Vil Danmark være del af den grønne eller af den onde cirkel?

Kineserne, Google og Apple har for længst forstået det: Cirkulære økonomiske løsninger og grøn vækst er fremtiden. Begge dele har tidligere været danske styrkepositioner, men er det ikke længere. Hvis Danmark igen skal være førende inden for cirkulær økonomi, kræver det en fokuseret politisk strategi.

I 2015 vandt Danmark ved Erhvervsstyrelsen prisen The Circulars i kategorien for byer og regioner ved World Economic Forum i Davos. Det er en international og prominent pris, der var resultatet af en markant politisk satsning og et fælles fodslag mellem industri, politikere og embedsværk.

I motivationen lagde man bl.a. vægt på, at Danmark fik prisen, fordi man via en koordineret indsats havde fået flere virksomheder til at se potentialet ved cirkulær økonomi. Man havde vist politisk lederskab og handling, bl.a. i form af daværende miljøminister Ida Aukens lancering af ressourcestrategien Danmark Uden Affald såvel som opstillingen af konkrete målsætninger.

Sidst men ikke mindst vandt Danmark pga. de økonomiske muligheder for støtte til at udvikle cirkulære forretningsmodeller gennem Grøn Omstillingsfond.

Med hæderen blev Danmark samtidig valgt som case for en international rapport om potentialet ved cirkulær økonomi, og McKinseys regnedrenge gik straks i gang med deres talknuseri. Potentialet var på alle måder stort. Alene i Danmark konkluderede man, at cirkulær økonomi frem mod 2035 kunne medføre en vækst i BNP på op til 45 mia. kr., skabe mere end 7.000 nye job samt medvirke til en væsentlig reduktion af både CO2-udledning og materialeforbrug.

Siden da er meget af det gode arbejde fortsat. I industrien har både opstartsvirksomheder, smv’er og de store selskaber fået øjnene op for cirkulær økonomi. Det være sig som redskab til at minimere omkostninger i eksisterende produktion, men i særlig grad også som værktøj til at erobre nye markeder. 

Misser positiv effekt

Omvendt har det politiske fokus været svigtende. 

Trods et formidabelt arbejde af det af regeringen nedsatte advisory board for cirkulær økonomi, er det begrænset, hvad de egentlige politiske prioriteringer er mundet ud i. De nuværende 20 millioner kroner, der er afsat i regeringens vækstudspil til at fremme cirkulær omstilling, udgør kun halvdelen af det budget, den daværende S-R-SF-regering og den efterfølgende SR-regering lagde.

Det betyder, at vi ikke er gode nok til at sikre, at flere kommer i gang. I særlig grad misser vi et potentiale for, at smv’er omstiller til cirkulær økonomi, hvilket er til gavn for deres egen bundlinje, danske arbejdspladser og miljøet. Samtidig betyder det beskedne budget, at de virksomheder, som er i gang, ikke får de rette rammevilkår, og at vi på grund af forældede regulatoriske barrierer i Danmark går glip af den positive effekt af egne innovationer.

Hvorfor genanvender vi f.eks. primært beton til en væsentlig forringet værdi som vejfyld, når vi kunne bygge nye bygninger af den samme beton til en højere værdi, både økonomisk og i forhold til reduktion af udledning? Det har byggekoncernen Lendager Group f.eks. gjort med en ny bygning på Prags Boulevard i København. Og hvorfor insisterer vi på at bygge dyre affaldsforbrændingsanlæg, når vi i stedet kunne udnytte en stor del af affaldet bedre og få varmen andre steder fra?

Se bare Danfoss’ samarbejde med SuperBrugsen i Høruphav, hvor man har formået at indsamle overskudsvarme fra supermarkedets kølesystem. I stedet for blot at forsvinde op i den tynde luft kan varme i stedet cirkuleres som varme til de omkringliggende huse gennem fjernvarmenettet.

Alt imens vi i Danmark bakser med at komme tilbage på rette spor, er resten af verden i fuld gang med at høste fordelene ved cirkulær økonomi. Det er med andre ord på tide, at vi sætter handling bag de gode hensigtserklæringer og intentioner, særligt i Miljø- og Erhvervsministerierne, og skaber en koordineret indsats på tværs af ministerier.

Kineserne, Google og Apple er på

Som jeg skriver dette, sidder jeg i flyet på vej hjem til Danmark fra Beijing, hvor jeg fløj til fra Silicon Valley. Det er ikke tilfældigt, at det er netop dér, mit arbejde bringer mig hen. Oplevelsen er den samme, hvad end vi taler om tech-giganter som Google og Apple eller supermagten Kina og dens bystyre i Beijing: Efterspørgslen på cirkulære økonomiløsninger er enorm.

