Win-win: Autister bliver klar til start i Fakta

Hos Fakta i Hillerød får unge og voksne med autisme en chance for at vise deres værd på arbejdsmarkedet. Butikken har lige nu fire autister i træningsforløb, og når det slutter, er de garanteret job i supermarkedskæden. Det sker som led i det landsdækkende projekt Klar til Start.

Fire gange om ugen tager den 22-årige autist Alexander Hjorth Jensen bussen fra sit hjem i Jægerspris til Fakta i Hillerød. Det er en længere tur, men den tager han gerne, fordi butikken har brug for hans arbejdskraft, og fordi det giver ham noget at stå op til.

Sammen med tre andre unge med autisme er han en del af et såkaldt Klar til Start-forløb i Fakta-butikken, der skal gøre ham parat til det job, som Fakta har garanteret ham, når han har gennemført forløbet.

Klar til Start blev etableret af den selvejende fond Unges Uddannelsescenter for godt fire år siden. Forløbet varer fra 10 til 22 måneder og foregår i en af de 30 Fakta-butikker, der fungerer som såkaldte træningsbutikker, eller i en af de fire andre virksomheder, som Unges Uddannelsescenter samarbejder med. Se tekstboks.

Klar til Start

Klar til Start er et træningsforløb for autister, der skal gøre dem klar til job. Forløbet varer mellem 10 og 22 måneder, og det er etableret af Fonden Unges Uddannelsescenter. Det koster en kommune 16.900 kr. om måneden at have en borger på kurset. Som en del af forløbet er der tilknyttet en mentor, som vejleder og støtter kursisterne i deres hverdag i butikken. Når der er tre kursister, kan det finansiere mentorens fuldtidsstilling.

Klar til Start er repræsenteret i 51 kommuner, har 10 partnere rundt omkring i landet, der driver projektet, og som samarbejder med 5 virksomhedskoncerner, herunder Fakta. Fakta giver jobgaranti til alle, der gennemfører forløbet, og det gælder både skånejob, fleksjob og ordinært job. Projektet har fået 3,8 millioner kr. fra Velux Fonden til udvikling, og det har været selvfinansierende fra slutningen af 2016.

Ude på lageret i Hillerød omgivet af papkasser er Alexander Hjorth Jensen i gang med at scanne varer ind, hvilket sammen med opstilling af varer på hylderne er en af hans opgaver hos Fakta. Netop den faste struktur på arbejdet og de rutineprægede opgaver kan være hensigtsmæssige for personer med autisme. Omvendt er autister meget forskellige, så mens nogle nyder at sidde ved kassen og have kundekontakt, trives andre bedst med at fylde varer op alene.

Oplæringsforløbet betyder rigtig meget for Alexander Hjorth Jensen. Han har efter 10. klasse haft en periode, hvor han ikke lavede noget, og det gjorde ham ikke glad:

”Før lavede jeg ikke noget. I starten var det fint nok, men så blev det bare kedeligere og kedeligere. Forhåbentlig får jeg et arbejde, når jeg er færdig her. Det vil være lidt kedeligt ikke at have noget at lave,” siger han.

Alexander Hjorth Jensen fik kendskab til Klar til Start gennem et uddannelsescenter, som han var tilknyttet efter 10. klasse.

”Jeg tænkte, at det ville være nemt at komme i gang med,” siger Alexander Hjorth Jensen.

Indtil videre er den lange transporttid faktisk den eneste hage ved forløbet, for på spørgsmålet om, hvad han laver, når han ikke er på arbejde, lyder hans korte svar: ”Jeg sidder i en bus.”

Det mentale overskud

Oppe ved kassen står den daglige leder af Fakta-butikken, John Storm Hansen, og hjælper en kunde. Han leder og fordeler arbejdet for sine egne ansatte og for de unge autister i samarbejde med projektmedarbejderen Lars Larsen, der er ansat af Unges Uddannelsescenter til at støtte og vejlede deltagerne i Klar til Start-forløbet. John Storm Hansen har som butikschef i en anden butik erfaringer med at hjælpe udsatte unge og ældre tilbage på arbejdsmarkedet.

”Jeg synes, at Klar til Start er et fantastisk projekt. Deltagerne er jo en del af hverdagen og en stor hjælp for os, ligesom vi håber, at vi også er en hjælp for dem,” siger han.

John Storm Hansen ser de ordinært ansatte og Klar til Start-kursisterne som ligeværdige medarbejdere, der deles om arbejdsopgaverne. Han hjælper selv kursisterne med at klare opgaverne og taler med dem, hvis de går i stå.

Det er ikke økonomien, der får John Storm Hansen til at synes, at projektet er en god idé. Fakta-butikkerne modtager ikke nogen støtte for at have de unge i træningsforløb, men derimod får butikkerne ekstra hænder:

”Den hjælp, vi giver dem, er jo også noget, som vi får noget igen af. Selvfølgelig er de ikke altid lige så hurtige som mine egne medarbejdere, men det er jo stadig hænder, der arbejder, og det er en stor hjælp,” siger han.

Det er meget sjældent, at autisterne laver fejl, og John Storm Hansen fortæller med et smil, at han faktisk synes, at kursisterne nogle gange er bedre til at forstå opgaverne end hans egne folk.

Denne formiddag i januar trisser kunderne roligt rundt med indkøbsvognene. De har ifølge John Storm Hansen taget rigtig godt imod kursisterne, og han peger på, at det måske er lettere at have autister i en butik som hans end i en butik inde i København:

”Jeg kan forestille mig, at det har noget med kunderne at gøre. Inde i København er der måske mindre forståelse fra kundernes side, fordi det hele skal gå stærkere, og der ikke må sløves på noget. Kunderne her tager det stille og roligt, og de folk, jeg snakker med, synes, det er herligt, at vi har overskud til at få autister ind i vores butikker,” siger han.

