Viden er godt – stof til eftertanke er bedre

Intelligens og viden er godt – men først hvis vi formår at rykke ved vores egen tilgang til læring – blive mere vedholdende og mindre bekvemme – kan vi blive bedre mennesker i den digitale verden, hvor robotter og kunstig intelligens kommer til at dominere, skriver Michael Zink fra Salesforce.com.

Jeg er glad, for de seneste dage har jeg fået en masse ny viden. Og noget af det har tilmed givet mig stof til eftertanke.

Det skete i forbindelse med vores egen Salesforce CPH Basecamp. Her talte bl.a. Ulrik Juul Christensen, stifter og direktør af e-læringsvirksomheden Area9, der sætter verdensstandarden inden for adaptiv læring, Thomas Bering, Head of Performance hos Google, Imran Rashid, forfatter til bogen ’Sluk – kunsten at overleve i en digital verden’, og Nikolaj Juul Jakobsen, der forsker i personlige relationer i topledelse. Alle er de mennesker, der virkelig ved, hvad de taler om, og nogle, man kan lære meget af, hvis man tager sig tid til at lytte.

Og selv om tid i den moderne verden nok altid vil være en mangelvare, er det i nogle tilfælde værd at investere lidt af den. Så lad mig dele nogle af de pointer, der glædede, belærte, berørte og overraskede mig. Læsetiden herfra er 5 minutter i rask tempo – og det er en lille investering for godt stof til eftertanke.

Talent og intellekt er ikke alt

Vi kan i udgangspunktet alle sammen lære præcis, hvad vi vil. Den eneste store forskel er, om vi er indstillede på at investere energien, viljen og tiden til at lære det. Talent er godt, men det er det lange træk, der gør forskellen. Det fortalte Ulrik Juul Christensen fra Area9, der udvikler og forsker i metoder til at optimere læring.

Man kan måske sige, at vores moderne krav om at få tilfredsstillet vores behov – f.eks. for anerkendelse her og nu – stopper os fra at udvikle evnen til at lære. Vi er ikke længere motiveret til at holde fast, arbejde med vores mindre stærke sider og opbygge den nødvendige kognitive base til at lære nyt. I stedet vil vi hellere læse på de ting, vi ved noget om, fordi det får os til at føle os godt tilpas. Vi er jo superdygtige! Indtil vi måske opdager, at vi ikke er det.

Det er bare ikke det, der skaber vindere i det lange løb. Faktisk tegner der sig et billede af, at vi grundlæggende skal revurdere og omstrukturere vores hjernekapacitet. Vi skal blive mere effektive i vores læring og brug af intellektuelle processer, så der er mere plads til empati, samarbejde og menneskelige relationer. I en stadig mere digital verden bliver det guld værd – og er det allerede! En robot kan f.eks. aldrig erstatte den menneskelige omsorg fra en sygeplejerske.

Aktuelt er vi desværre på vej til at blive mere utålmodige og rastløse, og vi har formentlig også langt mindre selvkontrol, end vi selv vil indrømme. Hvis vi ikke arbejder på at ændre det, er der problemer forude. Det betyder, at vi alle kan have godt af at reflektere over vores ubevidste og bevidste inkompetence til at starte med – og måske også reflektere over, om vi er fastlåst i vores vanlige mindset, eller om vi rent faktisk er indstillet på at udvikle os – også selv om det kræver en indsats.

Læring til eftertanke: Det er sundt at indse egne begrænsninger og arbejde med dem, selv om det er ubehageligt at indrømme, at man har fejl og mangler. Men det vigtigste, vi har, er faktisk det, der gør os til bedre mennesker: Følelser og empati. Det er en styrke, ikke en svaghed. Og så er det da glædeligt, at alt kan blive bedre, og alle mål kan nås, hvis man bare er fokuseret og holder fast.

Skrækken for at tabe bremser os

Thomas Bering fra Google berettede om, at “assistance is the new battleground for technology”. Med andre ord er vi på vej til, at teknologien bliver en naturlig forlængelse af vores adfærd. De organisationer, der forstår at udnytte indsigt i kunden, står til at opnå salgsvækst på langt over 50 pct.

Et godt argument for at udnytte mulighederne med machine learning og AI i den forbindelse er, at bruge teknologierne til at rykke ved det psykologiske faktum, at vi som mennesker hader at tabe i stadig større grad. Jeg kender det selv. Hvor vi før i tiden tænkte, at 30 pct. succes på en A/B-test ved implementering af en ændring på en website var ok, tænker vi i dag mere på, at det betyder, at der er 70 pct. risiko for, at det kan have en negativ effekt. Tab og gevinst vejer ikke lige tungt. Vi hader simpelthen at tabe mere, end vi er glade for at vinde. Jeg har efterfølgende læst, at præmien skal være dobbelt så stor, som det, man står til at tabe, før indsatsen bliver overvejet.

Anden læring til eftertanke: Er det virkelig sådan, det behøver at være, og ligger der ikke en fordel og venter ved at vende det mindset på hovedet – dvs., bør man ikke turde at løbe en risiko frem for at spille sikkert?

En verden af nydere

Læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid satte fokus på nogle af de samme områder som Ulrik Juul Christensen. Bl.a. at vi i stadig højere grad vil have tilfredsstillelse i form af resultater, anerkendelse, popularitet etc. her og nu, og at vi er blevet mere tilbøjelige til at give efter for det behagelige – vi søger belønningen frem for at gøre, hvad der er det rigtige.

I et samfundsperspektiv kan det føre til uheldige effekter på alt fra folkesundhed, kriminalitet og uddannelse. Derfor plæderede Rashid for, at vi tænker os godt om og bliver bevidste om, hvad vi gør, og hvad vi lader vores børn gøre. I den digitale verden er der nye spilleregler, der kræver fornyet eftertanke.

Tredje læring til eftertanke: Det er afgjort sjovere at se fodbold end at slå græs, men er vi ved at blive alt for bekvemme til at få det nødvendige gjort og til at tage de ubehagelige men nødvendige beslutninger?

Kend og anerkend dine begrænsninger

Sidst, men ikke mindst, leverede psykolog og tidligere leder i politiets aktionsstyrke, Nikolaj Juul Jakobsen, indsigt i, hvorfor det er så vigtigt med gode, personlige og menneskelige relationer i moderne ledelse. Hvis man ikke kan indse sine egne begrænsninger, bliver man en hæmsko og ikke et aktiv. Det gælder også ledere. Og der er brug for relationer, hvor man kan læne sig op ad andre og få den støtte, der er brug for, til fordel for fællesskabet og slutresultatet.

Fjerde læring til eftertanke: Sørg for at have mennesker omkring dig, som du kan stole på, og som er holdspillere – og husk, at du aldrig selv er større end holdet.

Selv om det ikke er det samme som at have hørt de interessante oplægsholdere selv, håber jeg alligevel, at dette koncentrat af en inspirerende dag og mine personlige ’take aways’ kan være en inspiration for andre. Mig har det i hvert fald givet stof til eftertanke.

Forrige artikel Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Næste artikel Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.