Hvorfor? Fordi kineserne også har fået øjnene op for, at hvis det skal lykkes at mildne de globale klimaforandringer og samtidig skabe muligheder for verdens voksende befolkning og ikke mindst den voksende middelklasse, bliver vi nødt til at gøre tingene anderledes – og det er god forretning.

Særligt fra virksomhedernes side handler det om at sikre sin relevans i fremtidens samfund – sikre, at netop de har nøglen til fremtidens løsninger. Her satser flere og flere nu åbent på cirkulær økonomi.

Se bare de seneste udmeldinger fra Google om circular cities og fra Apple om Liam, robotten, der skiller vores smartphones ad og sikrer genanvendelse af de værdifulde ressourcer, vi i dag bare smider ud. I testforsøget med at indsamle gamle telefoner lykkedes det Apple at indsamle guld til en værdi af 40 millioner dollar. Hvis det alene kan opnås fra et lille pilotprojekt, forestil dig så, hvor mange ressourcer der ligger derude og venter. 

Den amerikanske solcelleproducent Sunpower har transformeret alt fra deres forretningsmodeller og fabrikker til slutprodukter og medarbejderroller ud fra en tankegang, de kalder CLEAN. Selv om man kan forledes til at tro, at det handler om ren energi, tager strategien faktisk sit udgangspunkt i helt andre ideer.

CLEAN handler om at skabe fremtidens virksomhed ved at koble C (for cirkulær økonomi) med LEAN (for forretningsfilosofi) og dermed opnå den mest optimale fabrik, hvor ressourceomkostningerne nedbringes markant. Det er en strategi, hvor indkøberne pludselig også har ansvar for salg. Og hvor der opmuntres til og satses på entreprenørskab og produktudvikling af restmaterialer.

Cirkulær økonomi handler nemlig om at frakoble vækst fra brug af nye ressourcer og materialer ved i stedet at cirkulere de ressourcer, vi allerede har taget i brug. Nu tænker du måske, at det bare er gammel vin på nye flasker – en ny måde at ’italesætte’ genbrug på.

Det er det ikke. Kernen i cirkulær økonomi er, at produktet eller materialet designes til at cirkulere fra begyndelsen af, i modsætning til den lineære tankegang, hvor vi producerer, forbruger og smider væk. Og det er hér, den helt store værdi ligger.

Præcis som de indledningsvise tal fra den internationale rapport viste, muliggør det, at vi ikke blot minimerer omkostninger og udledning som ved almindelig effektivisering, men at vi i stedet kan frakoble væksten fra materiale og energiforbrug, så vi næsten som i et Kinder-æg på én og samme tid kan få tre ting: øget BNP, skabe flere danske job og samtidig reducere den negative miljøpåvirkning markant.

Unik value proposition

Min grund til at sætte mig til tasterne, alt imens mine medpassagerer ligger og sover, er, at tingene går hurtigt. Det er nu, vi skal op i omdrejninger, hvis vi i Danmark skal indfri en helt fantastisk mulighed for at skabe regenerativ vækst.

Muligheden er der (i hvert fald lidt endnu), for omend virksomhederne globalt har sat turbo på, så har Danmark stadig noget at byde på. Vi har en stærk tradition og et værdifuldt brand at bygge videre på. En tradition for grøn teknologi, for bæredygtig forretning og for design i verdensklasse.

Det, vi mangler, er, at flere virksomheder tager del, at vi har de optimale rammevilkår, og at vi får sat turbo på, så vi kan accelerere vores indsats og sikre, at både vi og verden omkring os får gavn af vores unikke potentiale. 

Jeg var inviteret til Beijing for at holde oplæg om den danske tradition for at designe til cirkularitet, og arrangørerne, der er ansvarlige for at udvikle nye bæredygtige townships i Beijing, så med begejstring, hvordan det netop med det danske perspektiv på cirkulær økonomi og design var muligt at tænde lys i øjnene på både de kreative, de socialt orienterede og ikke mindst pengemænd og politikere på én og samme tid. 

Det er den unikke danske mulighed med cirkulær økonomi. Vi kan skabe løsninger, der bygger bro mellem forretning, social ansvarlighed og miljø, og samtidig sikre, at de er hinandens forudsætninger frem for modsætninger. 

Skal det lykkes er en tværfaglig indsats nødvendig. Det er fint nok med engagement i Miljøministeriet, men vi bliver nødt til at have de andre med, herunder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, så vi bl.a. kan indfri det enorme potentiale for cirkulær økonomi i byggeriet og få skabt en mere hensigtsmæssig ressourcehåndtering af det danske affald.

Kort sagt: Det er på tide, at hele regeringen stimler sammen i en fælles front og sætter handling bag ordene og alle de gode intentioner. Det er tid til at vise det politiske lederskab, vi i Danmark tidligere var kendt for, så vi endnu en gang kan skabe fremtidens grønne industrikoncerner på niveau med Grundfos, Danfoss, Velux og Vestas – for blot at nævne et par stykker.

For som enhver virksomhedsleder ved, er det fint med gode intentioner og hensigtserklæringer, men i sidste ende er det eksekveringen og de konkrete handlinger og resultater, der tæller.

Jeg håber, at resultatet bliver, at Danmark igen bliver foregangsland for bæredygtig forretning, hvor vi gennem værdiinnovation baseret på cirkulær økonomi har gjort klima og forretning til hinandens forudsætninger frem for modsætninger. Skal det lykkes, er det nu, speederen skal trykkes i bund og de pæne ord erstattes med reel handling.

Forrige artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter Næste artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail
  • Anmeld

    Martin Nilsson

    Cirkulær økonomi giver også mening

    Det er en rigtig fin artikel Ditte. Jeg ved ikke om jeg er helt enig i alle betragtningerne, men det er nok min energifaglighed som gør mig lidt blind på detailjerne. Det er eksempelvis ikke uproblematisk bare at "skaffe energien andetstedsfra" på den anden side er der jo masser af muligheder hvis man vil dem, og du anviser jo fint selv et godt sted at starte med overskudsvarme (som dansk fjernvarme nu også kalder genbrugsvarme). Jeg er helt med på at det kræver politisk mod, vilje og planlægning at indfri potentialer for nye forretningsområder- Det har de i den grad forstået i Kina, og det har vi også levet flot af i Danmark igennem mange år både indenfor energi, fødevare, medicinaludstyr, pumper mv. Med hensyn til Ida Aukens ressourcestrategi så blev den jo til samtidig med at man fra miljøstyrelsen godkendte affaldsgrundlaget for de nye affaldsforbrændingsanlæg for energistyrelsen. Det blev i den grad diskuteret i medierne dengang, i dag er min påstand nok at den cirkulære økonomi i lige så høj grad i Danmark kæmper mod afskrivningen af disse anlæg som mod manglende politisk og økonomisk støtte, og om svaret så er at gå ind og krydssubsidiere cirkulær økonomi er jeg nok relativt skeptisk overfor. Der kan nok findes løsninger, men det kræver ikke blot politisk mod, men også erkendelse af at man mod bedrevidende valgte at godkende de allerede planlagte anlæg - politiske indrømmelser af den kaliber tør jeg ikke engang fantasere om :-)

    Helt generelt er det utroligt sørgeligt at se at den grønne omstilling er noget vi rigtig gerne vil snakke om, men i praksis ikke rigtig tage os af som nation, selvom alle - også de økonomiske argumenter er på plads. Som planlægger frustrere det mig fantastisk meget at man i en misforstået markedsorientering vælger at se bort fra de mest basale økonomiske markedsteorier for at tilgodese særlige intersser i industi, landbrug og blandt. poltiske venner.
    Det er sørgeligt at se at man ikke vil noget på disse områder længere - nu må markedet tage over (hvad end det så betyder i en verden med 2/3 af energiprisen bestående af skatter og i senere tid primært afgifter- for vi har jo skatte men ikke afgiftsstop). Hertil kommer en minister som ønsker at Danmark -på en svindende olie og gas produktion - skal være et førende gas og olieland, i regering med et liberalt parti der ønsker at staten skal betale for folks oliefyr (selvom det ikke giver mening for den forbruger, for samfundet, for dansk erhvervsliv og slet ikke heller miljøet). Glæder mig til at følge de næste skridt og håber i kan få sat turbo på udviklingen... tak for dit engagement

  • Anmeld

    Nikolaj Christensen · DMJX

    Tak for et oplysende indlæg

    Kære Ditte, tak for et interessant og oplysende indlæg om en vigtig sag. Cirkulær økonomi blev mere konkret for mig gennem dit indlæg, som rummer både fata og substans. /Nikolaj

  • Anmeld

    Alice Johnson

    As every business manager knows

    As every business manager knows, it's fine with good intentions and intentions, but ultimately it's execution and the concrete actions and results that count. https://run2.online/run-3


Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.