Vil Danmark være del af den grønne eller af den onde cirkel?

Kineserne, Google og Apple har for længst forstået det: Cirkulære økonomiske løsninger og grøn vækst er fremtiden. Begge dele har tidligere været danske styrkepositioner, men er det ikke længere. Hvis Danmark igen skal være førende inden for cirkulær økonomi, kræver det en fokuseret politisk strategi.

I 2015 vandt Danmark ved Erhvervsstyrelsen prisen The Circulars i kategorien for byer og regioner ved World Economic Forum i Davos. Det er en international og prominent pris, der var resultatet af en markant politisk satsning og et fælles fodslag mellem industri, politikere og embedsværk.

I motivationen lagde man bl.a. vægt på, at Danmark fik prisen, fordi man via en koordineret indsats havde fået flere virksomheder til at se potentialet ved cirkulær økonomi. Man havde vist politisk lederskab og handling, bl.a. i form af daværende miljøminister Ida Aukens lancering af ressourcestrategien Danmark Uden Affald såvel som opstillingen af konkrete målsætninger.

Sidst men ikke mindst vandt Danmark pga. de økonomiske muligheder for støtte til at udvikle cirkulære forretningsmodeller gennem Grøn Omstillingsfond.

Med hæderen blev Danmark samtidig valgt som case for en international rapport om potentialet ved cirkulær økonomi, og McKinseys regnedrenge gik straks i gang med deres talknuseri. Potentialet var på alle måder stort. Alene i Danmark konkluderede man, at cirkulær økonomi frem mod 2035 kunne medføre en vækst i BNP på op til 45 mia. kr., skabe mere end 7.000 nye job samt medvirke til en væsentlig reduktion af både CO2-udledning og materialeforbrug.

Siden da er meget af det gode arbejde fortsat. I industrien har både opstartsvirksomheder, smv’er og de store selskaber fået øjnene op for cirkulær økonomi. Det være sig som redskab til at minimere omkostninger i eksisterende produktion, men i særlig grad også som værktøj til at erobre nye markeder. 

Misser positiv effekt

Omvendt har det politiske fokus været svigtende. 

Trods et formidabelt arbejde af det af regeringen nedsatte advisory board for cirkulær økonomi, er det begrænset, hvad de egentlige politiske prioriteringer er mundet ud i. De nuværende 20 millioner kroner, der er afsat i regeringens vækstudspil til at fremme cirkulær omstilling, udgør kun halvdelen af det budget, den daværende S-R-SF-regering og den efterfølgende SR-regering lagde.

Det betyder, at vi ikke er gode nok til at sikre, at flere kommer i gang. I særlig grad misser vi et potentiale for, at smv’er omstiller til cirkulær økonomi, hvilket er til gavn for deres egen bundlinje, danske arbejdspladser og miljøet. Samtidig betyder det beskedne budget, at de virksomheder, som er i gang, ikke får de rette rammevilkår, og at vi på grund af forældede regulatoriske barrierer i Danmark går glip af den positive effekt af egne innovationer.

Hvorfor genanvender vi f.eks. primært beton til en væsentlig forringet værdi som vejfyld, når vi kunne bygge nye bygninger af den samme beton til en højere værdi, både økonomisk og i forhold til reduktion af udledning? Det har byggekoncernen Lendager Group f.eks. gjort med en ny bygning på Prags Boulevard i København. Og hvorfor insisterer vi på at bygge dyre affaldsforbrændingsanlæg, når vi i stedet kunne udnytte en stor del af affaldet bedre og få varmen andre steder fra?

Se bare Danfoss’ samarbejde med SuperBrugsen i Høruphav, hvor man har formået at indsamle overskudsvarme fra supermarkedets kølesystem. I stedet for blot at forsvinde op i den tynde luft kan varme i stedet cirkuleres som varme til de omkringliggende huse gennem fjernvarmenettet.

Alt imens vi i Danmark bakser med at komme tilbage på rette spor, er resten af verden i fuld gang med at høste fordelene ved cirkulær økonomi. Det er med andre ord på tide, at vi sætter handling bag de gode hensigtserklæringer og intentioner, særligt i Miljø- og Erhvervsministerierne, og skaber en koordineret indsats på tværs af ministerier.

Kineserne, Google og Apple er på

Som jeg skriver dette, sidder jeg i flyet på vej hjem til Danmark fra Beijing, hvor jeg fløj til fra Silicon Valley. Det er ikke tilfældigt, at det er netop dér, mit arbejde bringer mig hen. Oplevelsen er den samme, hvad end vi taler om tech-giganter som Google og Apple eller supermagten Kina og dens bystyre i Beijing: Efterspørgslen på cirkulære økonomiløsninger er enorm.

