Vi skal stille flere krav til 9.z

Hygge og tilfredshed fylder stadig mere i det danske fællesskab, der har skruet kollektivt ned for ambitionerne og de høje målsætninger. Kinesiske unge giver 9.z baghjul og viser, at behovet for et ambitiøst fællesskab er akut.

Fællesskabet i Danmark mangler en højere mening, der rækker ud over at have det godt og trygt med hinanden. I dag er ambition kun noget, vi har individuelt – ikke i fællesskab. Når jeg ser DR1-programmerne "9.z mod Kina", slår det mig, at vi har skabt en kultur, hvor vi ikke stiller krav til hinanden. Det skader både Danmarks globale position og os alle på et menneskeligt plan.

Vi forbinder i dag ambitioner med det enkelte individ – at man har ambitioner på egne vegne om at nå langt i livet. Derimod taler vi sjældent om den fælles ambition – det, vi som samfund ønsker at opnå sammen. Fællesskabet er blevet reduceret til et uforpligtende sted, hvor det i højere grad handler om at hygge sig end at skabe noget meningsfyldt sammen.

Intet sted skinner vores mangel på fælles ambitioner mere igennem end i vores uddannelsessystem. I "9.z mod Kina" ser vi, hvordan de kinesiske unge starter skoledagen med at stille op i rækker og gentage lærerens budskaber i kor: ”Når ungdommen er stærk, er Kina stærk”. Jeg ønsker selvfølgelig ikke et dansk uddannelsessystem med den slags militærinspirerede ritualer. Men jeg har alligevel ikke kunnet få ordene ud af hovedet, for hvor er ”når ungdommen er stærk, er Danmark stærk” herhjemme?

Der er noget paradoksalt over, at tidligere generationers ambitioner om at opbygge et stærkt velfærdssamfund på en eller anden måde rummer en fejlkonstruktion. Vi er i alt for høj grad begyndt at opfatte fællesskabet som en tryg sovepude i stedet for en mulighed for at udmærke os.

Så sent som i 1990’erne lykkedes det Nyrup-regeringen at indpiske en ambition i samfundet om at komme det altoverskyggende arbejdsløshedsproblem til livs. Teoretisk set var der grund til skepsis, men regeringen viste, at hvor der er vilje, kan man rent faktisk også skabe vej.

Følg Peter Goll

Hvor er den slags store satsninger i dag? Der må vel være et højere mål med vores samfundsudvikling end blot at sikre, at den daglige drift af biksen Danmark løber rundt?

Flere krav giver glæde

Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe et mere ambitiøst fællesskab? Jeg tror, at det hele må starte med, at vi skal stille flere krav til hinanden. Vi associerer ofte krav med noget negativt, men vi glemmer, at det rent faktisk er krav, der får folk til at vokse og blive glade.

Prøv en gang at spørge dig selv, hvad du vil foretrække: At andre stiller krav til dig, eller at de slet ikke har nogen forventninger om, hvad du kan og skal?

Medmindre du falder i kategori med Dovne Robert, er dit svar sikkert, at andre helst skal stille krav til dig. For krav er et udtryk for respekt, for at andre anerkender din værdi og forventer, at du lever op til dit potentiale.

Det er da heller ikke noget tilfælde, at arbejdsløse er langt mere stressede end folk i arbejde. En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 har vist, at hver anden arbejdsløs føler sig stresset i dagligdagen.

[quote align="right" author=""]Ingen kan lide stress, men det er rart at være travl på den gode måde.[/quote]

Selv havde jeg en ungdomsven, der kom på dagpenge og blev dybt stresset over et liv uden krav og formål. Dengang var samfundets eneste krav til ham, at han én gang om måneden dukkede op til et møde med sin sagsbehandler. Men min ven kunne ikke komme ud af sengen, og han brændte flere gange sin sagsbehandler af. Med en hverdag fuldstændig blottet for krav og mening blev det at slæbe sig op af sofaen og ned på kommunen en enkelt gang om måneden en fuldstændig uoverskuelig opgave.

Og de fleste af os kender det jo godt – ingen kan lide stress, men det er rart at være travl på den gode måde. Der må derfor være et større formål med livet og fællesskabet end blot at hygge os.

