"Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op"

Den største udfordring for at skabe et bæredygtigt samfund er psykologisk, fordi privatforbrug stadig betyder alt for meget for folks livsglæde, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk.

Det er et dilemma, Uffe Elbæk kun kender alt for godt selv. Den personlige glæde ved at shoppe nye ting sat overfor bevidstheden om, at verdens overforbrug skal tøjles, hvis ikke klimaforandringer skal gøre jorden ubeboelig for fremtidige generationer.

“Den ligning, vi forsøger at løse, er kort sagt, at vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op. Det er en kæmpe, kæmpe udfordring, fordi glæden ved at købe nye ting er så fundamental i vores psykologi. Jeg har selv lige været inde og købe en T-shirt her rundt om hjørnet, og jeg blev jo glad for at købe den nye T-shirt, og jeg glæder mig til at tage den på,” siger Uffe Elbæk, da Mandag Morgen møder ham på en café i København.

“Sådan vil det også være fremover. Men samtidig bliver vi nødt til at forstå, at hvis hele verden havde det samme forbrug som os her i Danmark, så ville vi have brug for en klode, der var 3,6 gange større. Det hænger jo ikke sammen, og det regnestykke kan folk jo godt forstå. Men det er svært, fordi vi historisk har bundet så meget mening og livsglæde op på at forbruge,” siger Uffe Elbæk.

Det er dog så småt ved at ændre sig herhjemme og i andre rige lande, hvor der samlet set er værdier nok til, at folk kan have et godt liv. Men alligevel er vi låst fast i en økonomisk og politisk tænkning, der prioriterer økonomisk vækst over alt andet.

Derfor foreslår Alternativet at indføre et nyt nationalregnskab med 18 indikatorer, der nuanceret opgør udviklingen i samfundet på tre forskellige bundlinjer: en økonomisk, en social og en grøn.

“Det, vi har tal for, det taler vi om, så derfor er det afgørende, at vi finder bedre tal at måle samfundsudviklingen på end BNP, så det kan klargøre, at tingene hænger sammen på tværs af de tre bundlinjer. Det er den helhedstænkning, der er afgørende for, om vi samlet set kan måle på, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning, og om vi får et samfund, som er i balance,” siger Uffe Elbæk.

Ikke vendetta mod BNP

De fleste økonomer er vel enige om, at BNP har sine mangler. Så hvorfor denne vendetta mod BNP?

“Det er ikke en vendetta mod BNP. Men selv ham der opfandt BNP, startede jo faktisk også med at sige, at man skal passe på med at gøre BNP til et mål for, om samfundsudviklingen er god eller ej. Alligevel er det sådan, det bliver brugt i den politiske debat i dag, når vi hele tiden fokuserer på, om BNP går op eller ned.”

Hvad er det så et opgør med?

“Det her er et opgør med hele den neoliberale økonomiske tænkning, og ikke mindst det menneskesyn, der ligger bag. Vi ønsker virkelig at ændre det mindset, der ikke bare dominerer på Christiansborg men også i vore egne hoveder og tilsiger, at økonomisk vækst er formålet med politik i stedet for et middel,” siger Uffe Elbæk.

Hvem er det så, du sigter efter med den kritik?

“Jeg tænker på, at de sidste 30 år har været domineret af hele den neoliberale økonomiske tænkning, der politisk blev bakket op af bl.a. Thatcher og Reagan og med dem også en tænkning om at deregulere og sætte markedet frit for at skabe vækst. For med det skete der også en enorm individualisering, som vi stadig kan se påvirker folks forestillinger om verden. Den måde man f.eks. diskuterede arbejdsløshed på, da jeg var ung i 1970’erne, der var der tale om et samfundsproblem. I dag er arbejdsløshed nærmest blevet et individuelt problem, som man bare må tage sig sammen for at løse selv.”

Hvordan bogføres ren luft?

Så problemet er ikke BNP i sig selv?

“Problemet med BNP er de ting, det ikke måler. Bobby Kennedy spurgte f.eks. engang, hvordan man bogfører ren luft? Og der er også mange andre sider af menneskelivet, hvor BNP ikke opfanger værdi, f.eks. sådan noget som frivilligt arbejde. BNP har sine helt klare begrænsninger. Og derfor er vores alternative BNP et forsøg på at komme med et bedre bud på relationen mellem det sociale, miljø og det økonomiske i samfundsudviklingen. Det er ikke et forsøg på at hælde BNP helt ned af brættet.”

Hvorfor har I så slet ikke BNP med som delmål på den økonomiske bundlinje?

“Det har vi virkelig også diskuteret. Men vi vurderede bare i sidste ende, at de indikatorer, vi har valgt for den økonomiske bundlinje, siger meget mere om, hvorvidt vi har en bæredygtig økonomisk udvikling eller ej. Hvis man skaber mange gode nye job, er det jo en god indikator for, om der er dynamik i samfundet, men det er jo kun godt, hvis det ikke skyldes øget ulighed, og derfor er lighed også en hovedindikator på den økonomiske bundlinje.”

Skal vi så helt opgive at skabe mere økonomisk vækst?

“Nej, men vi har en distinktion mellem kvantitativ og kvalitativ vækst. Det, vi gerne vil have, er kvalitativ vækst. Vi ønsker ikke vækst, hvis den er båret frem af alle mulige lavtlønsjob. Men samtidig tror vi benhårdt på, at vi i det hele taget skal være et mere entreprenant samfund, og vi vil derfor rigtig gerne fremme iværksætteri. Vi ser bare ikke en modsætning mellem at være et entreprenant samfund og være et lige og bæredygtigt samfund. Tværtimod er det vigtigt for bæredygtigheden af vores samfund, at vi begynder at producere og forbruge meget klogere.”

“Med de enorme klimaudfordringer og de sociale problemer, der er i hele verden i dag, mener vi sådan set, at vi har virkeligheden på vores side. Jo før vi kan komme i gang med en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark, jo bedre.”

LÆS OGSÅ: Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri

Forrige artikel EU bør droppe ’atombomben’ mod Polen EU bør droppe ’atombomben’ mod Polen Næste artikel Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.