Vi skal stille flere krav til 9.z

Hygge og tilfredshed fylder stadig mere i det danske fællesskab, der har skruet kollektivt ned for ambitionerne og de høje målsætninger. Kinesiske unge giver 9.z baghjul og viser, at behovet for et ambitiøst fællesskab er akut.

Fællesskabet i Danmark mangler en højere mening, der rækker ud over at have det godt og trygt med hinanden. I dag er ambition kun noget, vi har individuelt – ikke i fællesskab. Når jeg ser DR1-programmerne "9.z mod Kina", slår det mig, at vi har skabt en kultur, hvor vi ikke stiller krav til hinanden. Det skader både Danmarks globale position og os alle på et menneskeligt plan.

Vi forbinder i dag ambitioner med det enkelte individ – at man har ambitioner på egne vegne om at nå langt i livet. Derimod taler vi sjældent om den fælles ambition – det, vi som samfund ønsker at opnå sammen. Fællesskabet er blevet reduceret til et uforpligtende sted, hvor det i højere grad handler om at hygge sig end at skabe noget meningsfyldt sammen.

Intet sted skinner vores mangel på fælles ambitioner mere igennem end i vores uddannelsessystem. I "9.z mod Kina" ser vi, hvordan de kinesiske unge starter skoledagen med at stille op i rækker og gentage lærerens budskaber i kor: ”Når ungdommen er stærk, er Kina stærk”. Jeg ønsker selvfølgelig ikke et dansk uddannelsessystem med den slags militærinspirerede ritualer. Men jeg har alligevel ikke kunnet få ordene ud af hovedet, for hvor er ”når ungdommen er stærk, er Danmark stærk” herhjemme?

Der er noget paradoksalt over, at tidligere generationers ambitioner om at opbygge et stærkt velfærdssamfund på en eller anden måde rummer en fejlkonstruktion. Vi er i alt for høj grad begyndt at opfatte fællesskabet som en tryg sovepude i stedet for en mulighed for at udmærke os.

Så sent som i 1990’erne lykkedes det Nyrup-regeringen at indpiske en ambition i samfundet om at komme det altoverskyggende arbejdsløshedsproblem til livs. Teoretisk set var der grund til skepsis, men regeringen viste, at hvor der er vilje, kan man rent faktisk også skabe vej.

Følg Peter Goll

Hvor er den slags store satsninger i dag? Der må vel være et højere mål med vores samfundsudvikling end blot at sikre, at den daglige drift af biksen Danmark løber rundt?

Flere krav giver glæde

Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe et mere ambitiøst fællesskab? Jeg tror, at det hele må starte med, at vi skal stille flere krav til hinanden. Vi associerer ofte krav med noget negativt, men vi glemmer, at det rent faktisk er krav, der får folk til at vokse og blive glade.

Prøv en gang at spørge dig selv, hvad du vil foretrække: At andre stiller krav til dig, eller at de slet ikke har nogen forventninger om, hvad du kan og skal?

Medmindre du falder i kategori med Dovne Robert, er dit svar sikkert, at andre helst skal stille krav til dig. For krav er et udtryk for respekt, for at andre anerkender din værdi og forventer, at du lever op til dit potentiale.

Det er da heller ikke noget tilfælde, at arbejdsløse er langt mere stressede end folk i arbejde. En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 har vist, at hver anden arbejdsløs føler sig stresset i dagligdagen.

[quote align="right" author=""]Ingen kan lide stress, men det er rart at være travl på den gode måde.[/quote]

Selv havde jeg en ungdomsven, der kom på dagpenge og blev dybt stresset over et liv uden krav og formål. Dengang var samfundets eneste krav til ham, at han én gang om måneden dukkede op til et møde med sin sagsbehandler. Men min ven kunne ikke komme ud af sengen, og han brændte flere gange sin sagsbehandler af. Med en hverdag fuldstændig blottet for krav og mening blev det at slæbe sig op af sofaen og ned på kommunen en enkelt gang om måneden en fuldstændig uoverskuelig opgave.

Og de fleste af os kender det jo godt – ingen kan lide stress, men det er rart at være travl på den gode måde. Der må derfor være et større formål med livet og fællesskabet end blot at hygge os.