Hvorfor? Fordi kineserne også har fået øjnene op for, at hvis det skal lykkes at mildne de globale klimaforandringer og samtidig skabe muligheder for verdens voksende befolkning og ikke mindst den voksende middelklasse, bliver vi nødt til at gøre tingene anderledes – og det er god forretning.

Særligt fra virksomhedernes side handler det om at sikre sin relevans i fremtidens samfund – sikre, at netop de har nøglen til fremtidens løsninger. Her satser flere og flere nu åbent på cirkulær økonomi.

Se bare de seneste udmeldinger fra Google om circular cities og fra Apple om Liam, robotten, der skiller vores smartphones ad og sikrer genanvendelse af de værdifulde ressourcer, vi i dag bare smider ud. I testforsøget med at indsamle gamle telefoner lykkedes det Apple at indsamle guld til en værdi af 40 millioner dollar. Hvis det alene kan opnås fra et lille pilotprojekt, forestil dig så, hvor mange ressourcer der ligger derude og venter. 

Den amerikanske solcelleproducent Sunpower har transformeret alt fra deres forretningsmodeller og fabrikker til slutprodukter og medarbejderroller ud fra en tankegang, de kalder CLEAN. Selv om man kan forledes til at tro, at det handler om ren energi, tager strategien faktisk sit udgangspunkt i helt andre ideer.

CLEAN handler om at skabe fremtidens virksomhed ved at koble C (for cirkulær økonomi) med LEAN (for forretningsfilosofi) og dermed opnå den mest optimale fabrik, hvor ressourceomkostningerne nedbringes markant. Det er en strategi, hvor indkøberne pludselig også har ansvar for salg. Og hvor der opmuntres til og satses på entreprenørskab og produktudvikling af restmaterialer.

Cirkulær økonomi handler nemlig om at frakoble vækst fra brug af nye ressourcer og materialer ved i stedet at cirkulere de ressourcer, vi allerede har taget i brug. Nu tænker du måske, at det bare er gammel vin på nye flasker – en ny måde at ’italesætte’ genbrug på.

Det er det ikke. Kernen i cirkulær økonomi er, at produktet eller materialet designes til at cirkulere fra begyndelsen af, i modsætning til den lineære tankegang, hvor vi producerer, forbruger og smider væk. Og det er hér, den helt store værdi ligger.

Præcis som de indledningsvise tal fra den internationale rapport viste, muliggør det, at vi ikke blot minimerer omkostninger og udledning som ved almindelig effektivisering, men at vi i stedet kan frakoble væksten fra materiale og energiforbrug, så vi næsten som i et Kinder-æg på én og samme tid kan få tre ting: øget BNP, skabe flere danske job og samtidig reducere den negative miljøpåvirkning markant.

Unik value proposition

Min grund til at sætte mig til tasterne, alt imens mine medpassagerer ligger og sover, er, at tingene går hurtigt. Det er nu, vi skal op i omdrejninger, hvis vi i Danmark skal indfri en helt fantastisk mulighed for at skabe regenerativ vækst.

Muligheden er der (i hvert fald lidt endnu), for omend virksomhederne globalt har sat turbo på, så har Danmark stadig noget at byde på. Vi har en stærk tradition og et værdifuldt brand at bygge videre på. En tradition for grøn teknologi, for bæredygtig forretning og for design i verdensklasse.

Det, vi mangler, er, at flere virksomheder tager del, at vi har de optimale rammevilkår, og at vi får sat turbo på, så vi kan accelerere vores indsats og sikre, at både vi og verden omkring os får gavn af vores unikke potentiale. 

Jeg var inviteret til Beijing for at holde oplæg om den danske tradition for at designe til cirkularitet, og arrangørerne, der er ansvarlige for at udvikle nye bæredygtige townships i Beijing, så med begejstring, hvordan det netop med det danske perspektiv på cirkulær økonomi og design var muligt at tænde lys i øjnene på både de kreative, de socialt orienterede og ikke mindst pengemænd og politikere på én og samme tid. 

Det er den unikke danske mulighed med cirkulær økonomi. Vi kan skabe løsninger, der bygger bro mellem forretning, social ansvarlighed og miljø, og samtidig sikre, at de er hinandens forudsætninger frem for modsætninger. 

Skal det lykkes er en tværfaglig indsats nødvendig. Det er fint nok med engagement i Miljøministeriet, men vi bliver nødt til at have de andre med, herunder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, så vi bl.a. kan indfri det enorme potentiale for cirkulær økonomi i byggeriet og få skabt en mere hensigtsmæssig ressourcehåndtering af det danske affald.

Kort sagt: Det er på tide, at hele regeringen stimler sammen i en fælles front og sætter handling bag ordene og alle de gode intentioner. Det er tid til at vise det politiske lederskab, vi i Danmark tidligere var kendt for, så vi endnu en gang kan skabe fremtidens grønne industrikoncerner på niveau med Grundfos, Danfoss, Velux og Vestas – for blot at nævne et par stykker.

For som enhver virksomhedsleder ved, er det fint med gode intentioner og hensigtserklæringer, men i sidste ende er det eksekveringen og de konkrete handlinger og resultater, der tæller.

Jeg håber, at resultatet bliver, at Danmark igen bliver foregangsland for bæredygtig forretning, hvor vi gennem værdiinnovation baseret på cirkulær økonomi har gjort klima og forretning til hinandens forudsætninger frem for modsætninger. Skal det lykkes, er det nu, speederen skal trykkes i bund og de pæne ord erstattes med reel handling.

Forrige artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter Næste artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail
  • Anmeld

    Martin Nilsson

    Cirkulær økonomi giver også mening

    Det er en rigtig fin artikel Ditte. Jeg ved ikke om jeg er helt enig i alle betragtningerne, men det er nok min energifaglighed som gør mig lidt blind på detailjerne. Det er eksempelvis ikke uproblematisk bare at "skaffe energien andetstedsfra" på den anden side er der jo masser af muligheder hvis man vil dem, og du anviser jo fint selv et godt sted at starte med overskudsvarme (som dansk fjernvarme nu også kalder genbrugsvarme). Jeg er helt med på at det kræver politisk mod, vilje og planlægning at indfri potentialer for nye forretningsområder- Det har de i den grad forstået i Kina, og det har vi også levet flot af i Danmark igennem mange år både indenfor energi, fødevare, medicinaludstyr, pumper mv. Med hensyn til Ida Aukens ressourcestrategi så blev den jo til samtidig med at man fra miljøstyrelsen godkendte affaldsgrundlaget for de nye affaldsforbrændingsanlæg for energistyrelsen. Det blev i den grad diskuteret i medierne dengang, i dag er min påstand nok at den cirkulære økonomi i lige så høj grad i Danmark kæmper mod afskrivningen af disse anlæg som mod manglende politisk og økonomisk støtte, og om svaret så er at gå ind og krydssubsidiere cirkulær økonomi er jeg nok relativt skeptisk overfor. Der kan nok findes løsninger, men det kræver ikke blot politisk mod, men også erkendelse af at man mod bedrevidende valgte at godkende de allerede planlagte anlæg - politiske indrømmelser af den kaliber tør jeg ikke engang fantasere om :-)

    Helt generelt er det utroligt sørgeligt at se at den grønne omstilling er noget vi rigtig gerne vil snakke om, men i praksis ikke rigtig tage os af som nation, selvom alle - også de økonomiske argumenter er på plads. Som planlægger frustrere det mig fantastisk meget at man i en misforstået markedsorientering vælger at se bort fra de mest basale økonomiske markedsteorier for at tilgodese særlige intersser i industi, landbrug og blandt. poltiske venner.
    Det er sørgeligt at se at man ikke vil noget på disse områder længere - nu må markedet tage over (hvad end det så betyder i en verden med 2/3 af energiprisen bestående af skatter og i senere tid primært afgifter- for vi har jo skatte men ikke afgiftsstop). Hertil kommer en minister som ønsker at Danmark -på en svindende olie og gas produktion - skal være et førende gas og olieland, i regering med et liberalt parti der ønsker at staten skal betale for folks oliefyr (selvom det ikke giver mening for den forbruger, for samfundet, for dansk erhvervsliv og slet ikke heller miljøet). Glæder mig til at følge de næste skridt og håber i kan få sat turbo på udviklingen... tak for dit engagement

  • Anmeld

    Nikolaj Christensen · DMJX

    Tak for et oplysende indlæg

    Kære Ditte, tak for et interessant og oplysende indlæg om en vigtig sag. Cirkulær økonomi blev mere konkret for mig gennem dit indlæg, som rummer både fata og substans. /Nikolaj

  • Anmeld

    Alice Johnson

    As every business manager knows

    As every business manager knows, it's fine with good intentions and intentions, but ultimately it's execution and the concrete actions and results that count. https://run2.online/run-3


Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.