Borgmestre med vindmøller på samvittigheden straffes på valgdagen

Ny forskning viser, at borgmestre mister vælgernes opbakning ved næstkommende kommunalvalg, hvis der blevet sat vindmøller op i lokalområdet. Borgmestre kalder på hjælp fra Christiansborg.

Placeholder image
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vindmøller er en nøgleteknologi i den grønne omstilling. Men i de lokalområder, hvor møllerne sættes op, er de knap så populære.

Fakta

Læs den fulde version

Dette er en forkortet version af artiklen. Abonnenter kan gå i dybden med den fulde version her.

Ønsker du eller din arbejdsplads et godt tilbud på Mandag Morgen, så klik her.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at borgmestre, der står bag opsætning af vindmøller på land, bliver straffet af de berørte vælgere ved næstkommende kommunalvalg. Den første vindmølle, som bliver sat op i en valgkreds, koster i gennemsnit borgmesterpartiet 9,5 procentpoint på valgdagen.

Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

”Det her viser, at den grønne omstilling ikke bare er en teknologisk men også i høj grad en politisk udfordring,” siger Martin Vinæs, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitets og det nye studies hovedforfatter.

I Jammerbugt Kommune i Nordjylland har borgmester Mogens Gade (V) taget konsekvensen af de evige borgerprotester over kommunens vindmølleprojekter. For nylig traf han den beslutning, at han ikke vil stå bag flere landvindmøller.  

”Hvem gider at have så meget strid med sine borgere, når man står op hver dag for at gøre det så godt som muligt?” spørger Mogens Gade.

En anden borgmester, som er under politisk pres op til kommunalvalget på grund af sine planer om at opsætte vindmøller, er Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S). Stemmer man på ham, stemmer man også på opsætningen af tre 150-meter-høje vindmøller ved Broholm i den sydfynske kommune. Men han tager chancen.

”Jeg er ikke i tvivl om, at min beslutning om at gå med på det her vindmølleprojekt vil koste stemmer. Det er ikke nogen vindersag,” siger Bo Hansen.

Anderledes står det ifølge lektor Martin Vinæs til på landspolitisk plan. Studiet fra Aarhus Universitet indeholder også en analyse af de politiske konsekvenser af at sætte landvindmøller op ved et efterfølgende folketingsvalg. Effekten er her næsten forsvundet og er nede på 0,2 procentpoint.

”Christiansborg-politikerne kan være mere ligeglade med lokale protester,” siger forskeren.

Set i det lys har folketingspolitikerne grund til at overveje at lette byrden fra kommunernes skuldre og overtage ansvaret.

Den model møder opbakning hos de to borgmestre, der opfordrer folketingspolitikerne til at gå ind i den politiske kamp – især når den grønne omstillings teknologier gør ondt.

”Vi står i frontlinjen for Folketingets klimaambitioner,” siger Jammerbugt-borgmester Mogens Gade.

”Politikerne må finde ud af hvilket ben, de står på. Regner de med, at en energiø i 2030 skal redde Danmark, eller regner de stadig med, at der skal sættes vindmøller op på land?”

Omtalte personer

Mogens Christen Gade

Borgmester (V), Jammerbugt Kommune, formand for Erhvervshus Nordjylland
lærer (Ranum 1984)

Bo Hansen

Borgmester (S), Svendborg Kommune
folkeskolelærer

Martin Vinæs Larsen

Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2017)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser