De russiske trolde har øje for Danmark

Russisk informationspåvirkning har ikke en start- og slutdato

Indkøb af nye våbensystemer. Ukrainsk produktion af raketbrændstof i Vojens. Den kommende og 20. sanktionspakke. 

Der er mange politiske og samfundsmæssige forhold i Danmark, som skaber utilfredshed i Rusland.

Danmark får også væsentligt mere opmærksomhed online fra russiske aktører end tidligere. Russiske profiler på Facebook, X, Telegram og TikTok har omtalt Danmark næsten 16.000 gange i perioden fra september 2024 til september 2025. Det er en stigning på 36 procent sammenlignet med året før.

Det har Analyse & Tall i Norge dokumenteret i en ny undersøgelse af påvirkningsforsøg i forbindelse med det norske stortingsvalg i september.

De ønsker at svække vores samfund indefra. Den russiske kampagne lykkes, hvis vi begynder at se trusler og desinformation over det hele og ikke stoler på noget.

Yevgeniy Golovchenko
Adjunkt på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet

Her dokumenterer de også, at den pro-russiske hackergruppe NoName057(16) stod bag en kampagne på de sociale medier Telegram og X. Gruppen tog blandt andet ansvaret for overbelastningsangrebet på Høyres hjemmeside blot en uge før valget.

Da Danmark i november afholdt kommunalvalg, stod selvsamme hackergruppe også bag en række angreb mod danske partiers og kommuners hjemmesider.

Det er eksempler på, at Ruslands ambitioner også er af mere abstrakt karakter, forklarer Yevgeniy Golovchenko, der er adjunkt på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i russisk desinformation.

”De ønsker at svække vores samfund indefra. Den russiske kampagne lykkes, hvis vi begynder at se trusler og desinformation over det hele og ikke stoler på noget.”

Selvom Rusland givetvis vil skrue op for intensiteten i forbindelse med folketingsvalget, er ambitionen i højere grad langsigtet holdningspåvirkning, end om Mette Frederiksen bliver statsminister igen.

”Propaganda fra udlandet er kommet for at blive og er allerede en del af vores hverdag,” siger han.  

Et svært dansk informationslandskab

Hele kernen i russisk informationspåvirkning er at forsøge at aktivere splittelser i samfundet, som allerede eksisterer. 

I dansk kontekst kunne det være debatten om, hvor mange penge der går til krigen i Ukraine snarere end til dansk velfærd. Men det kan også være spørgsmål om indvandring eller forholdet til Grønland.

Vi har tidligere kigget på russisk informationspåvirkning på tværs af lande og sociale medier. Og den gode nyhed er, at Danmark er forholdsvis resilient over for udenlandsk påvirkning.

Eva Mayerhöffer
Lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet

Til det formål er falske profiler på sociale medier helt instrumentelle. De bliver enten styret direkte af mennesker – som på Jevgenij Prigosjins daværende troldefabrik Internet Research Agency – eller er fuldt automatiserede. 

“Hensigten er at imitere popularitet. Altså at få historier til at se mere populære ud på sociale medier, end de er,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Det gør russerne ved kunstigt at bombardere opslag med likes. Forhåbningen er, at historierne spredes ved hjælp af algoritmer og frister journalister, influencere eller andre aktører til at samle dem op. 

Men Rusland har det notorisk svært med det danske informationslandskab. De har endnu ikke knækket koden til, hvordan deres påvirkningskampagner får gennemslagskraft.

Det forklarer Eva Mayerhöffer, der er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet.

”Vi har tidligere kigget på russisk informationspåvirkning på tværs af lande og sociale medier. Og den gode nyhed er, at Danmark er forholdsvis resilient over for udenlandsk påvirkning,” siger hun.

Det skyldes, at vi fortsat primært orienterer os via etablerede medier. Alternative venstre- og højrefløjsmiljøer på sociale medier er dermed ikke tilnærmelsesvis lige så store som eksempelvis i Tyskland.

Og eksisterende alternative informationsmiljøer er vigtige for Ruslands påvirkningskampagne.

Vores tillid kan udnyttes

Indtil videre lader Rusland heller ikke til at have særligt selvstændigt fokus på det danske informationslandskab.

”I andre lande udnytter de ekstreme miljøer ved at bygge videre på afstandtagen og distancering til det etablerede system. Men det fungerer mindre godt i Danmark,” siger Eva Mayerhöffer.

Hun forsker blandt andet i, hvordan misinformation spredes på digitale platforme gennem såkaldt ’netværkskuratering’.

Det sker, når informationer tages ud af deres oprindelige kontekst og placeres i nye.

Et konkret eksempel kan være en historie på DR om en ukrainsk flygtning, der har begået kriminalitet i Danmark. En enkelt detalje derfra kan blive håndplukket, fordrejet og delt sammen med lignende pointer i kommentarspor på influenceres YouTube-kanaler, i Reddit-tråde eller lokale Facebook-grupper.