Kultur spiser altid strategi

En af de helt store inden for managementlitteraturen, Peter Drucker, er kendt for at have udtalt de berømte ord: ”Culture eats strategy for breakfast”. Det betyder, at uanset hvor god en strategi der bliver lagt for en virksomhed eller organisation, nytter det ikke noget, hvis målsætningen ikke forankres i kulturen på stedet. Jeg har ofte oplevet, at en slap kultur spænder ben for ellers fine intentioner.

Jeg husker tydeligt, da jeg for et par år siden tilmeldte mig et fag på Københavns Universitet. Faget lå om morgenen fra kl. 8.00 til 10.00, hvilket passede mig perfekt, da jeg havde fuldtidsarbejde ved siden af.

Den første dag foreslog underviseren imidlertid, at vi skubbede undervisningen til om eftermiddagen kl. 14-16. Hendes rationale var, at 8.00-10.00 var så tidligt på dagen, at det ikke var muligt at tænke klart endnu. ”Man skal jo lige op og i gang og bruge et par timer på at reflektere lidt og tage noter om dagens planer, før man er klar til undervisning,” som hun sagde.

Selv om faget virkede spændende, var kulturen ganske enkelt for slap. Jeg kunne slet ikke spejle min egen virkelighed i hendes udlægning af arbejdsdagen, og jeg droppede med det samme kurset.

[quote align="left" author=""]Et samfund, der holder hånden under folk, er ikke nok. Vi skal også i langt højere grad hive hinanden op og fremme den risikovillighed, der er altafgørende for at opnå succes.[/quote]

På Harvard Business School var det en helt anden kultur, jeg mødte. Her var kursisterne alle erhvervsledere med fuldt bookede kalendere, hvorfor man måske ikke skulle tro, at der var overskud til samtidig at følge et enormt krævende kursusforløb. Men overskuddet var der, fordi der var en enstemmig ambition om at ville noget med forløbet. Der var en fælles vinderkultur, hvor man anerkendte, at de høje krav til tider trak tænder ud, men at det var umagen værd at dygtiggøre sig sammen.

Den ene kultur var uudholdelig. Den anden var inspirerende, fordi krav og ambition motiverer.

Det samme mønster ser vi hos de virksomheder, der klarer sig allerbedst. Stærke virksomheder forudsætter en stærk kultur. Virksomheder som Microsoft, Falck og McDonald’s har alle oplevet fremgang på grund af deres særegne og stærke interne kultur. Det er også virksomheder, der har oplevet modstand i perioder, hvor den interne kultur er presset eller uklar. En progressiv kultur er altafgørende for succes.

Vejen til succes er brolagt med fejltagelser

Så hvordan skaber vi en kultur i vores fællesskab, hvor der er plads til større ambitioner? Jeg tror først og fremmest, at vi skal være bedre til at anerkende, at det at fejle ikke bare er en naturlig del af tilværelsen, men en nødvendighed, hvis man vil lære og vokse som menneske og samfund. Livet er to skridt frem og et tilbage, og vejen til succes er brolagt med fejltagelser.

Derfor nytter det ikke noget, at vi har skabt et samfund, hvor folk aldrig presses derud, hvor de udvikler sig mest. Vi er nødt til at blive udfordret og presset ud af vores komfortzoner.

I modsætning til mange andre lande har vi i Danmark et velfærdssamfund og en flexicurity-model, der gør det muligt for os at forfølge vores drømme og ambitioner, uden at det bliver et spørgsmål om liv og død, hvis projektet fejler. Men et samfund, der holder hånden under folk, er ikke nok. Vi skal også i langt højere grad hive hinanden op og fremme den risikovillighed, der er altafgørende for at opnå succes. Og så er vi igen tilbage til det centrale tema om krav.

Nogle vil måske påpege, at der findes mange krav i det danske samfund. Krav om evig kontrol hos hjemmehjælperne, i jobcentrene og med børnenes individuelle elevplaner. Men krav for kravenes skyld er ikke hensigtsmæssigt. Der skal derimod sikres fasthed på mål, men frihed på udførsel. Fokus skal være på kvalitet frem for kontrol.

De seneste års udvikling har vist, at det ikke kun er industriarbejdspladserne, men også de videnstunge job, der flytter til Kina, hvor de er sultne, topmotiverede og parate til at tage fat. Skal vi sikre, at 9.z får de bedst tænkelige vilkår i livet, er vi nødt til at begynde at stille større krav til dem allerede i dag.

Andet kan vi ikke være bekendt.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kan EU’s hårde handelspolitik stå sin prøve? Næste artikel Markedsføring er irrelevante virksomheders pris

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.