"Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op"

Den største udfordring for at skabe et bæredygtigt samfund er psykologisk, fordi privatforbrug stadig betyder alt for meget for folks livsglæde, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk.

Det er et dilemma, Uffe Elbæk kun kender alt for godt selv. Den personlige glæde ved at shoppe nye ting sat overfor bevidstheden om, at verdens overforbrug skal tøjles, hvis ikke klimaforandringer skal gøre jorden ubeboelig for fremtidige generationer.

“Den ligning, vi forsøger at løse, er kort sagt, at vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op. Det er en kæmpe, kæmpe udfordring, fordi glæden ved at købe nye ting er så fundamental i vores psykologi. Jeg har selv lige været inde og købe en T-shirt her rundt om hjørnet, og jeg blev jo glad for at købe den nye T-shirt, og jeg glæder mig til at tage den på,” siger Uffe Elbæk, da Mandag Morgen møder ham på en café i København.

“Sådan vil det også være fremover. Men samtidig bliver vi nødt til at forstå, at hvis hele verden havde det samme forbrug som os her i Danmark, så ville vi have brug for en klode, der var 3,6 gange større. Det hænger jo ikke sammen, og det regnestykke kan folk jo godt forstå. Men det er svært, fordi vi historisk har bundet så meget mening og livsglæde op på at forbruge,” siger Uffe Elbæk.

Det er dog så småt ved at ændre sig herhjemme og i andre rige lande, hvor der samlet set er værdier nok til, at folk kan have et godt liv. Men alligevel er vi låst fast i en økonomisk og politisk tænkning, der prioriterer økonomisk vækst over alt andet.

Derfor foreslår Alternativet at indføre et nyt nationalregnskab med 18 indikatorer, der nuanceret opgør udviklingen i samfundet på tre forskellige bundlinjer: en økonomisk, en social og en grøn.

“Det, vi har tal for, det taler vi om, så derfor er det afgørende, at vi finder bedre tal at måle samfundsudviklingen på end BNP, så det kan klargøre, at tingene hænger sammen på tværs af de tre bundlinjer. Det er den helhedstænkning, der er afgørende for, om vi samlet set kan måle på, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning, og om vi får et samfund, som er i balance,” siger Uffe Elbæk.

Ikke vendetta mod BNP

De fleste økonomer er vel enige om, at BNP har sine mangler. Så hvorfor denne vendetta mod BNP?

“Det er ikke en vendetta mod BNP. Men selv ham der opfandt BNP, startede jo faktisk også med at sige, at man skal passe på med at gøre BNP til et mål for, om samfundsudviklingen er god eller ej. Alligevel er det sådan, det bliver brugt i den politiske debat i dag, når vi hele tiden fokuserer på, om BNP går op eller ned.”

Hvad er det så et opgør med?

“Det her er et opgør med hele den neoliberale økonomiske tænkning, og ikke mindst det menneskesyn, der ligger bag. Vi ønsker virkelig at ændre det mindset, der ikke bare dominerer på Christiansborg men også i vore egne hoveder og tilsiger, at økonomisk vækst er formålet med politik i stedet for et middel,” siger Uffe Elbæk.

Hvem er det så, du sigter efter med den kritik?

“Jeg tænker på, at de sidste 30 år har været domineret af hele den neoliberale økonomiske tænkning, der politisk blev bakket op af bl.a. Thatcher og Reagan og med dem også en tænkning om at deregulere og sætte markedet frit for at skabe vækst. For med det skete der også en enorm individualisering, som vi stadig kan se påvirker folks forestillinger om verden. Den måde man f.eks. diskuterede arbejdsløshed på, da jeg var ung i 1970’erne, der var der tale om et samfundsproblem. I dag er arbejdsløshed nærmest blevet et individuelt problem, som man bare må tage sig sammen for at løse selv.”

Hvordan bogføres ren luft?

Så problemet er ikke BNP i sig selv?

“Problemet med BNP er de ting, det ikke måler. Bobby Kennedy spurgte f.eks. engang, hvordan man bogfører ren luft? Og der er også mange andre sider af menneskelivet, hvor BNP ikke opfanger værdi, f.eks. sådan noget som frivilligt arbejde. BNP har sine helt klare begrænsninger. Og derfor er vores alternative BNP et forsøg på at komme med et bedre bud på relationen mellem det sociale, miljø og det økonomiske i samfundsudviklingen. Det er ikke et forsøg på at hælde BNP helt ned af brættet.”

Hvorfor har I så slet ikke BNP med som delmål på den økonomiske bundlinje?

“Det har vi virkelig også diskuteret. Men vi vurderede bare i sidste ende, at de indikatorer, vi har valgt for den økonomiske bundlinje, siger meget mere om, hvorvidt vi har en bæredygtig økonomisk udvikling eller ej. Hvis man skaber mange gode nye job, er det jo en god indikator for, om der er dynamik i samfundet, men det er jo kun godt, hvis det ikke skyldes øget ulighed, og derfor er lighed også en hovedindikator på den økonomiske bundlinje.”

Skal vi så helt opgive at skabe mere økonomisk vækst?

“Nej, men vi har en distinktion mellem kvantitativ og kvalitativ vækst. Det, vi gerne vil have, er kvalitativ vækst. Vi ønsker ikke vækst, hvis den er båret frem af alle mulige lavtlønsjob. Men samtidig tror vi benhårdt på, at vi i det hele taget skal være et mere entreprenant samfund, og vi vil derfor rigtig gerne fremme iværksætteri. Vi ser bare ikke en modsætning mellem at være et entreprenant samfund og være et lige og bæredygtigt samfund. Tværtimod er det vigtigt for bæredygtigheden af vores samfund, at vi begynder at producere og forbruge meget klogere.”

“Med de enorme klimaudfordringer og de sociale problemer, der er i hele verden i dag, mener vi sådan set, at vi har virkeligheden på vores side. Jo før vi kan komme i gang med en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark, jo bedre.”

LÆS OGSÅ: Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri

Forrige artikel EU bør droppe ’atombomben’ mod Polen EU bør droppe ’atombomben’ mod Polen Næste artikel Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

KOMMENTAR: Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.