Viden er godt – stof til eftertanke er bedre

Intelligens og viden er godt – men først hvis vi formår at rykke ved vores egen tilgang til læring – blive mere vedholdende og mindre bekvemme – kan vi blive bedre mennesker i den digitale verden, hvor robotter og kunstig intelligens kommer til at dominere, skriver Michael Zink fra Salesforce.com.

Jeg er glad, for de seneste dage har jeg fået en masse ny viden. Og noget af det har tilmed givet mig stof til eftertanke.

Det skete i forbindelse med vores egen Salesforce CPH Basecamp. Her talte bl.a. Ulrik Juul Christensen, stifter og direktør af e-læringsvirksomheden Area9, der sætter verdensstandarden inden for adaptiv læring, Thomas Bering, Head of Performance hos Google, Imran Rashid, forfatter til bogen ’Sluk – kunsten at overleve i en digital verden’, og Nikolaj Juul Jakobsen, der forsker i personlige relationer i topledelse. Alle er de mennesker, der virkelig ved, hvad de taler om, og nogle, man kan lære meget af, hvis man tager sig tid til at lytte.

Og selv om tid i den moderne verden nok altid vil være en mangelvare, er det i nogle tilfælde værd at investere lidt af den. Så lad mig dele nogle af de pointer, der glædede, belærte, berørte og overraskede mig. Læsetiden herfra er 5 minutter i rask tempo – og det er en lille investering for godt stof til eftertanke.

Talent og intellekt er ikke alt

Vi kan i udgangspunktet alle sammen lære præcis, hvad vi vil. Den eneste store forskel er, om vi er indstillede på at investere energien, viljen og tiden til at lære det. Talent er godt, men det er det lange træk, der gør forskellen. Det fortalte Ulrik Juul Christensen fra Area9, der udvikler og forsker i metoder til at optimere læring.

Man kan måske sige, at vores moderne krav om at få tilfredsstillet vores behov – f.eks. for anerkendelse her og nu – stopper os fra at udvikle evnen til at lære. Vi er ikke længere motiveret til at holde fast, arbejde med vores mindre stærke sider og opbygge den nødvendige kognitive base til at lære nyt. I stedet vil vi hellere læse på de ting, vi ved noget om, fordi det får os til at føle os godt tilpas. Vi er jo superdygtige! Indtil vi måske opdager, at vi ikke er det.

Det er bare ikke det, der skaber vindere i det lange løb. Faktisk tegner der sig et billede af, at vi grundlæggende skal revurdere og omstrukturere vores hjernekapacitet. Vi skal blive mere effektive i vores læring og brug af intellektuelle processer, så der er mere plads til empati, samarbejde og menneskelige relationer. I en stadig mere digital verden bliver det guld værd – og er det allerede! En robot kan f.eks. aldrig erstatte den menneskelige omsorg fra en sygeplejerske.

Aktuelt er vi desværre på vej til at blive mere utålmodige og rastløse, og vi har formentlig også langt mindre selvkontrol, end vi selv vil indrømme. Hvis vi ikke arbejder på at ændre det, er der problemer forude. Det betyder, at vi alle kan have godt af at reflektere over vores ubevidste og bevidste inkompetence til at starte med – og måske også reflektere over, om vi er fastlåst i vores vanlige mindset, eller om vi rent faktisk er indstillet på at udvikle os – også selv om det kræver en indsats.

Læring til eftertanke: Det er sundt at indse egne begrænsninger og arbejde med dem, selv om det er ubehageligt at indrømme, at man har fejl og mangler. Men det vigtigste, vi har, er faktisk det, der gør os til bedre mennesker: Følelser og empati. Det er en styrke, ikke en svaghed. Og så er det da glædeligt, at alt kan blive bedre, og alle mål kan nås, hvis man bare er fokuseret og holder fast.

Skrækken for at tabe bremser os

Thomas Bering fra Google berettede om, at “assistance is the new battleground for technology”. Med andre ord er vi på vej til, at teknologien bliver en naturlig forlængelse af vores adfærd. De organisationer, der forstår at udnytte indsigt i kunden, står til at opnå salgsvækst på langt over 50 pct.

Et godt argument for at udnytte mulighederne med machine learning og AI i den forbindelse er, at bruge teknologierne til at rykke ved det psykologiske faktum, at vi som mennesker hader at tabe i stadig større grad. Jeg kender det selv. Hvor vi før i tiden tænkte, at 30 pct. succes på en A/B-test ved implementering af en ændring på en website var ok, tænker vi i dag mere på, at det betyder, at der er 70 pct. risiko for, at det kan have en negativ effekt. Tab og gevinst vejer ikke lige tungt. Vi hader simpelthen at tabe mere, end vi er glade for at vinde. Jeg har efterfølgende læst, at præmien skal være dobbelt så stor, som det, man står til at tabe, før indsatsen bliver overvejet.

Anden læring til eftertanke: Er det virkelig sådan, det behøver at være, og ligger der ikke en fordel og venter ved at vende det mindset på hovedet – dvs., bør man ikke turde at løbe en risiko frem for at spille sikkert?

En verden af nydere

Læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid satte fokus på nogle af de samme områder som Ulrik Juul Christensen. Bl.a. at vi i stadig højere grad vil have tilfredsstillelse i form af resultater, anerkendelse, popularitet etc. her og nu, og at vi er blevet mere tilbøjelige til at give efter for det behagelige – vi søger belønningen frem for at gøre, hvad der er det rigtige.

I et samfundsperspektiv kan det føre til uheldige effekter på alt fra folkesundhed, kriminalitet og uddannelse. Derfor plæderede Rashid for, at vi tænker os godt om og bliver bevidste om, hvad vi gør, og hvad vi lader vores børn gøre. I den digitale verden er der nye spilleregler, der kræver fornyet eftertanke.

Tredje læring til eftertanke: Det er afgjort sjovere at se fodbold end at slå græs, men er vi ved at blive alt for bekvemme til at få det nødvendige gjort og til at tage de ubehagelige men nødvendige beslutninger?

Kend og anerkend dine begrænsninger

Sidst, men ikke mindst, leverede psykolog og tidligere leder i politiets aktionsstyrke, Nikolaj Juul Jakobsen, indsigt i, hvorfor det er så vigtigt med gode, personlige og menneskelige relationer i moderne ledelse. Hvis man ikke kan indse sine egne begrænsninger, bliver man en hæmsko og ikke et aktiv. Det gælder også ledere. Og der er brug for relationer, hvor man kan læne sig op ad andre og få den støtte, der er brug for, til fordel for fællesskabet og slutresultatet.

Fjerde læring til eftertanke: Sørg for at have mennesker omkring dig, som du kan stole på, og som er holdspillere – og husk, at du aldrig selv er større end holdet.

Selv om det ikke er det samme som at have hørt de interessante oplægsholdere selv, håber jeg alligevel, at dette koncentrat af en inspirerende dag og mine personlige ’take aways’ kan være en inspiration for andre. Mig har det i hvert fald givet stof til eftertanke.

Forrige artikel Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Regeringen inviterer erhvervslivet ind i varmen Næste artikel Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker Regeringens udspil om konkurrenceudsættelse er mere gamle travere end nye tanker

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.