Vil Danmark være del af den grønne eller af den onde cirkel?

Kineserne, Google og Apple har for længst forstået det: Cirkulære økonomiske løsninger og grøn vækst er fremtiden. Begge dele har tidligere været danske styrkepositioner, men er det ikke længere. Hvis Danmark igen skal være førende inden for cirkulær økonomi, kræver det en fokuseret politisk strategi.

I 2015 vandt Danmark ved Erhvervsstyrelsen prisen The Circulars i kategorien for byer og regioner ved World Economic Forum i Davos. Det er en international og prominent pris, der var resultatet af en markant politisk satsning og et fælles fodslag mellem industri, politikere og embedsværk.

I motivationen lagde man bl.a. vægt på, at Danmark fik prisen, fordi man via en koordineret indsats havde fået flere virksomheder til at se potentialet ved cirkulær økonomi. Man havde vist politisk lederskab og handling, bl.a. i form af daværende miljøminister Ida Aukens lancering af ressourcestrategien Danmark Uden Affald såvel som opstillingen af konkrete målsætninger.

Sidst men ikke mindst vandt Danmark pga. de økonomiske muligheder for støtte til at udvikle cirkulære forretningsmodeller gennem Grøn Omstillingsfond.

Med hæderen blev Danmark samtidig valgt som case for en international rapport om potentialet ved cirkulær økonomi, og McKinseys regnedrenge gik straks i gang med deres talknuseri. Potentialet var på alle måder stort. Alene i Danmark konkluderede man, at cirkulær økonomi frem mod 2035 kunne medføre en vækst i BNP på op til 45 mia. kr., skabe mere end 7.000 nye job samt medvirke til en væsentlig reduktion af både CO2-udledning og materialeforbrug.

Siden da er meget af det gode arbejde fortsat. I industrien har både opstartsvirksomheder, smv’er og de store selskaber fået øjnene op for cirkulær økonomi. Det være sig som redskab til at minimere omkostninger i eksisterende produktion, men i særlig grad også som værktøj til at erobre nye markeder. 

Misser positiv effekt

Omvendt har det politiske fokus været svigtende. 

Trods et formidabelt arbejde af det af regeringen nedsatte advisory board for cirkulær økonomi, er det begrænset, hvad de egentlige politiske prioriteringer er mundet ud i. De nuværende 20 millioner kroner, der er afsat i regeringens vækstudspil til at fremme cirkulær omstilling, udgør kun halvdelen af det budget, den daværende S-R-SF-regering og den efterfølgende SR-regering lagde.

Det betyder, at vi ikke er gode nok til at sikre, at flere kommer i gang. I særlig grad misser vi et potentiale for, at smv’er omstiller til cirkulær økonomi, hvilket er til gavn for deres egen bundlinje, danske arbejdspladser og miljøet. Samtidig betyder det beskedne budget, at de virksomheder, som er i gang, ikke får de rette rammevilkår, og at vi på grund af forældede regulatoriske barrierer i Danmark går glip af den positive effekt af egne innovationer.

Hvorfor genanvender vi f.eks. primært beton til en væsentlig forringet værdi som vejfyld, når vi kunne bygge nye bygninger af den samme beton til en højere værdi, både økonomisk og i forhold til reduktion af udledning? Det har byggekoncernen Lendager Group f.eks. gjort med en ny bygning på Prags Boulevard i København. Og hvorfor insisterer vi på at bygge dyre affaldsforbrændingsanlæg, når vi i stedet kunne udnytte en stor del af affaldet bedre og få varmen andre steder fra?

Se bare Danfoss’ samarbejde med SuperBrugsen i Høruphav, hvor man har formået at indsamle overskudsvarme fra supermarkedets kølesystem. I stedet for blot at forsvinde op i den tynde luft kan varme i stedet cirkuleres som varme til de omkringliggende huse gennem fjernvarmenettet.

Alt imens vi i Danmark bakser med at komme tilbage på rette spor, er resten af verden i fuld gang med at høste fordelene ved cirkulær økonomi. Det er med andre ord på tide, at vi sætter handling bag de gode hensigtserklæringer og intentioner, særligt i Miljø- og Erhvervsministerierne, og skaber en koordineret indsats på tværs af ministerier.

Kineserne, Google og Apple er på

Som jeg skriver dette, sidder jeg i flyet på vej hjem til Danmark fra Beijing, hvor jeg fløj til fra Silicon Valley. Det er ikke tilfældigt, at det er netop dér, mit arbejde bringer mig hen. Oplevelsen er den samme, hvad end vi taler om tech-giganter som Google og Apple eller supermagten Kina og dens bystyre i Beijing: Efterspørgslen på cirkulære økonomiløsninger er enorm.

Hvorfor? Fordi kineserne også har fået øjnene op for, at hvis det skal lykkes at mildne de globale klimaforandringer og samtidig skabe muligheder for verdens voksende befolkning og ikke mindst den voksende middelklasse, bliver vi nødt til at gøre tingene anderledes – og det er god forretning.

Særligt fra virksomhedernes side handler det om at sikre sin relevans i fremtidens samfund – sikre, at netop de har nøglen til fremtidens løsninger. Her satser flere og flere nu åbent på cirkulær økonomi.

Se bare de seneste udmeldinger fra Google om circular cities og fra Apple om Liam, robotten, der skiller vores smartphones ad og sikrer genanvendelse af de værdifulde ressourcer, vi i dag bare smider ud. I testforsøget med at indsamle gamle telefoner lykkedes det Apple at indsamle guld til en værdi af 40 millioner dollar. Hvis det alene kan opnås fra et lille pilotprojekt, forestil dig så, hvor mange ressourcer der ligger derude og venter. 

Den amerikanske solcelleproducent Sunpower har transformeret alt fra deres forretningsmodeller og fabrikker til slutprodukter og medarbejderroller ud fra en tankegang, de kalder CLEAN. Selv om man kan forledes til at tro, at det handler om ren energi, tager strategien faktisk sit udgangspunkt i helt andre ideer.

CLEAN handler om at skabe fremtidens virksomhed ved at koble C (for cirkulær økonomi) med LEAN (for forretningsfilosofi) og dermed opnå den mest optimale fabrik, hvor ressourceomkostningerne nedbringes markant. Det er en strategi, hvor indkøberne pludselig også har ansvar for salg. Og hvor der opmuntres til og satses på entreprenørskab og produktudvikling af restmaterialer.

Cirkulær økonomi handler nemlig om at frakoble vækst fra brug af nye ressourcer og materialer ved i stedet at cirkulere de ressourcer, vi allerede har taget i brug. Nu tænker du måske, at det bare er gammel vin på nye flasker – en ny måde at ’italesætte’ genbrug på.

Det er det ikke. Kernen i cirkulær økonomi er, at produktet eller materialet designes til at cirkulere fra begyndelsen af, i modsætning til den lineære tankegang, hvor vi producerer, forbruger og smider væk. Og det er hér, den helt store værdi ligger.

Præcis som de indledningsvise tal fra den internationale rapport viste, muliggør det, at vi ikke blot minimerer omkostninger og udledning som ved almindelig effektivisering, men at vi i stedet kan frakoble væksten fra materiale og energiforbrug, så vi næsten som i et Kinder-æg på én og samme tid kan få tre ting: øget BNP, skabe flere danske job og samtidig reducere den negative miljøpåvirkning markant.

Unik value proposition

Min grund til at sætte mig til tasterne, alt imens mine medpassagerer ligger og sover, er, at tingene går hurtigt. Det er nu, vi skal op i omdrejninger, hvis vi i Danmark skal indfri en helt fantastisk mulighed for at skabe regenerativ vækst.

Muligheden er der (i hvert fald lidt endnu), for omend virksomhederne globalt har sat turbo på, så har Danmark stadig noget at byde på. Vi har en stærk tradition og et værdifuldt brand at bygge videre på. En tradition for grøn teknologi, for bæredygtig forretning og for design i verdensklasse.

Det, vi mangler, er, at flere virksomheder tager del, at vi har de optimale rammevilkår, og at vi får sat turbo på, så vi kan accelerere vores indsats og sikre, at både vi og verden omkring os får gavn af vores unikke potentiale. 

Jeg var inviteret til Beijing for at holde oplæg om den danske tradition for at designe til cirkularitet, og arrangørerne, der er ansvarlige for at udvikle nye bæredygtige townships i Beijing, så med begejstring, hvordan det netop med det danske perspektiv på cirkulær økonomi og design var muligt at tænde lys i øjnene på både de kreative, de socialt orienterede og ikke mindst pengemænd og politikere på én og samme tid. 

Det er den unikke danske mulighed med cirkulær økonomi. Vi kan skabe løsninger, der bygger bro mellem forretning, social ansvarlighed og miljø, og samtidig sikre, at de er hinandens forudsætninger frem for modsætninger. 

Skal det lykkes er en tværfaglig indsats nødvendig. Det er fint nok med engagement i Miljøministeriet, men vi bliver nødt til at have de andre med, herunder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, så vi bl.a. kan indfri det enorme potentiale for cirkulær økonomi i byggeriet og få skabt en mere hensigtsmæssig ressourcehåndtering af det danske affald.

Kort sagt: Det er på tide, at hele regeringen stimler sammen i en fælles front og sætter handling bag ordene og alle de gode intentioner. Det er tid til at vise det politiske lederskab, vi i Danmark tidligere var kendt for, så vi endnu en gang kan skabe fremtidens grønne industrikoncerner på niveau med Grundfos, Danfoss, Velux og Vestas – for blot at nævne et par stykker.

For som enhver virksomhedsleder ved, er det fint med gode intentioner og hensigtserklæringer, men i sidste ende er det eksekveringen og de konkrete handlinger og resultater, der tæller.

Jeg håber, at resultatet bliver, at Danmark igen bliver foregangsland for bæredygtig forretning, hvor vi gennem værdiinnovation baseret på cirkulær økonomi har gjort klima og forretning til hinandens forudsætninger frem for modsætninger. Skal det lykkes, er det nu, speederen skal trykkes i bund og de pæne ord erstattes med reel handling.

Forrige artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter Næste artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail
  • Anmeld

    Martin Nilsson

    Cirkulær økonomi giver også mening

    Det er en rigtig fin artikel Ditte. Jeg ved ikke om jeg er helt enig i alle betragtningerne, men det er nok min energifaglighed som gør mig lidt blind på detailjerne. Det er eksempelvis ikke uproblematisk bare at "skaffe energien andetstedsfra" på den anden side er der jo masser af muligheder hvis man vil dem, og du anviser jo fint selv et godt sted at starte med overskudsvarme (som dansk fjernvarme nu også kalder genbrugsvarme). Jeg er helt med på at det kræver politisk mod, vilje og planlægning at indfri potentialer for nye forretningsområder- Det har de i den grad forstået i Kina, og det har vi også levet flot af i Danmark igennem mange år både indenfor energi, fødevare, medicinaludstyr, pumper mv. Med hensyn til Ida Aukens ressourcestrategi så blev den jo til samtidig med at man fra miljøstyrelsen godkendte affaldsgrundlaget for de nye affaldsforbrændingsanlæg for energistyrelsen. Det blev i den grad diskuteret i medierne dengang, i dag er min påstand nok at den cirkulære økonomi i lige så høj grad i Danmark kæmper mod afskrivningen af disse anlæg som mod manglende politisk og økonomisk støtte, og om svaret så er at gå ind og krydssubsidiere cirkulær økonomi er jeg nok relativt skeptisk overfor. Der kan nok findes løsninger, men det kræver ikke blot politisk mod, men også erkendelse af at man mod bedrevidende valgte at godkende de allerede planlagte anlæg - politiske indrømmelser af den kaliber tør jeg ikke engang fantasere om :-)

    Helt generelt er det utroligt sørgeligt at se at den grønne omstilling er noget vi rigtig gerne vil snakke om, men i praksis ikke rigtig tage os af som nation, selvom alle - også de økonomiske argumenter er på plads. Som planlægger frustrere det mig fantastisk meget at man i en misforstået markedsorientering vælger at se bort fra de mest basale økonomiske markedsteorier for at tilgodese særlige intersser i industi, landbrug og blandt. poltiske venner.
    Det er sørgeligt at se at man ikke vil noget på disse områder længere - nu må markedet tage over (hvad end det så betyder i en verden med 2/3 af energiprisen bestående af skatter og i senere tid primært afgifter- for vi har jo skatte men ikke afgiftsstop). Hertil kommer en minister som ønsker at Danmark -på en svindende olie og gas produktion - skal være et førende gas og olieland, i regering med et liberalt parti der ønsker at staten skal betale for folks oliefyr (selvom det ikke giver mening for den forbruger, for samfundet, for dansk erhvervsliv og slet ikke heller miljøet). Glæder mig til at følge de næste skridt og håber i kan få sat turbo på udviklingen... tak for dit engagement

  • Anmeld

    Nikolaj Christensen · DMJX

    Tak for et oplysende indlæg

    Kære Ditte, tak for et interessant og oplysende indlæg om en vigtig sag. Cirkulær økonomi blev mere konkret for mig gennem dit indlæg, som rummer både fata og substans. /Nikolaj

  • Anmeld

    Alice Johnson

    As every business manager knows

    As every business manager knows, it's fine with good intentions and intentions, but ultimately it's execution and the concrete actions and results that count. https://run2.online/run-3


Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør