"Vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op"

Den største udfordring for at skabe et bæredygtigt samfund er psykologisk, fordi privatforbrug stadig betyder alt for meget for folks livsglæde, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk.

Det er et dilemma, Uffe Elbæk kun kender alt for godt selv. Den personlige glæde ved at shoppe nye ting sat overfor bevidstheden om, at verdens overforbrug skal tøjles, hvis ikke klimaforandringer skal gøre jorden ubeboelig for fremtidige generationer.

“Den ligning, vi forsøger at løse, er kort sagt, at vi skal have forbruget ned og livskvaliteten op. Det er en kæmpe, kæmpe udfordring, fordi glæden ved at købe nye ting er så fundamental i vores psykologi. Jeg har selv lige været inde og købe en T-shirt her rundt om hjørnet, og jeg blev jo glad for at købe den nye T-shirt, og jeg glæder mig til at tage den på,” siger Uffe Elbæk, da Mandag Morgen møder ham på en café i København.

“Sådan vil det også være fremover. Men samtidig bliver vi nødt til at forstå, at hvis hele verden havde det samme forbrug som os her i Danmark, så ville vi have brug for en klode, der var 3,6 gange større. Det hænger jo ikke sammen, og det regnestykke kan folk jo godt forstå. Men det er svært, fordi vi historisk har bundet så meget mening og livsglæde op på at forbruge,” siger Uffe Elbæk.

Det er dog så småt ved at ændre sig herhjemme og i andre rige lande, hvor der samlet set er værdier nok til, at folk kan have et godt liv. Men alligevel er vi låst fast i en økonomisk og politisk tænkning, der prioriterer økonomisk vækst over alt andet.

Derfor foreslår Alternativet at indføre et nyt nationalregnskab med 18 indikatorer, der nuanceret opgør udviklingen i samfundet på tre forskellige bundlinjer: en økonomisk, en social og en grøn.

“Det, vi har tal for, det taler vi om, så derfor er det afgørende, at vi finder bedre tal at måle samfundsudviklingen på end BNP, så det kan klargøre, at tingene hænger sammen på tværs af de tre bundlinjer. Det er den helhedstænkning, der er afgørende for, om vi samlet set kan måle på, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning, og om vi får et samfund, som er i balance,” siger Uffe Elbæk.

Ikke vendetta mod BNP

De fleste økonomer er vel enige om, at BNP har sine mangler. Så hvorfor denne vendetta mod BNP?

“Det er ikke en vendetta mod BNP. Men selv ham der opfandt BNP, startede jo faktisk også med at sige, at man skal passe på med at gøre BNP til et mål for, om samfundsudviklingen er god eller ej. Alligevel er det sådan, det bliver brugt i den politiske debat i dag, når vi hele tiden fokuserer på, om BNP går op eller ned.”

Hvad er det så et opgør med?

“Det her er et opgør med hele den neoliberale økonomiske tænkning, og ikke mindst det menneskesyn, der ligger bag. Vi ønsker virkelig at ændre det mindset, der ikke bare dominerer på Christiansborg men også i vore egne hoveder og tilsiger, at økonomisk vækst er formålet med politik i stedet for et middel,” siger Uffe Elbæk.

Hvem er det så, du sigter efter med den kritik?

“Jeg tænker på, at de sidste 30 år har været domineret af hele den neoliberale økonomiske tænkning, der politisk blev bakket op af bl.a. Thatcher og Reagan og med dem også en tænkning om at deregulere og sætte markedet frit for at skabe vækst. For med det skete der også en enorm individualisering, som vi stadig kan se påvirker folks forestillinger om verden. Den måde man f.eks. diskuterede arbejdsløshed på, da jeg var ung i 1970’erne, der var der tale om et samfundsproblem. I dag er arbejdsløshed nærmest blevet et individuelt problem, som man bare må tage sig sammen for at løse selv.”

Hvordan bogføres ren luft?

Så problemet er ikke BNP i sig selv?

“Problemet med BNP er de ting, det ikke måler. Bobby Kennedy spurgte f.eks. engang, hvordan man bogfører ren luft? Og der er også mange andre sider af menneskelivet, hvor BNP ikke opfanger værdi, f.eks. sådan noget som frivilligt arbejde. BNP har sine helt klare begrænsninger. Og derfor er vores alternative BNP et forsøg på at komme med et bedre bud på relationen mellem det sociale, miljø og det økonomiske i samfundsudviklingen. Det er ikke et forsøg på at hælde BNP helt ned af brættet.”

Hvorfor har I så slet ikke BNP med som delmål på den økonomiske bundlinje?

“Det har vi virkelig også diskuteret. Men vi vurderede bare i sidste ende, at de indikatorer, vi har valgt for den økonomiske bundlinje, siger meget mere om, hvorvidt vi har en bæredygtig økonomisk udvikling eller ej. Hvis man skaber mange gode nye job, er det jo en god indikator for, om der er dynamik i samfundet, men det er jo kun godt, hvis det ikke skyldes øget ulighed, og derfor er lighed også en hovedindikator på den økonomiske bundlinje.”

Skal vi så helt opgive at skabe mere økonomisk vækst?

“Nej, men vi har en distinktion mellem kvantitativ og kvalitativ vækst. Det, vi gerne vil have, er kvalitativ vækst. Vi ønsker ikke vækst, hvis den er båret frem af alle mulige lavtlønsjob. Men samtidig tror vi benhårdt på, at vi i det hele taget skal være et mere entreprenant samfund, og vi vil derfor rigtig gerne fremme iværksætteri. Vi ser bare ikke en modsætning mellem at være et entreprenant samfund og være et lige og bæredygtigt samfund. Tværtimod er det vigtigt for bæredygtigheden af vores samfund, at vi begynder at producere og forbruge meget klogere.”

“Med de enorme klimaudfordringer og de sociale problemer, der er i hele verden i dag, mener vi sådan set, at vi har virkeligheden på vores side. Jo før vi kan komme i gang med en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark, jo bedre.”

LÆS OGSÅ: Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri

Forrige artikel EU bør droppe ’atombomben’ mod Polen EU bør droppe ’atombomben’ mod Polen Næste artikel Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.