Vil Danmark være del af den grønne eller af den onde cirkel?

Kineserne, Google og Apple har for længst forstået det: Cirkulære økonomiske løsninger og grøn vækst er fremtiden. Begge dele har tidligere været danske styrkepositioner, men er det ikke længere. Hvis Danmark igen skal være førende inden for cirkulær økonomi, kræver det en fokuseret politisk strategi.

I 2015 vandt Danmark ved Erhvervsstyrelsen prisen The Circulars i kategorien for byer og regioner ved World Economic Forum i Davos. Det er en international og prominent pris, der var resultatet af en markant politisk satsning og et fælles fodslag mellem industri, politikere og embedsværk.

I motivationen lagde man bl.a. vægt på, at Danmark fik prisen, fordi man via en koordineret indsats havde fået flere virksomheder til at se potentialet ved cirkulær økonomi. Man havde vist politisk lederskab og handling, bl.a. i form af daværende miljøminister Ida Aukens lancering af ressourcestrategien Danmark Uden Affald såvel som opstillingen af konkrete målsætninger.

Sidst men ikke mindst vandt Danmark pga. de økonomiske muligheder for støtte til at udvikle cirkulære forretningsmodeller gennem Grøn Omstillingsfond.

Med hæderen blev Danmark samtidig valgt som case for en international rapport om potentialet ved cirkulær økonomi, og McKinseys regnedrenge gik straks i gang med deres talknuseri. Potentialet var på alle måder stort. Alene i Danmark konkluderede man, at cirkulær økonomi frem mod 2035 kunne medføre en vækst i BNP på op til 45 mia. kr., skabe mere end 7.000 nye job samt medvirke til en væsentlig reduktion af både CO2-udledning og materialeforbrug.

Siden da er meget af det gode arbejde fortsat. I industrien har både opstartsvirksomheder, smv’er og de store selskaber fået øjnene op for cirkulær økonomi. Det være sig som redskab til at minimere omkostninger i eksisterende produktion, men i særlig grad også som værktøj til at erobre nye markeder. 

Misser positiv effekt

Omvendt har det politiske fokus været svigtende. 

Trods et formidabelt arbejde af det af regeringen nedsatte advisory board for cirkulær økonomi, er det begrænset, hvad de egentlige politiske prioriteringer er mundet ud i. De nuværende 20 millioner kroner, der er afsat i regeringens vækstudspil til at fremme cirkulær omstilling, udgør kun halvdelen af det budget, den daværende S-R-SF-regering og den efterfølgende SR-regering lagde.

Det betyder, at vi ikke er gode nok til at sikre, at flere kommer i gang. I særlig grad misser vi et potentiale for, at smv’er omstiller til cirkulær økonomi, hvilket er til gavn for deres egen bundlinje, danske arbejdspladser og miljøet. Samtidig betyder det beskedne budget, at de virksomheder, som er i gang, ikke får de rette rammevilkår, og at vi på grund af forældede regulatoriske barrierer i Danmark går glip af den positive effekt af egne innovationer.

Hvorfor genanvender vi f.eks. primært beton til en væsentlig forringet værdi som vejfyld, når vi kunne bygge nye bygninger af den samme beton til en højere værdi, både økonomisk og i forhold til reduktion af udledning? Det har byggekoncernen Lendager Group f.eks. gjort med en ny bygning på Prags Boulevard i København. Og hvorfor insisterer vi på at bygge dyre affaldsforbrændingsanlæg, når vi i stedet kunne udnytte en stor del af affaldet bedre og få varmen andre steder fra?

Se bare Danfoss’ samarbejde med SuperBrugsen i Høruphav, hvor man har formået at indsamle overskudsvarme fra supermarkedets kølesystem. I stedet for blot at forsvinde op i den tynde luft kan varme i stedet cirkuleres som varme til de omkringliggende huse gennem fjernvarmenettet.

Alt imens vi i Danmark bakser med at komme tilbage på rette spor, er resten af verden i fuld gang med at høste fordelene ved cirkulær økonomi. Det er med andre ord på tide, at vi sætter handling bag de gode hensigtserklæringer og intentioner, særligt i Miljø- og Erhvervsministerierne, og skaber en koordineret indsats på tværs af ministerier.

Kineserne, Google og Apple er på

Som jeg skriver dette, sidder jeg i flyet på vej hjem til Danmark fra Beijing, hvor jeg fløj til fra Silicon Valley. Det er ikke tilfældigt, at det er netop dér, mit arbejde bringer mig hen. Oplevelsen er den samme, hvad end vi taler om tech-giganter som Google og Apple eller supermagten Kina og dens bystyre i Beijing: Efterspørgslen på cirkulære økonomiløsninger er enorm.

