Jeg er glad, for de seneste dage har jeg fået en masse ny viden. Og noget af det har tilmed givet mig stof til eftertanke.

Det skete i forbindelse med vores egen Salesforce CPH Basecamp. Her talte bl.a. Ulrik Juul Christensen, stifter og direktør af e-læringsvirksomheden Area9, der sætter verdensstandarden inden for adaptiv læring, Thomas Bering, Head of Performance hos Google, Imran Rashid, forfatter til bogen ’Sluk – kunsten at overleve i en digital verden’, og Nikolaj Juul Jakobsen, der forsker i personlige relationer i topledelse. Alle er de mennesker, der virkelig ved, hvad de taler om, og nogle, man kan lære meget af, hvis man tager sig tid til at lytte.

Og selv om tid i den moderne verden nok altid vil være en mangelvare, er det i nogle tilfælde værd at investere lidt af den. Så lad mig dele nogle af de pointer, der glædede, belærte, berørte og overraskede mig. Læsetiden herfra er 5 minutter i rask tempo – og det er en lille investering for godt stof til eftertanke.

Talent og intellekt er ikke alt

Vi kan i udgangspunktet alle sammen lære præcis, hvad vi vil. Den eneste store forskel er, om vi er indstillede på at investere energien, viljen og tiden til at lære det. Talent er godt, men det er det lange træk, der gør forskellen. Det fortalte Ulrik Juul Christensen fra Area9, der udvikler og forsker i metoder til at optimere læring.

Man kan måske sige, at vores moderne krav om at få tilfredsstillet vores behov – f.eks. for anerkendelse her og nu – stopper os fra at udvikle evnen til at lære. Vi er ikke længere motiveret til at holde fast, arbejde med vores mindre stærke sider og opbygge den nødvendige kognitive base til at lære nyt. I stedet vil vi hellere læse på de ting, vi ved noget om, fordi det får os til at føle os godt tilpas. Vi er jo superdygtige! Indtil vi måske opdager, at vi ikke er det.

Det er bare ikke det, der skaber vindere i det lange løb. Faktisk tegner der sig et billede af, at vi grundlæggende skal revurdere og omstrukturere vores hjernekapacitet. Vi skal blive mere effektive i vores læring og brug af intellektuelle processer, så der er mere plads til empati, samarbejde og menneskelige relationer. I en stadig mere digital verden bliver det guld værd – og er det allerede! En robot kan f.eks. aldrig erstatte den menneskelige omsorg fra en sygeplejerske.

Aktuelt er vi desværre på vej til at blive mere utålmodige og rastløse, og vi har formentlig også langt mindre selvkontrol, end vi selv vil indrømme. Hvis vi ikke arbejder på at ændre det, er der problemer forude. Det betyder, at vi alle kan have godt af at reflektere over vores ubevidste og bevidste inkompetence til at starte med – og måske også reflektere over, om vi er fastlåst i vores vanlige mindset, eller om vi rent faktisk er indstillet på at udvikle os – også selv om det kræver en indsats.

Læring til eftertanke: Det er sundt at indse egne begrænsninger og arbejde med dem, selv om det er ubehageligt at indrømme, at man har fejl og mangler. Men det vigtigste, vi har, er faktisk det, der gør os til bedre mennesker: Følelser og empati. Det er en styrke, ikke en svaghed. Og så er det da glædeligt, at alt kan blive bedre, og alle mål kan nås, hvis man bare er fokuseret og holder fast.

Skrækken for at tabe bremser os

Thomas Bering fra Google berettede om, at “assistance is the new battleground for technology”. Med andre ord er vi på vej til, at teknologien bliver en naturlig forlængelse af vores adfærd. De organisationer, der forstår at udnytte indsigt i kunden, står til at opnå salgsvækst på langt over 50 pct.

Et godt argument for at udnytte mulighederne med machine learning og AI i den forbindelse er, at bruge teknologierne til at rykke ved det psykologiske faktum, at vi som mennesker hader at tabe i stadig større grad. Jeg kender det selv. Hvor vi før i tiden tænkte, at 30 pct. succes på en A/B-test ved implementering af en ændring på en website var ok, tænker vi i dag mere på, at det betyder, at der er 70 pct. risiko for, at det kan have en negativ effekt. Tab og gevinst vejer ikke lige tungt. Vi hader simpelthen at tabe mere, end vi er glade for at vinde. Jeg har efterfølgende læst, at præmien skal være dobbelt så stor, som det, man står til at tabe, før indsatsen bliver overvejet.

Anden læring til eftertanke: Er det virkelig sådan, det behøver at være, og ligger der ikke en fordel og venter ved at vende det mindset på hovedet – dvs., bør man ikke turde at løbe en risiko frem for at spille sikkert?

En verden af nydere

Læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid satte fokus på nogle af de samme områder som Ulrik Juul Christensen. Bl.a. at vi i stadig højere grad vil have tilfredsstillelse i form af resultater, anerkendelse, popularitet etc. her og nu, og at vi er blevet mere tilbøjelige til at give efter for det behagelige – vi søger belønningen frem for at gøre, hvad der er det rigtige.

I et samfundsperspektiv kan det føre til uheldige effekter på alt fra folkesundhed, kriminalitet og uddannelse. Derfor plæderede Rashid for, at vi tænker os godt om og bliver bevidste om, hvad vi gør, og hvad vi lader vores børn gøre. I den digitale verden er der nye spilleregler, der kræver fornyet eftertanke.

Tredje læring til eftertanke: Det er afgjort sjovere at se fodbold end at slå græs, men er vi ved at blive alt for bekvemme til at få det nødvendige gjort og til at tage de ubehagelige men nødvendige beslutninger?

Kend og anerkend dine begrænsninger

Sidst, men ikke mindst, leverede psykolog og tidligere leder i politiets aktionsstyrke, Nikolaj Juul Jakobsen, indsigt i, hvorfor det er så vigtigt med gode, personlige og menneskelige relationer i moderne ledelse. Hvis man ikke kan indse sine egne begrænsninger, bliver man en hæmsko og ikke et aktiv. Det gælder også ledere. Og der er brug for relationer, hvor man kan læne sig op ad andre og få den støtte, der er brug for, til fordel for fællesskabet og slutresultatet.

Fjerde læring til eftertanke: Sørg for at have mennesker omkring dig, som du kan stole på, og som er holdspillere – og husk, at du aldrig selv er større end holdet.

Selv om det ikke er det samme som at have hørt de interessante oplægsholdere selv, håber jeg alligevel, at dette koncentrat af en inspirerende dag og mine personlige ’take aways’ kan være en inspiration for andre. Mig har det i hvert fald givet stof til eftertanke.