Den daglige støtte

Nede ved frysediskene står en af de unge autister bøjet over en Frisko-køledisk, som i anledning af vinteren skal fyldes op med færdiglavet suppe. Ved siden af hende står Lars Larsen klar til at hjælpe. Han har været mentor i Fakta-butikken i 1,5 år og har i den periode sluset 2 tidligere kursister over i et fast job.

Det er Lars Larsens opgave at følge de aktuelle kursister, så de ved, hvilke opgaver de skal udføre, og hvordan det skal foregå. Han lærer dem f.eks., at når de sætter mælk på plads, er det også nødvendigt at holde øje med holdbarhedsdatoen.

Lars Larsen har arbejdet på specialskoleområdet siden 2004 og har derigennem lang erfaring med at arbejde med autister. Han lægger vægt på, at autister er meget forskellige, og at der ikke findes én fremgangsmåde.

Forberedelse er dog altid vigtigt, så hver gang der f.eks. kommer en ny gæst i butikken, som det er meningen, at kursisterne skal møde, forbereder han dem på det. Det kan ske ved at hænge sedler om mødet op på opslagstavlen eller tage en kort forberedende snak. Så kan kursisterne selv vælge, om de har lyst til at deltage eller ej.

Det er dog også Lars Larsens job at presse kursisterne lidt ud over deres grænser for at se, hvor meget de kan holde til.

”For nogles vedkommende går det godt med at blive presset, mens jeg med andre må revurdere min opfattelse og f.eks. skrue timerne ned igen fra 25 til 17. Ingen af mine kursister eller praktikanter er faldet fra, og det er ti i alt. Én har været tæt på, men så tog vi en tur omkring jobcenteret og fik en snak med jobkonsulenten og løste det ad den vej,” fortæller Lars Larsen.

Når kursisterne er færdige med forløbet i butikken i Hillerød, hjælper Lars Larsen dem i gang med det faste job, de får tilbudt i en af de andre Fakta-butikker. Her er han med dem det første stykke tid i den nye butik og trapper så langsomt ned, så den nyansatte er selvkørende på dagen, hvor ansættelseskontrakten starter.

Jobbet som projektkonsulent betyder meget for Lars Larsen, og han omtaler Fakta-butikken i Hillerød som en arbejdsplads, man får lyst til at vende tilbage til. Selv om han ligesom Alexander Hjorth Jensen også skal tilbringe en del timer i offentlig transport for at komme til og fra arbejde, gør han det gerne.

”Jeg får lov til at være en forskel i de unge menneskers liv i de måneder, de er her, og det er den vigtigste motivation,” siger han, mens han tjekker, om det fortsat går godt med opfyldningen af frysedisken.

Succesraten på 85 procent

Projektleder fra Klar til Start Morten Wulf er ansvarlig for alle kursister i Klar til Start. Han fortæller stolt, at kun 17 ud af de 103 autister, der har været eller er i forløb, er faldet fra undervejs. Det giver en gennemførselsprocent på knap 85 pct. Forløbet træder ifølge Morten Wulf i stedet for praktikker og beskæftigelses- og ressourceforløb i kommunen, som kun i 10-15 pct. af tilfældene ender med en fastansættelse.

Investering tjent hjem på godt fem år

Figur 1 | Forstør   Luk

Figuren viser en beregning for en tænkt 27-årig autist, der er i Klar til Start-forløb i 18 måneder. Efter forløbet får kursisten fleksjob i Fakta med en ugentlig arbejdstid på 17 timer og en effektiv arbejdsindsats på 50 pct. Alternativet til projektet ville være uddannelsesydelse. Det betyder, at selv om de kommunale merudgifter det første år løber op i 223.000 kr., vil kommunen årligt ‘spare’ 68.400 kr., når forløbet er afsluttet. Fra personen starter i fleksjob, går der 5 år og 5 måneder, inden kommunen har tjent sin investering hjem.

Note: Beregningerne er kun baseret på kommunens nettoudgifter. Der indgår således ikke øgede skatteindtægter som følge af beskæftigelse, evt. besparelse ved udflytning til egen bolig osv.
Kilde: Deloitte.

For en kommune er der set over en årrække derfor god økonomi i at sende personer med autisme i forløbet. Selv om den indledende investering er stor, så tjener den sig hjem i løbet af 5-6 år efter at personen er kommet i fleksjob. Se figur 1.

Aktuelt er der 25 autister i fast beskæftigelse efter endt Klar til Start-forløb, hvilket umiddelbart kan virke som et lille tal, eftersom projektet har været i gang i 4,5 år. Men det tal kommer til at vokse fremover:

”Projektet var lang tid om at komme i gang, så effekten begynder først at komme nu. Tidligere var der omkring 20-30 i forløb på én gang, og det er først inden for det sidste halve år, at der er kommet en del flere ind. Derfor kommer der også flere i job fremover,” siger Morten Wulff, der selv er tidligere butikschef i en Fakta, der var træningsbutik for fire autister.

Det var en meget positiv oplevelse, og han oplevede at få indblik i en helt ny verden. Det vrimler med succeshistorier om autister, der har haft stor glæde af Klar til Start. Morten Wulf kan f.eks. fortælle om ham, der for første gang i sit liv kom til firmajulefrokost, ham, der pludselig selv stod op om morgenen, fordi han blev så glad for sit job, og ham, der tabte sig 20 kg, flyttede hjemmefra og fik sig en kæreste.

”Det her handler jo ikke kun om kroner og øre, det handler også om selvtillid. De her mennesker bliver en del af arbejdsmarkedet og kan begynde at se sig selv som mere ’normale’,” siger Morten Wulf.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu