danskere over hele landet med til at uddele ”Verdens Bedste Nyheder”. Det er sjette år i træk, at FN, Danida og danske udviklingsorganisationer sætter fokus på de fremskridt, der er sket under de nuværende internationale udviklingsmål. I år har kampagnen spredt sig til store dele af Europa. I Storbritannien blev de gode nyheder uddelt i weekenden ved et stort topmøde for unge i London, og i dag mandag fortsætter uddelingen af aviserne i hele landet.

Det er vigtigt, at vi fejrer de fremskridt, der er sket i verden over de seneste 25 år. Flere end en milliard mennesker er løftet ud af ekstrem fattigdom, og børnedødeligheden er mere end halveret, for bare at tage to eksempler. Det viser, at en målrettet, international indsats virker. Det understreger, at det multilaterale system kan levere forbedringer for dem, der har allerstørst behov. Og det minder os ikke mindst om, at der fortsat er meget at gøre, hvilket vi tydeligt ser med den nuværende flygtningekrise.

Verden er blevet et bedre sted, og det skal vi fejre. Men vi må ikke hvile på laurbærrene, for der er meget mere at tage fat på. Og det er verdenssamfundet allerede godt i gang med. Det multilaterale diplomati arbejder gennem en serie af internationale topmøder i øjeblikket på højtryk for at sikre, at udviklingen kan fortsætte og styrkes.

I løbet af bare et halvt år mødes verdens ledere til fire topmøder, som sammen vil lægge rammerne for, hvordan vi fortsætter udviklingen mod en mere velstående og bæredygtig verden. De har allerede taget hul på møderækken, som meget passende starter og slutter i Afrika – det kontinent, som har mest at vinde (og tabe) – med stop i New York og Paris undervejs. 

Erhvervslivet skal med

Den etiopiske hovedstad Addis Abeba dannede i juli rammen for den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, hvor Danmark og Storbritannien førte an i indsatsen for at fastholde målet om, at de rige lande giver 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand – et mål som begge lande allerede lever op til i dag. Meget afgørende slog konferencen samtidig fast, at udviklingsbistand ikke kan stå alene. Den private sektor skal også med og skatteopkrævningen skal styrkes. Vi har kort sagt brug for at forvandle milliarder af dollar i udviklingsbistand til billioner af dollar i investeringer.

Opmærksomheden rettes nu mod FN-hovedkvarteret i New York, hvor statsoverhoveder og regeringschefer fra hele verden hvert år samles til åbningen af Generalforsamlingen. Samlingen i år er dog speciel både i kraft af sin længde og sin vigtighed. Virksomheder og lokalpolitikere tyvstarter allerede den 21. september med den såkaldte klimauge som optakt til det internationale topmøde den følgende weekend, hvor man vil vedtage de nye udviklingsmål frem mod 2030.

Der er fra britisk side lagt vægt på, at disse mål udstikker en kurs, der udrydder ekstrem fattigdom, får alle med og har bæredygtig udvikling som sit omdrejningspunkt. De 17 overordnede udviklingsmål er allerede forhandlet på plads, og efter den formelle vedtagelse den 25.-27. september forestår et vigtigt arbejde med at formidle deres betydning på en tilgængelig og inspirerende måde samt ikke mindst sikre en effektiv implementering.

Travlhed for klimadiplomatiet

Nej, det internationale diplomati går bestemt ikke på ferie efter møderne i New York. Tværtimod. Jeg behøver vel næppe understrege vigtigheden af klimatopmødet COP21 i Paris til december. Hvis ikke klimaforandringerne adresseres, bliver det umuligt at udrydde fattigdom, skabe en bæredygtig udvikling og i det hele taget opfylde FN’s nye udviklingsmål.

Som premierminister David Cameron har understreget, har vi brug for en international klimaaftale, som holder os inden for målet om at begrænse den globale opvarmning til to grader; som har bindende regler, der sikrer gennemsigtighed og opfølgning; og som sætter en langsigtet ambitiøs kurs, der skaber tilstrækkelig tillid hos virksomhederne til at foretage de nødvendige investeringer.

Den private sektor er uomgængelig, hvis vi skal finde de langsigtede løsninger, der er behov for. Samtidigt er det naturligvis afgørende, at der stilles offentlig finansiering til rådighed for at hjælpe omstillingen på vej og beskytte de sårbare befolkninger, der allerede mærker klimaforandringerne. Derfor er Storbritannien den tredje største donor til FN’s Grønne Klimafond med et bidrag på op til 1,2 milliarder dollar.

Endelig skal vi igen forbi det afrikanske kontinent, inden året er omme. I december er Kenya vært for verdenshandelsorganisationen WTO’s tiende ministerkonference. Det er måske ikke det mest omtalte internationale møde, men det er ikke desto mindre meget vigtigt. Konferencen i Nairobi bliver den første mulighed for at levere på forpligtelserne under de nye udviklingsmål og ratificere den såkaldte Trade Facilitation Agreement, som har potentiale til at styrke verdensøkonomien med op til 100 milliarder dollar. Et stærkt multilateralt handelssystem er essentielt for økonomisk vækst og udvikling, og et succesfuldt resultat i Nairobi vil understøtte udviklingslandenes mulighed for at blive integreret i den globale samhandel og skabe bæredygtige veje til økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse.

Ja, det er i sandhed en travl tid i diplomatiets verden. Med god grund. Det er vigtigt, at vi når i mål med alle disse indbyrdes sammenhængene dagsordner, hvis vi for alvor skal gøre de gode nyheder endnu bedre. Den britiske regering kæmper for ambitiøse resultater på alle fronter. Lige fra møder på højeste politiske niveau til uddeling af aviser på gadeniveau, som jeg var meget glad for at kunne deltage i i fredags her i Danmark. Vi må fortsætte arbejdet på alle mulige måder, så ”Verdens Bedste Nyheder” de næste mange år rummer endnu bedre nyt.

Læs flere indlæg af Vivien Life her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.