Vi skal stille flere krav til 9.z

Hygge og tilfredshed fylder stadig mere i det danske fællesskab, der har skruet kollektivt ned for ambitionerne og de høje målsætninger. Kinesiske unge giver 9.z baghjul og viser, at behovet for et ambitiøst fællesskab er akut.

Fællesskabet i Danmark mangler en højere mening, der rækker ud over at have det godt og trygt med hinanden. I dag er ambition kun noget, vi har individuelt – ikke i fællesskab. Når jeg ser DR1-programmerne "9.z mod Kina", slår det mig, at vi har skabt en kultur, hvor vi ikke stiller krav til hinanden. Det skader både Danmarks globale position og os alle på et menneskeligt plan.

Vi forbinder i dag ambitioner med det enkelte individ – at man har ambitioner på egne vegne om at nå langt i livet. Derimod taler vi sjældent om den fælles ambition – det, vi som samfund ønsker at opnå sammen. Fællesskabet er blevet reduceret til et uforpligtende sted, hvor det i højere grad handler om at hygge sig end at skabe noget meningsfyldt sammen.

Intet sted skinner vores mangel på fælles ambitioner mere igennem end i vores uddannelsessystem. I "9.z mod Kina" ser vi, hvordan de kinesiske unge starter skoledagen med at stille op i rækker og gentage lærerens budskaber i kor: ”Når ungdommen er stærk, er Kina stærk”. Jeg ønsker selvfølgelig ikke et dansk uddannelsessystem med den slags militærinspirerede ritualer. Men jeg har alligevel ikke kunnet få ordene ud af hovedet, for hvor er ”når ungdommen er stærk, er Danmark stærk” herhjemme?

Der er noget paradoksalt over, at tidligere generationers ambitioner om at opbygge et stærkt velfærdssamfund på en eller anden måde rummer en fejlkonstruktion. Vi er i alt for høj grad begyndt at opfatte fællesskabet som en tryg sovepude i stedet for en mulighed for at udmærke os.

Så sent som i 1990’erne lykkedes det Nyrup-regeringen at indpiske en ambition i samfundet om at komme det altoverskyggende arbejdsløshedsproblem til livs. Teoretisk set var der grund til skepsis, men regeringen viste, at hvor der er vilje, kan man rent faktisk også skabe vej.

Følg Peter Goll

Hvor er den slags store satsninger i dag? Der må vel være et højere mål med vores samfundsudvikling end blot at sikre, at den daglige drift af biksen Danmark løber rundt?

Flere krav giver glæde

Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe et mere ambitiøst fællesskab? Jeg tror, at det hele må starte med, at vi skal stille flere krav til hinanden. Vi associerer ofte krav med noget negativt, men vi glemmer, at det rent faktisk er krav, der får folk til at vokse og blive glade.

Prøv en gang at spørge dig selv, hvad du vil foretrække: At andre stiller krav til dig, eller at de slet ikke har nogen forventninger om, hvad du kan og skal?

Medmindre du falder i kategori med Dovne Robert, er dit svar sikkert, at andre helst skal stille krav til dig. For krav er et udtryk for respekt, for at andre anerkender din værdi og forventer, at du lever op til dit potentiale.

Det er da heller ikke noget tilfælde, at arbejdsløse er langt mere stressede end folk i arbejde. En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 har vist, at hver anden arbejdsløs føler sig stresset i dagligdagen.

[quote align="right" author=""]Ingen kan lide stress, men det er rart at være travl på den gode måde.[/quote]

Selv havde jeg en ungdomsven, der kom på dagpenge og blev dybt stresset over et liv uden krav og formål. Dengang var samfundets eneste krav til ham, at han én gang om måneden dukkede op til et møde med sin sagsbehandler. Men min ven kunne ikke komme ud af sengen, og han brændte flere gange sin sagsbehandler af. Med en hverdag fuldstændig blottet for krav og mening blev det at slæbe sig op af sofaen og ned på kommunen en enkelt gang om måneden en fuldstændig uoverskuelig opgave.

Og de fleste af os kender det jo godt – ingen kan lide stress, men det er rart at være travl på den gode måde. Der må derfor være et større formål med livet og fællesskabet end blot at hygge os.