Afsenderen samler altså et lille puslespil, der kan bruges til at så mistillid til den generelle modtagelse af ukrainske flygtninge.

”Det kan være langt mere effektivt end at sprede desinformation, fordi man underbygger narrativet med kilder, folk stoler på. Dermed udnyttes tillidsstrukturer i samfundet,” siger hun.  

Hvis russiske aktører kan identificere de systemkritiske miljøer, der trods alt findes i Danmark, kan de udnytte den logik. 

Men russiske aktører er altså afhængige af, at vi selv videredeler og dermed bliver en del af ’puslespillet’. 

Her kan de nye og kommende vælgere komme til at få en uheldig hovedrolle.

43 procent af de 15-19-årige svarer i ’Indeks for det danske digitale demokrati 2024’, at de har delt misinformerende indhold. Samtidig svarer mere end hver anden i den aldersgruppe, at de ikke anser misinformation på digitale platforme som et stort demokratisk problem.

”De deler måske bare et meme eller deepfake i sjov og forventer, at andre kan regne ud, at det ikke skal tages alvorligt. Men det sætter en mølle i gang, fordi en anden person måske giver det nyt liv i en ny kontekst.” 

Her kommer den anden faktor ind i billedet. Generativ AI kan i dag skabe misvisende indhold i så stor skala, at sandsynligheden for, at noget rammer, er steget gevaldigt.

AI giver russiske trolde superkræfter

I Ukraine har man allerede set eksempler på, at Rusland forsøger at demoralisere ukrainere med deepfakes af en opgivende Volodymyr Zelenskyj.

Indtil videre har Yevgeniy Golovchenko dog ikke set dokumentation for, at Rusland også bruger de nyeste sprogmodeller til at automatisere falske profiler. Men:

”Det ville være en stor, stor overraskelse, hvis de ikke gjorde det. Netop fordi det er så nemt at gøre,” siger han.

Samtidig fortæller han, at der er meget, der tyder på, at et hav af pro-russiske hjemmesider også er skabt af sprogmodeller.

Jeg vil derfor være opmærksom på, om vi for første gang også ser forsøg på målrettede kampagner rettet mod folketingsvalget og stemmeafgivelserne i Grønland og Færøerne.

Flemming Splidsboel
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Flemming Splidsboel mener også, at den teknologiske udvikling kan give russiske påvirkningskampagner et rygstød.

Når han har været på besøg i Grønland og Færøerne og talt om informationspåvirkning, har borgerne som regel været afvæbnende.

De lever i små samfund, hvor alle kender hinanden, lyder argumentet. Og da russerne samtidig har vanskeligt ved sproget, er det nemt for dem at aflæse forsøg på påvirkning udefra.

Men den barriere nedbryder kunstig intelligens fuldstændig.

”Jeg vil derfor være opmærksom på, om vi for første gang også ser forsøg på målrettede kampagner rettet mod folketingsvalget og stemmeafgivelserne i Grønland og Færøerne,” siger han.

Opmærksom, men ikke bekymret

På trods af at sprogmodellerne brager afsted – og på trods af at den unge generation er mindre påpasselige end ældre generationer – er der fortsat ikke grund til panik.

”Man skal ikke være bekymret. Punktum,” slår Yevgeniy Golovchenko fast.

Desinformation og påvirkningskampagner er langt fra et supervåben. Og forskning viser, at det er meget svært at rykke ved folks etablerede holdninger gennem politisk kommunikation, uddyber han.

Men truslen skal stadig tages alvorligt. Hvis fremmede stater fortsætter længe nok, vil noget bide sig fast. 

Det faktum, at datoen for folketingsvalget i Danmark udelukkende bestemmes af statsministeren, giver også udenlandske aktører svære arbejdsbetingelser, mener Flemming Splidsboel. Hvis de ikke har været forberedt, kan det være svært at få information til at cirkulere på blot tre uger.

Samtidig er Danmark ikke øverst på Ruslands liste.

”De har begrænsede ressourcer, og der er andre lande, som vejer meget tungere end os rent økonomisk, politisk og kulturelt. Et tysk Bundestag-valg vil eksempelvis få langt større opmærksomhed, fordi der står meget mere på spil,” siger han.

Den bedste kur mod informationspåvirkning er vores kritiske sans, mener Eva Mayerhöffer. Særligt i denne tid, hvor information kan skabes og deles på få sekunder.

”Vi skal blive ved med at uddanne os selv og vores børn i at være kildekritiske. Men vi skal også være bedre til at tage tempoet ud – både journalister, forskere og alle andre – så vi undgår at dele noget, vi ikke skulle have delt,” siger hun.