Kultur spiser altid strategi

En af de helt store inden for managementlitteraturen, Peter Drucker, er kendt for at have udtalt de berømte ord: ”Culture eats strategy for breakfast”. Det betyder, at uanset hvor god en strategi der bliver lagt for en virksomhed eller organisation, nytter det ikke noget, hvis målsætningen ikke forankres i kulturen på stedet. Jeg har ofte oplevet, at en slap kultur spænder ben for ellers fine intentioner.

Jeg husker tydeligt, da jeg for et par år siden tilmeldte mig et fag på Københavns Universitet. Faget lå om morgenen fra kl. 8.00 til 10.00, hvilket passede mig perfekt, da jeg havde fuldtidsarbejde ved siden af.

Den første dag foreslog underviseren imidlertid, at vi skubbede undervisningen til om eftermiddagen kl. 14-16. Hendes rationale var, at 8.00-10.00 var så tidligt på dagen, at det ikke var muligt at tænke klart endnu. ”Man skal jo lige op og i gang og bruge et par timer på at reflektere lidt og tage noter om dagens planer, før man er klar til undervisning,” som hun sagde.

Selv om faget virkede spændende, var kulturen ganske enkelt for slap. Jeg kunne slet ikke spejle min egen virkelighed i hendes udlægning af arbejdsdagen, og jeg droppede med det samme kurset.

[quote align="left" author=""]Et samfund, der holder hånden under folk, er ikke nok. Vi skal også i langt højere grad hive hinanden op og fremme den risikovillighed, der er altafgørende for at opnå succes.[/quote]

På Harvard Business School var det en helt anden kultur, jeg mødte. Her var kursisterne alle erhvervsledere med fuldt bookede kalendere, hvorfor man måske ikke skulle tro, at der var overskud til samtidig at følge et enormt krævende kursusforløb. Men overskuddet var der, fordi der var en enstemmig ambition om at ville noget med forløbet. Der var en fælles vinderkultur, hvor man anerkendte, at de høje krav til tider trak tænder ud, men at det var umagen værd at dygtiggøre sig sammen.

Den ene kultur var uudholdelig. Den anden var inspirerende, fordi krav og ambition motiverer.

Det samme mønster ser vi hos de virksomheder, der klarer sig allerbedst. Stærke virksomheder forudsætter en stærk kultur. Virksomheder som Microsoft, Falck og McDonald’s har alle oplevet fremgang på grund af deres særegne og stærke interne kultur. Det er også virksomheder, der har oplevet modstand i perioder, hvor den interne kultur er presset eller uklar. En progressiv kultur er altafgørende for succes.

Vejen til succes er brolagt med fejltagelser

Så hvordan skaber vi en kultur i vores fællesskab, hvor der er plads til større ambitioner? Jeg tror først og fremmest, at vi skal være bedre til at anerkende, at det at fejle ikke bare er en naturlig del af tilværelsen, men en nødvendighed, hvis man vil lære og vokse som menneske og samfund. Livet er to skridt frem og et tilbage, og vejen til succes er brolagt med fejltagelser.

Derfor nytter det ikke noget, at vi har skabt et samfund, hvor folk aldrig presses derud, hvor de udvikler sig mest. Vi er nødt til at blive udfordret og presset ud af vores komfortzoner.

I modsætning til mange andre lande har vi i Danmark et velfærdssamfund og en flexicurity-model, der gør det muligt for os at forfølge vores drømme og ambitioner, uden at det bliver et spørgsmål om liv og død, hvis projektet fejler. Men et samfund, der holder hånden under folk, er ikke nok. Vi skal også i langt højere grad hive hinanden op og fremme den risikovillighed, der er altafgørende for at opnå succes. Og så er vi igen tilbage til det centrale tema om krav.

Nogle vil måske påpege, at der findes mange krav i det danske samfund. Krav om evig kontrol hos hjemmehjælperne, i jobcentrene og med børnenes individuelle elevplaner. Men krav for kravenes skyld er ikke hensigtsmæssigt. Der skal derimod sikres fasthed på mål, men frihed på udførsel. Fokus skal være på kvalitet frem for kontrol.

De seneste års udvikling har vist, at det ikke kun er industriarbejdspladserne, men også de videnstunge job, der flytter til Kina, hvor de er sultne, topmotiverede og parate til at tage fat. Skal vi sikre, at 9.z får de bedst tænkelige vilkår i livet, er vi nødt til at begynde at stille større krav til dem allerede i dag.

Andet kan vi ikke være bekendt.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kan EU’s hårde handelspolitik stå sin prøve? Næste artikel Markedsføring er irrelevante virksomheders pris

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.