Kultur spiser altid strategi

En af de helt store inden for managementlitteraturen, Peter Drucker, er kendt for at have udtalt de berømte ord: ”Culture eats strategy for breakfast”. Det betyder, at uanset hvor god en strategi der bliver lagt for en virksomhed eller organisation, nytter det ikke noget, hvis målsætningen ikke forankres i kulturen på stedet. Jeg har ofte oplevet, at en slap kultur spænder ben for ellers fine intentioner.

Jeg husker tydeligt, da jeg for et par år siden tilmeldte mig et fag på Københavns Universitet. Faget lå om morgenen fra kl. 8.00 til 10.00, hvilket passede mig perfekt, da jeg havde fuldtidsarbejde ved siden af.

Den første dag foreslog underviseren imidlertid, at vi skubbede undervisningen til om eftermiddagen kl. 14-16. Hendes rationale var, at 8.00-10.00 var så tidligt på dagen, at det ikke var muligt at tænke klart endnu. ”Man skal jo lige op og i gang og bruge et par timer på at reflektere lidt og tage noter om dagens planer, før man er klar til undervisning,” som hun sagde.

Selv om faget virkede spændende, var kulturen ganske enkelt for slap. Jeg kunne slet ikke spejle min egen virkelighed i hendes udlægning af arbejdsdagen, og jeg droppede med det samme kurset.

[quote align="left" author=""]Et samfund, der holder hånden under folk, er ikke nok. Vi skal også i langt højere grad hive hinanden op og fremme den risikovillighed, der er altafgørende for at opnå succes.[/quote]

På Harvard Business School var det en helt anden kultur, jeg mødte. Her var kursisterne alle erhvervsledere med fuldt bookede kalendere, hvorfor man måske ikke skulle tro, at der var overskud til samtidig at følge et enormt krævende kursusforløb. Men overskuddet var der, fordi der var en enstemmig ambition om at ville noget med forløbet. Der var en fælles vinderkultur, hvor man anerkendte, at de høje krav til tider trak tænder ud, men at det var umagen værd at dygtiggøre sig sammen.

Den ene kultur var uudholdelig. Den anden var inspirerende, fordi krav og ambition motiverer.

Det samme mønster ser vi hos de virksomheder, der klarer sig allerbedst. Stærke virksomheder forudsætter en stærk kultur. Virksomheder som Microsoft, Falck og McDonald’s har alle oplevet fremgang på grund af deres særegne og stærke interne kultur. Det er også virksomheder, der har oplevet modstand i perioder, hvor den interne kultur er presset eller uklar. En progressiv kultur er altafgørende for succes.

Vejen til succes er brolagt med fejltagelser

Så hvordan skaber vi en kultur i vores fællesskab, hvor der er plads til større ambitioner? Jeg tror først og fremmest, at vi skal være bedre til at anerkende, at det at fejle ikke bare er en naturlig del af tilværelsen, men en nødvendighed, hvis man vil lære og vokse som menneske og samfund. Livet er to skridt frem og et tilbage, og vejen til succes er brolagt med fejltagelser.

Derfor nytter det ikke noget, at vi har skabt et samfund, hvor folk aldrig presses derud, hvor de udvikler sig mest. Vi er nødt til at blive udfordret og presset ud af vores komfortzoner.

I modsætning til mange andre lande har vi i Danmark et velfærdssamfund og en flexicurity-model, der gør det muligt for os at forfølge vores drømme og ambitioner, uden at det bliver et spørgsmål om liv og død, hvis projektet fejler. Men et samfund, der holder hånden under folk, er ikke nok. Vi skal også i langt højere grad hive hinanden op og fremme den risikovillighed, der er altafgørende for at opnå succes. Og så er vi igen tilbage til det centrale tema om krav.

Nogle vil måske påpege, at der findes mange krav i det danske samfund. Krav om evig kontrol hos hjemmehjælperne, i jobcentrene og med børnenes individuelle elevplaner. Men krav for kravenes skyld er ikke hensigtsmæssigt. Der skal derimod sikres fasthed på mål, men frihed på udførsel. Fokus skal være på kvalitet frem for kontrol.

De seneste års udvikling har vist, at det ikke kun er industriarbejdspladserne, men også de videnstunge job, der flytter til Kina, hvor de er sultne, topmotiverede og parate til at tage fat. Skal vi sikre, at 9.z får de bedst tænkelige vilkår i livet, er vi nødt til at begynde at stille større krav til dem allerede i dag.

Andet kan vi ikke være bekendt.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kan EU’s hårde handelspolitik stå sin prøve? Næste artikel Markedsføring er irrelevante virksomheders pris

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.