Hvorfor? Fordi kineserne også har fået øjnene op for, at hvis det skal lykkes at mildne de globale klimaforandringer og samtidig skabe muligheder for verdens voksende befolkning og ikke mindst den voksende middelklasse, bliver vi nødt til at gøre tingene anderledes – og det er god forretning.

Særligt fra virksomhedernes side handler det om at sikre sin relevans i fremtidens samfund – sikre, at netop de har nøglen til fremtidens løsninger. Her satser flere og flere nu åbent på cirkulær økonomi.

Se bare de seneste udmeldinger fra Google om circular cities og fra Apple om Liam, robotten, der skiller vores smartphones ad og sikrer genanvendelse af de værdifulde ressourcer, vi i dag bare smider ud. I testforsøget med at indsamle gamle telefoner lykkedes det Apple at indsamle guld til en værdi af 40 millioner dollar. Hvis det alene kan opnås fra et lille pilotprojekt, forestil dig så, hvor mange ressourcer der ligger derude og venter. 

Den amerikanske solcelleproducent Sunpower har transformeret alt fra deres forretningsmodeller og fabrikker til slutprodukter og medarbejderroller ud fra en tankegang, de kalder CLEAN. Selv om man kan forledes til at tro, at det handler om ren energi, tager strategien faktisk sit udgangspunkt i helt andre ideer.

CLEAN handler om at skabe fremtidens virksomhed ved at koble C (for cirkulær økonomi) med LEAN (for forretningsfilosofi) og dermed opnå den mest optimale fabrik, hvor ressourceomkostningerne nedbringes markant. Det er en strategi, hvor indkøberne pludselig også har ansvar for salg. Og hvor der opmuntres til og satses på entreprenørskab og produktudvikling af restmaterialer.

Cirkulær økonomi handler nemlig om at frakoble vækst fra brug af nye ressourcer og materialer ved i stedet at cirkulere de ressourcer, vi allerede har taget i brug. Nu tænker du måske, at det bare er gammel vin på nye flasker – en ny måde at ’italesætte’ genbrug på.

Det er det ikke. Kernen i cirkulær økonomi er, at produktet eller materialet designes til at cirkulere fra begyndelsen af, i modsætning til den lineære tankegang, hvor vi producerer, forbruger og smider væk. Og det er hér, den helt store værdi ligger.

Præcis som de indledningsvise tal fra den internationale rapport viste, muliggør det, at vi ikke blot minimerer omkostninger og udledning som ved almindelig effektivisering, men at vi i stedet kan frakoble væksten fra materiale og energiforbrug, så vi næsten som i et Kinder-æg på én og samme tid kan få tre ting: øget BNP, skabe flere danske job og samtidig reducere den negative miljøpåvirkning markant.

Unik value proposition

Min grund til at sætte mig til tasterne, alt imens mine medpassagerer ligger og sover, er, at tingene går hurtigt. Det er nu, vi skal op i omdrejninger, hvis vi i Danmark skal indfri en helt fantastisk mulighed for at skabe regenerativ vækst.

Muligheden er der (i hvert fald lidt endnu), for omend virksomhederne globalt har sat turbo på, så har Danmark stadig noget at byde på. Vi har en stærk tradition og et værdifuldt brand at bygge videre på. En tradition for grøn teknologi, for bæredygtig forretning og for design i verdensklasse.

Det, vi mangler, er, at flere virksomheder tager del, at vi har de optimale rammevilkår, og at vi får sat turbo på, så vi kan accelerere vores indsats og sikre, at både vi og verden omkring os får gavn af vores unikke potentiale. 

Jeg var inviteret til Beijing for at holde oplæg om den danske tradition for at designe til cirkularitet, og arrangørerne, der er ansvarlige for at udvikle nye bæredygtige townships i Beijing, så med begejstring, hvordan det netop med det danske perspektiv på cirkulær økonomi og design var muligt at tænde lys i øjnene på både de kreative, de socialt orienterede og ikke mindst pengemænd og politikere på én og samme tid. 

Det er den unikke danske mulighed med cirkulær økonomi. Vi kan skabe løsninger, der bygger bro mellem forretning, social ansvarlighed og miljø, og samtidig sikre, at de er hinandens forudsætninger frem for modsætninger. 

Skal det lykkes er en tværfaglig indsats nødvendig. Det er fint nok med engagement i Miljøministeriet, men vi bliver nødt til at have de andre med, herunder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, så vi bl.a. kan indfri det enorme potentiale for cirkulær økonomi i byggeriet og få skabt en mere hensigtsmæssig ressourcehåndtering af det danske affald.

Kort sagt: Det er på tide, at hele regeringen stimler sammen i en fælles front og sætter handling bag ordene og alle de gode intentioner. Det er tid til at vise det politiske lederskab, vi i Danmark tidligere var kendt for, så vi endnu en gang kan skabe fremtidens grønne industrikoncerner på niveau med Grundfos, Danfoss, Velux og Vestas – for blot at nævne et par stykker.

For som enhver virksomhedsleder ved, er det fint med gode intentioner og hensigtserklæringer, men i sidste ende er det eksekveringen og de konkrete handlinger og resultater, der tæller.

Jeg håber, at resultatet bliver, at Danmark igen bliver foregangsland for bæredygtig forretning, hvor vi gennem værdiinnovation baseret på cirkulær økonomi har gjort klima og forretning til hinandens forudsætninger frem for modsætninger. Skal det lykkes, er det nu, speederen skal trykkes i bund og de pæne ord erstattes med reel handling.

Forrige artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter Næste artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail
  • Anmeld

    Martin Nilsson

    Cirkulær økonomi giver også mening

    Det er en rigtig fin artikel Ditte. Jeg ved ikke om jeg er helt enig i alle betragtningerne, men det er nok min energifaglighed som gør mig lidt blind på detailjerne. Det er eksempelvis ikke uproblematisk bare at "skaffe energien andetstedsfra" på den anden side er der jo masser af muligheder hvis man vil dem, og du anviser jo fint selv et godt sted at starte med overskudsvarme (som dansk fjernvarme nu også kalder genbrugsvarme). Jeg er helt med på at det kræver politisk mod, vilje og planlægning at indfri potentialer for nye forretningsområder- Det har de i den grad forstået i Kina, og det har vi også levet flot af i Danmark igennem mange år både indenfor energi, fødevare, medicinaludstyr, pumper mv. Med hensyn til Ida Aukens ressourcestrategi så blev den jo til samtidig med at man fra miljøstyrelsen godkendte affaldsgrundlaget for de nye affaldsforbrændingsanlæg for energistyrelsen. Det blev i den grad diskuteret i medierne dengang, i dag er min påstand nok at den cirkulære økonomi i lige så høj grad i Danmark kæmper mod afskrivningen af disse anlæg som mod manglende politisk og økonomisk støtte, og om svaret så er at gå ind og krydssubsidiere cirkulær økonomi er jeg nok relativt skeptisk overfor. Der kan nok findes løsninger, men det kræver ikke blot politisk mod, men også erkendelse af at man mod bedrevidende valgte at godkende de allerede planlagte anlæg - politiske indrømmelser af den kaliber tør jeg ikke engang fantasere om :-)

    Helt generelt er det utroligt sørgeligt at se at den grønne omstilling er noget vi rigtig gerne vil snakke om, men i praksis ikke rigtig tage os af som nation, selvom alle - også de økonomiske argumenter er på plads. Som planlægger frustrere det mig fantastisk meget at man i en misforstået markedsorientering vælger at se bort fra de mest basale økonomiske markedsteorier for at tilgodese særlige intersser i industi, landbrug og blandt. poltiske venner.
    Det er sørgeligt at se at man ikke vil noget på disse områder længere - nu må markedet tage over (hvad end det så betyder i en verden med 2/3 af energiprisen bestående af skatter og i senere tid primært afgifter- for vi har jo skatte men ikke afgiftsstop). Hertil kommer en minister som ønsker at Danmark -på en svindende olie og gas produktion - skal være et førende gas og olieland, i regering med et liberalt parti der ønsker at staten skal betale for folks oliefyr (selvom det ikke giver mening for den forbruger, for samfundet, for dansk erhvervsliv og slet ikke heller miljøet). Glæder mig til at følge de næste skridt og håber i kan få sat turbo på udviklingen... tak for dit engagement

  • Anmeld

    Nikolaj Christensen · DMJX

    Tak for et oplysende indlæg

    Kære Ditte, tak for et interessant og oplysende indlæg om en vigtig sag. Cirkulær økonomi blev mere konkret for mig gennem dit indlæg, som rummer både fata og substans. /Nikolaj

  • Anmeld

    Alice Johnson

    As every business manager knows

    As every business manager knows, it's fine with good intentions and intentions, but ultimately it's execution and the concrete actions and results that count. https://run2.online/run-3


Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.